Resumé

Den gamle redaktør, professor Erik Johnsen, tiltråi te i 1968 stillingen som hovedredaktør afL&E, dei dengang hed Erhvervsøkonomisk Tidsskrift. Deter præcis 25 år siden og kan vel karakteriseres som danmarksrekord, eller i hvert fald handelshøjskolerekord i fagligvedholdenhed. Artiklen gør på en elk

Tilbageblik

L&E's rødder skal søges på Handelshøjskolen København. I 1924 blev HA-studiet etableret og det skabte i 1926 grobund for et fagligt forum med det klangfulde navn "Meddelelser fr Handelsvidenskabelig Studieklub", senere om døbt til "Handelsvidenskabeligt Tidsskrift". Målgruppen var dengang medlemmerne af diverse faorlrllihhfr fr>r rlimirrcnrloi- f_rn UAIVT

DELSHØJSKOLEN - (med store bogstaver, i ental og bestemt form, som man den dag i da^ kan se det over indgangen til Julius Thomsens Plads 10) - i første række medlemmer af HA- Sflmmpnslntninorpn

I modsætning til professor Max Kjær-Hansens tidsskrift "Det Danske Marked", senere "Markedsøkonomi" og professor Palle Hansens skrift "Økonomisk Virksomhedsledelse" var HanHplsvirlenslrdhflirri- TirleeL-rIA- <=.:*»♦■ „f 1,

derne. Med stiftelsen af FDC i 1954 overgik
Handelsvidenskabeligt Tidsskrift til foreningen
og tog det følgende år navneforandring til
"Erhvervsøkonomisk Tidsskrift". Et ganske
godt valg, fordi man på en gang lagde sig op ad,
men på den anden side også lagde afstand til
"Nationaløkonomisk Tidsskrift". Hovedredaktøren
var i mange år professor Bjarke Fog, støttet
af (under-) redaktioner i Århus og København.
Således bestod redaktionen i 1962 af
Svend Fredens og Georg Graversen, P. P.
Svejstrup og O. Loff, udover naturligvis Bjarke
Fog. Amanuensis Erik Johnsen var dengang redaktionssekretær.
Et embede han passede med
flid frem til udgangen af 1967.

Af kolofonen i første nummer i 1968 rgangen det, - yderst stilfærdigt - at Erik Johnsen nu er hovedredaktør. Erhvervsøkonomisk Tidsskrift blev en kortere periode videreført uden de store ændringer. I halvfjerdserne erstattes den snævre redaktion af en redaktionskomité på mere end tyve netværkspersoner og hovedredaktøren forfremmes til (ene-) redaktør. Denne omlægning satte sit præg på Erhvervsøkonomisk Tidsskrift både hvad angår det indre og det ydre. Hvor Erhvervsøkonomisk Tidsskrift tidligere var en blandet landhandel, indeholdende artikler, eksamensopgaver, meddelelser m.v. udviklede det sig med årene til et egentligt tidsskrift, hvor spalterne ikke blot stod åbne for skandinaviske forskere, men også for forfattere, der beherskede den angelsaksiske

Boganmeldelserne optog ganske stor spalteplads
i Erhvervsøkonomisk Tidsskrift. Allerede
dengang var Erik Johnsens læselyst stor, ja
næsten umættelig. Han forestod ikke blot den
redaktionelle proces, men han anmeldte også

samtlige bøger egenhændigt. Eksempelvis indeholder 1968, nr. 4 ikke mindre end 38 anmeldelser. Klarest i min erindring står anmeldelsen af en rentetabel.

Eneredaktørens enevældige profilering af Erhvervsøkonomisk Tidsskrift kaldte forudsigeligt nok kritikere frem. I midten af firserne, hvor FDC var inde i økonomisk turbulens, var der forslag fremme om at nedlægge Erhvervsøkonomisk Tidsskrift. Såvidt kom det nu ikke. I efteråret 1986 havde Erik Johnsen en ny redaktion klar til videreførelsen af det skrift, som netop det år fejrede sit 50-års jubilæum. "Ledelse og Erhvervsøkonomi", L&E, var en realitet, med en redaktionel dækning, som blev udstrakt til de 3 handelshøjskoler og de to universiteter, der uddanner civiløkonomer. En konstruktion, som har vist sin styrke i praksis. Gennem L&E's redaktionelle netværk, formidles forskningsresultater for handelshøjskoleverdenen bredt til målgruppen. Og samarbejdet i redaktionen er forbilledligt. De personlige relationer redaktørerne imellem er og vil fortsat

være en forudsætning for L&E's udvikling.
Det vil vi se lidt nærmere på i det følgende afsnit.

Erik Johnsen som leder

Det vil formentlig være af interesse for L&E's læsere at få et indblik i, hvordan Erik Johnsen i sin nuværende rolle som hovedredaktør leder arbejdet i redaktionen. Eller sagt på anden måde, hvordan står det til med hovedredaktørens lederadfærd og hvorledes arbejder han i det daglige med ledelsesmiljøet. For at skabe den fornødne personlige accept, er det relevant at anskue problemstillingen ud fra hans egen modelverden.

Ifølge Johnsen (1986, side 242-252) sker samspillet mellem ledelsesmiljøet og omgivelserne i 5 bundter. Udsagn om hvert af disse giver mulighed for karakteristik af ledelsesmiljøet og dermed lederadfærden.

Det første bundt af påvirkninger udspringer
af deltagernes personlige og sociale egenskaber
til forbedring af ledelsesprocessen. På det
punkt er samspillet perfekt. Hovedredaktøren
er en sand mester til at fremelske de socialiserende
kræfter mellem sig selv og de unge redaktører
og medarbejderne iøvrigt. Som stimulus
herfor benyttes uden undtagelse slotsaftappet
bordeaux. Og det giver den rette baggrund
for det positive og negative tilbagespil fra nærmiljøet,
som han selv - i sin model - karakteriserer
som en nødvendighed.

Det andet bundt af påvirkninger har noget med medarbejdernes og organisationens faglige, professionelle rolle at gøre, når talen er om produktion af L&E. På det punkt har hovedredaktøren først for nylig erkendt, at medarbejderne også tæller forfatterne - ikke blot når han selv skriver artiklerne! Hovedredaktøren er i dag meget bevidst om, at arbejdet med denne del af produktionsprocessen er væsentlig for at kunne fastholde et kvalificeret ledelsesmiljø.

Redaktionens forhold til konkrete interessentgrupper er ifølge Johnsen det tredje sæt af relationer, der skal inddrages i overvejelserne. Strategisk ledelse handler bl.a. om, hvordan man anvender information fra løbende interessentanalyser. Også på det punkt arbejder hovedredaktøren efter modellen. Erik Johnsens prioritering af FDC's repræsentantskabsmøder, herunder den mere selskabelige del af samme, vidner om indsigt i den essentielle sammenhæng.

Generelle megatrends også kaldet samfundsudviklingen, er det fjerde sæt af påvirkninger, som øver indflydelse på ledelsesmiljøet. Udviklingsprocessen fra gårsdagens "chefadfærd" til nutidens lederadfærd har jubilaren også gennemløbet. Eneredaktøren af Erhvervsøkonomisk Tidsskrift er erstattet af en L&E-redaktion, der, som tidligere nævnt, afspejler udviklingen fra een handelshøjskole til mange uddannelsessteder med handelshøjskoleuddannelser.

Det femte og sidste sæt af relationer, som
indgår i karakteristikken vedrører samspillet
mellem ledelsesmiljøet i organisationen og
forskningsmiljøet for ledelse. Morsomt nok, har
Erik Johnsen i rollerne fra begge miljøer etableret
en symbiose med sig selv, - et ret enestående
fænomen. Det er bestemt ikke noget
tilfælde, at nærværende skrifts ordkombination
indgår i omvendt rækkefølge i navnet på Erik
Johnsens institut på Handelshøjskolen i
København: Erhvervsøkonomi og Ledelse.

Konklusionen er ikke uventet, at Erik Johnsen i den redaktionelle sammenhæng fremstår som leder, i den forstand at han bevidst og professionelt tilpasser sin lederadfærd til ledelsesmiljøets omgivelser. Ledelseserfaringen fra 25 år i redaktørstolen er således den empiriske verifikation af modellen.

Erik Johnsen Prisen

FDC's hovedbestyrelse har besluttet at markere redaktørjubilæet, idet man har bevilget kr. 25.000 til en pris, som tildeles forfatterne af den eller de artikler i L&E 1993, som efter redaktionens skøn er bedst.

Når det redaktionelle arbejde med L&E nr.
4 er afsluttet engang først på efteråret, vil den
samlede redaktion finde frem til det fde bedste

bidrag til hele 1993 årgangen. Overrækkelsen af Erik Johnsen Prisen vil kunne finde sted umiddelbart efter ved en officiel handling, som Foreningen af Danske Civiløkonomer forestår.

Afslutning

Udestående er herefter kun på de såkaldt unge
redaktørers vegne at ønske Erik Johnsen tillykke
med jubilæet og samtidig sige tak for en
utrættelig indsats med at udvikle og forbedre
det eneste tidsskrift af sin art i Danmark, L&E.
At Erik Johnsen herudover har nogle fortræffelige
egenskaber som kollega, skal kun nævnes
for fuldstændighedens skyld.

Litteratur

Johnsen, E. »Fremtidens Ledelse«
Erhvervsøkonomisk Tidsskrift,
Vol 50, 242-252. April 1986.