Editorial

Dette nr. 1 i 1994 af Ledelse & Erhvervsøkonomi er ikke et på forhånd fastlagt temanummer, men alle fem artikler handler på den ene eller den anden måde om ledelse eller problemer knyttet til denne disciplin. Ledelse handler blandt andet om at få andre til at gøre noget for én på en sådan måde, at det bliver gjort lige så godt, som hvis man selv havde gjort det. Det kaldes i tekniske termer også principal-agent

I den første artikel behandler Michael
Møller og Niels Chr. Nielsen dette forhold
ud fra en belønnings synsvinkel. Hvordan
skaber man incitament og motivation, såledesat
agenten tager de risici, der er nødvendigeog
yder den indsats, der er behov
for? I artiklen fokuseres der specielt på aflønningenaf
topledelsen. Incitamenter
knyttet til overskudsandele, medeje,
aktieoptioner og fast løn diskuteres. Det er
paradoksalt, at man ofte observerer, at de
direktører, der klarer sig specielt dårligt,
får en meget stor aftrædelsesgodtgørelse,
medens de, de klarer sig gennemsnitligt,
får en dårligere betaling. Møller og Nielsenkonkluderer,
at man skal betale den
nødvendige løn, mens ledelsen arbejder
for virksomheden, og man skal løbende
evaluere indsatsen. Møller og Nielsen antagerindirekte,
at såvel ejere som ledelse

handler rationelt indenfor de givne rammerog de vedtagne incitamentsystemer. Ulli Zeitler har et noget andet syn på ledelsei den anden artikel. Hun fastslår, at ledelsesopgaven er multidimensional, og at det derfor kan være vanskeligt at tage udgangspunkt i den rationelle forudsætning.Hun konkluderer, at scientific managementer fallit, og at etik og moral er vigtigedimensioner i ledelsesopgaven. Skal ledelsen udelukkende tage udgangspunkt i, hvad der er fordelagtigt for dem, eller er der nogle grundlæggende etiske og moralskerammer, indenfor hvilke ledelsen skal fungere.

Kurt Klaudi Klausen behandler i sin artikel om normative vektorer denne problemstilling, idet han argumenterer for, at det, der motiverer os, kan kategoriseres i regler, penge og kontrakter og tillid. I den forstand summerer han de dimensioner, der er behandlet i de to forudgående artikler. Han argumenterer ligeledes for, at afhængig af om organisationen befinder sig i den offentlige sektor, den private sektor eller i foreningssektoren, da vil de forskellige normative vektorer have forskellig indflydelse. I den sammenhæng gør han op med forestillingerne om, at man kan effektivisere den offentlige sektor ved bare at lade den fungere på den private sektors præmisser.

Samspillet mellem to af disse sektorer - det offentlige og det private - er emnet for Thomas Nielsen og Erik Krarup Pedersens behandling af lokal erhvervsfremme. Deres artikel kan læses på to måder. Enten som en diskussion af, hvordan man organiserer og leder erhvervsfremmende aktiviteter, eller hvad er det for aktiviteter, der gør, at man kan få såvel det offentlige som det private til at spille sammen.

En af ledelsesdimensioneme er at tage beslutninger. Jens Holmgren behandler i den sidste artikel samspillet mellem beslutninger om teknologiske og organisatoriske asndringer. Han sporger, om der er en entydig sammenhasng mellem teknologiske forandringer og organisatoriske sendringer. Hvis svaret er ja, er den ledelsesmaessige opgave forsimplet. Desvserre konstaterer han, at der ikke findes en entydig sammenhaeng. Ledelse er ikke let, det afhaenger af sa meget. Det afhaenger af branchen, det afhasnger af, om virksomheden er offentlig eller privat, det afhaenger af kulturen, og meget meget mere.

Artiklerne i dette nummer hjælper dog
frem til en bedre forståelse af de mange
dimensioner, der findes i ledelsesopgaven.