Resumé

Erhvervsfremme og erhvervspolitikker er centrale temaer, der fokuseres på i bestræbelserne på at skabe udvikling i danske kommuner og lokalsamfund. Artiklen analyserer træk ved den hidtidige indsats og indkredser nogle centrale anvendelsesområder for organisationsteorien som analyse- ogplanlægningsredskab ved lokale erhvervsfremmeprocesser. Artiklen suppleres endvidere med empiriske eksempler fra konkrete erhvervsfremmeprocesser, hvor forfatterne aktuelt er involveret.

indledning

I disse år tales der meget om udvikling -
og udviklingstiltag af forskellige karakter -
i de danske kommuner og lokalsamfund.

Der fokuseres på udviklingsscenarier inden for en bred vifte af områder, bl.a. beskæftigelse, den kommunale organisationsstruktur, turisme, erhvervsfremme mv. Alle er de udtryk for en tendens, hvor det generelt er sigtet at påvirke udviklingen i det pågældende område. En udvikling, som man enten ikke har tillid til vil ske af egen kraft - eller ikke sker i det ønskede tempo og derfor i givet fald bør støttes.

Denne artikel har til hensigt at belyse ét
af disse områder, nemlig erhvervsfremmen
- eller den indsats, der sker i danske kom

muner og lokalsamfund for at skabe eller
understøtte en erhvervsudvikling.

Deter ikke hensigten med efterstaende at afdaekke elementer ved erhvervsfremmeindsatsen i danske kommuner og lokalsamfund for pa den baggrund at danne analogier til andre indsatsomrader af udviklingsmasssig art i det kommunale virkefelt. Derimod er sigtet at analysere nogle hovedelementer i erhvervsfremmeindsatsens procesmasssige opbygning og indplacere disse i et forslag til en forstaelsesramme.

Denne forståelsesramme søger at afdække nogle af de grundlæggende kriterier for erhvervsfremme i kommuner og lokalsamfund for på den baggrund bl.a. at kunne inspirere til fornyede metodemæssige

Den erhvervsfremmeindsats, som gøres til genstand for denne artikel, er den del af indsatsen, der udføres i danske kommuner og lokalsamfund, dvs. i regi af kommunale tiltag, lokale interesseorganisationer m.v. Vi tilstræber iøvrigt i artiklen - om muligt - at se bort fra den rent konjunkturstyrede erhvervsudvikling, dvs. generelle virkninger som følge af internationale økonomiske og teknologiske påvirkninger.

Erhvervsfremmeindsatsen hidtil - et kort historisk rids

I Danmark er der tradition for at danne foreninger - ogsa pa erhvervsfremmeomradet. Selvom kommunerne har haft — og har - en central placering i organiseringen af erhvervsfremmeindsatsen i Danmark, har de private interesseorganisationer haft vassentlig betydning.

De første danske interesseorganisationer indenfor erhvervsfremmen dukkede op i 1930'eme i form af erhvervsråd - etableret i jyske købstadskommuner. Der var dog kun tale om ganske få erhvervsråd i tiden frem til lanceringen af egnsudviklingsloven i 1958.

I perioden 1959-1973 kom en stor del af de nuværende erhvervsråd til - etableringen skete dog fortsat primært i de jyske kommuner. Først efter 1973 sker en markant udvikling i antallet af erhvervsrådsdækkede kommuner over hele landet. En undersøgelse fra 1981 opgjorde på daværende tidspunkt, at halvdelen af erhvervsrådene var etableret efter 1973 (Hjalager et al, 1982).

Ofte er erhvervsfremmeindsatsen på lokalt plan - enten det drejer sig om enkeltkommuner eller i flerkommunalt samarbejde - på det administrative plan varetaget af en erhvervschef. Her gælder stort set den samme udvikling i antallet af erhvervschefstillinger, som for erhvervsrådenes vedkommende, nemlig at hovedparten af stillingerne er kommet til efter 1973. Årsagerne til, at netop denne udvikling har fundet sted, har givetvis en sammenhæng med den økonomiske situation, der netop kendetegnede 1970'erne (oliekrise, stigende arbejdsløshed mv.).

Aktuelt har lidt over 60% af de danske
kommuner en erhvervschefordning (Kommunernes
Landsforening, 1991).

En central del af de initiativområder, som erhvervsfremmeindsatsen i danske kommuner og lokalsamfund har gjort udbredt brug af, har udover oprettelse af selve erhvervscheffunktionen bl.a. været: Etablering af industrihuse, virksomhedssamarbejder, akkvisitionstiltag, iværksætterhjælp, markedsføring feksport og kursusvirksomhed.

Generet har sigtet været at fremme enten en tilgang i antallet af virksomheder (iværksættere eller akkvisition) eller vækst i de eksisterende virksomheder.

Det skal for god ordens skyld nasvnes, at udover erhvervsradene er erhvervsfremmeindsatsen ogsa initieret af andre private interesseorganisationer, sasom turist- og handelsstandsforeninger, initiativgrupper m.v.

Erhvervsfremmeindsatsen idag - behovet for en forståelsesramme

Udover de i foregaende naevnte meget direkte, virksomhedsrelaterede tiltag, er der pa det seneste opstaet en tendens til, at der pa kommunalt plan formuleres erhvervs - og turismepolitikker.

Fra tidligere at koncentrere hovedvægten på akkvisition f-iværksættere og vækst i eksisterende virksomheder ses det, at det er blevet normen at fokusere på formulering af en erhvervspolitik. Undersøgelser på området viser, at ca. 2 f3 af de danske kommuner enten har - eller har planer om at formulere - en erhvervspolitik (Kommunernes Landsforening, 1991).

Erhvervsfremmen er altsa enten blevet et led i det kommunale planlasgningsfelt eller et politikomrade, der skal ses i tast sammenhasng med det kommunale planlasgningsfelt. Her tasnkes ikke pa den teknisk restriktive/vejledende del, som deter palagt kommunernes tekniske forvaltningsomrade at udfore, men det erhvervspolitiske felt, hvor fremtidige erhvervsfremmende satsninger af strategisk karakter skal afdaskkes og prioriteres.

Der tales som aldrig før om helheder og sammenkobling af eks. beskæftigelsesindsatsen og erhvervsfremmen med henblik på at skabe konsensus i det lokale virkelighedsbillede. Men på trods af, at man i Danmark har arbejdet med begreber som »erhvervsfremme« og »erhvervsudvikling« gennem mange år, eksisterer der ikke aktuelt en udbredt anerkendt forståelsesramme for begreberne, der indplacerer dem i en operationel planlægningssammenhæng - eller teori.

Begreberne »erhvervsfremme« og »erhvervsudvikling« indgar ofte i forskellige problemsammenhasnge. Man taler om manglende erhvervsudvikling som et omrades problem - og i den sammenhasng ogsa om erhvervsudvikling som et vigtigt element i et omrades problemlosningsstrategi.

Manglen på en konkret forståelsesramme kan give anledning til flere centrale spørgsmål — især når der iagttages en tendens til, at erhvervspolitikken på kommunalt plan bliver et mere udbredt instrument. Her tænkes på spørgsmål som:

Hvad er erhvervsudvikling netop i vores lokalområde?

I forhold til hvilke kriterier skal erhvervsfremmen
planlægges - og evalueres?

Kan man planlægge erhvervsudvikling?

Ofte opleves det, at man i praksis har vanskeligt ved at definere succeskriterierne for et erhvervsudviklingsprojekt - og måske i særlig grad: Succes for hvem?

Dette foranlediger typiske forslag til succeskriterier som: Tilgang af nye virksomheder, flere arbejdspladser, forøget økonomisk aktivitet osv. - hvilket isoleret betragtet i en traditionel erhvervsøkonomisk forståelsesramme ikke kan anfægtes.

Men set ud fra en planlægningsmæssig
synsvinkel - hvor man ønsker at gøre erhvervsudviklingen
til genstand for konkre -

te målsætninger samt efterfølgende evaluering
- efterlader den manglende forståelsesramme

Det er vanskeligheder, fordi opfattelsen af succeskriterierne dels ofte er uden hold i den lokale virkelighed, og dels er de grundlæggende kriterier for erhvervsfremmeprocessen ikke afdækket, så de fremtræder i en form, der gør dem operationelle nok til at være genstand for en lokal erhvervspolitik.

Det er en udbredt tendens, at erhvervsfremmeresultaterne bør kunne aflæses i erhvervslivet - typisk enten ved tilgang i antal virksomheder eller antal arbejdspladser. Dermed er problemfeltet afgrænset til at omfatte erhvervslivet, hvilket per automatik bevirker, at følgende to antagelser nyder generel udbredelse i den traditionelle opfattelse af erhvervsudvikling:

• Erhvervsudvikling skabes i virksomhederne.

• Erhvervsudvikling skal ikke medfore
resultater uden for virksomhederne.

Hvis man nærlæser disse antagelser, er de
reelle konsekvenser, at man legitimerer en
adskillelse af erhvervsudvikling og
(lokal)samfundsudvikling, hvilket sikkert
kun de færreste (lokal)samfund har gjort
sig klart.

Mange kommuner har »bestilt« en erhvervspolitik hos professionelle konsulenter o. lign. som anvisninger på en erhvervsfremmeindsats, der opfattes som rigtig - professionelt bedømt ud fra det eksisterende erhvervsliv i det pågældende område - og ofte også stærkt inspireret af succeshistorier fra andre lokalområder.

Problemet i den forbindelse kan blot være, at selvom den »bestilte« erhvervspolitiks anvisninger sikkert ofte isoleret set er rigtige - får erhvervspolitikken ingen gennemslagskraft, hvormed resultaterne (betragtet i ovennævnte traditionelle forstand) bliver minimale.

Virksomhederne gør enten ikke brug af de anvisninger, som er nævnt i erhvervspolitikken, eller de har en kortsigtet virkning.

En realistisk lokal erhvervsfremmeindsats - med eller uden hold i en lokal erhvervspolitik - bør formuleres fevalueres i forhold til de kriterier, der er afgørende for lokalområdets autonomi som selvstændigt lokalsamfund.

Disse kriterier har naturligvis en tæt sammenhæng med det lokale erhvervsliv - og en evt. ekspansion eller tilgang her - men man glemmer ofte, at erhvervslivet og virksomhederne kun er én brik i det samlede udviklingsberedskab.

Andre vigtige kriterier i dette udviklingsberedskab
er de(n) lokale
identitet(er) - forstået som lokalkulturelle
nuancer og særpræg.

Maske skal svarene pa en langsigtet erhvervsudvikling mere Soges i forstaelse for lokale egnsidentiteter og kulturtrask end i vaskstanvisninger til det lokale erhvervsliv, der har vist sig basredygtige i andre lokalsamfund (maske med andre kulturtraek)? Altsa et egnsidentitetskriterium mere end et virksomhedskriterium!

Der er naturligvis ikke tale om et enten eller, hvor det ene kriterium udelukker det andet, men vi vil i efterstaende soge at argumentere for forstaelsen og anvendelsen af lokalkulturelle trask i erhvervsfremmeindsatsen.

Kriterier, som vi opfatter som determinerende for en langsigtet lokal erhvervsudvikling. Dette vil vi gøre i organisationsteoretisk

En organisationsteoretisk forståelsesramme

Ud fra en organisationsteoretisk forståelsesramme vil vi lægge de udviklingsfaktorer, som vi ser af betydning for erhvervsfremmeindsatsen, op i tre spor:

• Det organisationskulturelle spor,
• det interorganisatoriske spor,
• det bureaukratiske spor.

Andre teoretiske indgangsvinkler kunne givetvis have været valgt, men vi har prioriteret de tre nævnte til formålet. Endelig skal det pointeres, at der ikke er nogen indbyrdes prioritering eller modstridende forhold mellem de nævnte spor, men at de hver især tilfører forsøget på at danne en erhvervsudviklingsmæssig forståelsesramme en dimension.

Det organisationskulturelle spor

Ved kultur forstar vi i denne sammenhasng det uhandterlige begreb, der pa en gang fremhasver nogle fasllestrask mellem mennesker eller grupper af mennesker og samtidig gor dem forskellige fra langt den overvejende del af jordens ovrige befolkning (Gullestrup, 1992). Nasrmere specificeret vil det i nasrvserende sammenhasng sige lokalkulturer - eller lokale egnsidentiteter og kulturelle sasrprasg.

Kulturbegrebet har vundet indpas i organisationsteorien, bl.a. som analyseramme og grundlag for afdækning af væsentlige kriterier for en strategisk planlægning (se bl.a. Christensen & Molin, 1983; Schein, 1986; Bakka & Fivelsdal, 1986; Gundelach & Sandager, 1987; Schultz, 1990).

Kulturen (kulturelementerne) i et lokalsamfund spiller en rolle i forbindelse med erhvervsfremmeindsatsen og erhvervsudviklingens

Kulturbegrebet er centralt i den forbindelse, fordi formuleringen af en erhvervspolitik efter vor opfattelse ikke er en opgave for eksterne parter og feller kommunale embedsmænd alene, men en opgave for et bevidst sammensat udviklingsberedskab.

Det udviklingsgrundlag - eller den virkelighed
- som man soger at pavirke med
en erhvervsfremmeindsats er sammensat
af en raekke elementer/determinanter udover
virksomhederne/kommunen: Lokale
foreninger, borgere mv. For at opna en
langsigtet helhedsorienteret udvikling er
det vassentligt at kende disse
elementers/determinanters substans og
kunne omsaette deres eksistens i en operationel
strategisk sammenhasng.

Ved at kunne afdække de forskellige identifikationer og belyse dem enkeltvis og i en sammenhæng fås den dynamik, der skal være udviklingsdrivende for lokalsamfundets videre autonomi - og dermed også erhvervslivets.

Dette lokalkulturbegreb - eller mix af lokalkulturelementer- kan identificeres ved flere terminologier, der understøtter den kulturdefinition, som er nævnt indledningsvis i dette afsnit. Et af disse er livsformbegrebet (Højrup, 1983: Hjalager & Lindgaard, 1984), og livsformbegrebets måde at identificere forskellige egnsidentiteter i et lokalsamfund.

Livsformterminologien giver et forslag
til de lokalkulturelle elementer, der illustrerervæsentlige

strerervæsentligesider af et lokalsamfundsforskellige identitetsprofiler - eller måske vigtigere forskelligheden mellem identitetsprofilerne.

Disse forskelligheder er svære at undgå - men heri ligger ikke implicit, at man skal søge at undgå forskellighederne, tværtimod!

Mange lokalsamfund har oplevet både fraflytning og tilflytning af borgere. Nogle af de tilkomne opfattes af »den oprindelige« befolkning som anderledes osv. Der kan på det latente plan dannes forskellige »fraktioner«, som på baggrund af forestillinger om »den anden gruppe« (f.eks. »tilflytterne«) er med til at opbygge egne kollektive

Men det er måske netop i lokalsamfund med denne forskellighed i sammensætningen af lokale kulturprofiler, at det bedste udgangspunkt for formulering af en erhvervspolitik

Ved at vasre bevidst om forskelligheden i kulturprofilerne og bringe dem sammen, opnar man, at der vil ske en udvikling. Man kan sige, at udviklingsfeltet bliver der, hvor de forskellige kulturprofiler modes.

Ovenstående kan give antydningen af næsten fjendtlige forhold som en forudsætning for udvikling, hvilket naturligvis ikke er hensigten. Men ved at være bevidst om - og acceptere - eksistensen af forskellige kulturprofiler i et lokalsamfund, har man et væsentligt bedre udgangspunkt ved dannelsen af et lokalt udviklingsberedskab - og dermed forudsætningen for formulering af en langsigtet erhvervspolitik.

Empiriske eksempler, der understøtter anvendelsen af det organisationskulturelle spor kan bl.a. hentes fra Møn kommune.

Mon kommune - et 0-samfund - er kendetegnet ved opfattelsen af markante kulturmanifestationer, maske sserligt i forhold til tilflytterne (»Kobenhavnerne«). Dette har ikke mindst vaeret tilfasldet i 1970'erne, hvor der skete en intensiv tilflytning til oen.

Dette har imidlertid bevirket en lokal dynamik, hvor tilflytternes aktiviteter har medfort et oget aktivitetsniveau inden for nogle erhvervsgrene (f.eks. kunsthandv^rk) - men ogsa i forhold til »den oprindelige« befolkning. Dennes identitet og sserprseg er markeret endnu tydeligere i spejlingen med tilflytterne. Dette har afstedkommet lokal aktivitet af bl.a. turistmasssig karakter, som netop tager udgangspunkt i monsk sasrprasg og originalitet.

Det interorganisatoriske spor

Med interorganisation menes samspil fkon flikt mellem organisationer (Beck Jørgensen, 1977). Dvs. det interorganisatoriske interessefelt udgøres af interaktion mellem en flerhed af organisationer fgrupper, snarere end studie af den enkelte organisation/gruppe.

Denne interaktion kan have forskellig karakter, ligesom enhver anden kommuni kation fberøring mellem forskellige grupper. F.eks. kan denne interaktion være præget af konflikt i forskellige udformninger og feller dialog (Akinbode & Clarck, 1976; Brown, 1983; Siggaard Jensen et al, 1990; Meyer, 1991; Morsing, 1991; kerstrøm 1992).

Til illustration vil vi i det efterfølgende
belyse disse to fremtrædelsesformer nærmere.

Konfliktsynsvinklen fokuserer på »en tilpas tilstand« af konflikt i interaktionen, dvs. at et arbejdsfelt bestående af interaktion mellem en flerhed af aktørgrupper skal sigte mod en passende konflikttilstand - hverken for meget eller for lidt konflikt (Brown, 1983).

Dialogsynsvinklen er tildels inspireret af konfliktsynsvinklen og fastholder dialog som en vej til udvikling (Berger & Luckmann, 1976; Nørreklit et al, 1983; Siggaard Jensen et al, 1990 Morsing, 1991).

Der behøver intet modstridende at være mellem konfliktsynsvinklen og dialogsynsvinklen. Jf. antydningen af forskellige lokalkulturelle identitetsprofilers betydning for opbygningen af lokale udviklingsberedskaber kan man indplacere disse i det interorganisatoriske spor.

Det udviklingsberedskab, som man tilstrasber at skabe i en kommune eller et lokalsamfund, nar man vil ivserkssette erhvervsfremme, er som tidligere nasvnt ofte et forum bestaende af en flerhed af aktorgrupper (interesseorganisationer): Det vasre sig reprassentanter for erhvervsrad, handelsstandsforening, turistforening, arbejdsgiverforening,

Disse forskellige »repræsentanter« ønsker man tilsammen skal udgøre lokalområdets udviklingsberedskab inden for erhvervsfremmen. Den interaktion, der kommer ud af at bringe disse »repræsentanter« sammen skal udforme lokalområdets

Vi vælger med vilje ordet »repræsentanter«, idet disse aktører netop repræsenterer og gennem deres institutionelle tilhørsforhold vedligeholder forskellige elementer (profiler) af det virkelighedsbillede,

som erhvervsfremmen skal være en del af. At aktørerne også er privatpersoner som borgere i lokalområdet er sekundært i den forbindelse.

Dermed bliver dialogen (interaktionen) mellem disse repræsentanter det essentielle punkt for, hvilket indhold erhvervspolitikken - og dermed erhvervsfremmeindsatsen - får.

Her skal man vasre opmasrksom pa de interesser, den enkelte aktor bevidst eller übevidst skal tilgodese - som reprassentant for en/flere lokale identitetsprofiler. Dvs. at for at tilsikre den fornodne dynamik - nar de erhvervspolitiske anvisninger efterfolgende skal implementeres - er det vassentligt, at det gensidige afhasngighedsforhold mellem de repraesenterede aktorgrupper anskueliggores (Thompson, 1967; Robey, 1982; Gustafsson & Seemann, 1985).

Selvom pendlerstrukturer mv. bevirker, at mange borgere faktører i lokalområdet kun tilbringer fritiden i bopælskommunen, vil der selvsagt eksistere et gensidigt afhængighedsforhold omkring opretholdelsen af lokalsamfundet som »et rart sted at bo og opholde sig«.

Men de forskellige kulturprofiler kan bevirke, at man indgår i et lokalt udviklingsberedskab - eks. med det formål at medvirke til formulering af en erhvervspolitik - med vidt forskellig baggrund og intentioner.

En situation, der ofte kan resultere i to modpoler, hvor den ene fraktion ønsker at »bevare fbeskytte«, og den anden fraktion ønsker at »forandre fudvikle« (Gustafsson & Seemann, 1985).

Dette kan faktisk godt efterlade en situation
med fælles målsætninger for den er-

hvervsmæssige udvikling i området - men ikke et fælles værdigrundlag - hvorfor de samme eksplicit formulerede målsætninger meget vel kan opleves som værende forskellige og pege på væsens forskellige midler.

Empiriske eksempler på interorganisationsteoriens anvendelse kan bl.a. hentes fra Sejlflod kommune i Nordjylland samt Suså kommune i Midtsjælland.

I Sejlflod kommune har man i 1992 udarbejdet et etisk budget, hvor der har været indkaldt aktører til drøftelse af kommunens fremtidige udvikling. Aktørerne har været opdelt i tre grupper, repræsenterende »erhverv«, »borgere« samt »Sejlflod kommune« (medarbejdere). Sammen har disse tre aktørgrupper formuleret fælles strategier for områdets udvikling.

I Suså kommune har man valgt at foretage sin seneste kommuneplanrevision ved at formulere en integreret udviklingsstrategi for kommunens erhvervs-f turisme-, boligmæssige og kulturelle udvikling. Dette er gjort via indkaldelse af aktører fra foreninger, initiativgrupper mv. som i tre idécirkler (for erhverv fturisme, bolig og kultur ffritid) har formuleret kommunens fremtidige strategiske udviklingsgrundlag - og dermed samtidig deres eget oplæg til handlingsprogram.

I begge kommuner har man været bevidst om vigtigheden af at inddrage lokale aktører i formuleringen af de erhvervspolitiske scenarier og bl.a. dermed sikre, at der ikke opstår en kløft mellem (erhvervspolitiske visioner og praktiske implementeringsvilkår.

Det bureaukratiske spor

Det sidste organisationsteoretiske spor, hvor det er vor opfattelse, at man i lokale erhvervsfremmeprocesser kan hente inspiration til opbygning af en forståelsesramme, er det bureaukratiske spor.

Det element ved bureaukratiteorien, som vi i denne sammenhæng vil koncentrere os om, er bureaukratiet som en hierarkisk regelbunden organisationsopbygning og funktion (Weber, 1971).

De faktorer, som vi i det foregående har antydet omkring kriterier af betydning for en erhvervsudviklingsmæssig forståelsesramme, har været omkring afdækningen af fsamspillet mellem lokalkulturelle.identitetsprofiler.

Bureaukratiteorien kan tilføre denne diskussion et væsentligt element, hvad angår den del af det lokale udviklingsberedskab, der inkluderer virksomhedsniveauet.

Som tidligere omtalt i artiklen oplever vi, at virksomhedskriteriet er tillagt afgørende betydning i den hidtidige og nuværende erhvervsfremmeindsats. Dette kan i bureaukratiteoretisk forstand tillægges flere årsager, bl.a. virksomhedernes forandrede ideologiske betydning i vor samfundsudvikling, hvor virksomhederne er blevet en isoleret »sektor« i samfundsstrukturen med sin egen målestok og etik (Weber, 1976; Donald, 1986; Siggaard Jensen et al, 1990).

Som nævnt indledningsvis i denne artikels afsnit 2, har man i den hidtidige erhvervsfremmeindsats været meget fokuseret på anvendelse af midler til forbedring af virksomhedernes tilstand (virksomhedssamarbejder, uddannelse mv.). Vi har ikke i denne artikel underkendt denne indsats' betydning og relevans, men søgt at underbygge andre kriteriers berettigelse i erhvervsfremmeindsatsen og opbygningen

af lokale udviklingsberedskaber. Derfor vil vi afslutningsvis fremhæve træk ved bureaukratiteorien, som på linie med det organisationskulturelle og interorganisatoriske spor bør indgå i et forslag til en forståelsesramme.

Forudsætningen for at kunne formulere en erhvervspolitik - og gøre erhvervspolitikken til genstand for en planlægning - må være, at de elementers adfærd, der skal sikre implementeringen af erhvervspolitikkens anvisninger, kan planlægges.

Disse elementer vil i denne sammenhæng være de lokale virksomheder. Dvs. at en planlægning af et lokalområdes erhvervsudvikling - med vægt på virksomhedskriteriet - skal tage højde for den enkelte virksomheds planlægning.

Naturligvis kan en central planlægning kun via forskellige instrumenter søge at påvirke virksomhedernes udvikling - og aldrig gribe direkte ind i tilrettelæggelsen af den enkelte virksomheds forretningsområde. Men for at kunne planlægge ftilsigte en ønsket udvikling, er det en forudsætning at have indsigt i lokale virksomheders

Problemet i den forbindelse kan være, at virksomhederne ofte er små og med begrænset eller manglende planlægningskapacitet. En udbredt organisationsstruktur i danske virksomheder er enelederorganisationen — med et minimum af bureaukrati. Bl.a. nævnes en af årsagerne til, at man bliver selvstændig, at man netop ønsker at kunne tilrettelægge sit forretningsområde egenhændigt med minimal indflydelse af et bureaukrati (Se bl.a. Enderud, 1976; Håndværksrådet, 1983; Mønsted, 1985; Neergaard, 1986: Brytting, 1990; Ugebrevet Mandag Morgen 17. juni 1991).

For at kunne anvise og implementere en erhvervspolitik - hvor virksomhederne er i fokus - er det som ved andre politiske beslutninger en forudsætning at kunne opbygge en målsætning og en præferencestruktur omkring beslutningen (Johansen, 1977; Damsgård Hansen et al, 1990). Et vigtigt element i den sammenhæng er virksomhederne.

Imidlertid er netop virksomhederne - med deres manglende planlægning og forskellighed i ledelses- og organisationsstruktur - særdeles vanskelige at opbygge en fælles præferencestruktur omkring. De har ikke - og ønsker det typisk heller ikke - en planlægningskapacitet, der modsvarer planlægningsbureaukratiets rationelle tradition og forventninger.

Derfor fremtræder virksomhederne ikke altid som de mest oplagte aktører i det lokale udviklingsberedskab, når der fokuseres på planlagte udviklings- og handlingsforløb.

Empiriske eksempler herpå kan hentes
fra Møn kommune.

I Møn kommune havde man i 1991 rekvireret en erhvervshandlingsplan, hvor eksterne konsulenter gav anvisninger på en lokal erhvervsfremmeindsats. Erhvervshandlingsplanen anviste bl.a. netværk imellem lokale virksomheder, kvalitetscertificering mv. som løsninger på kommunens erhvervsudviklingsmæssige problem. Det lokale erhvervsfremmeapparat etablerede efterfølgende projekter omkring de anbefalede anvisninger (hvor det som udgangspunkt var gratis for virksomhederne at deltage). Selv efter markant informering deltog stort set ingen virksomheder i projekterne; dette upåagtet, at anvisningerne givetvis var rigtige isoleret be-

tragtet, men altså ikke lod sig videreføre af
et planlægningsapparat i virksomhederne.

Sammenfatning

Sigtet med denne artikel har været at antyde behovet for en mere nuanceret opfattelse - og anvendelse - af den lokalt forankrede

Den forståelsesramme, som nødvendigvis må påkalde sig mest interesse - set ud fra et planlægningsmæssigt (og forskningsmæssigt) sigte er den forståelsesramme, hvor indsatsen kan gøres til genstand for et planlagt udviklingsforløb.

Dvs. klarhed omkring:

• De grundlaggende kriterier for erhvervsudviklingen
(incl. lokalkulturelle identitetsprofiler).

• Opbygningen af/elementerne i det lokale

• Bureaukratiets udformning og substans i de
dele af erhvervslivet, der indtager en
central del af implementeringsfasen.

I denne forståelsesramme indgår virksomhederne som aktører - samt lokale determinanter for udvikling - som en betydelig del af det lokale virkelighedsbillede, men virksomhedskriteriet bør ses i sammenhæng med en række andre lokalkulturelle faktorer.

Ved at søge den lokale erhvervsfremmeindsats indplaceret i en organisationsteoretisk forståelsesramme er sigtet at forbedre mulighederne for planlægning, implementering og evaluering af en mere operationel helhedsorienteret indsats.

De i artiklen nævnte empiriske eksempler fra en række kommuner er alle eksempler på en forandret forståelse forfanvendelse af grundlæggende kriterier for erhvervsudvikling. Fælles for de nævnte kommuner er, at man har søgt at opbygge en langsigtet erhvervsudvikling baseret på egne ressourcer frem for »import« af standardiserede

Dermed har de i artiklen omtalte kommuner i væsentlig grad selv defineret deres succeskriterier - og derved dynamikfaktorerne i den videre proces.

Summary

Promotion of business and industry and industrial policies are central issues in the endeavours to enhance development of Danish local government and the local communities. The article analyses features of the endeavours up till now, and isolates central fields of application for organisational theory as a research and planning tool in the promotion of local business and industry. The article is supplemented by examples from specific promotion activities in which the authors are currently involved.

Litteratur

Akinbode, LA. & Clarck, R. C: A Framework for analyzing Interorganizational Relationships. Human Relations, vol. 29, no. 2., 1976.

Bakka, Jørgen Frode & Fivelsdal, Egil: Organisationsteori - Struktur, kultur og processer. Handelshøjskolens Forlag og Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, København, 1986.

Berger, Peter L. & Luckmann, Thomas: Den samfundsskabte virkelighed - en videnssociologisk afhandling. Lindhardt og Ringhof, Kobenhavn, 1976.

Brown, L. David: Managing Conflict
at Organizational Interfaces.
Addison-Wesley, 1983.

Christensen, Søren & Molin, Jan:
Organisationskulturer. Akademisk
Forlag, 1983.

Damsgård Hansen, E., Kjasrsgaard, Kaj & Rosted, Jørgen: Dansk økonomisk politik. Teorier og erfaringer. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, 1990.

Donald, Don Mac: Industrikulturen
fra dannelse til krise. Samfundslitteratur,
København, 1986.

Enderud, Harald: Beslutninger i organisationer.
- i adfærdsteoretisk perspektiv.
Fremad, 1976.

Gullestrup, Hans: Kultur, kulturanalyse og kulturetik — eller hvad adskiller og forener os? Akademisk Forlag, 1992.

Gundelach, Peter & Sandager, Hanne: Organisationskultur i det offentlige. Tradition og forandring. Teknisk Forlag, 1987.

Gustafsson, Jeppe & Seemann, Janne: Små institutioner i store systemer-tilpasning og påvirkning. Alfuff,

Hjalager, Anne-Mette & Lindgaard, Gert: Livsformer og lokale erhvervspolitiske initiativer. Nord- REFO, 1984.

Hjalager, Anne-Mette, Lindgaard, Gert og Snell, Henning: Kommunale ogamtskommunale erhvervsfremmende initiatives AKF Kobenhavn,

Hojrup, Thomas: Del glemte folk -
Hiring. Institut
for Europaeisk Folkelivsforskning
og Statens Byggeforskningsinstitut,
Kobenhavn, 1983.

Handvaerksradet: Ungskoveni
dansk erhvervsliv. Handvaerksradets
Forlag, 1983.

Johansen, Leif: Lectures on Macroeconotnic
Planning. I. General
Aspects. Amsterdam, 1977.

Kommunernes Landsforening: Koinniuthil erhvervspolitik. Indhold, organisation, rddgivning og service. Forlaget Kommuneinformation, Kobenhavn, 1991.

Meyer, Thorbjorn: Virksomhedens strategiske proces baseret pS interessentinvolvering. Ledelse & Er/nnwiokononii, nr. 3, 1991.

Morsing, Mette: Den etiskeprnksis.
Handelshojskolens Forlag,
Kpbenhavn, 1991.

Monsted, Metre: Sniti z'lrk.oimhtdt r i rddgivningssystemet. Nyt fra Samfundsvidenskaberne, 1985.

Neergaard, Peter (red.): Økonomisk
styring i mindre virksomheder.
Civiløkonomernes Forlag, 1986.

Norreklit, Lennart, Lokke Pedersen, Stig, Prangsgard, Bo & Tuft, Kristian: Aktorsmetoden. AUC, 1983.

Robey, Daniel: Designing Organizations.
A Macro Perspective. Irwin,
1982.

Schein, Edgar H.: Organisationskultur
og ledelse. Forlaget Valmuen,
København, 1986.

Schultz, Majken: Kultur i organisationer.
Handelshøjskolens Forlag,
København, 1990.

Siggaard Jensen, Hans, Pruzan, Peter & Thyssen, Ole: Den etiske udfordring. O/n falles tardier i et pluralistisk samfund. Handelshpjskolens Forlag, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, 1990.

Thompson, James D.: Organizations
in action. McGraw-Hill, 1967.

Ugebrevet Mandag Morgen: De
nuiitiri i uhyumht'der i Danmark. \r.
23, 17. juni 1991.

Weber, Max: Makt oglryrakrati.
Norsk Gyldendal, Oslo, 1971.

Weber, Max: Den protestantiske etik
og kapitalismens and. Fremad,
1976.

Åkerstrøm Andersen, Niels: Etisk regnskab og udviklingen af strategier af anden orden. Økonomistyring og Informatik, nr. 4, februar, 1992.