Resumé

f denne artikel stilles spørgsmålet: Giver det mening at tale om organisationers bevidsthed? For at besvare spørgsmålet analyseres begrebet bevidsthed med udgangspunkt i tre forfatteres teorier. Konklusionen er, at personlig bevidsthed kan opfattes som en psykisk model af verden, der lige som et landkort gør det muligt at »skydegenvej« i den virkelige adfærdsverden. Analysen viser tre etaper i bevidsthedens udvikling: Psyke - bevidsthed - selvbevidsthed.

Når begrebet bevidsthed implementeres i ledelsesteori, må det betyde en ledelsesmodel af verden, der tilsvarende tillader organisationen at »skyde genvej« i den virkelige markedsverden. Også her kan begrebet inddeles i tre etaper: Simpel ledelse - bevidst ledelse - ledelse af ledelsesprocessen.

Sat op i forhold til den aktuelle ledelsesrealitet, må bevidst ledelse siges at være forholdsvis sjælden og ledelse af ledelsesprocessen (eller selvbevidste organisationer) at være uopdyrket land.

Der er altså stadig mange genveje at finde.

Få begreber er mere gådefulde for os end vor egen bevidsthed. Forståelsen af bevidstheden er lige så uopnåelig som guldkrukken for enden af regnbuen — for hvad har vi at indfange den med andet end bevidstheden selv? Men begrebet drager os, måske netop på grund af denne dobbelthed: På én gang meget tæt på os, inde i hver enkelt af os, eller måske er vi inde i den, bevidstheden er så at sige vort private lille kongerige, hvor vore egne tanker, håb og idéer kan regere næsten uhæmmet - og samtidig så fjern, at hver gang vi prøver at forholde os til den, at sé den, må vi give op. Det kan derfor ikke undre, at bevidstheden forsøges forstået fra mange forskellige synsvinkler: psykologi, filosofi, biologi, matematik og medicin.

Selv blev jeg draget ind i et studie af bevidsthedens mysterier efter at have læst Tor Nørretranders' »Mærk Verden«. Efter nogen tid begyndte jeg at spørge mig selv, om det mon kun er mennesker i form af individer, der har bevidsthed? Menneskers adfærd er som regel bundet til grupper; på arbejde samvirker de fleste med andre i en organisation. Har menneskelige organisationer bevidsthed? Spørgsmålet trængte sig ikke mindst på, fordi jeg som selvstændig konsulent hjælper virksomheder med at definere deres identitet og markedsføre sig selv og deres produkter.

Spørgsmålet giver straks nogle erkendelsesteoretiske problemer: Begrebet bevidsthed er netop knyttet til individet, i videnskabelig sammenhæng må det nærmest siges at høre til psykologiens område. Set i forhold til den moderne systemteori er organisationer jo placeret på et helt andet niveau. Man kan ikke umiddelbart »oversætte« et begreb fra ét systemniveau

til et andet, men kun ved at analysere begrebet
i dets egen sfære og tilsvarende
analysere dén begrebsverden, man vil
»oversætte til«. Denne artikel er et forsøg
på at tage hul på en sådan analyse.
Det første problem, der melder sig, er at
begrebet »bevidsthed« i sig selv er næsten
umuligt at beskrive; som antydet ovenfor,
er det omtrent så svært som at få hold på
et stykke vådt håndsæbe. Ingen teori rummer
sandheden om bevidstheden. Jeg har
derfor måttet vælge nogle værdige teorier
som udgangspunkt. Mit valg er faldet på
to danske og en amerikansk:

Psykologen Boje Katzenelson, prof, ved Århus Universitet: »Psykens verden, i verden - Et naturevangelium«. Aarhus Universitetsforlag,

Biologen Jesper Hoffmeyer, lektor ved Københavns Universitet: »En snegl på vejen - Betydningens naturhistorie«. Rosinante/Munksgaard,

Psykologen Julian Jaynes, professor ved Princeton University: »The Origin of Consciousness in the Breakdown of the Bicameral Mind«. Boston, 1976.

De tre forfattere har vidt forskellige udgangspunkter og opbygger hver for sig nogle inspirerende, men komplekse teorier, som jeg her kun kan gengive efter metoden »klip en hæl og hug en tå«:

Boje Katzenelson ser bevidstheden som en del af psyken. Psyken er en relation mellem organismens ydre og indre forhold. Bevidstheden er »blot« en særlig højtudviklet relation, et psykisk »gearskifte«. Bevidstheden opstår med homo sapiens, den er ikke betinget af sproget, tværtimod er sproget et »inventar« i bevidstheden. iSWbbevidstheden, derimod, er en kulturskabt del af bevidstheden, den er

altså skabt på grundlag af sproget og skal indlæres generation efter generation, til stadighed formet af sprog og kultur omkring det enjcelte individ.

Jesper Hoffmeyer opfatter bevidstheden som kroppens fortolkning af sin omverden. Bevidstheden fortolker den øjeblikkelige situation ind i »den store fortælling om vort liv«. Bevidstheden indebærer derfor afstand til oplevelsen i nu'et. Men gennem selv bevidstheden skabes yderligere afstand, fordi vi ikke kun bliver bevidste om situationen omkring os, men også om vor egen rolle i situationen - subjektet bliver altså gjort til objekt. Denne selvbevidsthed dannes gennem mødet med »den anden«: Vor egen identitet bliver til, når vi »spejleros« i andre:

Julian Jaynes skriver om »consciousness«, som jeg (og Boje Katzenelson) vælger at oversætte med selvbevidsthed. Denne udgør en mental model af verden, opbygget af sproglige metaforer. Denne model kan lige som et landkort bruges til at »skyde genvej« i den virkelige adfærdsverden. I selvbevidstheden kan vi lade vort »modeljeg« eksperimentere og derigennem finde frem til den mest adækvate handlemåde, som vi så kan »føre ud i livet«.

I det følgende vil jeg basere mig på Katzenelsons grundlæggende forståelse af bevidstheden som en del af psyken og selvet som en særlig instans i bevidstheden. Afbildet grafisk ser det således ud: (fig.l).

Dernæst vil jeg, inspireret af Jesper Hoffmeyer, analysere begreberne ud fra semiotikeren C.S. Peirce's tegntriade, der i sin grundform er vist i fig. 2.

Først psyken. Den er jo en relation mellem ydre og indre forhold, den korresponderer mellem dem, dvs. åen fortolker omverdenens stimuli for organismen. Tegntriaden må derfor se således ud: (fig.3).

Som man kan se ved sammenligning med Peirce's generelle tegntriade (fig. 2), betyderfiguren, at omverdenen bliver et tegn på organismen, at organismen så at sige får sin enhed ved at »spejle sig« i omverdenen. Dernæst vender vi os mod bevidstheden: Bevidstheden er ifølge Hoffmeyer en narrativinstans: Den fortæller nu'et ind i livshistorien,den fortolker den konkrete situationi forhold til den »store fortælling«. Tegntriaden må derfor se således ud (fig. 4):

Her bliver nu'et, subjektets konkrete oplevelse,i bevidsthedens fortolkning et tegn på et abstrakt jeg, dvs. en livshistorie med en fortid og en fremtid.

Selvbevidstheden er den mest abstrakte af størrelserne; den er med sikkerhed kulturskabt, 100% baseret på sprogets metaforer og dermed formet af individets omgivende sprog og kultur. Et led i dens dannelse er, at man får øje på de andres bevidstheder; for at se sig selv som et bevidst handlende subjekt, er man nødt til også at se de andre som sådanne. De andres bevidsthed bliver så at sige et tegn på min egen. Jeg foreslår derfor, at selvbevidsthedens tegntriade ser således ud: (fig. 5).

Selvet er en slags »meta-bevidsthed«, en bevidsthed om egen bevidsthed, skabt i spejlingen i de andres bevidsthed og den fælles bevidsthed, kulturen.

Bevidsthedens evolution

Det ligger i sagens natur, at når bevidstheden er en del af psyken, baseret på psykens egenskaber, og selv'et på samme måde er en del af bevidstheden, så må evolutionsrækkefølgen være: Først opstår organismer med psyke - dernæst mennesket, der fra starten har de grundlæggende anlæg for udvikling af bevidsthed - og på et tidspunkt i bevidsthedens evolution »retter bevidsthedens sprog sig mod sig selv«, som Katzenelson udtrykker det; selvbevidstheden opstår. Derfor kan vi tillade os at sætte de tre tegntriader fra forrige afsnit ind i et udviklingsforløb med tre hovedfaser som vist i fig. 6. Som man kan se, kan venstre side af de tre triader opfattes som den ydre verden i forhold til organismen, mens højre side er den indre. Faktisk kan man sige, at de tre figurer i virkeligheden er samme tegn-triade, blot på stadigt højere abstraktionsniveau - samme relation, blot med stigende adskillelser i rum og tid eller som mere og mere middelbare forbindelser, mere og mere komplekse relationer. Med andre ord: stigende bevidsthed, men også stigende adskillelse fra naturen - en rejse ud af syndefaldets vej.

Bevidstheden er således ensbetydende med evne til at abstrahere fra nu-situationen og dermed evne til at planlægge, at have en vilje om fremtiden. Bevidstheden er en psykisk model af verden, der som et landkort kan bruges til at »finde vej« i den virkelige verden.

Man skal i øvrigt være opmærskom på, at vi også med det übevidste oplever og fortolker omverdenen bl.a. gennem sproget.Det er altså ikke den sproglige bearbejdningaf sanseindtrykkene, der er bevidsthedenssærkende. Det er derimod

den fortsatte »snakken til jeg'et«, dvs. den løbende sproglige fortolkning af det oplevedeind i en privat livshistorie, der er specifikfor

Bevidstheden korresponderer mellem livet foplevelsen og sprogets metaforer for det oplevede. Det grundlæggende værktøj er et »model-jeg«, et abstrakt »jeg«. Selvet udgør en tilsvarende korrespondens mellem de andres sproglige ytringer (historier erfbevidsthed), altså kulturen, og den pri vate bevidsthed.

Indkredsning af begrebet organisationsbevidsthed

Analysen af bevidstheden viste i fig. 6 en udvikling af relationerne mellem organismens ydre og indre verden i retning af større og større adskillelse mellem adfærdsverdenen og organismens indre ver-

den. En adskillelse, som betyder evnen til overblik, til at se situationens helhed og, for selvbevidstheden: en evne til også at se sin egen rolle i situationen. Men hvordan lader dette sig »oversætte« til organisations - og ledelsessprog?

Helt grundlæggende er vi i ledelsesteori også vant til at skelne mellem indre og ydre dimensioner, intern og ekstern effektivitet, intern og ekstern markedsføring osv. Vor opfattelse af en organisation er baseret på organismen som metafor, at organisationen altså rumligt kan afgrænses, som vi f.eks. gør det med interessentmodellens overblik over virksomheden.

Hvis man studerer Peirce's tegntriade i sin grundform (fig. 2) er det åbenlyst, at det fortolkende subjekt har en slags nøgleposition,da det korresponderer mellem de to andre størrelser, etablerer forbindelsen imellem dem. I en virksomhed kan denne fortolkende rolle defineres som »ledelse«, da ledelsesprocessen netop skal få omverdensprocesserog indre processer i virksomhedentil at korrespondere. Vi kan derfor forsøgeat »oversætte« figur 6 således: (fig 7).

I analysen af den personlige bevidsthed viste figur 6 en stigende adskillelse fra »livet«,fra adfærdsverdenen. Man kan sige, at figur 7 viser en tilsvarende adskillelse fra »livet«, her forstået som transformationsprocessen.En adskillelse, der betyder evne til at danne sig et overblik over, hvem man er, hvad man laver og, hvor man vil hen. En evne, der kan forme virksomhedensfremtid og rumme konkurrencefordele.Men også en adskillelse, et syndefald,der får mange til at længes tilbage til den paradisiske iværksættervirksomhed,hvor alle er opslugt af transformationsprocessenog ingen spekulerer over, hvad de laver eller hvorfor.

Men hvad er egentlig ingredienserne i denne organisationsbevidsthed? — Som jeg allerede har nsevnt, har vi grundlasggende en opfattelse af organisationen som en rumlig enhed - en metafor, der til dels er logn, men som er en nodvendig forudsastning for tankevirksomhed omkring organisationen. Interessentmodellen er det systematiske udtryk for denne metafor.

Dernæst er organisationens strukturen grundpille; strukturen indebærer en eller anden form for balance mellem arbejdsdeling og koordinering. Arbejdsdelingen giver forskellige synsvinkler på virksomheden og dens omverden, og koordineringen gør det muligt at udveksle synsvinkler. Man må huske, at i den personlige bevidsthed fortolkes den øjeblikkelige situation som en indre fortælling i form af tanker. Tankerne er en slags indre dialog, man »snakker til sig selv«. I en organisation er den indre dialog ikke tanker, men kommunikation mellem mennesker i skrift og tale.

En tredje nødvendighed er et »modeljeg«, jeg«,altså den mentale model af organisationen og dens livshistorie. Det er selve overblikket, fortolkningen af den øjeblikkelige situation ind i organisationens fortid og fremtid. Denne mentale model er den grundlæggende forudsætning for, at virksomheden kan være proaktiv. Det systematiske udtryk kan siges at være virksomhedens mission og strategi.

En fjerde ingrediens i organisationers bevidsthed er det narrative element: at den fortlobende fortolkning af virksomhedens situation fortselles, altsa kommunikeres ud i organisationen, ikke kun ved hojtidelige lejligheder. Man kan maske sige det sadan, at hvis deter en snasver gruppe, der deltager i fortolkningsprocessen, eksisterer den narrative dimension kun pa papiret. Deter organisationen, der skal vaere det fortolkende subjekt, »ledelse« skal forstas som en proces, ikke som en gruppe personer.

Det er ikke så mærkeligt, at flere af de ingredienser, der er nævnt ovenfor, i lidt anden opstilling genfindes i Johnsens¹ strategiske analyse-syntesemodel (fig. 8). Det skyldes, at selve analyse- og synteseprocessen er en adskillelse fra nu'et, er opbygning af en model af verden vha. sprogets metaforer, m.a.o. er bevidsthed. Det er umiddelbart indlysende i forhold til denne artikels analyse af bevidsthed, at processen kræver både tilbageblik og fremblik, og at den skaber overblik. Men nogle af organisationsbevidsthedens grundingredienser findes i Johnsens nederste lag, »indblik«. »Indblik« modsvarer i min forståelse en mere konkret opfattelse af tingene end »overblik«. Det synes i modstrid med bevidstheden som adskillelse fra transformationsprocessen. Der må

man imidlertid huske pa, at den verden af sproglige metaforer, som vor personlige bevidsthed baserer sig pa, har udviklet sig over tid. Den sproglige udvikling — og dermed den erkendelsesmasssige - gar fra konkrete begreber over metaforer til mere abstrakte begreber. »Indblik« som konkret erkendelse er en nodvendig del af sprogdannelsen. Ledelsessproget er dog generelt stadig for prasget af selve transformationsprocessen; sprogdannelsen omkring ledf/raprocessen er kun ved sin begyndelse. Nasrvasrende artikel er et forsog pa at medvirke i sprogskabelsen ved at stille sporgsmalet: Hvad er organisationsbevidsthed?

Som det fremgår, er det ikke et spørgsmål, der lader sig besvare let. Min foreløbige konklusion er, at organisationsbevidsthed er en ledelsesmodel af verden, baseret på sproglige metaforer. En model, der lige som et landkort tillader os at skyde genvej, når vi skal tilrettelægge organisationens fremfærd. Og yderligere: Organisationers .^bevidsthed er en ledelsesmodel af verden, der rummer ledelsesprocessen selv og muliggør tilrettelægning af ledelsesprocessens udvikling.

Spørgsmålet om organisationsbevidsthed har relevans på flere leder. Hvis man ser fig. 7 som en udvikling over tid, kan man sige, at organisationsbevidsthed opstod efter 2. verdenskrig med teorierne om strategisk planlægning. Den strategiske tænkning er dog ikke særlig udbredt, måske, som Henry Mintzberg² mener det, fordi den blev kvalt i planlægningsprocedurer. Man må også konstatere, at næste trin - ledelse af ledelsesprocessen i dialog med den sociale og politiske verden - næppe findes andet end i teoriernes verden, selvom enkelte virksomheder måske tangerer fænomenet. Der er altså et stort uopdyrket område, der ligesom strategisk tænkning kan betyde konkurrencefordele for den enkelte virksomhed (og måske være en nødvendighed for klodens overlevelse).

Inden for mit eget område, markedskommunikation, kan jeg endvidere se en relevans af begrebet organisationsbevidsthed i forhold til dels Corporate Identity og dels Business-to-Business markedsføring, hvor de »personer«, hvis tanker man forsøger at påvirke, er organisationer. En forståelse af organisationsbevidsthed hænger

sammen med forståelsen af beslutningsprocesserne
(organisationernes »tanker«).

Jeg støder ofte på artikler, der rummer problemer og temaer omkring ledelsesteori og markedskommunikation, der utvivlsomt ville kunne beriges af synsvinklen organisationsbevidsthed. F.eks. Henry Mintzbergs kritik af strategisk planlægning, hvor jeg her vil citere to steder fra artiklen »Strategisk planlægning i et nyt lys« (Ledelse i Dag nr. 16, 1995):

»Strategier udvikles ikke efter en plan, der er nøje overvejet. De kan opstå når som helst og hvor som helst i organisationen, typisk gennem processer bestående af uformel indlæring snarere end gennem formel planlægning.« - »Men jeg vil ikke påstå, at det er den virkelige vildfarelse. Den er nemlig: At formulering er adskilt fra implementering, og tankevirksomhed fra handling. - Det ligger i den fejlagtige metafor, som er meget populær i planlægningslitteraturen, men som faktisk stammer helt tilbage fra Frederick Taylor, at organisationer har hoveder eller »toppe«, der tænker, og kroppe eller »mellem-« og »underdele«, som handler.«

Citaterne synes at bekræfte, at det kan være på sin plads at undersøge begrebet organisationsbevidsthed. Endnu står jeg kun ved begyndelsen af arbejdet, der er mange spørgsmål, der skal undersøges, artiklen her beskriver kun problemformuleringen for et bog-projekt, jeg arbejder på.

Summary

Is it at all meaningful to talk about the
consciousness of organisations?

To answer this question, the article analyses the concept of consciousness, based on theories by three authors. The conclusion is that personal consciousness can be perceived as a mental model of the world which, like the using of a map, makes it possible to take a short cut in the real behavioural world. The analysis shows three stages in the development of consciousness: Psyche - consciousness - self-consciousness.

The implementation of the concept of
consciousness in management theory must mean
a management model of the world which
similarly allows the organisation to take a
short cut in the real market world. Here, the
concept can also be divided into three stages:
basic management - conscious management -
management of the management process.

Compared to actual management reality, conscious management must be said to be relatively rare, and management of the management process (or self-conscious organisations) to be virgin soil. So, there are still many short cuts to be explored.

---

Noter

1. Erik Johnsen: »Strategisk analyse og syntese -En kvalitativ metode.« Handelshøjskolens Forlag, København 1993.

2. Se artiklerne: Henry Mintzbetg: »Strategisk planlægning i et nyt lys f-//«, Ledelse i Dag nr. 16, 1995 og Ledelse i Dag nr. 17, 1995.

Litteratur

Jesper Hoffmeyer: »En snegl på
vejen - Betydningens naturhistorie«.
Rosinante/Munksgaard, 1993.

Julian Jaynes: »The Origin of
Consciousness in the Breakdown of
the Bicameral Mind«. Boston, 1976.

Erik Johnsen: 'Strategisk wu/lyse og syntese - En kvalitativ metode.« Handelshøjskolens Forlag, København 1993.

Boje Katzenelson: »Psykens verden,
i verden - Et naturevangelium«.
Aarhus Universitetsforlag, 1989.

Henry Mintzberg: »Scrategisk planlægning i et nyt lys I-II«, artikler i Ledelse i Dag nr. 16 og 17, 1995.

Baggrundslitteratur:

Ichak Adizes: »Virksomhedens kredsløb-Diagnose
og terapi«. Børsens
Forlag. København, 1988.

D.H. Ingvar & CG. Sandberg: »Det metvetna foretaget - om ledarskap och biologi«. Timbro Forlag. Sverige, 1985.

Erik Johnsen: »Ledelse af ledelsesprocessen.«
Dafolo Forlag. Frederikshavn,

K.B. Madsen: -Bevidsthed og adfærd«.
Gyldendals pædagogiske
bibliotek. København, 1983.

Henry Mintzberg: »Den effektive
organisation: Kræfter og former«,
artikel i Ledelse i Dag nr. 8, 1992.

B.C. Reimann og V. Ramanujam: »Hvorfor træffer så mange kloge ledere så mange dumme beslutninger? - Handling kontra tænkning: En diskussion om ledelse og strategi mellem Tom Peters og Michael Porter.« Artikel i Ledelse i Dagnr. 9, 1992.

Ingrid Tollgerdt-Andersson: »Betydningen af en positiv og effektiv ledelse«. Artikel i Ledelse i Dag nr. /, 1990.