Editorial

Virksomhedens okonomiske malesystemer har i de seneste ar vaeret underkastet en kritisk revision, som har givet anledning til fornyet debat om deres anvendlighed. Blandt de vassentligste kritikpunkter har det vasret anfort, at malesystemernes tidsmsessige perspektiv er for kort, og at for fa af de relevante interessenter omfattes af systemerne. Kritikken har vaeret fremfort fra en rsekke forskellige sider. Ikke unaturligt har den kreds af erhvervsfolk, forskere og embedsmasnd, som har taget det Brundtlandske basredygtighedsbegreb til sig, vseret meget fremtraedende i kritikken, men ogsa personer med en mere traditionel tilgang til erhvervsokonomien harmed udgangspunkt i virksomhedens fremtidige behov stillet forslag om et langt mere holistisk malesystem for virksomheden end det nuvasrende.

I teorien om kvalitetsledelse. TQM, finder \ i en veludbygget ramme for et fremtidigt malesystem, denned udgangspunkt i virksomhedens behov tager hojde for de fremfprte kritikpunkter. Denne ramme fremgar af tabel I pa nasste side.

De grundlaeggende antagelser bag rammen er pa den ene side, at det pkonomiske driftsresultat er helt utilstraekkeligt som styringsinstrument i et virksomhedsklima. hvis ho\ edkendetegn er forandringer. Malinger bor vitre fremadrettede og fremfor alt give »early warning" til virksomhedens ledelse. Dette opnas ved at inkludere tilfredshedsmal og procesmal i den systematiske okonomiske afrapportering. Herudover ma den moderne virksomhed erkende. at samspillet med det omgivende samfund bliver stadig mere komplekst. Man kan ikke tilrettelaegge en virksomheds strategi, uden at denne inkluderer virksomhedens samfundsmaessige relationer i bred forstand.

Hermed er vi fremme ved temaet for dette
nummer af Ledelse og Krhvervsokonomi, som vi

lidt populært har kaldt den grønne udfordring, men som i virkeligheden omfatter alle de aspekter af relationen mellem virksomhed og samfund, som er omtalt ovenfor.

I den første artikel argumenterer Ulhøi og Madsen for, at bæredygtig sameksistens mellem natur og menneske er en udfordring, som mennesket og dermed vore virksomheder ikke på sigt kan ignorere. Forfatterne konstaterer dog, at selvom området har været i hastig udvikling siden sidste halvdel af 1980'erne, er der endnu ikke udviklet en egentlig, sammenhængende teori på området. En række ledelsesmæssige hjælpeværktøjer er det imidlertid blevet til, bl.a. miljøstandarden 857750, EU Kommissionens forordning EFT Nr. 1836 f93 og den såkaldte livscyklusanalyse. Disse værktøjer har en vis fællesmængde med kendte, accepterede ledelsesværktøjer, bl.a. 855750, og netop denne fællesmængde kan vise sig at blive den løftestang, der er nødvendig for at komme videre med det miljømæssige perspektiv på virksomhedsledelse.

I den efterfølgende artikel beskriver Madsen og Ulhøi, de områder som vil blive påvirket, når virksomheden skal indføre miljømæssige hensyn i driften. Det konstateres, at danske virksomheder generelt set ikke er dårligere end deres europæiske konkurrenter. Dog er danske virksomheder meget sjældent proakrive på området. I stedet finder de fleste ændringer sted som konsekvens af lovgivningsmæssig krav.

I Grunerts artikel stilles spørgsmålet, om miljøledelse kan integreres i den traditionelle strategiske ledelse, uden at kravet om bæredygtighed svækkes. Forfatteren konkluderer, at miljøledelse ikke kan være én blandt mange andre parametre metrei den strategiske ledelse, da de to ledelsesbegreber har vidt forskellige udgangspunkter. Derimod kan miljøledelsen med fordel betjene sig af den strategiske ledelses mange instrumenter, sålænge de bliver tilpasset det bæredygtige princip.

Med Christensens artikel bevæger vi os fra den teoretiske til den praktiske miljøstyring i virksomheden. Forfatteren redegør for de offentlige reguleringer på området og konstaterer, at traditionel reguleringspraksis ikke alene magter at løse problemerne. På denne baggrund diskuteres de frivillige ordninger, hvor virksomhederne selv anvender miljøstyring som ledelsesværktøj til at opnå de ønskede mål på miljøbeskyttelsesområdet.

I temanummerets afsluttende artikel gennemgår Gramstnip et konkret eksempel på en virksomhed, som har en proaktiv miljøstrategi. Man har erkendt, at det ikke kun er myndighederne, man skal i dialog med på det miljømæssige område, og der er derfor etableret en intern miljøorganisation. Miljøarbejdet kommunikeres åbent både internt og eksternt, og Novo var den første virksomhed i Danmark til at udgive en selvstændig

Problematikken om den bæredygtige erhvervsøkonomi har mange facetter. Det er redaktionens håb, at der med denne samling artikler er givet en passende blanding af teori og praksis på den danske miljøscene, og vi håber, at vi med dette temanummer har bidraget til en større forståelse, således at der kan udvikles en velgennemtænkt dansk politik og praksis på området.