Ledelse og Erhvervsøkonomi/Handelsvidenskabeligt Tidsskrift/Erhvervsøkonomisk Tidsskrift, Bind 57 (1993) 1Den erhuerusøkonomiske teori er ikke dadOm Hanne Norreklits kritik af "traditionel" erhvervsokonomisk teori. Carsten A. Koch Side 55
ResuméHanne Nørreklit har tidligere forsøgt at belyse en række forhold vedrørende økonomistyring (Nørreklit, 1992). Heri rettes et skarpt angreb mod store dele af erhvervsøkonomisk teori, baseret på to overordnede Det første kan sammenfattes som: "Erhvervsøkonomi bygger på et forældet virkelighedssyn, positivismen, og må derfor forkastes". Det andet kan udtrykkes som: "Det er ikke muligt affinde logiske forhold. De fleste økonomiske modeller har et rationelt element, og et sådant bygger på logiske sammenhænge. Sådanne modeller kan derfor heller ikke testes ". I denne
artikel argumenteres derfor, at disse konklusioner
IndledningLedelse og Erhvervsøkonomi nr. 3 f1992 bragte en artikel af lektor Hanne Nørreklit (HN), der retter er skarpt angreb på økonomistyring1. Argumenterne rækker dog langt videre, og kan ses som et mere generelt anlagt angreb på erhvervsøkonomisk teori. Hvis HN har ret, må store dele heraf kasseres. 1 Jvf. Nørreklit (1992). Alle sidetal uden øvrige angivelser refererer til denne artikel. Side 56
Når man fremsætter så vidtrækkende påstande, må man også levere holdbare argumenter for dem. Der skal her argumenteres for, at HN ikke har været i stand hertil. Argumenterne
synes at kunne sammenfattes Positivisme-argumentetDet er vigtigt at
bemærke, at positivismeargumentet Det anføres, at "Positivismen har i dette århundrede i mere eller mindre rendyrket form domineret næsten al forskning og vidensproduktion inklusiv den erhvervsøkonomiske" (side 150), og at "...den positivistiske metodelære, der stadig er fundamentet for de erhvervsøkonomiske discipliner..." (side 150) Nu er det uklart, hvad der præcis menes med "domineret" og "er fundamentet for". Formentlig betyder det, at erhvervsøkonomiens metode er positivistisk. Men det er noget af et postulat, i det mindste hvis man hermed mener, at erhvervsøkonomier er positivister, el- ler har forsøgt
at følge positivistiske idealer. Erhvervsøkonomien
Hvad bidragyderne
til den første kategori Om bidragyderne til den anden kategori også har været positivister i noget større omfang er et åbent spørgsmål. En del af dem har sikkert ikke engang set sig selv som videnskabsmænd. De af dem, der har, har formentlig snarere bedømt deres arbejde efter kriterier, der minder om dem den filosofiske retning, der kaldes pragmatisme , anvender. Heri indgår bl.a. det ekstreme standpunkt, at noget er sandt hvis det er nyttigt, eller sandt i den udstrækning det er nyttigt (Lindenfeld, 1980, side 131-132 og Storig, 1985, side 566-569). Det må altså
konkluderes, at det i allerhøjestegrad 2 Christian Knudsen hargjort mig opmcerksom pa denne pointe. Side 57
siges at have
domineret erhvervsøkonomisk Hvilke elementer i positivismen ma forkastes?Efter de netop
gennemgåede udsagn anføres Men har HN så ikke ret i, at den videnskabsfilosofiske udvikling implicerer, at de erhvervsøkonomiske teorier og modeller må forkastes? Det skal i det følgende argumenteres, at svaret er nej. For det første betyder det faktum, at positivismen som overordnet filosofisk retning forkastes, ikke, at alle dens elementer også må forkastes. Det der er nogenlunde enighed om var uholdbart, var især følgende (a) Den
opfattelse, at der er mulighed for (b) Det syn, at det er muligt at tilvejebringe data, der kan benyttes som "råmateriale" til konstruktion af teorier, uden at fortolkningen eller forståelsen af dem byder på vanskeligheder (c) Det kriterium til distinktion mellem meningsløse og meningsfulde udsagn, som de såkaldte "logiske positivister" opstillede (Popper, 1934 fl9BO, side 34-39) Når der i det følgende tales om positivisme, og om at positivismen er forladt, refererer det primært til disse tre elementer (hvoraf specielt de to første er af betydning for praktiske formål). For det andet er
"koblingen" mellem metodologisyn Som et kuriosum
kan det nævnes, at det 3 En hård kritik af alle tre elementer kan findes i Popper (1934 f1980). Men stort set enhver nyere introduktion til videnskabsfilosofi indeholder en beskrivelse af disse forhold. Jvf Chalmers, 1982 og Knudsen, 1991. Sidstnævnte, dansksprogede, fremstilling henvender sig specielt til økonomer. Side 58
havde ret i en helt bogstavelig tolkning af udsagnet "...den positivistiske metodelære, der stadig er fundamentet for de erhvervsøkonomiske discipliner..." (side 150), så ville det ikke have de konsekvenser hun påstår. Det betyder ikke, at det forhold, at væsentlige dele af positivismens metodelære forkastes, er uden konsekvenser for erhvervsøkonomisk teori. Når man skal vurdere, om det er nødvendigt at kassere dele af denne teori, fordi man forkaster disse elementer, må man se på hvad der erstattede positivismen. KonsekvenserneHvad kom der så i stedet for positivismen? Selvom det ikke siges eksplicit må opbygningen af HNs afsnit 2 bibringe læseren det indtryk, at den dominerende virkelighedsopfattelse" dag er konstruktivismen. Det anføres da heller ikke, at den helt, helt overvejende del af de professionelle videnskabsfilosoffer i dag bestemt ikke vil vedkende sig denne retning. Situationen er
den, at den positivistiske videnskabsfilosofi Det er sikkert
korrekt, at nogle erhvervsøkonomiske losofien kan
tages til indtægt for, at størsteparten Konklusionen er altså, at HN ikke har været i stand til at underbygge positivismeargumentet, givet den her anvendte definition af positivisme. Det må understreges, at hovedargumentet imod HNs syn (i foranstående afsnit 2.1) er meget stærkt. Selv hvis de indvendinger mod HNs syn, der nævnes i starten af afsnit 2, ikke havde været gyldige, rækker dette ræsonnement i sig selv til at tilbagevise positivismeargumentet. RationalitetsargumentetRationalitetsargumentet kan sammenfattes som følger: Det er ikke muligt at "finde" logiske forhold i "virkeligheden". De fleste økonomiske modeller har et "rationelt element", og et sådant bygger på logiske sammenhænge. Sådanne modeller kan derfor heller ikke testes ("Forskerne kan ikke finde den økonomiske rationalitet", side 152). HN præsenterer to argumenter herfor. For det første to empiriske studier. For det andet en analogi til geometri. De skal begge gennem gås i det følgende. Måling af rationalitetI afsnittet "økonomistyringens ontologi" anførerHN to eksempler på organisationer, der tilsyneladende ikke benyttede sig af traditionelleerhvervsøkonomiske værktøjer. For det første en undersøgelse, der viste, at "..sammen hængende analyser var begrænset anvendt i budgetprocessen" i den amerikanske regering (side 152). For det andet en undersøgelse, der viste, at "Den styringsmæssige anvendelse [af Side 59
Vagn Madsens
kontoplanprincipper, CAK] vil Af pladsmæssige grunde omtales kun den anden af disse undersøgelser, Melander (1984). Heri analyseres et 5-årigt forløb i forbindelse med indførslen af et budget- og regnskabs-system i en større offentlig servicevirksomhed. En af konklusionerne var, at systemet ikke anvendes i det omfang det var tænkt. Det er i denne undersøgelse præciseret, at "Med "anvendelse" menes her primært anvendelse af information til beslutningstagen. Anvendelsen er målt ud fra en række forskellige adfærdsfænomener såsom: ...at bruger anvender og benytter information til at udarbejde ny planer og budgetter" (Melander 1984, side 51-52). HN anforer, at
"Disse undersogelser indicerer, De første to
sætninger er ikke kontroversielle Men man øver næppe vold mod HNs syn hvis man sammenfatter ideen i udsagnet "logiske forhold kan ikke måles". Og for at passagen overhovedet skal have mening må det betyde, at HNs synspunkt er, at uanset hvad resultatet af de to undersøgelser havde været, så måtte det afvises som irrelevant for problemstillingen. Ikke desto mindre anføres resultaterne af de to undersøgelser at skulle understøtte hendes standpunkt. HNs position er simpelt hen inkonsistent. Hun kan ikke både hævde, at de to undersøgelser af mere principielle grunde er irrelevante, og så alligevel tage deres resultater til indtægt. Konklusionen er altså, at heller ikke her er der præsenteret et argument for at forkaste "traditionelle" erhvervsøkonomiske teorier. Analogien til geometriHN drager en parallel til geometri, der anføres ikke at eksistere. Men når den anvendes "virkelighedsnært" er den uundværlig til konstruktion afveje, broer etc. (side 152). Det er oplagt at spørge om denne analogi kan, om ikke begrunde, så dog anvendes til en illustration af pointen, at man ikke kan finde logiske økonomiske Det skal straks medgives, at det "logiske element" generelt ikke kan eller skal testes. Men det har bare langt færre implikationer end HN tror. Forholdet illustreres nok bedst ved en meget kort gennemgang af geometriens relation til fysik fastronomi. Den geometri de fleste af os har stiftet bekendtskab med i folke- og gymnasie-skolen er den euklidiskegeometri, efter grækeren Euklid. Den blev udviklet allerede i antikken (Faber, 1983, side 59ff). Side 60
De fleste fysikere tog det, indtil midten af forrige århundrede, for givet, at det fysiske univers geometriske egenskaber var euklidiske (f.eks. at trekanter har en vinkelsum på 180 grader o.l.). Imidlertid påbegyndte en række matematikere, bl.a. Gauss og Lobachevsky, i midten af forrige århundrede at opstille ikkeeuklidiske geometrier. Men de nøjedes ikke hermed. Begge forsøgte ved eksperimenter at undersøge, om det fysiske univers besidder euklidiske eller ikke-euklidiske egenskaber. De udnyttede, at vinkelsummen af en trekant i en ikke-euklidisk geometri typisk ikke er 180 grader (ibid, side 280-283). Forkastelsen af euklidisk geometri som en beskrivelse af det fysiske univers' egenskaber blev dog først alment accepteret efter fremkomsten af den generelle relativitetsteori. Ifølge denne kan det fysiske univers betragtes som et 4-dimensionalt, ikke-euklidisk rum (bestående af 3 rum-koordinater og en tids-koordinat). Den ikke-euklidiske egenskab skyldes primært at rummet "krummer" omkring genstande med masse (Narlikar, 1982). Denne effekt er i overensstemmelse med faktiske observationer. Når det rum vi lever i tilsyneladende har egenskaber, der ligner et euklidisk rums, skyldes det, ifølge den generelle relativitetsteori, at vi befinder os langt borte fra meget massive objekter. Konklusionen er med andre ord, at selve det forhold, at den logiske struktur i geometri ikke kan testes, ikke betyder, at vi ikke kan skelne mellem de mulige geometriske egenskaber universet kunne have, eller at det ikke er relevant eller vigtigt at teste disse. Teorier om rationel adfærdLad os vende tilbage til spørgsmålet om hvorvidt rationelle økonomiske modeller kan testes. HN anfører, at "De...kendte styringsteorier og beskrivelsesmodeller er logiske modeller, idet de er bygget op på grundlag af fornuftsmæssige - logiske - slutninger ud fra enkelte grundantagelser. Modellerne kan ikke verificeres - ikke afgøres gennem erfaringer" (side 151). Et eksempel på en rationel beslutningsteori er den "forventede-nytte model", der anvendes inden for økonomi og psykologi. Formålet med den er at forklare eller forudsige individers adfærd under usikkerhed, givet en række antagelser om aktørens præferencestruktur (en indføring gives i Raiffa, 1968). Hvis den opfylder antagelserne, kan det bevises, at det korrekte valgkriterium er at maksimere den "forventede nytte" (Fishburn, 1988, side 79-83 og 90-92). Beviset er selvsagt alene et spørgsmål om at udlede konsekvenserne af antagelserne. Modellen benyttes ogsa som en teori for beslutningstageres adfaerd. Deter klart, at manglende overensstemmelse mellem faktisk adfasrd og modellens prediktioner ikke er udtryk for, at den udforte deduktion er forfejlet. Den testes slet ikke. Men lige sa klart er det, at modellen, anvendt pa denne made, har et empirisk indhold, fordi den forbyder visse udfald. Og deter principielt ikke vanskeligere at teste den end det f.eks. er at teste forbrugsvaner. Der er da ogsa foretaget mange tests af denne og lignende teorier/modeller (f.eks. Slovic, Fischhoff & Lichtenstein, 1988; Tversky & Kahneman, 1988). Konklusionen
svarer nøje til konklusionen Side 61
at sådanne
teorier ikke kan testes, og heller ikkeat KonklusionKonklusionen af
gennemgangen er, at HN ikke Det betyder ikke, at erhversokonomiske teorier ikke kan eller skal diskuteres og kritiseres. Her bor videnskabsfilosofiske argumenter indga med samme vasgt som alle andre: De bor kun vurderes udfra deres faktiske styrker og svagheder. Nu er det jo
ingen hemmelighed, at mange SummaryMs Hanne Nørreklit has previously tried to elucidate a number of issues relating to financial management (Nørreklit, 1992). She violently attacks much of the theory of business economics, based on two overall arguments. Her first
argument may be summarised: 'Business Forfatteren takkerfølgendeforkommentarerog forslag til'forbedringer: Dekan, lektor Jan Riis Flor, Filosofisk Institut, Københavns Universitet; adjunkt Nicolai Juul Foss, og lektor Christian Knudsen, begge ved Institut for Erhvervs- og Samfundsforskning, Handelshøjskolen i København; professor Børge Obel, Institut for Virksomhedsledelse, Odense Universitet. Ansvaret for alle mangler påhviler selvsagt forfatteren. LitteraturChalmers, A.F., AXhat is 'This Thing called Science?*. Second, revised edition. The Open University Press, Stratford, 1982. Faber, R.L.,
Foundations of Euclidean Fishburn, P.C., »Normative Theories Hutchison, T.W., »The Propositions of Pure Theory,« kap. 2 i The Significance and Basic Postulates of Economic Theory, genoptrykt i Caldwell, B. (eds.), Appraisal and Criticism in Economics, Allen & Unwin, Boston, 1984. Knudsen, C,
»ØkonomiskMetodologi«. Lindenfeld, D.F.,
The Transformation Melander, P., »Udvikling og anvendelse af et budget- og regnskabssystem - Absurd skuespil i 4 uafhængige akter«, i Larsen, B. og Melander, P. (red.), Vi bruger også regnskaber - men til hvad?. Civiløkonomernes Forlag, Kbh., 1984. Narlikar, J.V.,
»The Lighter Side Nørreklit, H., »Konstruktion af aktørstilpassede økonomistyringssystemer«. Ledelse og Erhvervsøkonomi, Vol. 56, 149-156. Juli 1992. Popper, K.R., The Logic of Scientific Discovery. Oversættelse af tysk udgave, »Logic der Forschung«, 1934. Tenth Revised Impression. Hutchinson, London, 1980. Raiffa, H.,
Decision Analysis, Slovic, P., Fischhoff, B. & Lichtenstein, Sarah, »Response Mode, Framing, and Information-Processing Effects in Risk Assessment«, i samme som Fishburn, 1988. Storig, H.J., Kleine Weltgeschichte der Philosophie, dreizehnte, iiberarbeitete und erweiterte Auflage. Verlag W. Kohlhammer, Stuttgart, 1985. Tversky, A. & Kahneman, D., »Rational Choice and the Framing of Decisions«, i samme som Fishburn, 1988. |