Editorial

Danske Civiløkonomers »mission« handler overvejende om kompetenceudvikling. En af vejene til at nå dette mål er nærværende tidsskrift, som i det foreliggede nummer omfatter en række bidrag til at fastholde og udvikle læserens erhvervsøkonomiske kompetence. Forsidens ledetekst er således valgt med omhu.

Budgetrestriktioner fra FDC's side betyder, at redaktionen hen over et år kun kan disponere over 256 sider ialt. Temanummeret »Kommunen som Virksomhed« var så omfattende og så tungtvejende, at L&E resten af året kun kan råde over 56 sider pr. nummer. Men hvad der er tabt i kvantitet, vindes tilbage i kvalitet! Herom vidner de 5 artikler, der har fundet vej til læserne.

Den ny Universitetslov bygger pa en klar forestilling om, at de valgte ledere gennem oget kompetence far samme vilkar til at drive virksomheden som ledere i erhvervslivet. Direktoren for Kobenhavns Universitet, Peter Plenge, har mange ars ledelseserfaring fra universitetsverdenen. I sin artikel »Mellem Stat, Autonomi og Marked« ser han nasrmere pa ledelsesstrukturen ved danske universiteter. Efter hans opfattelse er der lang vej igen til en markedsstyring, hvor ledelsen er lagt i hsenderne pa intend (m/k) med magtbrynde.

Per V. Freytag diskuterer i sin artikel »Virksomhedssamarbejde i et Interesseog Magtperspektiv« bl.a. spørgsmålet om tillid som succesfaktor for et samarbejde mellem to parter, køber og sælger. Freytag udvikler et analyseapparat til forståelse af samspillet mellem to virksomheder og præsenterer to indikatorer for om parterne matcher godt, nemlig de pågældendes markedspositionering og disses salgs- og indkøbsstrategier. Artiklen slutter med et case.

EU's fremtid afhænger i høj grad af i hvilket omfang den subnationale internationalisering og integration lykkes. Efter Kurt Klaudi Klausens mening har de lokale niveauer kun i beskeden grad været genstand for forskningsmæssig interesse. I sin artikel redegør han for resultat af et projekt, hvori han beskriver, hvordan man lokalt har tilpasset sig den europæiske integration. Forfatteren påpeger, at integrationstendenserne begrænses af forskelle i de traditionelle politiske administrative systemer m.v.- på tværs af grænserne. Hvor eksempelvis amtspolitikere og embedsmænd finder sammen i et initiativ, kan der sættes skub i integrationsprocessen. Redaktøren kan i den forbindelse bidrage med et beskedent eksempel fra Interregsamarbejdet: Etableringen af Handelshøjskole Syd's uddannelsessted i Flensborg.

Omstillingsevne og flexibilitet er nøgleord ordfor mange virksomheder. For virksomhedsledere er foranderligheden - paradoxalt nok - det eneste sikre. Projektledelse kommer således i centrum, hvor et væsentligt problem tilbagevendende bliver at motivere medarbejderne til at være flexible. Pernille Eskerod har studeret fænomenet i en række cases i sin artikel »Flexibilitet og Forankring i den Projektorganiserede Virksomhed« og peger på faren ved at overkommunikere kravet om parathed til omstilling.

Logistik handler som bekendt om de problemstillinger, der drejer sig om at få sammenhæng i tingene på tværs i virksomheden, fra råvarestadiet til slutbrugeren. Trediepartslogistik er et relativt nyt begreb, som Tage Skjøtt-Larsen tager op til nærmere undersøgelse i den sidste artikel. Er der tale om gammel vin på nye flasker eller dækker termen over noget skelsættende nyt? Forfatteren tager udgangspunkt i netværksteorien for at forklare, hvorfor trediepartslogistik spiller en rolle. Der gives videre tre interessante casestudier til belysning af enmet, og Tage Skjøtt-Larsen slutter af med at advare mod at følge råd fra de profeter, der anbefaler en »outsourcing« af virksomhedens logistikaktiviteter. Trediepartslogistik er mere og andet end et spørgsmål om »make or buy«!