Editorial

Dette nummer af Ledelse & Erhvervsøkonom
er en delvis fortsættelse af temanummeret om
Virksomhedens internationalisering.

De tre forste artijder horer derfor i realiceten
til 1994 argangen. Argang 1994 var efter redaktionens
mening en god argang. I de bestrsebelser
som vi gor for at sikre at Ledelse & Erhvervsokonomi
pa bedste vis lever op til tidsskriftets
malssetning har vi i 1994 faet stor hjaslp
af en rsekke af kolleger der har la^st, vurderet og
kommet med konstruktiv kritik. Redaktionen
skal derfor takke Peter ostergaard, Jesper
Strandskov, Halfdan Johnson, Susanne Grunnert,
John Christensen, Steffen jorgensen, Hans
Stubbe Solgaard, Frode Slipsager, Steen Hildebrandt,
Jorgen Drud Hansen, Kim Trans, Claus
Valentiner og P.O. Berg.

Redaktionen skal ogsa takke forfatterne som pa bedste vis har vaeret villige til at lytte til den konstruktive kritik, som reviewerne har fremsat. Det var derfor et svEert valg redaktionen havde, da der skulle vselges en modtager til den nyindstiftede liEedersbevisning L&E prisen - Danske Civilokonomers Forskningspris. Denne pris uddeles til den bedste artikel i en argang. For argangen 1994 valgte redaktionen to artiklcr til modtagelse af prisen: "Normative vektorer. Stat, marked og civile samfund som organisatoriske ordningsformer* af Kurt Klaudi Klausen og »En ressourcefordelingsmodel i kalkulationsmcessig betydning« af Steen Nielsen og Esben Hog. Prisen blev uddelt ved en hojtidelighed pa Odense Universitet den 30. november. L&E prisen - Danske Civilokonomers Forskningspris vil for argangen 1995 blive uddelt ved en hoJddelighed pa Handelsliojskole Syd i Soiiderborg i efteraret 1995.

Redaktionen vil fortsætte sit arbejde med at
støtte, styrke og formidle den forskning, der foregår
i Danmark indenfor ledelse og erhvervs-

økonomi. Antallet af »reviewere« er i 1995 udvidet
med en række erhvervsledere, således at
samspillet mellem teori og praksis er i fokus.

Redaktionen vil også gerne takke de mange forfattere, der har indsendt artikler til publicering i tidsskriftet. Vi håber på forståelse for, at L&E ikke kan trykke alle de artikler, vi modtager. Vi vil dog gerne have mange artikler til vurdering, og vi gør, hvad vi kan for at trykke så mange gode artikler som muligt. I dette nummer har vi derfor lavet et lille ekstra temanummer, så flere af de mange artikler, der var indsendt til temanummeret om virksomhedens internationalisering kunne trykkes.

Per Servais behandler indkøbssiden og vurderer internationaliseringen af denne funktion i virksomheden. Han sammenligner internationaliseringen af indkøb og afsætning og viser, at der er nogle grundlæggende forskelligheder på trods af, at der på overfladen er en del lighedstræk. Han påpeger, at internationalisering af indkøbsfunktionen kan virke som et brohoved, når industrielle virksomheder påbegynder eksport til nye markeder, men at dette kræver et udbredt samarbejde og organisering internt i virksomheden. Per Servais opstiller i artiklen en model for de faser, som en internationalisering af indkøbsfunktionen kan gennemløbe.

De interne forhold i virksomheden spiller også en betydelig rolle i Torben Pedersens behandling af danske virksomheders internationaliseringsproces. Torben Pedersen vurderer i sin artikel udviklingen med hensyn til den geografiske dimension og finder, at danske virksomheder ikke følger den normale sekventielle udbygning på de enkelte udenlandske markeder. Han undersøger også, hvorvidt der er forskelle mellem store og små virksomheders etableringsmønster i udlandet og finder, at der ikke kan konstateres afgørende forskelle.

Den fasemodel, som Per Servais diskuterede i sin artikel om internationalisering af det industrielle indkøb tog udgangspunkt i en tilsvarende model for internationalisering af afsætningen. Bent Petersen vurderer denne fasemodel, hvor man går fra at mindske investeringsrisikoen, men hvor man samtidig har lille kontrol med aktiviteterne på de internationale markeder, til en markedsoperationsform, hvor man får større kontrol men samtidig må løbe en større investeringsrisiko. Bent Petersen vurderer dette »trade-off« ved hjælp af flere forskellige teoretiske indfaldsvinkler. Han konkluderer, at det er muligt via

forskellige incitamenter at sikre sig en markedsføringsindsats, som både sikrer en høj grad af kontrol og samtidig indebærer en lille grad af risiko. Der er således tilsyneladende mulighed for at få det bedste af begge verdener.

Incitamentsystemer er også hovedtemaet for Jytte Larsens behandling af, hvordan et pengeinstitut skal udforme sit interne styrings- og belønningssystem, således at der bevilges kredit i overensstemmelse med pengeinstituttets interesser. I artiklen udvikles de teoretiske argumenter for efter hvilke principper, man skal udarbejde sit incitamentsystem, og hvorledes man skal fordele store og små kreditsager til de enkelte medarbejdere. Disse teoretiske overvejelser sammenlignes med, hvordan man konkret i pengeinstitutterne udarbejder incitamentsystemer. Jytte Larsen kommer frem til konklusioner omkring præstationsvurdering, der knytter sig til konkurrence om forfremmelse og vurderer, hvilke problemstillinger, dette giver anledning til. Analysen viser også, at incitamentsystemet afhænger af de enkelte kreditafdelingers størrelse, således at systemerne f.eks. ved en fusion må tages op til speciel overvejelse.

En vigtig ting i et præstationsvurderingssystem er at kunne forudsige, hvem der er dygtig, og hvem der ikke er dygtig. Det kan man måske lære ved at observere, hvordan de enkelte kreditmedarbejdere har succes i deres vurdering. I mange situationer er det vigtigt ud fra tidligere beslutningssituationer at kunne lære, hvad der er den rigtige beslutning. Der findes flere systemer og metoder, som kan sætte os i stand til at opsamle sådan viden på en systematisk måde. Neurale netværk er en metode som har vundet stort indpas i den seneste tid og som netop, som man populært siger, er i stand til at lære om generelle forhold ud fra en erfaring i en række konkrete situationer. Knud Erik Rasmussen giver i sin artikel »Neurale Netværk som beslutningsstøtteværktøj« en oversigt over hvad denne teknik egentlig indeholder, ligesom der gives eksempler på, hvordan metoden kan bruges i en række erhvervsøkonomiske problemstillinger.

Redaktionen ønsker hermed et rigtigt godt
nytår.