Editorial

Med en timing, der kan ligne planlasgning, er temaet for dette nummer af Ledelse & Erhvervsokonomi kommunerne og de kommunale virksomheder. Aktualiteten i problemstillingen skyldes ikke blot kommunalreformens 25 ars jubilaeum. Kommunen selv er idag ofte kommunens storste arbejdsplads og et stigende antal erhvervsokonomer far anssettelse i kommunal administration eller virksomhed. Hele den kommunale sektor er idag genstand for en intensiv politisk og okonomisk debat, der rammer centrale omrader af kommunen og dens opgaver.

Det drejer sie blandt andet orr

• graenserne mellem offentlig og privat
produktion af varer og serviceydelser

• de stigende krav til kommunale ydelser og det udbyggede samarbejde mellem kommuner på tværs af administrative og politiske erænser

• kommunernes deltagelse i den tiltagende

• relationerne mellem politikere og em-

Redaktionen for L&E ser det som sin primære
opgave at fremme formidlingen af
nye udviklingstendenser nå det er-

hvervsokonomiske omrade. Ikke ved at skrive artiklerne selv, men ved at skabe incitament for andre til at levere bidrag af hoj kvalitet. Ved tilrettelaeggelse af dette nummer har redaktionen haft det held at kunne trsekke pa lektor Jens Gunst, som med en fortid som kommunaldirektor har et indgaende kendskab til kommunale forhold og kontakter til noglepersoner inden for sektoren. En raekke af disse personer har han formaet at fa til at skrive her. Den samlede redaktion vil gerne benytte lejligheden til at takke Jens Gunst for hans indsats.

Jens Gunst bidrager selv med den indledende oversigtsartikel, som opridser en række væsentlige udviklingstendenser på det kommunale felt. Hvert af disse uddybes af de efterfølgende forfattere.

Svend Lundtorp giver sit bud på en ny kommunal styreform. Han foreslår en inddelingsreform - og en afskaffelse af udvalgsstyret.

Jens Chr. Birch vurderer mulighederne for at bruge personalepolitikken som instrument til forbedring af den offentlige servicekvalitet. Indsatsen skal rettes udad mod borgerne, ikke indad mod organisationen selv.

I Peter Gorm Hansens vision om det fremtidige kommunale samarbejde spiller kommunerne en mere aktiv rolle end idag i forhold til erhvervs- og miljøpolitik, som igangsætter, som producent af serviceydelser, etc. Forholdet til den private sektor er både præget af konkurrence og samarbejde med flydende grænser mellem sektorerne. Den tiltagende markedsorientering af den offentlige produktion er udgangspunktet for Søren Adsersens bidrag. Men udgangspunkt i ældre-området inden for den kommunale virksomhed diskuteres også her grænserne mellem privat og offentlig produktion. Behovet for en nytænkning på området påpeges.

Flemming Nielsen behandler grænsedragningsproblemet set i forhold til det frie sygehusvalg. Markedsorientering, efterspørgselsstyring og servicekvalitet er nøgleordene, og virkningen på ledelsessystemerne for sygehusvæspnet vurderes.

De to sidste artikler ser kommunerne i et internationalt perspektiv. For nogle år siden ville et begreb som den kommunale internationalisering vel have virket selvmodsigende, men den megen debat om nærhedsprincippet, blandt andet i forhold til EU, har trukket en lige linie mellem Bruxelles og den enkelte kommune.

Paul Kristensen giver en nyttig fremstilling af subsidiaritets-princippets historiske baggrund og dets anvendelse i den aktuelle politiske debat. Kommunernes rolle i denne sammenhæng belyses.

Peter Nedergaard spørger mere konkret om det nyoprettede Regionsudvalg er udtryk for subsidiaritet i praksis? Han diskuterer udvalgets placering i forhold til fire scenarier for EU's udvikling og argumenterer for, at Regionsudvalgets indflydelse vil være afhængig af denne udvikling.