Resumé

Afsætningsøkonomis!: forskning har hidtil primært beskæftiget sig med emballagens funktion som opmærksomhedskaber og kvalitetsindikator. Men emballagen er også en nødvendig betingelse for opbevaring, tilberedning og anvendelse af mange fødevareprodukter. Og tom emballage udgør en væsentlig del af husholdningernes affaldsproduktion.

Undersøgelser har vist, at forbrugerne, på det generelle plan associerer emballage med miljøproblemer (Holland 1986). Men endnu findes der ingen undersøgelser, derpå tilfredsstillende vis har af dækket betydningen af emballagens miljø- og funktionsegenskaber i indkøbssituationen. Denne artikel beskriver en forståelsesramme for emballagens indflydelse på købsovervejelserne, samt refererer resultaterne af en eksplorativ undersøgelse (57 butiksinterviews og 12 uddybende interviews). Undersøgelserne tager udgangspunkt i et sæt af produkter (ketchup, sennep, remoulade og mayonnaise), der hver for sig er kendetegnet ved et homogent indhold og en heterogen

Resultaterne af undersøgelserne forstærker antagelsen om, at forbrugerne på det generelle plan associerer emballage med miljøproblemer. Men resultaterne indikerer også at forbrugerne ikke er bevidste om emballagens miljømæssige egenskaber, når de køber ind. Emballagens funktionelle egenskaber har derimod en betydelig indflydelse på købsovervejelserne.

Indledning

Emballageaffald er en meget synlig konsekvens
af det moderne forbrugssamfund. Emballagen
fungerer derfor som projektionsobjekt
for forbrugernes skyldfølelse i forhold til miljøet
(Dichter 1981). Projiceringen kan endog
medføre, at emballagens negative miljøeffekter
opfattes som mere alvorlige, end de egentlig er.
Rathje (1991) angiver for eksempel, at det
blandt forbrugere i USA er den generelle opfattelse,
at emballagen udgør ca. 30% af affaldet
på lossepladserne, mens de faktiske tal varierer
omkring 10%.

En anden konsekvens af projiceringen er, at forbrugerne, når de spørges om deres generelle holdning til emballage, sjældent er opmærksomme på emballagens positive miljømæssige og funktionelle konsekvenser (Stern 1981). Som eksempler på sådanne konsekvenser kan nævnes: konservering, minimering af madspild samt bekvemmelighed ved håndtering og madlavning.

Markedsføringslitteraturen, f.eks. (Bagozzi 1986), (Koder 1991), definerer emballagen som perifer i fht. produktets kerneegenskaber. Perifere produktegenskaber kan enten »udvide« produktet i forhold til forbrugerens forventninger, eller de kan indgå som en del af forbrugerens forventninger til produktet. Perifere egenskaber som udvider produktet i fht. forventningerne, kan både være symbolske og funktionelle. Perifere produktegenskaber kan også opdeles efter om de tilfredsstiller behov, som er relaterede til produktets kerneegenskaber, eller ikke relaterede behov.

Mange funktionelle emballageegenskaber (f.eks. holdbarhed og hygiejne) er komplementære til og nødvendige for tilfredsstillelsen af de behov, som er forbrugerens egentlige motivation for at købe en fødevare. Det er derfor sandsynligt, at forbrugeren har vænnet sig til mange af de funktionelle egenskaber og derfor forventer, at de er tilstede (Stern 1981). Emballagens kommunikative egenskaber udnyttes derimod ofte til at differentiere og udvide produktet i fht. forbrugerens forventninger.

Ligeledes er det sandsynligt, at emballagens miljøegenskaber kan udvide produktet (positivt eller negativt) i forhold til forbrugerens forventninger. Dette skyldes, at den brede opmærksomhed omkring miljøegenskaberne er et relativt nyt fænomen. Og at miljøegenskaberne primært vedrører behov, der ikke er relaterede til de behov, som tilfredsstilles af fødevarens kerneegenskaber.

Forbrugeren har mulighed for at vurdere
kvaliteten af de funktionelle egenskaber, når
produktet anskaffes, eller i alt fald, når det anvendes.
Vurderingen af miljøegenskaberne kan
derimod ikke baseres på personlig erfaring,
men må funderes på eksterne informationskilder.
Sammenholdes dette med kompleksiteten
af emballagens miljøpåvirkninger, er det klart,
at den enkelte forbruger kan føle sig forvirret
og usikker over for emballagens miljøegenskaber.

Emballage og afsætningsøkonomisk

Emballagen er en nødvendig forudsætning for,
at et moderne markedsøkonomisk samfund kan
fungere. På makroniveau er emballagen en
væsentlig forudsætning for en infrastruktur baseret
på masseproduktion og centraliseret distribution
(Henion 1976). På mikroniveau er
emballagen en vigtig forudsætning for produk-

ternes funktionsduelighed og for en effektiv kommunikation af deres identitet og kvalitet (Nickels og Jolson 1976). Det kan derfor undre, at emballagen hidtil har ført en skyggetilværelse inden for markedsøkonomisk forskning og undervisning. Således indeholder de gængse lærebøger i markedsføringsledelse mindre end tre sider om emballage, (f.eks. Bagozzi 1986; Koder 1991).

En mulig forklaring på forskningens nedprioritering af emballagen er, at det er vanskeligt at placere emballagen i fire-P typologien. Således står »Verpackungim Spannungsfeldvon Werbung und Produktpolitik« (Hansen 1986). At emballagen både fungerer som medie og som en del af produktet betyder, at den ikke kan placeres entydigt i fht. de traditionelle afsætningsøkonomiske

Emballagens betydning som medie og kvalitetsindikator
blev konstateret allerede i konsumentforskningens
ungdom (Banks 1950; Brown
1958). Og betydningen er lobende blevet bekrseftet
(Mcdaniel og Baker 1977; Miaoulis og
D'Amato 1978; Bonner 1985; Stokes 1985;
Dichtl og Thomas 1986). Men den produktudviklingsorienterede

(f.eks. Wind 1981; Urban og Hausser 1989) har
kun beskaeftiget sig med emballage i et meget
begraenset omfang.

Den voksende opmærksomhed omkring emballagens miljøkonsekvenser har imidlertid bevirket, at forbrugerforskere i flere europæiske lande er begyndt at interessere sig for emnet. Undersøgelser af Holland m.fl. (1989) indikerer, at tyske forbrugere betragter emballagen som overflødig og associerer den med miljøproblemer. I Holland fandt van Dam & van Trijp (1992), at forbrugerne nok tænker over miljøegenskaberne, egenskaberne,men at de også i høj grad er opmærksomme på emballagens positive funktionelle

En sandsynlig forklaring på de forskellige resultater er, at de spørgsmål, som de respektive undersøgelser stiller til respondenterne, er forskellige mht. generaliserings- og abstraktionsniveau. I den tyske undersøgelse blev respondenterne udspurgt om den generelle holdning til emballage. I den hollandske blev respondenterne præsenteret for et sortiment af emballager og derefter bedt om at angive vigtige egenskaber ved emballagerne.

En forståelsesramme for forbrugeradfærd og emballage

Hansen (1986) foreslår, at emballagerelateret forbrugeradfærd beskrives i en tre-fase model: Anskaffelse, anvendelse og bortskaffelse. Emballagens forskellige egenskaber opdeles efter, om de er mest relevante i købsfasen, i brugsfasen eller i bortskaffelsesfasen. I overensstemmelse hermed kan emballagens egenskaber grupperes i tre hovedkategorier: Kommunikation, funktion og renovation.

De kommunikative egenskaber vedrører emballagens evne til at påvirke og vejlede forbrugeren, primært i anskaffelsesfasen, men også i anvendelses- og bortskaffelsesfaserne. Funktionsegenskaberne er emballagekarakteristika, der har praktiske konsekvenser i relation til forbrugerens hjemtransport og anvendelse af produktet. Og renovationsegenskaberne vedrører forbrugerens oplevelse af emballagens konsekvenser i bortskaffelsesfasen.

Det er empirisk bekræftet, at forbrugernes
opfattelse af miljøspørgsmål, f.eks. emballagens
miljøkonsekvenser, ofte er knyttet til abstrakte

mål og værdier (f.eks. Balderjahn 1986; Wimmer1986). Dette er i overensstemmelse med, at forbrugerne, jvf. afsnit 2, opfatter emballagensom overflødig, og at: de angiver emballagereduktionsom et adfærdsmål, når de spørges på det generelle plan, men samtidig sætter pris på emballagens tidsbesparende funktionelle egenskaber, når de udspørges på det produktspecifikkeplan.

Forskellen kan illustreres, såfremt forbrugernes beslutningsproces betragtes som et hierarki af generelle mål, mere specifikke attituder og konkrete handlinger (Pieters 1990). De generelle mål er sjældent præsente i handlingsfasen, hvor forbrugernes opmærksomhed primært er rettet mod handlingens kortsigtede økonomiske og bekvemmelighedsrelaterede omkostninger. Dette skyldes bl.a., at den konkrete handlingssituation kræver, at forbrugeren koncentrerer en stor del af sin informationsbehandlingskapacitet omkring perceptuelle og motoriske opgaver (Vallacher og Wegner 1985). Forbrugeren er derfor sjældent bevidst om sine abstrakte adfærdsmål i selve handlingssituationen.

Dette betyder dog ikke nødvendigvis, at miljøegenskaberne er uden indflydelse på den konkrete adfærd. Hansen (1986) påpeger således, at forbrugernes erfaringer med anvendelse og bortskaffelse emballagen kan påvirke købsbeslutningen. De generelle overvejelser vedrørende miljøegenskaberne kan f.eks. påvirke etableringen af det sæt produkter, som forbrugeren opfatter som alternativer. Et eksempel herpå er en forbruger, der i bortskaffelsesfasen gentagne gange irriteres over en plasticflaskes miljømæssige egenskaber, og derfor, på det abstrakte niveau, beslutter sig for fremover kun at

købe det pågældende produkt i glasemballage.

I de folgende kobssituationer vil fbrbrugeren
maske fole dissonans (Festinger, 1957) som folge
af de bekvemmelighedsomkostninger (f.eks.
vaegt og brudstyrke), der er forbundet med
glasemballagen.

Det er imidlertid ikke sikkert, at forbrugeren
overhovedet vil opleve en dissonans i købsfasen.
Således er fødevareindkøb ofte en habitualiseret
adfærd, hvor divergenser mellem abstrakte
beslutninger og konkrete handlinger
kan sameksistere gennem længere tid (Ronis,
Yates & Kirscht 1989).

I de tilfælde, hvor dissonansen mellem funktions - og miljøegenskaber faktisk kommer til udtryk, er der heller ingen garanti for, at forbrugeren vælger at handle i overensstemmelse

med sine miljørelaterede opfattelser. Dissonansoplevelsen
kan opløses ved, at forbrugeren
bevidst vælger at nedprioritere miljøkonsekvenserne.
Det vil hovedsageligt ske, hvis tabet
af bekvemmelighed (eller andre funktionelle
egenskaber) vurderes at være væsenligt,
eller hvis forbrugeren føler sig usikker på emballagens
miljømæssige egenskaber.

Design af en eksplorativ emballageundersøgelse

Den forståelsesramme, som er beskrevet i forrige afsnit integrerer emballagens funktionelle og miljømæssige betydning og illustrerer, hvorledes miljørelaterede erfaringer kan påvirke forbrugerens adfærd i en konkret valgsituation. Forståelsesrammen anvendes derfor som udgangspunkt for den eksplorative undersøgelse.

Formålet med undersøgelsen er at afklare,
om emballageegenskaber indgår i forbrugernes
købsovervejelser. Imidlertid er det uhensigtsmæssigtat

mæssigtatstille spørgsmålene om emballage
og miljø direkte pga. den betydelige sociale
følsomhed, som kendetegner miljørelaterede
emner (Henion 1976). En minimering af den
socialt betingede respons kan opnås ved et undersøgelsesdesign,der
er baseret på åbne
spørgsmål. Desuden bør undersøgelsens formål
holdes skjult for respondenterne.

En konsekvens af diskussionen i forrige afsnit er, at en undersøgelse af emballagens betydning for købsovervejelserne bør tage udgangspunkt i det lavest mulige abstraktionsniveau. Dette indebærer, at undersøgelsen skal foregå i en naturlig kontekst. Det blev således valgt at foretage interviewene umiddelbart efter, at respondenterne havde valgt et produkt fra en supermarkedshylde.

I forrige afsnit blev der argumenteret for, at forbrugerne associerer emballagens miljøegenskaber med generelle mål og værdier. Kortvarige og produktspecifikke butiksinterview åbner derfor ikke tilstrækkelig mulighed for en afklaring af betydningen af eventuelle miljøovervejelser. Af denne grund blev det valgt at supplere butiksinterviewene med uddybende interviews med en gruppe af de personer, som blev interviewet i butikken. På denne måde blev forbindelsen til den observerede adfærd opretholdt. De uddybende interviews foregik på informanternes

Betegnelserne respondenter og informanter refererer i det følgende til de personer der deltog i henholdsvis butiksinterviewene og de uddybende

Butiksinterviewenes gennemførelse og resultater

Interviewene blev gennemført i fire supermarkeder i fire områder i Århus, hvis naturlige opland varierer væsentligt mht. socioøkonomisk status og boligform.

Undersøgelsesobjekterne er ketchup, mayonnaise,
sennep og remoulade. Denne produktgruppe
er kendetegnet ved et ensartet
indhold og en meget varierende emballage
mht. materiale og udformning. Produkterne tilhører
en gruppe af dagligvarer med en lav indkøbsfrekvens.
Men produkterne kendes og
købes af et bredt udsnit af forbrugerne.

57 forbrugere, fordelt på 4 supermarkeder, blev interviewet, umiddelbart efter, at de havde valgt et produkt. Følgende spørgeguide blev anvendt:

1) Nu så jeg, at du tog X (mærke) Y (produkt,
f.eks. ketchup), hvad fik dig til at vælge
den? Andet?

2) Køber du altid den samme?
3) Kender du andre Y-produkter?
4) Hvilken foretrækker du?

5) Hvilke ting får dig til at foretrække den?
Andet?

Hvis respondenten nævnte en emballageegenskab, blev han fhun spurgt om villigheden til at deltage i et uddybende interview. I tilfælde af uvillighed, eller hvis respondenten ikke nævnte en emballageegenskab i forbindelse med de 5 første spørgsmål, blev interviewet fortsat med henholdsvis punkt 6 og 7:

6) Tasnker du over emballagen, nar du kober Y?

7) Taenker du pa om Y-emballagen betyder noget
for miljoet, nar du kober ind?

Afslutningsvist blev respondenten bedt om at angive
alder, profession og husstandsindkomst.

Nedenstående tabel indeholder de valgkriterier,
som respondenterne nævnte. Kolonnen
»Første probe« viser, hvad respondenterne svarede
på interviewets indledningsspørgsmål.
Den næste kolonne viser det totale antal respondenter,
som nævnte det pågældende valgkriterium
i forbindelse med spm. 1-5.

Det fremgår af tabellen, at 22 af de 57 respondenter
nævnte emballagen som valgbegrundelse.

Smag og emballageegenskaber nævnes omtrent
lige hyppigt. Hvis »top of mind« kan tages som
udtryk for et valgkriteriums betydning for
købsadfærden, viser svarfordelingen i første
søjle, at smagen er vigtigere end emballagen.
Dette er konsistent med, at smagen betegnes
som en kerneegenskab og emballagen som en
perifer egenskab. Det bemærkelsesværdige er,
at emballagen rangerer så højt blandt valgkriterierne,
som tilfældet er.

I forhold til Hansens (1986) emballageegenskabs-typologi,
der blev præsenteret i afsnit 3,
fordeler de nævnte egenskaber sig således:
funktion (21), kommunikation (1) og renovation
(0). De funktionelle emballageegenskaber,
der blev nævnt, vedrørte primært: hygiejne, volumen,
håndtering og dosering. Det er bemærkelsesværdigt,
at miljøet overhovedet ikke
nævnes under spm. 1-5. Dette forhold kan
være betinget af den produkt- og adfærdsspecifikke
interviewkontekst, jvf. afsnit 3.

De 35 respondenter, der ikke havde omtalt emballagen, blev spurgt direkte, om den havde betydning for forbrugsvalget. 17 svarede positivt. 2 af de 17 nævnte i denne forbindelse emballagens

Der resterede herefter 33 respondenter, som ikke havde omtalt emballagens miljøegenskaber. På en direkte forespørgsel om betydningen af disse egenskaber svarede 14, at de har betydning. Når miljøegenskabernes betydning først angives på en direkte forespørgsel, kan det

være et resultat af emnets sociale følsomhed. Men det kan også skyldes en manglende kobling mellem (abstrakte) miljøholdninger og (konkret) produktvalg, jvf. tidligere.

Gennemførelse og resultater af de uddybende interviews

Af de 22 respondenter, som spontant nævnte emballagen i butiksundersøgelsen var der 15, som var villige til at deltage i et uddybende interview. Der blev gennemført 12 interviews.

Designet af de uddybende interviews er
tragtformet, med en tiltagende grad af struktur
og målrettethed i spørgsmålsformuleringen.

Ud over at give en dybere indsigt i miljøegenskabernes betydning for købsbeslutningen i det hele taget, giver interviewene mulighed for uddybende spørgsmål vedrørende de em-

ballageegenskaber, som informanterne har angivet
som valgkriterier i butiksinterviewet.

Derfor var udgangspunktet for det uddybende interview det produkt, som informanten havde valgt i forbindelse med butiksinterviewet. Efter nogle indledende spørgsmål vedrørende dette produkt, blev informanten præsenteret for et sortiment af forskelligt emballerede produkter af den samme type. Først efter en række spørgsmål vedrørende produktsortimentet, blev informanten spurgt eksplicit om emballagens indflydelse på produktpræferencen. Intervieweren spurgte generelt om emballagens indflydelse, og nævnte ikke emballagens miljøegenskaber.

Tabellen nedenfor viser, hvor mange af informanterne, der nævnte emballagens funktionelle, kommunikative og renovationsmæssige egenskaber i forbindelse med de tre interviewafsnit, der er beskrevet ovenfor.

Som det fremgår af tabel 2, var der flere af de 12 informanter, der nævnte mere end en egenskabstype i forbindelse med det interviewafsnit, der tog udgangspunkt i et sortiment af produkter.

Det fremgår af tabel 2, at informanternes opmærksomhed primært er rettet mod emballagens funktionelle egenskaber. Da informanterne er udvalgt, fordi de nævnte emballagen i butiksinterviewet, er det ikke overraskende, at 11 ud af 12 informanter omtaler funktionsegenskaberne.

Eftersom der gik ca. tre uger fra butiksinterviewet til det uddybende interview, må det formodes, at de fleste informanter har glemt, hvad de sagde i butiksinterviewet. I butikken blev informanterne således ikke gjort opmærksom på årsagen til, at de blev udvalgt til uddybende interview.

På den baggrund kan ovenstående resultat ses som en bekræftelse af, at emballagens funktionelle egenskaber har en væsentlig betydning for købet af de produkter, der indgik i undersøgelserne.

Undersøgelsens resultater (tabel 2) indikerer, at informanterne kun er opmærksomme på emballagens miljøegenskaber, når et udvalg af forskellige emballager præsenteres. Dette er i god overensstemmelse med, at miljøegenskaber er abstrakte og relative (Henion 1976), mens

funktionsegenskaberne øjensynligt opfattes som mere absolutte og produktspecifikke. At kommunikationsegenskaberne også er relative, illustrerer disse egenskabers funktion i relation til skabelse af opmærksomhed og positionering.

Fem af de seks informanter (tabel 2) der nævner emballagens miljøkonsekvenser, omtaler i samme forbindelse besværet med affaldsbortskaffelsen. Dette resultat indikerer, at det ofte er i bortskaffelsesfasen, at forbrugerne er opmærksomme på emballagens miljøkonsekvenser.

Der var færre udsagn vedrørende emballagens miljøegenskaber end forventet. Informanterne blev f.eks. spurgt på følgende måde: »Nu viljeg gerne have, at vi snakker lidt mere om emballagen, hvad synes duf.eks. om returflasken sammenlignet med de øvrige emballager«

Flere svar var af typen: -»det er irriterende, at man skal betale pant« I »den er tung og uhandy«/»det er et bøvl, at man skal have den med tilbage til butikken«.

Disse svar illustrerer konflikten mellem miljøvenlighed
og bekvemmelighed.

For de 6 informanter, der omtalte miljøegenskaberne, søgtes det uddybet, hvordan miljøegenskaberne indgår i købsovervejelserne. Og det søgtes afklaret, hvilke indikatorer informanterne anvender som grundlag for at vurdere en emballages miljøegenskaber.

De miljøegenskaber, som blev nævnt i det uddybende interview vedrørte genbrug, nedbrydelighed, ressourceforbrug, afbrændingsproblemer og materiale. Som forventet blev plastic generelt betragtet som miljøskadeligt og glas som miljøvenligt.

I relation til de nævnte miljøkonsekvenser kom informanterne også ind på en række afhjælpningsmetoder. Hyppigst nævnt var indsamlingssystemerne til glasemballage.

De 6 informanter, der selv kom ind på emballagens
miljøegenskaber, blev spurgt hvorvidt
og hvorledes de var i stand til at vurdere
forskellige emballagers miljøegenskaber. Svarene
vedrørte primært emballagematerialet.
Mængden (overemballering) og miljøinformation
(mærker m.m.) blev også nævnt. Men informanterne
var skeptiske med hensyn til miljøinformationens

Det samlede indtryk var, at informanterne
var meget usikre i miljøvurderingen, og at de
anvendte meget forskelligartede kriterier for at
vurdere miljøegenskaberne.

Afslutning

Den foreliggende artikel er udarbejdet på
grundlag af en undersøgelse, der er gennemført
i forbindelse med MAPP projekt nr. 10. »Fødevareinnovation
og emballage - miljøkonsekvenser
og forbrugerreaktioner«. Undersøgelsen
er mere udførligt beskrevet i MAPP arbejdspapir
nr. 7, der kan rekvireres ved henvendelse
til MAPP-sekretariatet.

På grund af undersøgelsens manglende repræsentativitet mht. både forbrugere og fødevarer, er det vigtigt at understrege, at resultaterne skal opfattes som indikatorer for underliggende

Det har ikke været intentionen at indhente generaliserbare data. Formålet har været at eksplorere alle de aspekter af emballage, som vedrører de tre forbrugsfaser (anskaffelse, brug og bortskaffelse).

I anskaffelsesfasen (butiksinterviewet) er de funktionelle emballageegenskaber tilsyneladende af stor betydning, mens respondenterne ikke er opmærksomme på emballagens miljøegenskaber. I det uddybende interview, hvor brugs- og bortskaffelsesfaserne blev undersøgt, var der ligeledes stor opmærksomhed omkring funktionsegenskaberne. Men halvdelen af informanterne i det uddybende interview var også opmærksomme på emballagens miljøegenskaber.

At abstrakte miljøovervejelser vedrørende emballagen tilsyneladende ikke giver sig udtryki konkrete købsbeslutninger, kan være en konsekvens af, at forbrugeren ikke associerer

miljøovervejelserne med konkrete købsbeslutninger.Men
det kan også skyldes, at påvirkningenforegår
på et mere overordnet niveau
(f.eks. etablering af choiceset). Endelig kan det
skyldes et manglende udbud af emballagealternativersamt
information om disse alternativer.
MAPP-projekt nr. 10 skal bidrage til at belyse
årsagerne til den manglende konsistens mellem
abstrakte emballagerelaterede miljøovervejelserog
konkrete købsbeslutninger.

Summary

So far, marketing research has primarily treated the function of packaging as a creator of attention and an indicator of quality. But the packaging is also a necessary element in the storing, preparation and use of many food products. And empties are a substantial part of household waste.

Studies have shown that consumers, in general,
associate packaging with environmental problems
(Holland 1986). But so far, no studies have satisfactorily
established the significance of packaging s
environmental and functional qualities in the buying
situation. This article describes a cognitive frame for
assessing the influence of the packaging on buying
considerations, and reports the results of an explorative
study (57 interviews conducted in shops; 12 elaborated
interviews.) The starting point of the studies
is a series of products (catsup, mustard, tartar
sauce, mayonnaise,) each product characterised by
homogenous content and heterogenous packaging.

The results of the study strengthen the supposition that consumers generally associate packaging with environmental problems. However, the results also indicate that consumers are not aware of the environmental properties of the packaging. The functional properties of the packaging, however, greatly influence buying motives.

Litteratur

Arndt, J..Reflections on research in consumer behaviour. In: 8.8. Andersson (Ed.) Advances in Consumer Research. Ohio: ACR, 213-221,

Bagozzi, R.P.: Principles of marketing
management. Chicago: Science
Research Associates, 1986.

Balderjahn, I.: Das umweltbewusste
Konsumentenverhalten. Berlin:
Dunker und Humboldt,l9B6.

Banks, S.: The measurement of the effect of a new packaging material upon preference and sales. Journal of Business 23, 71-80, 1950.

Bonner, G.P.: Product attributes and
perceived quality: Foods. Toronto:
Lexington, 1985.

Brown, R.L.: Wrapper influence
in the perception of freshness in
bread. Journal of Applied
Psychology, 42, 257-260, 1958.

Dichter, E.: Das Image der Verpackung. Bolligen: Pack 12 Sekretariat, c fo Ritter Marketing AG, 1981.

Dichtl, E. & Thomas, U.: Der Einsatz des Conjoint Measurement im Rahmen der Verpackungsmarktforschung. Marketing ZFP 8, 27-33,

Festinger, L.: A theory of cognitive
dissonance. Evanston, II.: Row &
Peterson, 1957.

Hansen, U.: Verpackung undKonsumentenverhalten.
Marketing ZFP 8,
5-12.

Henion, K.E.: Ecological marketing.
Columbus: Grid, 1976.

Holland, H.: Verpackungsvermeidung und Wiederverwertung. Mainz: Arbeitsgemeinschaft Verpackung und Umwelt, 1989.

Kotler, P.: Marketing management.
Prentice Hall, 1991.

Mcdaniel, C. & R.C. Baker.: Food Packaging and the Perception of Product Quality. Journal of Marketing, 41, 57-58,1977.

Miaoulis, G. og D'Amato, N.: Consumer confusion and trademark infringement. Journal of Marketing, 42, 48-55, 1978.

Nickels, W.G. & Jolson, M.A.: Packaging The fifth P in the marketing mix? Advanced Management Journal 41, 13-21, 1976.

Pieters, R.: Changing our mind
about behaviour. Rotterdam:
Erasmus University, 1990.

Rathje, W: Once and future landfills.
National Geographic 179, 116-191,

Ronis, D.L., Yates, J.F. & Kirscht, J.P.: Attitudes, Decisions, and Habits as Determinants of repeated Behaviour. I: Pratkanis, A.R.; Hillsdale, A.G. & Breckler, S.J. (Eds)., Attitude structure and function.

Greenwald, NJ.: Lawrence
Erlbaum, 213-239, 1989.

Stern, W.: Handbook of package design
research. New York: Wiley,
1981.

Stokes, R.C.: The effects of price, package design, and brand familiarity on perceivedguality. In: J. Jacoby, & Olson, J.C. (Eds.) Perceived Quality. MA.: Lexington, 1985.

Thøgersen, J.: Fødevareinnovation og Emballage - Miljøkonsekvenser og Forbrugerreaktioner. Institut for Markedsøkonomi, Handelshøjskolen i Århus: MAPP arbejdspapir nr. 2, 1992.

Urban, G.L. & Hausser, J.R.: Design and marketing of new products. Englewood Cliffs, NJ.: Prentice Hall, 1989.

Vallacher, R.R. & Wegner, D.M.:
A theory of action identification. NJ:
Lawrence fErlbaum, 1985.

van Dam, Y.K. & van Trijp, H.C.M.: Consumer Perceptions of product packaging and packaged products. Working paper presented at the EMAC Conference, Århus May 1992. Amsterdam, Agricultural University Wageningen, 1992.

Wimmer, F: Umweltbewusstsein und konsumrelevante einstellungen und verhaltensweisen. Frankfurt: Campus,

Wind, Y.J.: Product policy. Reading,
MA: Addison-Wesley, 1981.