Resumé

Denne artikel rummer fordetforste en diskussion af magtbegrebet. For det andet giver den en relativtkortfattetpresentation afGudmund Hernes byttemagtmodel. Det erfoifatterens pastand, at byttentagtmodellen eren megetanvende/ig ogfrugtbar model — ogsd i erhvervsokono!)iiske analyser. Artiklen har endvidere til formal at be/yse byttemagtmodellens robusthed. Dette gores ved, at der gives en rcekke megetforske/lige eksempier pa, hvordan magtrelationer kan tolkes i et byttemagtperspektiv. Endelig prasenteres noglefd erhvervsokoiwmiske implikationer.

Indledning

Magtbegrebet er først og fremmest udvikletinden for sociologien og politologien. Magt er for politikken, hvad penge er for økonomien (Habermas 1973 og Hague, Harrop og Bresslin 1993 p. 8). De begreber,der er udviklet inden for sociologien og politologien, er tilsyneladende i ret vid udstrækning overtaget af erhvervsøkonomien,herunder både organisationsteorien (Robbins 1988 og 1990, Wilson og Rosenfeld1990 p. 161 ff. og Jones 1995 p. 499ff.) og afsætningsøkonomien (Koder 1991 p. 519ff., Stern og El-Ansary 1992 p. 273ff. og Jobber 1995 p. 609ff.). For afsætningsøkonomerneer der dog tilsyneladende en relativtudbredt

lativtudbredttendens til at basere magtbegrebetpå en enkelt reference, nemlig French og Ravens artikel The Bases ofSocialPowerframidten af 1950'erne.

Sidste nummer af Ledelse & Erhvervsokonomi bragte en artikel om magt og interesser i dyadiske relationer mellem kober og sselger pa det industrielle marked (Freytag 1995). Intentionen med artiklen var ifolge forfatteren at bidrage til udviklingen af en begrebsramme/tolkningsramme. Nar jeg har valgt at tage magtbegrebet op til behandling i det folgende, skyldes det for detforste, at begrebet synes at vasre sa centralt - ogsa i den erhvervsokonomiske forskning. For det andet at der findes en righoldig og meget spasndende litteratur pa omradet. Eksempelvis findes der et meget vassentligt skandinavisk bidrag til at udvikle en generel magtteori, nemlig Gudmund Hernes: Magt ogAvmagt fra 1975 - ouverturen til det norske magtudredningsprojekt, som siden er eksporteret til Sverige (Petersson 1991) og nu ogsa Danmark, omend i en noget amputeret form. Det sasrlige ved Hernes' bidrag til magtteorien er, at han forsoger at udvikle en generel magtteori, og at hans model er sasrdeles velegnet til at beskrive magten i dyadiske relationer.

I den folgende artikel vil jeg forsoge at diskutere magtbegrebet samt prassentere et af de mere handfaste forsog pa at opstille en generel magtteori, som sandsynligvis vil kunne finde anvendelse inden for erhvervsokonomisk analyse. Med en lettere omskrivning af Gudmund Hernes kan man sige, at deter med magt i erhvervsokonomiske relationer som med leopardens pletter - den er fodt med dem. Formalet med den folgende lille artikel er for det første at diskutere magtbegrebet og for det andet at give en kort introduktion til Gudmund Hernes' 'ByttemagtmodeP. Jeg håber, at artiklen kan tjene som en introduktion til et særdeles spændende og intellektuelt stimulerende forfatterskab.

Den folgende fremstilling rummer en meget sammentrasngt og summarisk prassentation af Gudmund Hernes' byttemagtmodel. Jeg ville vasre et skarn, hvis jeg pastod, at jeg yder modellen fuld retfasrdighed.

Hvad er magt?

Generelt kan man sige, at magt er evnen til at frembringe ønskede resultater - evnen til at opnå det vi vil (Hague, Harrop og Bresslin 1993 p. 8). Magt kan også defineres som en aktørs evne til at realisere sine interesser (Poulantzas 1978 p. 104). Inden for den moderne politologi lagde Robert A. Dahl (1957) i sin oprindelige magtdiskussion hovedvægten på magtens handlings- eller beslutningsaspekt. Aktøren A har således magt over aktøren B, hvis han eller hun er i stand til at få B til at gøre noget, som B ellers ikke ville have gjort. Det er det, man vil kunne kalde direkte magt. Magtudøvelse indebærer imidlertid ikke nødvendigvis en synlig påvirkning. Det kan dreje sig om en anticiperet reaktion. B handler på en bestemt måde i forventning om, at A finder netop denne adfærd ønskelig. B tager på forhånd højde for A's reaktion. Det kan man kalde for indirekte magt.

Bachrach og Baratz kritiserede i en nu klassisk artikel fra 1970 Dahls definition for at tillægge åben konflikt og faktisk adfærdog faktiske beslutninger for stor vægt. Magt kan også udøves gennem kontrolmed

trolmedden dagsorden, som ligger til grund for beslutninger og handlinger. Bachrach og Baratz taler således om 'The second face of power'. Dahl overser, ifølge Bachrach og Baratz, at det, at der ikke træffes nogen beslutning (non-decisions), også kan være udtryk for en betydelig magtudøvelse. Som Simpson (1967) formulerededet: ».. community analysts must look behind overt decisions and ask how it is that certain issues arenever brought up«. Den, der nyder godt af status quo, har ofte en åbenbar interesse i, at spørgsmål, som kan ændre tingenes tilstand,ikke kommer på dagsordenen (se også Ricci 1974 p. 175ff. og magtdiskussioneni Hernes 1978 p. llff.).

I Power: A Radical View fra 1974 argumenterer Steven Lukes for, at magt ud over et beslutnings- og ikke-beslutningsaspekt også har et strukturelt aspekt. Lukes hævder, at magt udøves, når en aktørs interesser ignoreres - selv i de tilfælde, hvor den pågældende aktør ikke kender sine egne interesser. Magt kan således eksempelvis udøves gennem ideologisk hegemoni. Magtudøvelsen kan være anonym, den kan være indbygget i den sociale struktur, i spillets regler. Deter blandt andet denne form for magt, der har fået

Charles Lindblom (1977) til at hævde, at erhvervslivet har en særlig privilegeret magtposition i det moderne industrisamfund. Erhvervslivet har kontrollen over samfundets materielle produktion, investeringer og arbejdspladser. Det giver erhvervslivet gode kort på hånden i forhold til eksempelvis en regering, som ønsker at gennemføre miljøpolitiske stramninger. Kenneth Boulding (1989) klassificerer magt i tre hovedkategorier (se tabel 1). En aktør kan udøve magt på tre måder, enten ved at bruge tvang (en stok), ved at indgå en aftale (en handel) eller ved at skabe forpligtelser (et kys).

Statsmagten er i sidste instans baseret på 'the stick'. Max Weber mente således, at det, der karakteriserede staten, var statens monopol på udøvelsen af legitim fysisk vold (Skirbekk 1976 p. 207-208). I økonomien er 'the deal' den mest udbredte magtform, hvorimod 'the kiss' dominerer i socialsfæren.

Som det fremgår af det foregående, er magt et mangesidet og vanskeligt begreb at arbejde med. Så vanskeligt at enkelte samfundsforskere har foreslået, at man helt skulle opgive at bruge magtbegrebet til forskningsformål (March 1966 p. 70). Det løser ikke problemet med eventuel

manglende præcision, at man opgiver at
anvende et begreb, som foreslået af
March. Man opnår blot det, at man må udvikleet
nyt begreb for det samme fænomen,og
så vil nissen utvivlsomt flytte
med. I det følgende vil jeg forsøge at give
en kort præsentation af et af de mere helstøbteog
håndfaste forsøg på at udvikle en
generel magtteori, nemlig Gudmund HernesByttemagtmodel.

Byttemagtmodellen Analyseramme

Hernes' byttemagtmodel kan karakteriseres som en modificeret rational choice model. Det grundlæggende i Hernes' magtmodel er forestillingen om magt som et bytte - en transaktion. Modellen kan mest enkelt beskrives i en situation, hvor der er to aktører A og B og to begivenheder eller hændelser X og Y. Modellens helt centrale begreber er kontrol og interesse.

Hvis en aktør selv kontrollerer den begivenhed eller de hændelser, han eller hun er interesseret i, da vil aktøren selv umiddelbart kunne realisere sine interesser. Hvis imidlertid interesserne og kontrollen er fordelt som i figur 1, kan interesserne kun realiseres gennem en transaktion, et bytte. I figur 1 har A kontrol over X, og B over Y. Imidlertid er A interesseret i Y og B interesseret i X. Forudsætter vi, at aktørerne er målrettede, kan vi forudsige, at de hver især vil opgive kontrollen over det, som interesserer dem mindst for at opnå kontrol over det, som interesserer dem mest. I eksemplet her kan A eventuelt overdrage kontrollen over X til B, mod at denne overdrager kontrollen over Y til A. På denne måde opnår begge aktører slutkontrol over den begivenhed, som interesserer dem mest, og begge vil være bedre stillet end i udgangssituationen (Hernes 1975 p. 41).

Hernes benytter herefter modellen til at analysere en række situationer, hvor en aktør kan realisere sine interesser ved en anden aktørs mellemkomst. Tabel 2 rummer en summarisk gennemgang af fire typiske

I Hernes' model kan en aktør B's magt over en anden aktør A defineres som A's afhængighed af B. A's afhængighed af B defineres som A's relative interesse i en hændelse multipliceret med B's andel af kontrollen over den pågældende hændelse. Aktører kan være gensidigt afhængige, men afhængigheden kan også være ensidig. Endelig er der den mulighed, at aktørerne er gensidigt uafhængige af hinanden.

En aktørs generelle magt defineres som
aktørens kontrol over begivenheder eller
hændelser, som andre aktører har en incens
censinteresse i. Sådanne begivenheder eller
hændelser kan siges at have stor værdi.

»Den som har avgj_ørende kontroll over verdifulle kendelser er i ønskeposisjon i dobbelt forstand: fordi megtige andre er interessert og fordi det gir ressurser som han kan bruke til å realisere egne interesser. En får makt ved at ha makt over en annen makt, for å si det paradoksalt (Hernes 1975p. 69)«

En aktør har som udgangspunkt kontrol over et givent sæt af begivenheder eller hændelser (udgangskontrol). Han kan eventuelt bytte sig frem til kontrol over de begivenheder eller hændelser, han er mest interesseret i, og opnår herved slutkontrol. Herved får aktøren realiseret sin interesse, han udøver magt.

Det følger umiddelbart af modellen, at

såfremt interesseforholdet er asymmetrisk, da vil magtforholdet også være det. Herneshenviser i denne sammenhæng til famrliesociologenWillard Wallers 'princip om den mindste interesse'. Den har magteni et parforhold, som er mindst interessereti at opretholde forholdet. Det samme gælder sandsynligvis også, alt andet lige, forholdet mellem virksomheder i et virksomhedssamarbejdeog dyadiske relationer mellem køber og sælger på det industrielle marked.

Løsningsmulighederne i de enkelte situationer mangfoldiggøres, såfremt der er tale om flere sager, begivenheder eller hændelser. I sådanne situationer er der flere muligheder for at give indrømmelser, og man kan kæde sagerne sammen i større aftaler eller forlig (logrolling). I tilfælde, hvor der er flere aktører, opstår der mulighed for koalitionsdannelser. Hvis A kontrollerer noget af interesse for B, B kontrollerer noget af interesse for C, og C kontrollerer noget af interesse for A, så kan A realisere sine interesser indirekte via B.

Hernes (p. 86ff.) opstiller på baggrund
af byttemagtmodellen en række generelle
betingelser for magt. Disse er følgende:

a) En aktørs magt afhænger af, om han
kontrollerer noget som er af interesse
for andre.

b) En aktørs magt afhænger af, om andre
aktører kontrollerer noget, som han er
interesseret i.

c) En aktørs magt afhænger af, om han har kontrol over de sager, der skal træffes beslutning om og de beslutningsprocedurer, der skal gælde.

d) En aktørs magt afhænger af, om han
har kontrol over hvilke andre aktører,
der skal medvirke i beslutningsprocessen.

e) En aktors magt afhaenger af, om han effektivt
kan deltage i beslutningsprocessen.

Heraf følger også en række strategier, som en aktør kan følge for at øge sin magt. Eksempelvis kan aktøren forsøge at øge andre aktørers interesse i det, han kontrollerer, eller forsøge at opnå eksklusiv kontrol med vigtige ressourcer. Aktøren kan også forsøge at reducere sin interesse i det, andre kontrollerer (Rønnebærrene er sure sagde ræven - han kunne ikke nå dem). Endelig er der den mulighed, at aktøren kan forsøge at finde substitutionsmuligheder.

Ifølge Hernes (1975 p. 65) har en aktør generelt to muligheder for at forbedre sin evne til at realisere sine interesser. For det første kan han forsøge at opnå magt over dem, han er afhængig af. For det andet kan han forsøge at forøge sin autonomi. Autonomi kan defineres som aktørens kontrol med sine egne interesser. I erhvervslivet kan en virksomhed eksempelvis øge sin autonomi gennem vertikal integration, opbygning af lagre, risikospredning og udvikling af mærkeloyalitet gennem

Det er blevet populært at tale om, at vi lever i et informationssamfund. Det betydernaturligvis også noget for magten og magtens fordeling. Viden er magt, siger man. Det er den også i den udstrækning, at en aktørs adfærd afhænger af om han handler under usikkerhed, eller om han har fuld information (Hernes 1975 p. 100). Magt afhænger af, om man kontrollerer noget, som andre aktører er interesseret i. Derfor er det vigtigt at have information

om de andre aktørers interesser. Den sammeinformation er vigtig, hvis man overvejerat indgå en alliance med en anden aktør - en strategisk alliance. Gennem en strategisk alliance kan to eller flere virksomhedergå sammen og dermed opnå større udgangskontrol, men lige lidt hjælperdet, hvis de ikke har samme interesser.

Magt afhænger også af, om andre aktører kontrollerer noget, som man selv er interesseret i. Derfor er det også vigtigt at vide, hvilke konsekvenser andre aktørers beslutninger har for ens interesser. Ofte er mangel på information og viden en vigtig kilde til afmagt. Problemet i informationssamfundet er ikke knaphed på information, men knaphed på analysekapacitet.

»Svert mange lever i omgivelser, som har overflod
på data og underskuddpå opmerksomhet
og vuderingstid...

... Vi kan derfor snakke om modellrike og modellfattige
aktører, og avmagtsfølelse bunner ofte
i modelfattigdom« (Hernes 1975 p. 105)«

Hvordan skal vi håndtere og forstå alle de informationer, vi bombarderes med i hverdagen? Vi overbelastes, vi mister overblikket og kan ikke forstå sammenhængene - vi føler os afmægtige.

Teknologi er på samme måde som viden en meget vigtig magtressource. Teknologi skaber afhængighed, idet teknologien både udvider og afgrænser en aktørs handlemuligheder. Det var formodentlig baggrunden for, at en række højere læreanstalter i Danmark i begyndelsen var meget tilbageholdende med at indskibe sig i det nu skandaleramte 'VUE-projekt'^ (Videregående Uddannelsers ÆDB-koordinering).

Teknologi stiller krav til den sociale organisation, og den sociale organisation fordeler ressourcekontrol og interesser og dermed magt. Tilsvarende vil den teknologiske udvikling i mange tilfælde medføre ændringer i den sociale organisation, hvilket ofte vil indebære ændringer i fordelingen af ressourcekontrol og interesser - det man kalder magtforskydninger.

Magtbegrebet er unægtelig meget kompliceret. Det var den erkendelse, som fik James March til at foreslå, at man skulle holde op med at bruge det i samfundsvidenskabelig forskning. Nogle forskere har foreslået, at man skulle bruge begrebet indflydelse i stedet. Men det løser, som jeg har redegjort for i indledningen, ikke problemet. Nissen flytter uvilkårligt med. Hos Hernes (1975 p. 107ff.) har begrebet indflydelse en helt selvstændig betydning. En aktør A kan, ifølge Hernes, siges at øve indflydelse på en anden aktør B, dersom A påvirker B's handlingsvalg ved at levere information om konsekvenser af B's handlingsvalg, som B finder ønskelig eller uønskelig. Det at øve indflydelse forudsætter, at man råder over både information og analysekapacitet, jævnfør det følgende eksempel med interesseorganisationernes inddragelse i de politiske beslutningsprocesser.

Afmagt

I anden del af M'akt ogAvmagt retter GudmundHernes opmærksomheden, mod hvad der sker, når forudsætningerne bag byttemagtmodellen brister. I så fald foreliggerder en afmagtssituation. Afmagt er imidlertid ikke det samme som fravær af magt. Det, at en aktør ikke har magt, er ikkeensbetydende med, at han er afmægtig.

I den mikroøkonomiske model med fuldkommenkonkurrence er aktørernes magt uendelig lille; men systemet er rationelt og fører til det bedste resultat for alle (Adam Smiths teorem om den 'Usynlige hånd'). Enhver handler for at varetage sin egen interesse,og derved realiseres fællesinteressen - det fælles bedste.

Afmagt opstår for det første, når aktørerne ikke har klare interesser, ikke kender deres interesser eller ikke kan overskue, hvordan de påvirkes af andre aktørers beslutninger. For det andet når der opstår interesseforvridning, når interesserne ikke bliver artikuleret og repræsenteret korrekt. For det tredje når der foreligger målkonflikter, og der opstår utilsigtede effekter. For det fjerde når aktører ikke har mulighed for at organisere sig for at varetage deres fælles interesser. Fælles interessevaretagelse er et kollektivt gode. Det betyder, at alle nyder godt af en fælles indsats, uanset om de bidrager eller ej. Den enkelte aktør har et incitament til at optræde som free-rider' (Olson 1965). For det fjerde forekommer afmagt, når summen af en række aktørers uafhængige handlingsvalg fører til uønskede aggregat-virkninger (den usynlige fod). I forbindelse med sidstnævnte formulerer Hernes antitesen til Adam Smiths 'Usynlige hånd', nemlig teoremet om den 'Usynlige fod', der spænder ben for fællesinteressen.

Et godt eksempel på afmagt finder man i det klassiske 'fangernes dilemma'. Det kunne være to virksomheder A og B, som overvejer at investere i ny teknologi. Hvis virksomhed A er alene om at indføre den nye teknologi, opnår den en fordel på B's bekostning og omvendt. Hvis begge virksomheder indfører den nye teknologi, kan man forestille sig, at begge pådrager sig større produktionsomkostninger uden at opnå en større markedsandel. I en sådan situation vil den enkelte virksomhed være bedst tjent med at investere i den nye teknologi, uanset hvad den anden virksomhed måtte gøre. Det bedste for dem begge ville dog være, at ingen af dem tager den nye teknologi i brug. Eksemplet er forsøgt illustreret i figur 3, hvor virksomhed A's gevinst (pay-off) er markeret med fed skrift.

Problemet er, at hver virksomhed kontrollerer sit eget handlingsvalg men knytter størst interesse til den anden virksomheds handlingsvalg. Det er vist i kontrol- og interessematricerne i figur 4. Den interesse, en aktør knytter til et handlingsvalg, er den gevinststigning (nytteforskel), det pågældende handlingsvalg medfører for ham (Hernes 1985 p. 44-45).

»Men det betyr at begge aktører under de rådende handlingsvilkår kontrollerer det som interesser dem mindst - sitt eget handlingsvalg. De er mest interessen i det den andre kontrollerer. Derfor ville de bli bedre stilt om de kunne utveksle kontroll og få bestemme hva den andre skal g føre mot å oppgi kontrollen over eget valg (Hernes 1985 p. 45)«

Hvis B har lagt sig fast på et bestemt handlingsvalg, kan A ved at ændre sin beslutning ændre sin gevinst med 5. Hvis A har lagt sig fast på et bestemt handlingsvalg, kan B ved at ændre sin beslutning ændre A's gevinst med 15.

Hvis ikke aktørerne har mulighed for at indgå en transaktion, hvor de kan bytte kontrol med hinandens handlingsvalg, er de fanget i en afmagtssituation - i fangernes

I virkeligheden er det ikke realistisk at forestille sig, at alle aktører tinger om alt mellem himmel og jord. Usikkerheden og transaktionsomkostningerne ville blive prohibitivt høje. Det ville ikke være rationelt at forhandle nye vilkår og regler hver dag (Hernes 1975 p. 52). Men netop transaktionsomkostninger og usikkerhed reduceres gennem opbygning af institutioner, organisationer, love, regler, traditioner, rutiner og vaner. Transaktionsomkostninger og usikkerhed reduceres ved, at der etableres regelmæssige forbindelser mellem handlinger og konsekvenser. Der er imidlertid både fordele og omkostninger forbundet med givne institutioner, organisationer, love, regler, traditioner, rutiner og vaner. Derfor må man forvente, at disse ændres, når de alternativomkostninger, der er forbundet med dem, bliver for store (Hernes 1985). De institutionelle alternativomkostninger, der er forbundet med at blive i fangernes dilemma, er 10 for de to virksomheder i eksemplet overfor. Hernes byttemagtmodel er således ikke blot en magtmodel, den rummer også betydelige elementer af en generel samfunds- og virksomhedsteori.

Byttemagt - nogle eksempler Politik og okonomi

Et aktuelt eksempel på byttemagt er fra krigen i Eks-Jugoslavien. Serberne fik på et tidspunkt kontrollen over de muslimske enklaver i Bosnien. De såkaldte sikre zoner. FN truede serberne med luftangreb og kontrollerede dermed de serbiske områder eller stillinger, der eventuelt skulle bombes. Serbernes reaktion var at tage et antal FN-soldater som gidsler. Hermed havde man pludselig noget at bytte med, som landene bag FN-aktionen i Eks-Jugoslavien havde en meget intens interesse i.

Et mere fredeligt eksempel på byttemagt finder man i de korporative beslutningssystemer i de skandinaviske velfærdsstater. De korporative beslutningssystemer involverer interesseorganisationer på den ene side og regering og centraladministration på den anden side (Damgård 1980, Buksti 1980 og 1983 og Grønnegaard Christensen 1980). Regeringen og centraladministrationen kontrollerer eksempelvis den præcise udformning af et nyt sæt arbejdsmiljøregler, som erhvervslivets interesseorganisationer har en intens interesse i. Til gengæld har erhvervslivets interesseorganisationer måske kontrol over en særlig ekspertise på området samt medlemmernes tilslutning. Begge dele er måske af stor værdi for regeringen og centraladministrationen. Situationen lægger umiddelbart op til, at regering og centraladministration tilbyder erhvervslivets interesseorganisationer indflydelse på arbejdsmiljøreglernes udformning i bytte for interesseorganisationernes ekspertise og tilslutning.

Inden for økonomisk politik er den Økonomiske og Monetære Union (ØMU) et godt eksempel på byttemagt. Sat på spidsen kan man sige, at magteslosheden i dansk okonomisk politik bestar i, at vi kontrollerer den okonomiske politik, som vi selv forer. Imidlertid afficeres Danmark i langt hojere grad af den okonomiske politik, som fores i Tyskland. oMU'en kan saledes analyseres i et byttemagtperspektiv: Vi bytter (den formelle) kontrol med vores egen okonomiske politik mod at fa lidt (reel?) indflydelse pa den okonomiske politik i hele EU (Det okonomiske Rad 1991 p. 127ff.).

»Betragter man valutaunionsperspektivet alene udfra en økonomisk synsvinkel, kan tilslutning til en valutaunion, set fra det enkelte medlemslands side, ses som en form for indgåelse af en »handel«, hvor landet giver afkald på eller i hvert fald reducerer sin mulighed for at tilrettelægge en selvstændig økonomisk politik, herunder valutakurspolitik, mod tilgengæld at få medindflydelse på de andre medlemslandes økonomiske politik og dermed på de ydre vilkår for dets egen økonomiske udvikling (p. 128)«

I nogle situationer kan det være svært at se, om en aktør udøver magt eller indflydelse. Hvis eksempelvis Dansk Industri bedyrer, at danske virksomheder vil flytte produktion og arbejdspladser til udlandet, hvis Danmark fastholder sine forbehold over for dansk deltagelse i ØMU's tredje fase, kan det være meget svært at afgøre, om det er en neutral forudsigelse eller en trussel.

Magt og afmagt i erhvervslivet Magt

Nogle erhvervspolitiske iagttagere bekymrersig
for tiden over den magt, som amerikanskeproducenter
af computer-software,

først og fremmest Microsoft, er ved at få. De amerikanske software-producenters markedsandel i Europa er meget stor — europæerne er i den grad blevet afhængigeaf amerikansk produceret computersoftware.Flere og flere virksomheders og institutioners aktiviteter og rutiner er byggetop omkring amerikansk computer-software.Det betyder, at europæerne har en betydelig interesse i fortsatte leverancer af programmer og service. Det stiller europæerneutrolig svagt i tilfælde af en eventuelkonfliktsituation, påstår man. Om afhængighedeni virkeligheden er så stor, kan man naturligvis stille spørgsmålstegn ved.

Et andet eksempel på byttemagt i erhvervsøkonomisk sammenhæng er forholdet mellem producenter fleverandører og dagligvarekæder på konsumentmarkedet. Flere forfattere har konstateret, at der er sket en magtforskydning til dagligvarekædernes fordel (Secher 1993 p. 220ff.). En væsentlig forklaring herpå synes at være den, at dagligvarekæderne kontrollerer flere og flere ressourcer, som producenterne f leverandørerne har en intens interesse i, herunder distributionsnet, forbrugerinformationer og ny teknologi (Electronic Data Interchange (EDI), Direct Product Profitability (DPP) og Space Management). Endvidere har dagligvarekæderne kontrollen over, hvordan produkterne bliver præsenteret for publikum. Samtidig bliver konkurrencen mellem producenterne fleverandørerne større og større, hvorved deres ressourcekontrol svækkes (Gammelgård 1995 p. 54).

Et af de klassiske problemer inden for organisationsteorien er adskillelsen mellem 'ownership and control' (se eksempelvis Penrose 1976 og Douma og Schreuder 1991 p. 78). Store virksomheder ledes ikke af ejerne, aktionærerne, men af en eller flere ansatte direktører og de ledere, som direktionen udnævner. Aktionærerne må formodes at have interesse i størst muligt afkast af deres investering i form af udbytte og stigende aktiekurser. Direktionen derimod har ofte andre interesser. Direktørlønningerne kan tænkes at afhænge af virksomhedens og organisationens størrelse. Det giver direktørerne en interesse i vækst frem for profit. Direktionen kan på denne baggrund tænkes at gennemføre store markedsføringskampagner - også selv om det eventuelt strider mod aktionærernes interesser. Vi har hermed et klassisk 'principal-agent' problem (Moe 1984 p. 756ff.). Problemet diskuteres ofte i mikroøkonomisk teori i forbindelse med antagelsen om at virksomheder eller producenter profitmaximerer (se eksempelvis Frank 1994 p. 394ff. og Parkin og King 1994 p. 220ff.). Aktionærerne har naturligvis formelt ret til at afskedige direktionen, men det sker sjældent. Direktionen består af eksperter, som kontrollerer analysekapacitet og information om virksomhedens forhold - vi har tillige en situation med asymmetrisk information. Problemet kan dog afhjælpes ved, at direktørerne bliver medejere af virksomheden. Hvis direktørerne får en del af aktierne, vil de have delvis sammenfaldende interesser med de øvrige aktionærer.

Tilsvarende vil man kunne finde byttemagtsrelationermellem eksempelvis produktionskernenog ledelsen inden for et professionelt bureaukrati (Mintzberg 1983), mellem okonomifunktionen og forsknings- og udviklingsafdelingen inden

for en funktionel struktur, mellem produktgrupperinden for en produktorganisation,mellem enhederne i en matrixorganisationog endelig mellem projekter i en projektorganisation (Jones 1995 p. 128ff. og Bakka og Fivelsdal 1986 p. 45ff.). I byttemagtperspektiveter organisationer en sammenkobling af interesser og kontrol. Organisationer er interesser, som man har søgt at sætte magt bag.

Afmagt

Afmagt foreligger blandt andet, når strukturen i beslutningssituationen medfører, at det samlede resultat af flere enkeltbeslutninger ikke bliver optimalt, selv om aktørerne hver især handler rationelt (fangernes dilemma). De klassiske eksempler er investeringstvang, som jeg allerede har været inde på, og 'reklametvang'. Reklametvang foreligger, når konkurrencen byder virksomhederne i en branche at gennemføre ressourcekrævende reklamekampagner, selv om det ville være bedst, hvis alle lod være. Ud over de klassiske eksempler, som tager deres udgangspunkt i fangernes dilemma, kan det umiddelbart være lidt vanskeligt at finde gode eksempler på afmagt i erhvervslivet.

En mere generel afmagtssituation synes imidlertid at præge forholdet mellem de mange små og mellemstore virksomheder og de offentlige myndigheder i Danmark. Peter Munk Christiansen (1993) viser således i en større undersøgelse af forholdet mellem erhvervslivet og det politiske system i Danmark, at virksomhederne generelt oplever de politiske omgivelser som uoverskuelige, fragmenterede og kaotiske. Især lederne af små virksomheder er frustrerede over forholdet til de offentlige myndigheder. Direkte adspurgt svarer mange af dem, at viden om offentlig politik er lige så vigtig som viden om erhvervsmæssige forhold. Undersøgelsen konkluderer også, at kun et fåtal af virksomhederne formulerer egentlige strategier i forhold til de offentlige myndigheder. De fleste tackier problemerne på ad hoc basis. De små og mellemstore virksomheder befinder sig i en afmagtssituation på grund af modelfattigdom og manglende analysekapacitet. De kender ikke deres interesser eller ikke kan overskue, hvordan de påvirkes af offentlige myndigheders beslutninger. Dansk Industri, erhvervslivets store interesseorganisation, taler for tiden med beklagelse om, at en veritabel lovbyge er på vej til erhvervslivet (Ugemagasinet Industrien 1995).

»Mange af Dl's virksomheder har forsøg at gøre politikerne opmærksomme på, at grænsen er ved at være nået. Ikke mindst de mindre og mellemstore virksomheder har simpelt hen ikke mulighed for at følge med tempoet i lovmøllen «

De store virksomheder har derimod som i så mange andre henseender bedre muligheder for at gå professionelt til værks. De store virksomheder råder typisk over flere organisatoriske ressourcer. De har en større intern specialisering og arbejdsdeling og har dermed mulighed for at lade bestemte medarbejdere tage sig af forholdet til bygge- og brandmyndighederne, Arbejds- og miljøtilsynet, Told- og skatteforvaltningen og alle de andre offentlige instanser, som virksomheden mere eller mindre hyppigt kommer i berøring med. De store virksomheder har i den henseende mere magt over tingene.

Nogle erhvervsøkonomiske Implikationer

Ønsker man at analysere virksomhedssamarbejde ud fra et magt- og interesseperspektiv, er implikationerne af byttemagtmodellen den, at man først og fremmest må identificere de relevante aktører. Dernæst må man forsøge at kortlægge aktørernes interesser og undersøge, hvilke ressourcer (begivenheder, hændelser etc.) de kontrollerer, samt hvilke informationer og teknologier de råder over, og endelig hvilke muligheder de har for at realisere deres interesser ved at udveksle kontrol.

Freytag (1995 p. 159) opstiller på baggrund
af Pedlers (1976) tre strategier i et
virksomhedssamarbejde, nemlig:

»1. Konkurrencestrategien, der i sin rendyrkede
form baserer sig på magtanvendelse, der nærmer
sig tvang.

2. Kompromiset, der har karakter af at give efter
for at få noget til gengæld (studehandel) og

3. Kollaboration, hvor der søges efter løsninger
i fællesskab uden dog at tabe egne interesser af
syne«

Disse forhandlingsstrategier synes alle blot at være specialtilfælde af byttemagtmodellen. Forskellen er imidlertid den, at byttemagtmodellen er en meget mere rendyrket model baseret på eksplicitte forudsætninger. Byttemagtmodellen giver både indsigt og principper at organisere dataindsamling efter. Samtidig er byttemagtmodellen åben over for kritik, herunder kritik af det begrebsmæssige grundlag (begrebskritik), den logiske struktur (konsistenskritik), modellens empiriske relevans (korrespondancekritik) respondancekritik)og endelig modellens videnskabsteoretiske grundlag (paradigmekritik). Endelig kan byttemagtmodellen bidrage til at blotlægge ligheder mellem forskellige områder af samfundsforskningen, hvilket jeg har forsøgt at gøre ved at give nogle eksempler på byttemagt inden for udenrigs- og sikkerhedspolitik, indenrigspolitik, makroøkonomi, afsætningsøkonomi og organisationsteori.

Tillid spiller en stor rolle i forbindelse med virksomhedssamarbejde (Freytag 1995 p. 153ff.). Spørgsmålet er, hvordan et sådant tillidsforhold kan opbygges. Når man er ved at opbygge en ny forretningsforbindelse foreligger der naturligvis nogen usikkerhed med hensyn til, i hvilken udstrækning parterne er villige til at opfylde deres forpligtelser. I en sådan situation kan man naturligvis overveje værdien af en række relevante tillidsskabende foranstaltninger. I det bytteteoretiske perspektiv er den mest effektive tillidsskabende foranstaltning den, at man etablerer en trussel mod sig selv (Hernes 1985 p. 106ff.):

»Det er rationelt å etablere en trussel mot seg selv når det kan skape ti Hit hos andre. Det gøres ved å gi den andre kontroll over saksforhold som de vet jeg har en større interesse av enn den utestående fordring, som ved pant. En viktig - og riktig - betydning af ordet sikkerhet' nettopp som betegnelse på noe en har overlatt andre kontrollen over, som garanti for at en vi II oppfylle et løfte«

Som eksempel nævner Hernes de trusler, som visse professioner tager initiativ til at etablere mod sig selv. Et konkret eksempeler psykologer, som kræver lovbestemmelserom

melseromtavshedspligt. Truslen om strafferetligesanktioner garanterer klienterne, at psykologerne vil behandle de personlige oplysninger, de får under terapi, med fortrolighed(se også Aubert 1976 som taler om ressourcelovgivning).

I okonomisk teori taler man undertiden om, at en aktor kan begrasnse sit fremtidige handlingsvalg gennem pre-commitments'. er en mulig 10sning pa det spil, som gar under navnet 'Chicken game': Top aktorer A og B korer i hver sit automobil mod hinanden med hoj hastighed. Den, som forst drejer fra, er Chicken (en kylling). 'Chicken game' kan vindes af eksempelvis A, hvis han tager bind for ojnene og viser B, at han har bind for ojnene. Under disse betingelser vil det naturligvis vasre rationelt for B at dreje fra. Det mest beromte eksempel pa 'Chicken game' er beskrevet af Graham T. Allison i The Essence of Decision: Explaining the Cuban Missile Crisis (1971). Hovedbudskabet er, at en aktor kan oge sin trovasrdighed ved at binde sig til et bestemt handlingsmonster.

I forbindelse med lasngerevarende forretningsforbindelser eksempelvis virksomhedssamarbejde har en deltager mulighed for at bekasmpe opportunistisk adfaerd gennem en 'tit-for-tat' strategi, som beskrevet af Axelrod (1984). 'Tit-for-tat' strategien er anvendelig i forbindelse med gentagne spil (Sequentialgames). Strategien gar kort fortalt ud pa, at man samarbejder forste gang man er i interaktion med en en anden aktor. Hvis den anden aktor ogsa samarbejder, holder man fast ved samarbejdsstrategien. Hvis imidlertid den anden aktor udviser opportunistisk adfaerd allerede ved forste interaktion vaelger man selv opportunistisk adfærd ved anden interaktion og så videre. Hvis antallet af fremtidige interaktioner er ukendt vil det være rationelt for 'modparten' at vælge en samarbejdsstrategi.

Trusler mod sig selv, pre-commitments og 'tit-for-taf kan være en yderst effektiv garanti mod opportunistisk adfærd fra »modparten«.

Afslutning

Magt er et kompliceret begreb. Alligevel synes begrebet uundværligt i moderne samfundsanalyse. Der findes ikke umiddelbart noget anvendeligt alternativ.

Byttemagtmodellen synes imidlertid at være et frugtbart og operationelt alternativ til den mere filosofiske magtanalyse. Byttemagtmodellen er en modificeret rational choice model, som bygger på nogle få klare forudsætninger.

Modellens centrale begreber er kontrol og interesser. En aktør har som udgangspunkt kontrol over et givent sæt af begivenheder, hændelser eller ressourcer (udgangskontrol) og kan eventuelt bytte sig frem til kontrol over de begivenheder, hændelser eller ressourcer, han er mest interesseret i og opnår herved slutkontrol. Herved får aktøren realiseret sin interesse, han udøver magt.

I de foregående afsnit har jeg forsøgt at illustrere
modellens generelle anvendelighed
gennem en række forskellige eksempler.

Byttemagtmodellen fremstår på denne baggrund som særdeles operationel. Byttemagtmodellens store styrke ligger dog i dens klarhed, enkelthed og stringens. Byttemagtmodellen bygger på nogle få klare og eksplicitte forudsætninger, som gør den åben over for kritik og revision.

Summary

First, the article discusses the concept of power. Second, a brief introduction is given to the transaction power model advanced by Gudmund' Hernes. The author claims that this transaction power model is an extremely viable and productive model- also in business economics icsanalyses. The aim of the article is also to elucidate the robustness of the transaction power model. This is done by giving a number of very different examples of how power relations may be interpreted in a transaction power perspective. Finally, business economics implications are presented.

Litteratur:

Allison, G. T.: The Essence of Decision:
Explaining the Cuban Missile
Crisis. Boston, 1971.

Axelrod, R.: The Evolution of Cooperation.
New York, 1994.

Aubert, V.: Rettens sociale funhjon.
Oslo, 1976.

Bachrach og Baratz: Two faces of
Power, American Political Science
Review, 56 pp. 947-52, 1962.

Bakka, J. F. og E. Fivelsdal: Organisationsteori.
Stmktur, kultur og
[tratrsscr. Kobenhavn, 1986.

Boulding, K.: Three Faces of Power,
London, 1989.

Buksti, J. A.: Interesseorganisationerne, den politiske beslutningsproces og samspillet med samfundsudviklingen, i Buksti, J. A. (1980): Organisationer under forandring,kr\ws,

Buksti, J. A.: Organisationer under
forandring, Arhus, 1980.

Buksti, J. A.: Organisationer og offentlig politik, Nordisi Administrativt Tidsskrift, nr. 3. pp. 191-213, 1983.

Dahl, R.: The Concept of Power,
Behavioural Science 2 201 -215,
1957.

Darngaard, E.: Politiske sektorer: Jerntrekanter - eller lose netv£erk? Nordisi Administrate! Tidsskrift, nr. 4 pp. 396-411, 1980.

Dec okonomiske Rad: Dansk
okonomisk Politik Maj 1991.
Kobenhavn, 1991.

Douma, S. og H. Schreuder: Economic
Approaches to Orii(i/ii:<//!ons.
New York, 1991.

Gronnegard Christensen, J.: Centraladministrationen: organisation og politisk placering. Kobenhavn, 1980.

Frank, R. H.: Microeconomics and
Behaviour. New York, 1994.

French, J. R. P. og B. Raven: The Bases of Social Power, i Cartwright, D. ed. 1959: Studies in Social Power. Michigan, 1959.

Freytag, P. V: Virksomhedssamarbejde i et interesse- og magtperspcktiv, Ledelse &1&¹ Erhvervsokonorni 59. arg. nr. 3, 1995.

Gammelgard, I.: Markedetfor Kattegrus i Danmark, Norge og Sverige. Kandidatafhandling fra HandelshojskoleSyd,

Habermas: Legitimationsproblemer i
senkapitalismen. Kobenhavn, 1973.

Hague, Harrop og Bresslin: Comparatrcr
(ioirnin/t'iil mull'oli/i/s -
An Introduction. London, 1993.

Helleiner, G. K. ed.: A World Divided. The Less Developed Countries in The International Economy, Cambridge,

Hernes, G.: Magt ogAvmagt. Oslo,
1975.

Hernes, G.: Forhandlingsokonomi
og blandingsadministration. Oslo,
1978.

Hernes, G.: okono»iisk Organisering.
Oslo, 1985.

Jobber, D.: Principles and Pratkes
of Marketing. London, 1995.

Jones. (>.. <)iviiiii:nlional Theory.
New York, 1995.

Kotler, P.: Marketing Mainr.'/iurni.
London, 1991.

Lindblom C: Politics and Markets.
New York, 1977.

Lukes, S.: Power. A Radical View.
London, 1974.

March, J. G.: The Power of Power, i David Easton ed. 1966: Varieties of Political Theory. Englewood Cliffs, 1966.

Mintzberg, H.: Structures in Five.
Designing Effective Organizations.
Englewood Cliffs, 1983.

Moe, T: The New Economics of Organization. American Journal of Political Science, Vol. 28 No. 4 Nov. 1984.

Olson, M.: The Logic of Collective
Action. New York, 1965.

Parkin, M. og D. King: Economics.
2. eds. Workingham, 1994.

Pcdler, M. J.: The Resolution of Conflict and the Negotiation Process. Journal of European Industrial Training, 1. 6. 1976.

Penrose, E.: Ownership and Control: Multinational Firms in Less Developed Countries. I Helleiner, G. K. ed. 1976: A World Divided. The Less Developed Countries in The International Economy, Cambridge,

Petersson, O.: Magt. En sammanfatning
av maktutredningen.
Stockholm, 1991.

Poulantzas: Political Power and Social Classes. London, 1976. Ricci, D.: Community Power and Democratic Theory: The Logic of Political Analysis. New York, 1971.

Robbins, S. P.: Essentials of Organizational
Behaviour. London,
1988.

Robbins, S. P.: Organization Theory.
Structure, Design and Applications.
London, 1990.

Secher, H.: Udviilingen i dag/igvarehandleu i Danmark og Europa. Dansk Dagligvareleverandorforening,

Simpson, R. L.: Comment by a Sociologist, Southwest Social Science Quarterly, December 1967 p. 287ff, 1967.

Skirbckk, G.: Politisk Filosoft 2.
Oslo, 1976.
Stern og El-Ansary: Marketing
Channels. London, 1992.

Wilson og Roscnfcld: Managing Organizations. London, 1990. I gemagasinet Industrie// Nr. 31, 9. oktobcr 1995.