Resumé

f denne artikel fokuseres på væsentlige begrebsmæssige og teoretiske udviklingstendenser indenfor den internationale iværksætterforskning. Formålet er at give inspiration til alternative indfaldsvinkler i den danske iværksætterforskning. Gennem en diskussion af eksisterende teoretiske og metodemæssige indfaldsvinkler tegnes strukturen til en mere sammenhængende begrebsdannelse til beskrivelse og analyse af baggrunden for etablering af nye virksomheder. Der anlægges »a behavioral approach« på iværksætteradfærd og iværksætterhandlinger.

Artiklen henvender sig fortrinsvis til forskere, undervisere og studerende, men kan måske også bidrage til en større forståelse hos offentlige beslutningstagere, som kan påvirke de erhvervspolitiske forhold, der danner grundlag for etablering af nye virksomheder og innovativ udvikling af eksisterende.

1. Indledning

Forhold, som kan formodes at øve indflydelse på menneskers evne til at erkende og deres lyst til at udnytte forretningsmæssige muligheder, har internationalt opnået stærkt stigende bevågenhed fra forskere og fra offentlige

Denne stigende interesse for entrepreneurfænomenet - eller synonymt iværksætterbegrebet - er specielt kommet til udtryk i den vestlige del af den industrialiserede verden. Dette er sket som en erkendelse af, at en fleksibel erhvervsstruktur, kendetegnet ved en høj omstillings- og fornyelsesevne, er en af forudsætningerne for at bevare et lands internationale konkurrenceevne og et tilfredsstillende

Entrepreneurfænomenet, forstået som de personrelaterede, økonomiske og omgivelsesmæssige faktorer, der kan have indflydelse på, om en person realiserer beslutningen om at blive selvstændig, er gennem de seneste år søgt belyst ud fra mange forskellige formål og med mange forskellige teoretiske og metodemæssige indfaldsvinkler. Herunder økonomiske, psykologiske, sociologiske og antropologiske. Men på nuværende tidspunkt findes der ikke klare definitioner eller en fælles begrebs - og teoridannelse inden for den internationale

Fraværet af en sammenhængende referenceramme kendetegner ofte et nyere forskningsområde, der bygger på mange forskellige fagdiscipliner, og det betyder, at det ofte er vanskeligt at sammenligne resultaterne fra såvel teoretiske som empiriske forskningsprojekter inden for området.

Nyere forskningsbidrag inden for den internationale iværksætterforskning viser, at dette er et problem, som kun kan løses gennem en mere sammenhængende begrebsdannelse.

Således måtte man i foråret 1991 i forbindelse med en stor international konference i Lyon i Frankrig under temaet »The State of the Art« konkludere: Vi ved meget lidt om Entrepreneurship specielt i Europa - hvad vi ved stammer fortrinsvis fra amerikanske undersøgelser. Allerede i slutningen af halvfjerdserne karakteriserede Vesper (1982) udviklingen i entrepreneurforskningen i følgende tre bølger:

- Den første bølge karakteriserer Vesper ved fremkomsten af en mængde avisartikler og bøger, der fokuserer på nogle demografiske kendetegn hos den enkelte virksomhedsejer kombineret med beskrivelser af dennes virksomhed på nogle udvalgte »succesfaktorer«. Vesper karakteriserer disse undersøgelser i følgende citat: »Do not constitute academic research, they aim more to point out interesting bits of information about entrepreneurship than to discover the truth about it systematically.«

- Den anden bølge karakteriserer Vesper ved, at en række universiteter, business schools og technical schools begyndte at tilbyde forskningsbaserede kurser i »entrepreneurship«.

- Denne udvikling har for alvor sat gang ien tredje bølge, idet der er tale om stigende interesse for en mere systematisk forskningsmæssig indsats inden for entrepreneurområdet. Formålet hermed er at søge at finde et fælles grundlag for udvikling af begreber, metoder og teorier, der kan virke som hjælpemidler i bestræbelserne på at opnå større indsigt i og forståelse af entrepreneurfænomenet.

Nærværende artikel skal søge at afspejle lidt
af denne tredje bølge. For en nærmere uddybning
må henvises til Kjeldsen (1991).

Selvom den internationale iværksætterforskning ikke på nuværende tidspunkt kan bygge på en fælles begrebsmæssig og teoretisk forståelse, så peger udviklingstendenserne på, at iværksætterbegrebet i fremtiden vil få en mere central placering i den erhvervsøkonomiske forskning og i de erhvervsøkonomiske uddannelser. Dette kan begrundes i antagelsen om, at iværksætterfænomenet mest hensigtsmæssigt kan ses som et sæt af beslutninger og handlinger, der er resultatet af en interaktion mellem personer og deres omgivelser. I den forbindelse vil en erhvervsøkonomisk tilgang kunne bidrage positivt til udvikling lingaf en teori- og metodedannelse, som kan være hensigtsmæssig til analyse, forståelse og måske til forudsigelse af nye virksomhedsetableringer. Som en følge heraf må teori- og metodeudviklingen inden for denne del af erhvervsøkonomien fokusere på beslutningsproblemer, der er karakteriseret ved systemuligevægt, fornyelse, begrænset rationalitet og usikkerhed.

2. Entrepreneurforskningen i et teoretisk perspektiv

Som nævnt lider entrepreneurforskningen under de traditionelle problemer, som man ofte oplever inden for et nyere forskningsområde. Specielt er manglen på en rimelig entydig begrebsramme og en fælles forståelse heraf et problem. Men herudover hæmmes entrepreneurforskningen også af, at der ikke eksisterer nogen generel og entydig opfattelse af, hvad en entrepreneur eller en entrepreneurmæssig handling egentlig er. For en dybere diskussion af dette problem se eksempelvis Brockhaus (1988), VanderWerf et al. (1989), Burch (1986), Stevensson et al. (1990) (1985), Johnson (1990), Kent et al. (1982), Casson (1982), Herbert & Link (1988), Ronen (1983). En del af baggrunden for disse forskelle i opfattelsen af entrepreneurbegrebets indhold er i det følgende søgt belyst gennem bidrag fra økonomisk teori, bidrag fra psykologien og sociologien samt gennem bidrag fra den ledelsesorienterede innovationslitteratur.

Disse teoretiske bidrag anvendes senere som inspiration til formuleringen af denne artikels definition på begreberne entrepreneurmæssig handling og på begrebet entrepreneur.

Begrebet entrepreneur eller en entrepreneurmæssig handling er med vekslende interesse blevet »udforsket« siden begyndelsen af det 16. århundrede. Oprindelig blev begrebet anvendt i forbindelse med personer, der ledede militære ekspeditioner, senere kom det også til at omfatte andre ledelsesprojekter.

I denne artikel skal »entrepreneurship« som forskningsområde opfattes som forsøget på at belyse og at forstå, hvorfor og hvordan entrepreneurer organiserer og gennemfører en entrepreneurmcessig handling. Dvs. en belysning af, hvorledes langvarige stabile eller måske mere situationsspecifikke forhold hos entrepreneuren selv eller i dennes omgivelser, motiverer ham fhende til gennemførelse af en sådan handling. Samt hvordan denne beslutningsproces håndteres således at netop de nødvendige ressourcer skaffes og kombineres på en sådan måde, at den entrepreneurmæssige handling kan realiseres.

Ordet entrepreneur fik i den engelsksprogede litteratur flere forskellige oversættelser med forskelligt indhold. Bl.a. »adventurer«, »projector« og »undertanker«. Det er under betegnelsen »undertanker«, at entrepreneurbegrebet blev »misopfattet« af fremtrædende engelske økonomer som Adam Smith og David Ricardo. Disse satte lighedstegn mellem kapitalistrollen og entrepreneurrollen. Et lighedstegn der blev en af grundene til, at entrepreneurbegrebet ikke fik en mere selvstændig plads i den neoklassiske makroøkonomiske og mikroøkonomiske teori. En anden grund hertil var datidens tendens til at behandle begrebet innovation som noget, der lå uden for den økonomiske teoris genstandsområde.

Heller ikke de senere mikroøkonomiske teorier og beslutningsmodeller, med varierende forudsætninger om graden af rationalitet og krav til information, udgjorde en særlig hensigtsmæssig ramme i bestræbelserne på at definere, beskrive og forstå entrepreneurmæssige

Entrepreneurbegrebet har således været negligeret i den engelsksprogede økonomiske litteratur bl.a. på grund af definitionsmæssige problemer, men hovedsagelig fordi de grundlæggende teori- og modeldannelser ikke kunne håndtere begreber som systemuligevægt, fornyelse, udvikling, usikkerhed og begrænset

Entrepreneurbegrebet - bidrag fra økonomisk teori Første gang ordet entrepreneur blev anvendt inden for økonomisk teori var omkring 1755 af Richard Cantillon. Se eksempelvis Herbert & Link (1988) og Kent (1984).

Cantillon opfattede entrepreneurer som personer, der på egen risiko deltog i udvekslingsaktiviteter på markeder med det formål at opnå en profit, og kendetegnende for hans arbejde er, at det er selve handlingen som funktion og ikke personen bag handlingen, han fokuserede

Det er således selve den funktion eller den handling, som udføres af entrepreneuren, der har interesse, når der anlægges en tidlig økonomisk synsvinkel på entrepreneurbegrebet og ikke entrepreneurens egen personlighed. En tendens som vi også ser i den del af den nyere entrepreneurforskning, der anlægger en erhvervsøkonomisk indfaldsvinkel. Eksempelvis repræsenteret ved Gartner (1989 a,b), Ronen (1983).

Frem mod år 1800 tog en række franske økonomer udgangspunkt i Cantillon's opfattelse, men de udvidede hans begrebsdannelse med den dimension, der senere dannede grundlaget for den teori, som Schumpeter i det tyvende århundrede præsenterede under det velkendte begreb »The Theory of Creative Destruction«.

Disse franske økonomer forbandt begrebet innovation med entrepreneurfunktionen og entrepreneurrollen. Definitionen af en entrepreneur kom hos disse økonomer til at omfatte en person, der udviklede og implementerede nye metoder, teknikker og ideer med det formål at reducere omkostningerne og forøge profitten.

Den Franske Skole kan opfattes som grundlaget for den økonomiske forskning inden for entrepreneurbegrebet, og har virket konstruktivt for den senere teoriudvikling inden for området. Eksempelvis Den Tyske og Den Østrigske Skole repræsenteret ved Schumpeter og Kirzner.

Hos Schumpeter (1934) indgik innovationsbegrebet som et vigtigt element i udførelsen af en entrepreneurmæssig handling. Han opfattede en persons evne til at erkende og til at realisere nye ideer, som det væsentlige. Eksempelvis det at udvikle nye produkter fydelser, nye produktionsformer, opdage nye markedsmuligheder, erkende nye muligheder på ressourcesiden eller udvikle nye organisationsformer.

Efter Schumpeters opfattelse, er en person kun en entrepreneur, hvis han fortsætter med at udføre denne type af innovative handlinger. Dette er et væsentligt synspunkt i forbindelse med diskussionen af, om der eksisterer fælles intrepreneurmæssige egenskaber hos entrepreneurer. Egenskaber og motiver, der virker som drivkræfter bag entrepreneurens fortsatte gennemførelse af innovative handlinger.

Det fremgår heraf, at Schumpeter søger at forstå den entrepreneurmæssige handling ved at søge at identificere nogle af de motiver, der ligger bag en persons økonomiske adfærd. Hermed var han med til at bygge bro mellem den økonomiske indfaldsvinkel og den personorienterede indfaldsvinkel til entrepreneurfænomenet. En udvikling, der synes frugtbar for den fremtidige forståelse af entrepreneurbegrebet.

Netop personers evne til at se forretningsmæssige muligheder indgik som et vigtigt element i forståelsen af en entrepreneurmæssig handling hos hele Østriger-Skolen og herunder specielt hos Kirzner (1973).

Kirzner (1973) og Kirzner i Kent (1984 a) havde den holdning, at evnen til at erkende og modet og viljen til at udnytte muligheder i omgivelserne, udgjorde hovedessensen i den entrepreneurmæssige handling.

Kirzner opfatter entrepreneurer som personer, der kan se muligheder, som andre ikke kan se, og som beslutter sig til at handle ud fra denne erkendelse og indsigt. Han mente, at omgivelserne uophørligt udsender signaler vedrørende profitmuligheder til dem, der er i stand til at opfange signalerne. Disse muligheder opstår i forbindelse med ændringer i samfundssystemet eller i forbindelse med markedssystemets uligevægt.

Kirzner bygger sin »teoriudvikling« på repræsentanterne fra den tidlige Østriger-Skole. Kirzners væsentligste bidrag er opfattelsen af markedet ud fra procestankegangen. Han fandt i tilknytning hertil, at det at skaffe sig indsigt i markedsforholdene er et vigtigt led i søge- flæreprocessen hos den »rigtige« entrepreneur.

Også hos Kirzner spiller entrepreneuren en vigtig rolle for den samfundsmæssige udvikling, idet entrepreneuren gennem sin indsigt og sine handlinger bevæger det markedsøkonomiske system mod et ligevægtsstadium - uden at dette dog nogensinde nåes. Med udgangspunkt i denne antagelse fokuserede Kirzner, i modsætning til de klassiske økonomiske ligevægtsmodeller, på markedets bevægelse mod ligevægten. Han fandt, at viden om markedet sjældent eller aldrig er perfekt, hvorfor markedet er i konstant uligevægt. Og det er netop denne mangel på ligevægt, der - efter Kirzners opfattelse - danner hele grundlaget for gennemførelsen af en entrepreneurmæssig handling. Kirzner fokuserede således meget på omgivelserne som grundlag for, at en entrepreneurmæssig handling bliver gennemført.

Som det fremgår af ovenstående, så udgør Østriger-Skolen et, i forhold til entrepreneurbegrebet, relevant teoretisk alternativ til den neoklassiske økonomis ligevægtsbetingelser og menneskeopfattelser, idet det omgivende system og herunder specielt markedssystemet, hvor den entrepreneurmæssige handling udspilles, ofte er karakteriseret ved hurtig udvikling, uligevægt og mangelfuld information.

f de tilfælde, hvor entrepreneurbegrebet er søgt belyst
med udgangspunkt i økonomisk teori, har forskerne

primartfokuseretpa selvefunktionen/handlingen og dens indflydelse pa det okonomiske system. Og man har kun i mindre grad beskceftiget sig med de mere personrelaterede og adfcerdsmcessige aspekter ved selve entrepreneurhandlingen.

En vigtig antagelse hos ovennævnte økonomiske »skoler« har dog været, at hvis man ønsker at forstå menneskers økonomiske adfærd samt forstå den indflydelse, som institutioner og strukturelle forhold i omgivelserne øver på denne adfærd, så må man som analytiker søge at beskrive og at forstå de menneskelige motiver og den menneskelige adfærd i hensigtsmæssige psykologiske variabler. Dette er en indfaldsvinkel, som man også kan genkende inden for forskningsområdet økonomisk

Entrepreneurbegrebet - bidrag fra psykologien og sociologien

Ofte inddrages psykologiske, sociologiske og demografiske variabler i forsøget på at tegne en generel profil af entrepreneuren som person. Her fokuserer man på personen som undersøgelsesobjekt mere end på selve den entrepreneurmæssige

Som eksempler på den næsten uendelige mængde af psykologiske variabler, der har været inddraget i forsøget på at »udskille« entrepreneurer fra andre personer i samfundet, kan nævnes: personens præstationsbehov, troen på egne muligheder for at kunne påvirke sine omgivelser samt risikoopfattelse.

Af sociologiske faktorer, der er forsøgt anvendt som forklaring på udbudet af entrepreneurer i et samfund, kan nævnes: jobmæssige forhold, forældrenes beskæftigelse, rollemodeller i omgivelserne, placering i børneflokken

Denne tilgang har dog ikke kunnet bidrage med en entydig definition af entrepreneuren som person. Og i endnu mindre grad har man ud fra dette udgangspunkt kunnet bidrage med en definition eller en afklaring af begrebet en entrepreneurmæssig

Alligevel arises eksempelvis McCellands (1965) og McCelland & Winthers (1969) undersogelsesresultater, der angiver, at eritrepreneurer har et forholdsvis hojt praestationsbehov (n-Ach), stadig som noget grundlaeggende for denne del af entrepreneurforskningen. Dette pa trods af at resultaterne fra disse undersogelser er blevet staerkt kritiseret for manglende realibilitet og validitet. Kritikken har bl.a. rettet sig mod malemetoderne (Gasse, 1982) og mod forsoget pa at konkludere kausale sammenhaenge mellem n-Ach og entrepreneurmaessig succes. Men det vaesentligste problem er nok en manglende entydighed i begrebsdefinitionen, bade i de oprindelige undersogelser og i de mange senere undersogelser.

En lang række nyere forskningsprojekter og artikler tager dog stadig udgangspunkt i n-Ach begrebet. Se eksempelvis Johnson (1990) for en oversigt over undersøgelser, der har været inspireret af eller direkte taget udgangspunkt i McCellands teorier.

Også Shaperos undersøgelser står som noget centralt inden for denne del af entrepreneurforskningen, Shapero (1975) og Shapero i Kent (1984 b). Disse undersøgelser viser, at succesfulde entrepreneurer er kendetegnede ved en stærk tro på, at de i kraft af deres målsætning, ressourcer og handlinger selv er i stand til at »skabe« sig muligheder i omgivelserne. Som grundlag for måling af disse personkarakteristika blev som bekendt anvendt følgende begreber: »High internal beliefs of control« som kan beskrives som en stærk tro på, at man som person selv kan påvirke sine omgivelser og dermed sine muligheder. »High external beliefs of control« kan i modsætning hertil opfattes som en stærk tro på, at en persons muligheder, belønning eller placering i samfundet er tilfældig, og at denne placering er styret af forhold i omgivelserne.

En del af den fremtidige forskning inden for
entrepreneurområdet vil fokusere på, om der
er nogen klar sammenhæng mellem »graden

af internal beliefs of cootrol« og »graden af succes som entrepreneur*. Dette udgangspunkthavde Hornaday & Aboud allerede i 1975.

Ved sammenligning af en gruppe succesfulde entrepreneurer med en gruppe ikke-entrepreneurer fandt Horaday & Aboud (1975), at entrepreneurerne:

- havde et hojere n-Ach (praestationsbehov)

- havde en storre grad af »internal beliefs of
control*,

- besad en storre trang til uafhaengighed,

- i hojere grad udtrykte onsket om et mere
effektivt lederskab

- havde et langt mindre behov for stotte fra
andre.

Disse forsøg på at analysere eller udlede kausale sammenhænge mellem personrelaterede psykologiske og sociologiske forklarende variable til personrelaterede egenskaber og entrepreneurmæssig adfærd har som nævnt været udsat for en stærk kritik. Gartner (1989 a) argumenterer for, at den her benævnte »personorienterede tilgang« til entrepreneurforskningen ikke vil føre til en forøget forståelse af entrepreneurmæssige handlinger. Gartner dokumenterer, at en lang række undersøgelser med denne tilgang nok er startet med det formål at belyse spørgsmålet, hvorfor nogle personer starter egen virksomhed i modsætning til andre, som ikke gør det. Men meget hurtigt er denne type undersøgelser mere eller mindre übevidst skredet over i et forsøg på generelt at belyse hvem, der har startet egen virksomhed. Dette mener Gartner, er et helt forkert spørgsmål, som ikke kan besvares. Han finder ligesom Brockhaus & Horwitz (1985), at vurderet ud fra psykologiske variabler findes der ikke nogen generel og entydig definition af entrepreneuren som person. Eller, der findes ikke på nuværende tidspunkt metoder og teknikker til en psykologisk afdækning af en sådan eventuel generisk

Entrepreneurbegrebet - bidrag fra innovationsledelse

Med udgangspunkt i begreber som selvbestemmelse, usikkerhed, risiko og ejerskab er der gennem det seneste årti opstået en opdeling af entrepreneurbegrebet i begreberne entrepreneur og intrapreneur.

Entrepreneurbegrebet omfatter personer, der etablerer sig som selvstændig erhvervsdrivende. Medens intrapreneurbegrebet dækker personer, der udfører innovative handlinger som ansatte i en virksomhed. Jf. begrebet »infriaeorporate entrepreneurs = intrapreneurs«.

Intrapreneuren er således en person, der er i stand til at se nye forretningsmæssige muligheder for en given virksomhed, og som samtidig er i stand til at få virksomhedens organisation overbevist om, at sådanne forretningsmuligheder skal og kan udnyttes.

Den begyndende teoridannelse inden for intrapreneurområdet vil fortrinsvis skulle hente sit teoretiske fundament inden for den markedsorienterede og udviklingsorienterede del af ledelsesteorien, fra organisationsteorien samt fra innovationsteorien. Eksempelvis hos forskere som Ansoff (1984, 1988), Ackoff (1981), Burgelman (1983, 1986), Drucker (1985), Quinn (1987), Maidique (1987), Mintzberg (1983) og MacMilland (1987). Ud fra denne indfaldsvinkel vil den fremtidige teoriog metodeudvikling inden for området Corporate Entrepreneurship fokusere på at besvare spørgsmål om hvornår, hvorfor og hvordan eksisterende virksomheder og organisationer søger at forny sig ved at udvikle nye ressourcer og et internt organisatorisk beredskab, der matcher de fremtidige udviklingstendenser i virksomhedens omgivelser.

Man vil i de nærmeste år opleve en stærkt stigendeforskningsmæssig indsats, der fokusererpå udvikling af begreber og metoder indenfor områder som omgivelsesovervågning, fleksibel kapabilitetsudvikling og udvikling af virksomheders beredskabspotentiale. Se eksempelvisAnsoff

sempelvisAnsoff(1984, 1988).

I tråd hermed skal intrapreneurfunktionen i denne artikel defineres som virksomhedens evne til at erkende nye forretningsmæssige muligheder i omgivelserne kombineret med evnen til at udvikle virksomhedens ressourcemæssige beredskab, således at denne hurtigt og fleksibelt kan omstille sig til en kommerciel udnyttelse af disse muligheder.

Anlægges der en tilsvarende markedsorienteret procestankegang på entrepreneurbegrebet, så kan en entrepreneurmæssig handling defineres som en række af aktiviteter, hvis formål er at udnytte nuværende eller fremtidige, forretningsmæssige muligheder i omgivelserne. Forretningsmæssige muligheder opstår som følge af uligevægt i det omgivende system.

En entrepreneurmæssig handling kan således opfattes som bestående af følgende aktiviteter: erkendelse af en ny forretningsmæssig mulighed, fremskaffelse og organisering af de nødvendige ressourcer og udvikling af den mest hensigtsmæssige ledelsesmæssige kapabilitet samt koordinering af alle aktiviteterne indtil udnyttelsen af forretningsmuligheden overgår til drifts- og administrationsfasen.

I forlængelse heraf kan titlen entrepreneur eller entrepreneurrollen tillægges personer, der organiserer og gennemfører ledelsesprocessen bag alle aktiviteterne i ovennævnte entrepreneurmæssige handling.

»Titlen« entrepreneur er dog kun til låns. Hvis »entrepreneuren« derefter overgår og forbliver i drifts- og administrationsrollen, så mister han »titlen«. Dette er i overensstemmelse med Schumpeters (1934) opfattelse.

3. En konceptuel ramme til beskrivelse og analyse af fremkomsten af nye virksomheder

Som et resultat af den stærke kritik af den psykologiske, sociologiske tilgang, hvor man fokuserer på at forklare, hvem entrepreneuren er, argumenterer Gartner (1985,1989 b) for, at det vil være mere hensigtsmæssigt med en større fokusering på det sæt af aktiviteter og den adfærd, som udføres i forbindelse med start af en ny virksomhed. Denne tilgang benæver han selv »The behavioral approach«. Dette approach henter blandt andet inspiration fra erhvervsøkonomien og herunder specielt fra organisations- og ledelsesteorien. Gartner finder, at dette udgangspunkt for entrepreneurforskningen vil vise sig meget mere frugtbart end de seneste årtiers partielle fokusering på personen bag handlingen. Ved The behavioral approach fokuseres på fødsel og udvikling af den nye virksomhed, og analyser af personer skal blot medvirke til at forklare, hvilke roller disse spillede i denne entrepreneurproces. Ud fra dette approach fokuseres således mere på, hvad entrepreneuren gør, og i mindre grad på hvad fhvem entrepreneuren er.

Som et resultat af et meget omfattende litteraturstudie fandt Gartner (1985), at det rigtige match mellem de i Figur 1 angivne typer af faktorer må formodes at udgøre baggrunden for, om et entrepreneurtilfælde bliver realiseret,

At en person gennemfører en entrepreneurmæssighandling, og dermed kan karakteriseressom entrepreneur, opfattes her som et samspil mellem flere faktorer, der gensidigt påvirker hinanden. Disse faktorer skal kort

omtales i det folgende. For en uddybning se
Kjeldsen (1991).

Personkarakteristika

Eksempelvis psykologiske, sociologiske, demografiske og arbejdsmæssige karakteristika ved personen selv eller ved dennes relationer til sine nære omgivelser (det personlige netværk).

Dette aspekt ved entrepreneurforskning er,
som nævnt søgt belyst gennem mange teoretiske
og empiriske undersøgelser.

Omgivelserne

Eksempelvis belyst ud fra følgende synsvinkler: Med udgangspunkt i et makroøkonomisk, et erhvervsstrukturelt eller et uddannelsesstrukturelt perspektiv. Eller med udgangspunkt i vækstcentertankegangen, netværksteorien eller konkurrenceteorien.

Omgivelsernes betydning for realiseringen af entrepreneurtilfældet er, hvad angår en erhvervsøkonomisk synsvinkel, relativt svagt belyst. Specielt når det drejer sig om forskningsbaserede undersøgelser, hvor der fokuseres på entrepreneuren/entrepreneurvirksomheden og dennes sammenspil med omgivelserne.

Der er derfor behov for undersøgelser, hvor man søger at kortlægge, hvorledes entrepreneurer gennem kontakten til omgivelserne opbygger det strategiske og driftsorienterede beslutningsgrundlag for virksomhedsetableringen. Og der er behov for procesundersøgelser, hvor man forsøger at udlede eventuelle mere generelle fællestræk ved »succesfulde« entrepreneurers ledelsesadfærd under hensyntagen til forskelle i de omgivelsesmæssige betingelser. Specielt er sammenspillet mellem virksomheden og dennes markedsmæssige omgivelser forholdsvis svagt belyst.

Et teoretisk udgangspunkt i »industrial organization paradigmet« (10-paradigmet) kan måske være hensigtsmæssigt i bestræbelserne på at analysere og forstå indflydelsen fra strukturøkonomiske faktorer på gennemførelsen relsenaf entrepreneurmaessige handlinger, se eksempelvis Porter (1981). For en naermere analyse af indflydelsen fra den del af omgivelserne, der vedrorer de markedsmaessige omgivelser, kan det vsere hensigtsmaessigt at tage sit teoretiske udgangspunkt i transaktionsomkostningsteorien (Williamson, 1979), og i teorier om interorganisatoriske relationer, som dette eksempelvis kommer til udtryk i netvaerksteorien. Hakansson (1982), Johanisson (1988).

Her vil entrepreneurforskningen kunne udvikles
gennem et større bidrag fra erhvervsøkonomisk
teori og metode.

Virksomhedstype

Hvilke krav stiller forskellige typer af virksomheder til de personer, der har opbygget dem, og hvilke risici er der knyttet til disse virksomhedstyper? Dette er spørgsmål, som vil være centrale i den fremtidige entrepreneurforskning.

Dette kan eksempelvis udtrykkes ved forskelle mellem virksomhedstyper, udtrykt ved forskelle i forretningskonceptets nyhedsgrad, investeringskrav, krav til generel erhvervsøkonomisk viden, krav til teknologisk viden eller krav til eksportorientering.

Sådanne forskelle i virksomhedskonceptet, og dermed også forskelle i kravet om tilførsel af viden og ressourcer, har på det internationale plan medført, at man i en række undersøgelser har koncentreret sig om entrepreneurer, der har startet såkaldte højteknologiske virksomheder.

Det må derfor være formålet med den enkelte undersøgelse, der bør danne grundlaget for, hvilke typer af entrepreneurer og entrepreneurmæssige handlinger, der skal indgå i en undersøgelse, og hvilke forhold, der skal fokuseres

Men i entrepreneurforskningen har man ikke
beskæftiget sig meget med en mere systematiskkortlægning

tiskkortlægningaf, i hvilken grad eventuelle forskelle i aktiviteter og handlingsmønstre blandt entrepreneurer, der skyldes forskelle mellem virksomhedstyper.

Her mangler flere forskningsbaserede bidrag
med et erhvervsøkonomisk udgangspunkt.

Entrepreneurprocessen

Gennemførelsen af en entrepreneurmæssig handling vil i de fleste tilfælde være meget kompliceret med en række usikre variabler og beslutninger, og det vil på afgørende måde ændre personens nuværende og fremtidige livsmønster.

En række forhold må antages at påvirke selve processen og dennes forløb. Der er behov for en forskningsmæssig indsats, hvor man bl.a. søger at afdække følgende områder:

- Hvorledes en entrepreneur gennemfører entrepreneurmæssige beslutningsprocesser. Er der fælles fremgangsmåder hos entrepreneurer. Eksempelvis med hensyn til beslutningsmønstre.

- Hvorledes erkender en entrepreneur en forretningsmæssig mulighed. Hvorledes vurderer han dens økonomiske potentiale. Hvorledes organiserer han de nødvendige ressourcer. Hvorledes fravælger han muligheder.

- Hvilke informationskanaler og kilder bliver anvendt til hvilke typer af beslutninger og i forhold til de enkelte trin i beslutningsprocessen.

Selve den entrepreneurmæssige beslutningsproces er relativt svagt belyst ud fra en forskningsmæssig synsvinkel. De eksisterende undersøgelser savner teoretisk forankring i generel beslutningsteori eller i økonomiske eller adfærdsmæssige beslutningsmodeller på individ- og på gruppeniveau.

Langt de fleste undersøgelser af entrepreneurmæssige
beslutningsprocesser bygger på
entrepreneurens retrospektive vurderinger af
forløbet, og i mindre grad på en mere systematisk
forskningsmæssig belysning af selve
procesforløbet.

Også her er der et meget stort behov for forskningsprojekter, der søger at besvare disse spørgsmål med udgangspunkt i erhvervsøkonomisk teori og metode.

Hvis udviklingen af en egentlig entrepreneurteori skal fremmes gennem en metodemæssigt mere »observerende« indfaldsvinkel - hvor det teoretiske fundament bygger på forskellige bidrag fra økonomisk teori og på den person- og grupperelaterede adfærdsteori - så er det specielt vigtigt, at man i de enkelte forskningsprojekter klart beskriver de »omgivelser« og det formål, der ligger til grund for identifikation, definition og analyse af begreberne entrepreneur, entrepreneurmæssig adfærd eller entrepreneurmæssig handling.

4. Udviklingstendenser i design, metoder og teknikker inden for entrepreneurforskningen

En analyse af udviklingen inden for et konkret forskningsområde vil ofte vise, at begrebsog teoriudvikling og metode- og teknikudvikling gensidigt påvirker hinanden.

Den økonomiske teoris forholdsvis lille bidrag til udvikling af en egentlig entrepreneurteori skyldes ikke kun selve teorien, men også den metodemæssige udvikling.

Med en stadigt mere udbredt anvendelse af forfinede matematiske fstatistiske metoder var der ikke inden for økonomisk teori plads til de mere komplekse problemstillinger, der karakteriserer entrepreneurfænomenet. Bygrave(1989) peger således på, at der er behov for en mere holistisk tilgang til analyse og forståelseaf entrepreneurmæssig adfærd og entrepreneurmæssigehandlinger. Dette sammenholdtmed den ofte stærkt reduktionistiskeog partielle tilgang, der har kendetegnet

megen af den hidtidige forskning inden for
området.

Tilsvarende konkluderer Smith et. al. (1989), at forskning i komplekse fænomener som entrepreneurship og innovation altid vil være præget af forskelle i undersøgelsesmetoder. Derfor er det specielt vigtigt, at forskeren skaffer sig indblik i de forskellige metodemæssige muligheder og hvilke trade-offs, der er mellem disse. Med metodemæssig trade-off menes her, at de forskellige metoder og teknikker har hver deres styrke og svagheder i relation til et konkret undersøgelsesspørgsmål, og ofte vil den mest optimale metode derfor være en kombination af forskellige metoder.

En stigende interesse fra forskere med en erhvervsøkonomisk baggrund vil resultere i flere empiriske undersøgelser, hvor man vil søge at kortlægge selve starten og opbygningen af nye virksomheder, samt hvilke kontaktnet entrepreneuren støttede sig til ved løsning af disse problemer under opbygningsog driftsfasen. I denne type empiriske undersøgelser, der ofte udføres som mere dybtgående casestudier, søges selve entrepreneurjfrrocessen belyst. Hidtil er dette dog oftest kun sket som retrospektive undersøgelser, der bygger på en gengivelse af entrepreneurens egne oplevelser af processen.

Analyser af, hvorledes entrepreneurprocesser gennemføres må foruden de mere personrelaterede faktorer også inddrage en vurdering af de omgivelsesmæssige forhold og den virksomhedstype, som indgår i den konkrete entrepreneurmæssige handling, jf. Figur 1. Denne type forskningsprojekter vil formodentlig skulle inddrage flere forskellige forskningsmetoder og undersøgelsesteknikker. Lige fra neutrale observationer til deltagende aktionsforskning.

Forskeren må udfra denne type forskningsdesign observere og analysere hele processen med at skabe virksomheden. Entrepreneurprocessen skal beskrives i detaljer og de forskellige sæt af aktiviteter skal systematiseres og klassificeres. Viden om entrepreneurmæssige handlinger og entrepreneurmæssig adfærd skabes på denne måde gennem systematisk feltarbejde.

5. Konklusion

Gennemførelsen af entrepreneurmæssige handlinger er et så komplekst fænomen, at det vil være hensigtsmæssigt at søge det belyst ud fra forskellige økonomiske og psykologiske, sociologiske og antropologiske indfaldsvinkler. Med udgangspunkt i »The behavioral approach« vil forskere med en erhvervsøkonomisk baggrund kunne bidrage konstruktivt til udvikling af en egentlig entrepreneurteori.

Retningen og højden på bølge 2 og 3 vil dog kunne forøges væsentligt og vandet ville blive mere klart, hvis de enkelte tilløb i højere grad byggede på en fælles forståelse af de grundlæggende kilder og på en fælles afgrænsning af området.

Denne artikel kan opfattes som et lille bidrag til en voksende forståelse af baggrunden for disse bølgers opståen, hvilke næringskilder de har haft, samt i hvilken retning de må formodes at ville udvikle sig i fremtiden.

Litteratur

Ackoff, R.L. (1981). Creating the Corporate Future,
Chicester, England: John Wiley and Sons, Ltd.

Ansoff, H.I. (1984). Implanting Strategic Management.
Englewood Cliffs: Prentice-Hall.

Ansoff, J.I. (1988). The New Corporate Strategy.
Chicester, England: John Wiley and Sons, Ltd.

Brockhause, R.H. & Horwitz, P.S. (1986). The Psychology of the Entrepreneur. In: Sexton & Smilor (eds.). The Art and Science of Entrepreneurship. USA: Ballinger Publishing Company.

Brockhause, R.H. (1988). Entrepreneurial Research:
Are we Playing the Correct Game? American Journal
of Small Business, bol 12:2.

Burgelman, R.A. (1983). Managing the Internal
Corporate Venturing Process. Sloan Management
Review, 25, 1983, 33-48.

Burgelman, R.A. et al. (1986). Inside Corporate Innovation:
Strategy, Structure, and Managerial
Skills. New York: The Free Press.

Bygrave, W.D., (1989). The Entrepreneurship Paradigm^): A Philosophical Look at Its Research Methodologies. Entrepreneurship, Theory and Practice. Vol. 14 no. 1, Fall.

Casson, M. (1982). The Entrepreneur. An Economic
Theory. England, Oxford.

Drucker, P. (1985). Innovation and Entrepreneurship.
London: William Heinemann, Ltd.

Gartner, W.B. (1985). A Conceptual Framework for Describing the Phenomenon of New Venture Creation. Academy og Management Review, Vol 10 No 4 fB5.

Gartner, W.8., (1989 a). »Who Is an Entrepreneur«?
Is the Wrong Question. Entrepreneurship, Theory
and Practice. Vol. 13, no. 4, Summer.

Gartner, W.8., (1989 b). Some Suggestions for Research on Entrepreneurial Traits and Characteristics. Entrepreneurship, Theory and Practice. Vol. 14, no. 1, Fall.

Gasse, Y, (1982). Elaborations on the Psychology of the Entrepreneur, In: Kent & Sexton & Vesper (eds.), Encyclopedia of Entrepreneurship. Englewood Cliffs: Prentice-Hall.

Herbert, R.F. & Link, A.N. (1988). The Entrepreneur
- Mainstream, Views 8c Radical Critiques
(2nd. ed.) New York: Praeger.

Hornaday, J.A. & Aboud, J. (1975). Characteristics of Successful Entrepreneurs. In: Baumback & Mancuso (eds.). Entrepreneurship and Venture Management. Englewood Cliffs: Prentice-Hall.

Håkansson, H., (1982). An Interaction Approach. In
Håkansson, H. (edt.). International Marketing and
Purchasing of Industrial Goods. John Wiley & Sons.

Johanisson 8., (1988). Business Formation - a Network
Approach. Scandinavian Journal of Management,
4 p. 83-99.

Johnson, 8.R., (1990). Toward a Multidimensional Model of Entrepreneurship: The Case of Achievement Motivation and the Entrepreneur. Entrepreneurship, Theory and Practice. Spring.

Kent, C.A., (1984 b). The Environment of Entrepreneurship.
Toronto: Lexington Books.

Kent, C.A.,(1984 a). The Rediscovery of the Entrepreneur. In: Kent, C.A. (eds.): The Environment for Entrepreneurship. Lexington Books, Massachusetts, Toronto Canada.

Kent & Sexton & Vesper (eds.) (1982). Encyclopedia
of Entrepreneurship. Englewood Cliffs: Prentice-
Hall.

Kjeldsen, J., (1991). Bidrag til udvikling af en egentlig
entrepreneurteori. Skriftserie, Særtryk. Handelshøjskolen
i Århus.

Kirzner, I.M. (1973). Competition and Entrepreneurship.
Chicago: University of Chicago Press.

Kirzner, I.M. (1982). The Theory of Entrepreneurship in Economic Growth. In: Kent 8c Sexton & Vesper (eds). Encyclopedia of Entrepreneurship. Englewood Cliffs: Prentice-Hall.

MacMillan, J.C. (1987). New Business Development:
A Challenge for Transformational Leadership. Human
Resource Management, No 4, Win fB7.

Maidique, M.A. (1987). Entrepreneurs, Champions and Technological Innovation. In: Roberts, E.B. edt., Generating Technological Innovation. Oxford University Press, New York.

McCelland, D.N. (1965). Achievement and Entrepreneurship.
Journal of Personality and Social Psychology,
Vol 1 No 4 f65.

McCelland, D. & Winter, D. (1969). Motivating Economic
Achivement. New York: Free Press.

Mintzberg, H. (1983). Structure in Fives, Designing
Effektive Organizations. New Jersey.

Porter, M.E., (1981). The Contributions of Industrial
Organization To Strategic Management. Academy
of Management Review, vol 6. nr 4.

Quinn, J.8., (1987). Technological Innovation, Entrepreneurship, and Strategy. In: Roberts, E.B. edt., Generating Technological Innovation. Oxford University Press, New York.

Ronen, J. (1983). Entrepreneurship. USA: Lexington

Schumpeter, J.A. (1934). The Theory of Economic
Development. Cambridge Mass.: Harvard University

Shapero, A. (1975). The Displaced, Uncomfortable
Entrepreneur. Psychology Today. Nov. f75.

Smith. K.G. et. al., (1989). Selecting Methodologies for Entrepreneurial Research: Trade-offs and Guideliness. Entrepreneurship, Theory and Practice. Vol. 14 no. 1 Fall.

Stevenson, H.H. & Gumpert, D.E., (1985). The Heart
of Entrepreneurship. Harvard Business Review,
March-April.

Stevensson, H.H. 8c Jarillo, C, (1990). A Paradigme of Entrepreneurship: Entrepreneurial Management. In: Guth W.D. & Ginsberg, A. (eds.), Corporate Entrepreneurship. Strategic Management Journal, Speciel Issue, Vol 11. Summer.

VanderWerf PA. & Brusch C.G., (1989). Achieving
Empirical Progress in an Undefined Field. Entrepreneurship,
Theory and Practice. Winter.

Vesper, K.H., (1982). Introduction and Summary of Intrepreneurship Research. In: Kent 8c Sexton 8c Vesper (eds.) Encyclopedia of Entrepreneurship. Englewood Cliffs: Prentice Hall.

Williamson, 0.E., (1979). Transaction-cost Economics.
The Governance of Contractual Regulations.
The Journal of Law and Economi.