I slutningen af 1989 tog den daværende regering
gennem tre af dens ministerier, Landbrugsministeriet,
Industriministeriet og Undervisnings
- og Forskningsministeriet, initiativ til
iværksættelse af Det Fødevareteknologiske Forsknings
- og Udviklingsprogram 1990-1994. Formålet
var og er at styrke dansk fødevareindustris
position på det internationale marked. Det indebærer,
at der over en 5-årig periode stilles ca.
525 millioner kroner til rådighed for en ekstraordinær
indsats på området. Programmet henvender
sig til virksomheder i fødevareindustrien
og forsknings- og udviklingsmiljøer ved universiteter
og andre videncentre.

Som en del af programmet opbygges forskningsmiljøer, centre, som skal varetage samarbejdet mellem universitetsforskningen, sektorforskningen og erhvervslivets forskning, samt levere den nødvendige grundforskning til programmets

Udover etableringen af centre kan mindre områder organiseres i rammeprogrammer. Et sådant rammeprogram er dannet inden for det erhvervsøkonomiske område under betegnelsen MAPP. Det står for Markedsbaseret Produktog Procesudvikling. MAPP-programmet ledes af professor Klaus G. Grunert, Institut for Markedsøkonomi, Handelshøjskolen i Århus, hvor sekretariatet også har til huse.

MAPP-programmets formål er:

• at drive forskning i markedsbaseret produktog
procesinnovation i fadevaresektoren pa
hojt akademisk niveau;

• at etablere samarbejde mellem forskningsinstitutioner, der deltager i MAPP, og den danske fodevareindustri ved at give industrien mulighed for at praege de emner, der tages op, holde industrien orienteret om forlobet af forskningen, gennemfore faelles projekter af anvendelsesorienteret art og kanalisere resultaterne heraf til alle potentielle aftagere;

• demonstrere forskellige forskergruppers
evne til samarbejde pa tvasrs af faglige og institutionelle

Programmet omfatter i alt 14 delprojekter, som belyser centrale markedsmæssige aspekter ved udvikling, distribution og afsætning af fødevarer. En oversigt over de enkelte projekter kan findes i Grunert og Baadsgaard (1992).

Redaktionen af Ledelse & Erhvervsøkonomi har fundet det naturligt at følge op på denne indsats for markedsforskningen inden for fødevarer med dette temanummer, som er resultatet af vort Call for Papers i L&E 1 f93. De 5 bidrag antyder bredden i MAPP-programmet.

I den første artikel, Optimalt design af Fødevarer
af Anne C. Bech m.fl., påpeges behovet
for en integration af sensorisk analyse med
markedsundersøgelser. Det sker med udgangspunkt
i kvalitetsstyringens principper og house
quality'. Der opstilles mere formelt en
driftsøkonomisk model, der viser, hvorledes
denne integration kan formuleres som et maximeringsproblem.

Karen Brunsø og Klaus G. Grunert tager i
Fødevarerelateret livsstil: Et instrument til mar-

kedsovervågning i fødevareindustrien udgangspunkt i livsstilsbegrebet, som fortolkes som koblingen mellem forbrugerens værdier på den ene side og produktopfattelse på den anden. Hvis produkter således er redskaber i forbrugerens opfyldelse af grundlæggende værdier, bliver det vigtigt for virksomhederne, herunder fødevareproducenter, systematisk at overvåge disse værdier og reagere på ændringer heri. Hertil kan benyttes markedsundersøgelser af survey-typen, baseret på et batteri af livsstilsspørgsmål.

Tino Bech-Larsens artikel rejer i overskriften spørgsmålet om de funktionelle og miljømæssige egenskaber ved fødevareemballage der indgår i forbrugernes købsovervejelser. Han opstiller en generel ramme til forståelse af emballagens indflydelse i en købssituation. På grundlag af en empirisk undersøgelse konkluderes, at forbrugeren på det generelle plan forbinder emballage med forurening og miljøproblemer, men i den konkrete købssituation tillægger emballagens funktionelle egenskaber mere vægt.

Søren Askegaard og Tage Koed Madsen
anlægger i deres artikel den synsvinkel, at
mønstret for fødevareforbrug kan beskrives på
tværs af nationale grænser, hvor ligheder inden
for regioner kan være større på tværs af landegrænser
end inden for landene. Der foreslås et
Europa-kort med 12 regioner, som har hver deres
fødevarekultur. De strategiske implikationer
af denne regionsopdeling diskuteres.

Jens Bonkes artikel om husholdningers valg
af fødevarer tager udgangspunkt i klassisk
mikro-teori ved at opfatte forarbejdede fødevarer
som substitut for merarbejde i hjemmet
med madlavning. Gennem at betale en højere

pris for forarbejdede fødevarer kan husholdningen bytte sig til mere fritid. Hypotesen, der opstilles og delvist bekræftes er, at familier, der er velstillede med hensyn til penge, men mindre bemidlede med hensyn til tid i hjemmet, har et højere forbrug af forarbejdede fødevarer.

Fælles for alle artikler er fokuseringen på forbrugeren eller husholdningen. For erhvervsøkonomer kan dette næppe overraske, men det skal ses på baggrund af, at produktudvikling og

markedsføring inden for fødevareindustrien (og andre industrier) i en årrække har været præget af et manglende helhedssyn på de to centrale områder. MAPP-programmets hovedtese er, at kun gennem en bedre koordinering af produktionsteknologi og markedsorientering kan der opnås en varig forbedring af danske virksomheders konkurrenceevne. Artiklerne her og de kommende resultater af MAPP-programmet kan være med til at bekræfte denne tese.

Litteratur

Grunert, K. G. og Baadsgaard, A.: Markedsstyret proces- og produktinnovation i fødevaresektoren, MAAP Working Paper, HHÅ 1992.