Resumé

Novo Nordisk har i dag en proaktiv miljostrategi, som bl.a. kommer til udtryk i den dr/ige mi/jO/r/pport. Men sddan har det ikke a/rid varet. Virksomheden har varet igennem en lang udviklingsperiode og bevceget sig fra en lovgivningsbaseret miljodagsorden til en interessentorienteret agenda. Novo Nordisk /agger vaigt pa at beskytte miljoet og de naturlige ressourcer og soger hele tide// nye inuligheder for at forbedre den miljoina>ssige indsats. Deter et stort arbejde, som ikke kun krcever ledelsens fulde opbakning, wen ogsd medarbejdernes medvirken og engagement.

På vej til en proaktiv miljøstrategi

Novo Nordisk har haft en selvstændig miljøafdeling siden 1974, hvor den første danske miljøbeskyttelseslov trådte i kraft. Afdelingens arbejde bestod først og fremmest i at sørge for, at virksomheden levede op til de krav og regler, som myndighederne stillede på miljøområdet.

Men i slutningen af firserne blev det mere og mere klart, at det ikke længere kun var myndighederne, at virksomheden skulle i dialog med om dens miljømæssige ansvar. Vi begyndte også at opleve en stigende interesse fra andre grupper i samfundet: Kunder, naboer, miljøorganisationer, uddannelsessøgende, investorer og ik-

ke mindst fra medarbejderne.

Virksomheden var ikke sen til at indse, at disse nye kvalitative miljokrav skulle tages alvorligt, for vi havde tidligere provet at masrke, hvad der sker, nar forbrugerne siger nej tak til et af vore produkter. I 1970 korte der en forbrugerkampagne i USA imod enzymer i vaskemidler. Kampagnen var affodt af en lsegevidenskabelig artikel om nogle arbejdere i en engelsk vaskemiddelfabrik, der havde indandet koncentreret enzymstov, hvorved slimhinderne i deres luftveje var blevet angrebet. Den efterfolgende store medieomtale forte til et krav om at forbyde enzymer i vaskemidler, selvom der ikke var dokumenteret nogen sundhedsrisiko for forbrugerne. Stovproblemet blev lost ved at indkapsle enzymerne i en vokshinde, men forinden var Novo Nordisk's salg faldet med mere end 50 procent, og 20 procent af medarbejderstaben matte fyres. To ar efter at anti-enzymkampagnen havde startet, kunne en ekspertkommission under den amerikanske Food and Drug Administration konkludere, at anvendelse af enzymer i vaskemidler er hensigtsmaessige og uden sundhedsfare, og Novo Nordisk kunne begynde at indhente det tabte terraen.

Tyve ar senere stod vaskemiddelenzymerne igen for skud. Den Gronne Forbrugerguide, som nu er trykt i over en million eksemplarer pa 22 sprog, udkom med gode ideer til en mere miljobevidst livsforelse. I afsnittet om vaskemidler blev enzymer sat i bas med fosfater og andre miljobelastende kemikaler. Denne gang kunne problemet ikke loses ad teknisk vej, da det alene var et kommunikationsmasssigt problem. Forfatterne til Den Gronne Forbrugerguide, John Elkington og Julia Hailes lesfra det engelske miljøkonsulentfirma Sustain Ability, blev inviteret til Novo Nordisk's hovedsæde i Danmark. Misforståelserne blev ryddet af vejen, og mødet blev optakten til et langt og inspirerende samarbejde, der fortsætter den dag i dag.

En ny miljøorganisation etableres

På baggrund af en miljørevision udført af Sustain Ability begyndte en omfattende intern miljøorganisation at tage form og give plads til, at visioner, idéer og gode intentioner kunne føre til konkrete handlinger.

Miljøorganisationen består af en miljøbestyrelse, to »grønne initiativgrupper« samt en sække specialistgrupper. Det daglige miljøarbejde varetages af linieledelse i Novo Nordisk. Det er liniens ansvar, at miljøkrav og -tilladelser for den daglige drift overholdes, og at Novo Nordisk's miljøpolitik og miljøbestyrelsens beslutninger efterleves.

Miljøbestyrelsen har ansvar for virksomhedens miljøpolitik og -strategi, og dens formand er medlem af koncerndirektionen. De to »grønne initiativgrupper« et fra hver hovedforretningsområde, Enzyme Business og Health Care Business, arbejder med strategier og aktivitetsplaner for, hvordan Novo Nordisk skal nå sine målsætninger på miljøområdet.

virksomhedensgrønne græsrødder

En række specialistgrupper inden for specifikke områder, såsom produktion, indkøb, forsøgsdyr, emballage med flere, er blevet etableret. Specialistgrupperne bemandes af personer, der ved siden at deres »normale« job også bruger en del tid på miljøarbejdet. Formålet med grupperne er,

at udfore miljogennemgange for derved at identificere problemomrader samt losninger, prioriteringer og mal. Fordelene er indlysende, for modellen udnytter medarbejdernes engagement og kreativitet pa en ny made, fordi de bliver medansvarlige og medbestemmende inden for dette vigtige omrade. Formsendene for specialistgrupperne er med i de gronne initiativgrupper. Som eksempel pa gruppernes arbejde kan nagvnes specialistgruppen for emballage i lsegemiddelforretningen, Health Care Business. Efteren miljorevision af emballageomradet udviklede gruppen en miljoemballagepolitik. Ledelsen godkendte politikken og gav dernaest gruppen til opgave at sorge for, at politikken bliver implementeret i koncernen.

Miljøledelse

Den overordnede miljøledelse koordineres af Miljøområdet, en stabsfunktion bestående af Koncern Miljøafdelingen, Arbejdsmiljøafdelingen og Risk Management. Koncern Miljøafdelingen har ansvar for kontakt til myndighederne for miljøkontrol og målinger. Afdelingen har sit eget miljølaboratorium, herunder miljøtekniske revisioner og livscyklusanalyser. Koncern Miljøafdeling har desuden ansvar for virksomhedens miljøkommunikation og står for koordinationen af den årlige miljørapport.

Den eksisterende miljøstyring vil i løbet af de kommende år blive udviklet, så den kan miljøcertificeres enten efter den britiske standard 857750 eller den kommende internationale standard ISO 140001. Miljøstyringssystemet skal videreudvikles og integreres i virksomhedens kvalitetsstyringssystemer, og vil derved blive fuldt integreret i alle ledelsesfunktioner.

Fra Rio til det daglige arbejde for et godt miljø

I forbindelse med optakten til Riokonferencen i 1992 udarbejdede det internationale handelskammer, ICC (International Chamber of Commerce), et 16 punkts miljøcharter: »Erhvervslivets Erklæring for Bæredygtig Udvikling«, hvor virksomheder kan erklære sig villige til at registrere, kontrollere og redegøre for miljøforhold over for offentligheden. Novo Nordisk har underskrevet charteret, og bruger det som rettesnor for sit miljøarbejde, og virksomhedens miljøpolitik er udarbejdet på baggrund af det.

Miljørapporten

I Novo Nordisk's miljøpolitik har vi forpligtet os selv til at kommunikere åbent både internt og eksternt og rapportere årligt om vort miljøarbejde. På verdensplan har kun cirka to hundrede virksomheder udgivet miljørapporter. I Danmark var Novo Nordisk den første til at udgive en selvstændig miljørapport, og den anden miljørapport var på gaden i maj 1994. Formålet med rapporten er, at gøre det muligt for interesserede at følge med i virksomhedens

Miljørapport 1994 giver en detaljeret redegørelse af ressourceforbrug og miljøbelastning for samtlige produktionsanlæg verden over. Et andet vigtigt afsnit omhandler virksomhedens overholdelse af miljølovgivningen på verdensplan. Men miljørapporten omfatter mere end blot miljø i snæver forstand. Også områder med et bredere socialt eller etisk tilsnit er omtalt. Det gælder for eksempel emner som dyreforsøg, transgene dyr og arbejdsmiljø.

Øko-produktivitetsindekset

Det giver ikke mening at måle en virksomheds forbedringer på miljøområdet ved blot at sammenligne forbruget af en specifik ressource fra et år til det næste. Derfor er der udviklet et Øko-produktivitetsindeks, hvor koncernens omsætning sættes i forhold til specifikke ressourcer som vand og energi. Indekset stiger, jo bedre vi er til at udnytte ressourcerne, og det kan derfor ses som en indikator for, hvor bæredygtig vores produktion er. Okoproduktivitetsindekset for vand og råvarer nåede ikke det mål, der var sat for 1994, fordi indkøringen af en ny enzymfabrik i USA medførte et stort ressourceforbrug uden tilsvarende produktionsstigning.

Rapportering som katalysator for forbedring

Miljørapporten har ikke kun betydning som information til eksterne interessentgrupper. Rapporten har også stor værdi internt som motiverende faktor i virksomheden, hvor miljømålene og resultaterne af opfølgningen bliver synlige for medarbejderne. Rapporten er også med til at indentificere nye problematiske områder og på den måde blive en katalysator for forbedringer inden for miljøarbejdet.

To-vejs miljøkommunikation

Selvom miljørapporten får en meget positivrespons
fra alle vore interessentgrupper,så
kan den aldrig erstatte en to-vejs

kommunikation. Det er vores erfaring, at den direkte »ansigt til ansigt« dialog med vores interessentgrupper, er den bedste måde at diskutere miljøspørgsmål ikke mindst, når det drejer sig om så komplekseemner som bioteknologi og genteknologi.Derfor bruges der megen tid på at undervise i miljøspørgsmål internt på forskelligekurser. Mange skoleklasser og studerendefra de højere læreanstalter kommer på besøg, og vores miljømedarbejdere optræderjævnligt på konferencer, møder og eksterne kurser for at fortælle om vores miljøarbejde. Endelig har der i de sidste fem år været afholdt et årligt miljøbesøg, hvor ledende miljøorganisationsfolk fra hele Europa er blevet inviteret til hovedkvartereti Danmark for at diskutere en række spørgsmål, som genteknologi, patentering,brug af forsøgsdyr etc.

Mod en bæredygtig fremtid

Industrielle virksomheder spiller en central tralrolle i arbejdet mod en bæredygtig udvikling. På Novo Nordisk, har vi erkendt vores miljømæssige ansvar og taget et skridt i den rigtige retning. Der er lang vej igen, men vi ved, at det vil være umagen værd både for miljøet og for vores forretning.

Summary

Today, Novo Nordisk has a pro-active environmental strategy wich is also manifested in the annual environmental report, but this has not always been the case. The firm has gone through a long period of change, and moved from an environmental agenda based on legislation to a stakeholder agenda. Novo Nordisk attaches importance to protecting the environment and the natural resources, and continues to pursue new ways of improving environmental performance. This is a major task, requiring not only the full support of management, but also staff collaboration and commitment.