Resumé

Det har indtil for nyligt ikke været statistisk muligt at belyse den reelle tilgang af nye virksomheder i Danmark. Artiklen præsenterer et nyudviklet statistisk materiale, der kan belyse den reelle tilgang af iværksættere. Dette materiale har resulteret i en frasortering af omkring 60% af den i den løbende momsstatistik registrerede nytilgang. Artiklen beskriver ved hjælp af dette materiale sider af de regionale industrielle iværksættermiljøer i Danmark, herunder regionale og branchemæssige forskelle, i perioden 1985-1989. Artiklens mest centrale konklusioner erfar det første, at der kan registreres et betydeligt fald i det absolutte antal af årlige etableringer af nye fremstillingsvirksomheder fra midten til slutningen af 1980'erne, fra omkring 2.000 til ca. 1.400 nye fremstillingsvirksomheder årligt. For det andet kan det nævnes, at højteknologiske iværksættere primært etablerer sig i de dele af hovedstadsområdet, der ellers er karakteriseret ved et generelt svagt ivcerksættermiljø og en svag industriel dynamik. De industrielle vækstregioner i Jylland er præget af lav- og mellemteknologiske iværksættere, der imidlertid fremviser en gennemsnitlig omsætning på et væsentligt højere niveau end virksomhederne østfor Storebælt.

1. Indledning

På kort og mellemlangt sigt vil regioners erhvervsmæssige vækst og beskæftigelsesudvikling oftest være stærkt domineret af det eksisterende erhvervsliv, og bidraget fra nyetablerede virksomheder vil som regel være marginalt. Karakteren af og dynamikken i det regionale iværksættermiljø kan imidlertid give vigtige pejlinger på en regions langsigtede erhvervsmæssige fornyelsesdynamik og vækstperspektiver.

Disse perspektiver kan let overses ved alene at fokusere på den eksisterende bestand af virksomheder. Således er der ikke nødvendigvis parallelitet i udviklingstendenserne i iværksættermiljøet og det eksisterende erhvervsliv. De faktorer, der i en given periode bidrager til at stimulere udviklingen i eksisterende virksomheder, bidrager således ikke nødvendigvis til også at stimulere iværksætterdynamikken. Ja, der kan i visse tilfælde ligefrem være en negativ sammenhæng mellem den generelle industriellej§"hvervsdynamik og iværksætterdynamikken. Det afhænger bl.a. af karakteren af de eksisterende virksomheder og deres rolle i regionens erhvervsmiljø.

Eksempelvis kan kraftig vækst i store virksomhederhæmme iværksætterdynamikken - primært af to grunde (jf. fx Lloyd & Mason, 1984). For det første kan virksomhederne have en så dominerende position på det lokalearbejdsmarked og betale sådanne lønninger,at det er vanskeligt at mobilisere arbejdskrafttil nye, usikre virksomheder, der vanskeligt kan konkurrere på lønniveau og jobtryghed. For det andet kan de eksisterende virksomheder være masseproduktionsorienterededatterselskaber domineret af ikke-faglærtarbejdskraft, der i mindre grad end faglærtog højereuddannet arbejdskraft er disponeretfor at starte egen virksomhed. Man kan også se eksempler på den modsatte sammenhæng:At tilbagegang i eller lukning af store virksomheder kan virke befordrende på iværksætterdynamikken (jf. fx Christensen 1988,1989). Det kan være tilfældet, såfremt en

stor del af den arbejdskraft, der rammes af den negative udvikling, besidder »entreprenellekvalifikationer« og/eller er kvalificeret pa omrader med lave »entry barriers« og med tradition for, at »almindelige mennesker« kan starte egen virksomhed. Det gaelder i udpraegetgrad inden for smede- og maskinmesteromradet(og uden for fremstillingsvirksomhedbl.a. detailhandel og visse serviceerhverv).

Det er sandsynligt, at forskellige regioner i forskellige perioder har mere eller mindre gunstige iværksættermiljøer, der kan aflæses i forskellige etableringsrationer. På den anden side er det også sandsynligt, at der i de fleste større regioner vil være forskellige modsatrettede faktorer, der bidrager til at udjævne forskellene over lidt længere perioder.

Hidtil har det imidlertid ikke været muligt at få pålidelige statistiske informationer om iværksætteraktiviteten i Danmark. Dermed har vi ikke haft mulighed for en gyldig, præcis og nuanceret statistisk beskrivelse af bl.a. de regionale iværksættermiljøer.

Det har bl.a. haft betydning for karakteren af det forsknings- og analysearbejde, der hidtil er gennemført herhjemme. Den mangelfulde statistik har således affødt behov for mere præcis viden om iværksættersituationen, og det er givetvis baggrunden for, at en relativ stor del af det hidtidige analysearbejde på området har til formål at tilvejebringe kvantitativ viden (jf. Jane Wickmann og Niels Henrik Hansen, 1989).

I det følgende skal vi først (afsnit 2) præsentere et nyudviklet statistisk datamateriale, der markerer et stort fremskridt i mulighederne for ved hjælp af Momsstatistikken at registrere tilgangen af reelt nye virksomheder. Dernæst (afsnit 3-5) skal vi ved hjælp af dette materiale beskrive sider af de regionale industrielle iværksættermiljøer i Danmark, herunder vurdere omfanget af de regionale og branchemæssige forskelle i iværksætteraktivitet inden for fremstillingssektoren i perioden 1985-89.

Først med en sådan nøjere statistisk afdækning af de faktiske iværksættermiljøer kan man for alvor begynde at analysere de forskellige erhvervsstrukturelle, arbejdsmarkedsmaessige, demografiske og andre forholds betydning for reproduktion og asndringer i ivaerksaetterdynamikken og dens retning. En sadan mere omfattende analyse ligger det selvsagt uden for rammerne af nasrvaerende artikel at gennemfore, men vi skal i det afsluttende afsnit 6 mere tentativt Soge at isolere de faktorer, der mere generelt ma antages at spille en kritisk rolle i konstitueringen af det regionale iv£erksaettermilJo.

2. Et nyt datamateriale til

registrering af nye virksomheder Vi har indtil for nylig ikke vidst, hvor mange virksomheder der nyetableres i Danmark år for år. Dette har ikke kun givet problemer i forsknings- og analysesammenhæng, men også fx for politikere og embedsmænd i fastlæggelse, dimensionering og udformning af iværksætterfremmende foranstaltninger.

Den mest relevante statistik, vi hidtil har haft, er den årlige opgørelse i Statistiske Efterretninger over bestand og bevægelser vedrørende momsregistrerede virksomheder (enheder), der eksplicit angiver den årlige bruttotilgang til momsregistret. Men der er alvorlige problemer med at anvende denne statistik som indikator for, hvor mange reelt nye virksomheder, der startes hvert år, idet statistikken konsekvent overvurderer tilgangen af nye virksomheder. Den primære årsag hertil er, at ændringer i en virksomheds ejerforhold, fx overtagelse af enkeltmandsvirksomhed eller omdannelse af personligt ejet virksomhed til selskabsform, som hovedregel vil medføre en nytilmelding til toldvæsenet. Virksomheden vil således indgå i momsstatistikken som en tilgang, selvom der i realiteten er tale om en videreførsel af en eksisterende virksomhed.

Disse problemer udgør baggrunden for, at Danmarks Statistik på foranledning af Iværksætter - og Produktidéudvalget har gennemførtet projekt, hvis hovedformål har været at udvikle en metode, der muliggør frasortering

af alle de enheder, der ikke reelt er nye virksomheder(Danmarks Statistik og Teknologirådet,1990). Projektet er gennemført af Peter Bøegh Nielsen, Danmarks Statistik i samarbejdemed en arbejdsgruppe bestående af Jens Frøslev Christensen fra Handelshøjskoleni København samt Jane Wickmann fra Dansk Teknologisk Institut.

Det centrale element i metoden er anvendelsen af virksomhedernes afmeldingsblanketter til toldvæsenet. En virksomhed, der afmeldes i momsregistret, skal i tilfælde af, at virksomheden føres videre (af ny ejer), angive den ny ejer på afmeldingsblanketten. Ved at matche disse oplysninger op imod de nytilmeldte virksomheder, er det muligt - via yderligere samkøringer af oplysninger i det erhvervsstatistiske register i Danmarks Statistik - at frasortere overtagelser og omdannelser.

I den statistiske bearbejdning er reel nytilgang defineret som tilgang af virksomheder, som ikke tidligere har været drevet af anden ejer, i anden ejerform, under andet firma eller af personlig indehaver, der allerede er registreret for momspligtig aktivitet.

Denne definition har medført, at udover videreførsler er følgende typer af nyregistreringer blevet frasorteret: genstart af virksomheder, konkurs- og dødsboer, administrative registreringer (del- og fællesregistreringer af virksomheder hos toldvæsenet), offentlige enheder, enheder, hvor indehaveren allerede er momsregistreret, samt endelig virksomheder, som i de fire første på hinanden følgende kvartaler ikke har udvist nogen økonomisk aktivitet (»skuffeselskaber«).

Udviklingen af dette nye datamateriale, der indtil videre omhandler perioden 1985-89, har resulteret i en frasortering af ikke mindre end ca. 60 pct. af den i den løbende momsstatistik registrerede nytilgang.

Af undersøgelsen fremgår det, at der årligt etableres 15-18.000 nye virksomheder inden for byerhvervene (dvs. alle erhverv excl. landbrug, fiskeri m.v.), hvilket er en etableringsandel på 4-6 pct. af den samlede bestand af momsregistrerede virksomheder. Denne andel delville være større, såfremt totalbestanden havde været renset for »ikke-reelle« enheder, bl.a. administrative registreringer, hvilket ikke har kunnet lade sig gøre inden for projektets rammer. Flest nye virksomheder etableres inden for tjenesteydende erhverv (ca. 40 pct. af alle nyetableringer), efterfulgt af detailhandel (ca. 16 pct.), engroshandel (ca. 13 pct.) og fremstillingsvirksomhed (ca. 11 pct). (Industriog Handelsstyrelsen 1991).

3. Regionale forskelle i tilgangen af nye fremstillingsvirksomheder

Inden for fremstillingssektoren kan vi helt genereltregistrere et absolut fald i den årlige etablering af nye virksomheder fra omkring 2000 nye virksomheder i henholdsvis 1985 og 1986 til 13-1400 i henholdsvis 1988 og 1989. Den procentuelle andel af nye virksomheder i forhold til den eksisterende bestand af virksomheder(i det følgende betegnet »etableringsandel«)er på landsplan faldet fra ca. 5 pct. i 1985 til under 4 pct. i 1988 og 1989. I

gennemsnit for hele perioden 1985-89 lå andelenpå 4,4 pct. Den faldende tendens kan i større eller mindre grad registreres i alle landetsregioner (alle amterne plus Københavns og Frederiksberg kommune).

Den gennemsnitlige andel af nye virksomheder for hele perioden varierer noget fra region til region (jf. tabel 1): Størst er den i Frederiksborg, Roskilde og Århus amt (godt 5 pct.) og mindst er den i Københavns amt, Københavns og Frederiksberg kommune og Sønderjyllands amt (ca. 4 pct.).

Det kan næppe undre, at Københavnsområdet har en relativ svag iværksætterdynamik; men det forekommer paradoksalt, at de i industriel henseende ellers så dynamiske jyske områder i dette materiale fremtræder relativt mindre dynamisk (med undtagelse af Århus og Nordjyllands amt). Bemærkelsesværdigt er det også, at der i hovedstadsområdets nordlige og vestlige periferi (Frederiksborg og Roskilde amt og i nogen grad også Vestsjællands amt) findes en relativt stor industriel iværksætteraktivitet. Forskellene i regionernes etableringsandele er dog ikke af en størrelse, relse,der begrunder markante konklusioner om »gode« og »dårlige« industrielle iværksættermiljøer.

Dette billede af iværksætterdynamikken ændrer sig imidlertid væsentligt, hvis omsætningsstørrelsen for de første fire kvartaler af virksomhedens levetid inddrages (jf. tabel 2). Den største gennemsnitlige omsætning pr. nystartet virksomhed findes i Ringkøbing, Nordjyllands og Vejle amt med en gennemsnitlig omsætning på mellem 1 og 1,5 mio. kr., medens samtlige amter øst for Storebælt (med undtagelse af Bornholm) ligger under landsgennemsnittet på ca. 800.000 kr. Specielt Frederiksborg og Roskilde amt fremviser en meget lille gennemsnitlig omsætning. Om specielt Ringkøbing og Vejle amt kan vi konkludere, at selv om der relativt etableres lidt færre nye virksomheder her end i de fleste andre amter, tenderer disse virksomheder til gengæld mod fra starten at have en større omsætning. Omvendt gælder det for Frederiksborg og Roskilde amt, at etableringsandelen er relativt høj, hvorimod de nye virksomheder i gennemsnit er relativt meget små. København fFrederiksberg ligger meget lavt placeret såvel med hensyn til etableringsandel som omsætningsgennemsnit for nye virksomheder, hvorimod Nordjyllands amt ligger højt både med hensyn til etableringsandel og omsætningsgennemsnit.

Det skal i øvrigt nævnes, at Ringkøbing amt er det amt, hvor der i forhold til befolkningstallet (i alderen 25-59 år) er etableret flest nye virksomheder i den betragtede 5-årsperiode. Århus amt ligger næsthøjst, medens omvendt især Københavns og Sønderjyllands amt ligger

Etableringsandelen varierer betydeligt mere mellem brancherne end mellem regionerne,ligesom andelen inden for hver branchegruppevarierer en del over tid (jf. tabel 3). Mindst er andelen inden for nærings- og nydelsesmiddelområdetog jern- og metalværkerog støberier, hvor storskalaproduktion typiskgør sig gældende, og kapitalkravene ved etablering er store. Størst er den inden for tekstil- og beklædningsindustri, anden industriog

striogjern- og metalindustri. For stort set alle branchegrupperne pa dette niveau har der vaeret faldende ivaerksaetteraktivitet i perioden,mest markant ses nedgangen inden for tekstil- og beklaedningsindustrien.

4. Branchemæssige monstre i de regionale iværksættermiljøer

Vi skal her pa et overordnet plan beskrive den branchemaessige struktur i de regionale ivaerks3sttermiljoer. Til det formal har vi for hver enkelt region/branchegruppe (pa 2-cifferniveau) beregnet en saerlig etableringsratio, der for perioden 1985-89 som gennemsnit angiver forholdet mellem hver regions andel af det totale antal nye virksomheder i hele landet i en enkelt branchegruppe, og regionens samlede andel for hele fremstillingssektoren (jf. tabel 4). En ratio storre end 1 betyder saledes, at den pagaeldende branchegruppe i en given region markerer sig staerkere etableringsmaessigt i forhold til hele landet end regionens samlede fremstillingssektor.

Enkelte markante traek skal her fremhaeves:

* K.obenhavns og Frederiksberg kommune har en relativ staerk ivaerksaetteraktivitet knyttet til papir- og grafisk industri (helt overvejende »anden grafisk industri«, der isaer omfatter forlagsvirksomhed), medens

bl.a. trae- og og mobelindustri og jern- og
metalindustri gor sig svagt gaeldende.

* Frederiksborg amt har relativ staerk
ivaerksaetteraktivitet inden for kemisk industri,
herunder specielt plastindustri.

* Sonderjyllands amt har forholdsvis staerke positioner forst og fremmest inden for plastindustri, men ogsa inden for sten-, ler- og glasindustri og trae- og mobelindustri.

* Ringkobing amt har markant overgennemsnitlige etableringsratioer inden for tekstil- og beklaedningsindustri og trae- og mobelindustri.

* Naerings- og nydelsesmiddelindustri og
trae- og mobelindustri er saerligt etableringsorienterede
i Viborg amt.

* Nordjyllands amt er det mest homogene
amt med meget sma branchemaessige udsving
i etableringsratio.

Hvad angar Kobenhavn og Frederiksberg kommune, kan vi konkludere, at ivaerksaetterniveauetinden for fremstillingssektoren er relativt lavt og kun inden for det grafiske omrade,er der en relativ staerk etableringsdynamik.1/3 af alle nyetableringer i K.obenhavn m.v. i perioden 1985-89 fandt sted inden for papir- og grafisk industri, medens det samme kun var tilfaeldet for 17 pet. af nyetableringernei landet som helhed. Ser vi saledes bort

fra papir- og grafisk industri bliver billedet af København m.v. som et svagt iværksætterområdeyderligere forstærket. Det samme - om end i mindre omfang - gør sig gældende i Københavns amt. Københavnsområdet (Københavnog Frederiksberg kommune og Københavnsamt) tegner sig for hele perioden 1985-89 for ikke mindre end 31 pct. af alle landets nyetableringer inden for papir- og grafisk industri mod 19 pct. for fremstillingssektoreni

De meget høje etableringsratioer inden for Ringkøbing amts tekstil- og beklædningsindustri og træ- og møbelindustri afspejler meget stærke industrielle traditioner og som følge heraf en stor arbejdsstyrke specialiseret mod disse områder.

Således tegner tekstil- og beklædningsindustrien sig for ikke mindre end 39 pct. og træ- møbelindustrien sig for 17 pct. af alle amtets industrivirksomheder (med 6 beskæftigede eller derover), i alt 56 pct. På landsplan udgør de to brancheområder kun 20 pct.

Ingen andre steder har tekstil- og beklædningsindustrien tilnærmelsesvis så stærk en placering som i Ringkøbing amt. Træ- og møbelindustrien er også meget stærkt repræsenteret i især Viborg og Ribe amt (hhv. 26 og 17 pct. af industrivirksomhederne), og her ses også positive etableringsratioer (hhv. 1,4 og 1,1), ligesom Ribe amts »nabo«, Sønderjyllands amt har høj etableringsratio (1,4) inden for træ- og møbelindustrien.

Nærings- og nydelsesmiddelområdet spilleren fremtrædende rolle i dansk industri- og eksportstruktur, men er samtidig det brancheområdeoverhovedet (på 2-cifferniveau), der i anden halvdel af 1980'erne har haft den laveste etableringsandel. Etableringsmæssigt er området svagt placeret øst for Storebælt og på Fyn (etableringsratioer på under 1 bortset fra Vestsjællands amt) og stærkere placeret i Jylland (ratioer på 1 eller derover i alle amter bortset fra Ringkøbing amt), især i Viborg amt (1,6). Også her gælder det, at regioner med relativt stærke industritraditioner på

området også har relativt høje etableringsratioer.Det er således de samme 8 amter, der på én gang har de højeste andele af industrivirksomhederneog de højeste etableringsratioer inden for nærings- og nydelsesmiddelindustri,om end rækkefølgen i rangordenen ikke er identisk.

Jern- og metalindustrien er et stort og særdeles uhomogent brancheområde, der som helhed har en relativt stor etableringsandel (kun overgået af tekstil- og beklædningsindustri og anden industri). Blandt egentlige industrivirksomheder har andelen af jern- og metalvirksomheder været stigende fra 35 pct. i 1985 til 38 pct. i 1989.1 de fleste regioner ligger etableringsratioen på omkring 1 med København fFrederiksberg (0,6) og Frederiksborg amt (1,2) som yderpolerne. Der er også her en tendens til positiv sammenhæng mellem jern- og metalindustriens andel af virksomhedspopulationen og etableringsratioen.

Viborg amt er dog en klar undtagelse, idet andelen af industrielle jern- og metalvirksomheder er næstlavest blandt regionerne, medens etableringsratioen hører til i den »høje« ende. Ser vi bort fra Viborg amt, kan vi konstatere, at Frederiksborg, Roskilde, Københavns og Fyns amt har de højeste etableringsratioer på området, og disse amter hører til de 5 største m.h.t. andel industrielle jernog metalvirksomheder i 1989. De 4 laveste etableringsratioer findes i Ribe, Storstrøms, Ringkøbing amt samt København fFrederiksberg, som også er lavest placeret m.h.t. andelen af jern- og metalvirksomheder.

Vi skal i det følgende belyse etableringsmønstre på grundlag af en aggregering af en stor del af alle brancher på 3- eller 5-cifferniveau efter det typiske teknologiindhold i produktionen.

5. Teknologiniveau og regionale etableringsmønstre

I de senere år har det været stadig mere almindeligt i empirisk orienterede erhvervsstrukturanalyser at aggregere brancher efter teknologiindhold i produktion (målt i form af F&U-intensitet). Baggrunden herfor er, at den teknologiske dynamik spiller en meget afgørende rolle for både landes og enkeltbranchers langsigtede økonomiske udvikling og vækstpotentiale (jf. fx Fagerberg, 1988; Dosi & Soete, 1988; OECD, 1987). En lang række undersøgelser viser samstemmende, at F&Uindsatsen varierer positivt med økonomisk vækst på brancheniveau. Hermed ikke være sagt, at F&U-faktoren er den eneste vækstfaktor (eller indikator), men den forekommer os at være tilstrækkelig betydningsfuld til at forsøge en aggregering af brancher i tre teknologigrupper (en høj-, mellem- og lavteknologisk gruppe) og derefter se på den regionale fordeling af nyetableringer inden for disse grupper (og nogle få undergrupper).

Vurderingen af teknologiindholdet og grupperingen baserer sig på OECD-materiale og dermed et internationalt gennemsnit, som for de enkelte brancher kan afvige mere eller mindre fra det national-typiske.

Udgangspunktet er OECD's klassifikation af enkeltvarer ud fra deres F&U-ratio (SOU 1987). Disse enkeltvarer er herefter konverteret til brancher på 5-cifret niveau, der efterfølgende er rangordnet i tre grupper efter teknologiindholdet (Maskeli, 1989). Denne procedure indebærer en betydelig omplacering af 5-cifferbrancherne i forhold til deres normale indplacering på 2- eller 3-cifferniveau. Fx registreres én kemisk branche (medicinalvareindustri) som højteknologisk, medens de fleste andre registreres som mellemteknologiske (fx fremstilling af plastemballage). Især udgør den højteknologiske gruppe 5-cifferbrancher fra en række 2-3-cifferbrancher: Kemisk industri (35), maskinindustri (382), elektroindustri (383) og instrumentindustri m.v. (385). Den mellemteknologiske gruppe omfatter hele den kemiske industri (excl. medicinalvareindustri og mineralolieraffinaderier m.v.), metalværker og -støberier (372), størsteparten af maskinindustrien (382) og transportmiddelindustrien (384) og anden industri (39). Den lavteknologiske gruppe aggregerer i højere grad brancher på 2-3-cifferniveau: nærings- og nydelsesmiddelindu-

stri, tekstil- og beklædningsindustri, træ- og
maskiner til landbrug og til nærings- og nymøbelindustri,
møbelindustri,papir- og grafisk industri,
sten-, ler- og glasindustri samt jern- og metalvareindustri

I nærværende sammenhæng skal anvendes en modificeret udgave af denne 3-delte kategorisering. Blandt de højteknologiske brancher medtages her kun de, der spiller en væsentlig rolle i dansk industri, og som nogenlunde entydigt kan karakteriseres som højteknologiske. Det drejer sig om medicinalvareindustri, fremstilling af telemateriel iøvrigt, elektriske medicinske instrumenter, elektriske måleinstrumenter samt fremstilling af optisk og fotografisk udstyr. I forhold til den ovennævnte kategorisering har vi således ikke medtaget fremstilling af kontormaskiner, vægtfabrikker og ikke-elektriske medicinske instrumenter m.v. og ikke-elektriske måleinstrumenter, da disse i vore øjne ikke tilstrækkeligt entydigt kræver avancerede teknologiske kompetencer i forbindelse med etablering.

Blandt de mellemteknologiske brancher skelner vi mellem følgende underkategorier: Kemisk industri (excl. medicinalvareindustri og plastbrancherne), plastindustri (omfattende 4-5-cifferbrancher) og fremstilling af delsesmiddel - samt kemisk industri. Vi har således ikke ladet hovedparten af den stærkt heterogene maskinindustri indgå i den mellemteknologiske gruppe, men kun den mere markante del af dansk maskinindustri med koblinger til stærke danske efterspørgere.

Blandt de lavteknologiske brancher skal vi her se bort fra papir- og grafisk industri og sten-, ler- og glasindustri. Deres regionale etableringsmønster er særskilt omtalt i forrige afsnit og adskiller sig - specielt for førstnævntes vedkommende - markant fra mønstret i hovedparten af de øvrige såkaldte lavteknologiske brancher. Vi opererer med følgende undergrupper: nærings- og nydelsesmiddel - samt tekstil- og beklædningsindustri, træ- og møbelindustri samt jern- og metalvareindustri.

Vi skal i det følgende gennemgå det regionale
etableringsmønster for hver af grupperne
for sig.

Højteknologisk etablering

I perioden 1985-89 er der absolut set etableret205
højteknologiske virksomheder; flest
virksomheder er etableret i Københavns amt

t 5), Frederiksborg amt (28), Arhus amt (23)
g Kobenhavn/Frederiksberg (22), rnedens
er kun er etableret ganske fa hojteknologicevirksomheder
i Sonderjyllands amt, Ringobingamt,
Ribe amt, Viborg amt og Storromsamt
(jf. tabel 5).
Der er sket et fald i antallet af hojteknoloiskenyetableringer
fra knap 50 om aret i peoden1985-87
til godt 30 om aret i hhv. 1988
g 1989 (jf. tabel 6). Nedgangen synes mest
afaldende inden for omradet elektriske ma'instrumenter.

Ser vi pa de regionale etableringsratioer
abel 7) finder vi Kobenhavns og Frederiksorgamt
helt i front, medens en raekke jyske
mter ligger helt i bund (isasr Sonderjyllands,
ingkobing, Vejle, Viborg og Ribe amt).
landt de jyske amter har Nordjyllands amt
en hojeste ratio (0,9).

Med hensyn til underbrancherne er det lest pafaldende K.obenhavns amts meget aerke position inden for isaer fremstilling af ledicinalvarer, elektriske maleinstrumenter i.v. og elektriske medicinske instrumenter i.v. Naevnes bor det ogsa, at Vestsjaellands mt, der jo ikke ligefrem har et hojteknoloisk image, har hoje etableringsratior inden >r omraderne medicinalvarer og telemateel i ovrigt. Til gengaeld har Vestsjaelland en leget svag position inden for maleinstrulentomradet. I grove traek kan vi skelne mel•m tre storregioner med forskellig placering i.h.t. hojteknologiske etableringer: Hovedstadsomradet Kobenhavns, Frederiksborg og Roskilde amt) plus Vestsjaellands amt har alle ratioer over 1. Storstroms og Fyns amt har ratioer pa ornkring 1. De fleste jyske amter har ratioer klart under 1 (undtagelserne er Arhus og Nordjyllands amt med ratioer pa knap 1).

Mellemteknologisk etablering

I alt har vi i perioden registreret 443 mellemteknologiske nyetableringer. Århus, Nordjylland, Frederiksborg, Fyns og Vejle amt har absolut set flest mellemteknologiske nyetableringer i perioden (jf. tabel 5). Med undtagelse af året 1986 har antallet af nyetablerede mellemteknologiske virksomheder årligt ligget nogenlunde konstant, og der kan således ikke som for de højteknologiske etableringers vedkommende konstateres en mere systematisk faldende tendens (jf. tabel 6).

Variansen i regionernes etableringsratioer er betydelig mindre end på det højteknologiske område, hvilket vidner om, at de regionale forudsætninger for højteknologiske etableringer er mere restriktive end for mellemteknologiske (og i øvrigt lavteknologiske) etableringer. De højeste ratioer findes i Ribe (1,7), Vejle (1,3), Viborg (1,3), Frederiksborg og Vestsjællands amt (begge 1,2) (jf. tabel 7).

På plastområdet kan vi konstatere særligt gunstige iværksættermiljøer i Sønderjyllands, Frederiksborg og Ribe amt. M.h.t. maskiner til det landbrugsindustrielle kompleks (plus kemisk industri), har Viborg, Ribe, Ringkøbing og Fyns amt klare frontpositioner - alle regioner rummer både betydelige landbrugs f gartnerisektorer og nærings- og nydelsesmiddelindustrier.

Lavteknologisk etablering

Selvom den her anvendte gruppering ikke omfatter alle brancher i fremstillingssektoren, er det dog tydeligt, at lavteknologiske etableringer(i alt godt 3.000 i hele perioden) forekommerlangt hyppigere end mellemteknologiskeog især højteknologiske etableringer.

Det største antal lavteknologiske etableringer
finder vi i Århus, Ringkøbing og Nordjyllands
amt (jf. tabel 5).

Der er sket et fald i det årlige antal nyetableringer fra 7-800 i 1985 og 1986 til omkring 500 i 1988 og 1989 (jf. tabel 6). Størst tilbagegang ses inden for gruppen omfattende nærings - og nydelsesmiddel samt tekstil- og beklædningsindustri.

Der er kun meget lille spredning i regionernes etableringsratioer for lavteknologiske brancher (jf. tabel 7). Lavest er den i Københavns amt (0,7) og højest i Ringkøbing amt (1,6). Hovedstadsområdets kommuner og amter har alle ratioer på 0,7-0,8, hvilket er lavere end alle andre regioner, medens alle jyske amter har ratioer på 1 eller derover.

6. Konklusion og perspektivering

I de foregående afsnit har vi belyst den konkrete tilgang af nye virksomheder inden for fremstillingsvirksomhed og afdækket regionale mønstre ved hjælp af nyudviklet datamateriale fra momsstatistikken. Hovedresultaterne skal kort opsummeres i følgende punkter:

* Der kan registreres et markant fald i det absolutte antal årlige etableringer af nye fremstillingsvirksomheder fra 1985 fB6 til 1988 fB9. Tilsvarende er der sket et fald i

den procentvise andel af nye virksomheder
i forhold til hele bestanden af virksomheder.

* Den gennemsnitlige andel af nye virksomheder varierer noget mellem amterne (storst i Frederiksborg, Roskilde og Arhus amt og lavest i K.obenhavns amt, K.obenhavn/Frederiksberg, Sonderjyllands og Ringkobing amt).

* Den gennemsnitlige omsaetning i nyetablerede virksomheder ligger klart hojere i amterne vest for Storebaelt end i amterne ost for. Ringkobing og Vejle arnter har relativt lave etableringsandele, men relativt hoj gennemsnitlig omsaetning blandt ivaerksaettervirksomhederne. Omvendt forholder det sig med Frederiksborg og Roskilde amt; her er etableringsandelene hoje, medens den gennemsnitlige omsaetning er meget lav. Nordjyllands amt har bade en relativt hoj etableringsandel og en h.oj gennemsnitlig omsaetning, hvorimod Kobenhavn/Frederiksberg har bade en lav etableringsandel og en lav gennemsnitlig

* Etableringsandelen varierer langt mere mellem branchegrupper end mellem regioner. Mindst er andelen inden for naerings - og nydelsesmiddelindustri og jernog metalvaerker og stoberier, hvor storskalaforhold er udbredte. Storst er den inden for tekstil- og beklaedningsindustri, anden

industri og jern- og metalindustri.

* Der er store forskelle i de regionale iværksættermiljøers branchemæssige sammensætning og tyngde. Disse forskelle afspejler i vid udstrækning generelle regionale forskelle i industristruktur. Eksempelvis kan nævnes, at København/Frederiksberg har en relativt stærk iværksætteraktivitet knyttet til det grafiske område (især forlagsvirksomhed m.v.); i Sønderjyllands og Frederiksborg amt kan især fremhæves plastindustri, i Ringkøbing amt tekstil- og beklædningsindustri og træ- og møbelindustri og i Viborg amt næringsog

* Opdeles brancherne efter relativt teknologiindhold (F&U-ratio), finder vi følgende: Højteknologiske etableringer forekommer både absolut og relativt set hyppigere i Københavns amt og Frederiksborg amt end i specielt en række jyske amter (med Sønderjyllands og Ringkøbing amt i bunden). Både mellem- og lavteknologiske etableringer forekommer gennemgående hyppigere vest for fremfor øst for Storebælt.

Specielt sidstnævnte resultater er bemærkelsesværdige. Højteknologiske iværksættere er især koncentreret i dele af hovedstadsområdet, som i øvrigt (med undtagelse af Frederiksborg amt) er præget af et generelt svagt iværksættermiljø og en svag industriel dynamik. Derimod er 1970'ernes og 80'ernes industrielle vækstregioner i Jylland præget af en lav- og mellemteknologisk iværksætterdynamik, der til gengæld omsætningsmæssigt ligger på et højt niveau (jf. også Breum, 1991).

Inden for rammerne af denne artikel skal vi ikke forsøge nærmere at forklare disse mønstre. Datamaterialet muliggør i dag ikke nærmere analyser af de arbejdsmarkedsmæssige implikationer af nyetableringer. Til dette formål kan vi henvise til den ligeledes helt nyudviklede database fra Danmarks Statistik (1991), IDA-databasen (Integreret Database for Arbejdsmarkedsforskning). Denne muliggør bl.a. analyser af nye virksomheders beskæftigelse og kvalifikationsstruktur og af iværksætternes baggrund (uddannelse, tidligere beskæftigelse etc.).

Med henblik på videre forskning på området skal vi nedenfor kort omtale en række faktorer i det regionale erhvervsmiljø, der i særlig grad er relevante for forståelsen af iværksættermiljøet. Vi kan skelne mellem erhvervsstrukturelle faktorer og arbejdsmarkedsforhold. Iværksætterrelevante karakteristika ved den regionale erhvervsstruktur er følgende:

* Den relative betydning af små/mindre
versus meget store virksomheder.

* De industrielle traditioner inden for brancher,
hvor der er tradition for og gunstige
muligheder for opstart af egen virksomhed.

* Eventuelle store virksomheders kvalifikationsstruktur. Udviklingsorienterede virksomheder med mange ingeniører, mellemteknikere og faglærte arbejdere kan begunstige det regionale iværksættermiljø, idet virksomheden kvalificerer medarbejdere, der enten selv kan være disponerede til spinoff opstart eller være attraktive som medarbejdere i andre iværksættervirksomheder. Omvendt kan masseproducerende, store virksomheder virke blokerende for iværksættermiljøet.

* Tilstedeværelsen af et alsidigt udvalg af (oftest små) »gode« underleverandørvirksomheder, maskinværksteder, galvaniserings - og lakeringsvirksomheder, træbearbejdende virksomheder, elektroniske montagevirksomheder m.v. er befordrende for iværksætterklimaet, idet de kan fungere som vigtige sparringspartnere for opfindere/opstartere helt uden eller med utilstrækkeligt produktionsudstyr (og ikke mindst erfaring herom).

* Omfang og art af lokale/regionale tilbud
af serviceydelser på erhvervsfremmeområdet
(jf. Teknologirådet, 1990).

Med hensyn til arbejdsmarkedet er ivaerksaetterrelevante
karakteristika knyttet til:

* Arbejdsstyrkens kons- og alderssammensastning
(ivaerksaettere er isaer maend i al-

deren 30-50 år).

* Arbejdsstyrkens kvalifikationsstruktur (industrielle iværksættere har typisk mindst en mellemuddannelse, jf. Håndværksrådet/Planstyrelsen,

* Arbejdsløshedsniveau.

* Befolkningens sammensætning med hensyn til livsform (en dominans af traditionel lønmodtagerkultur er sjældent disponerende for start af egen virksomhed).

* Demografiske udviklingstræk, fx ndringer
befolkningens størrelse, aldersstruktur

Litteratur

Breum Jens (1991): Industriel fornyelse og industriens regionale udvikling, Rapport nr. 60. Institut for Veje, Trafik og Byplan, Danmarks Tekniske Højskole.

Christensen, Jens Frøslev (1988): Transforming industrial destruction into industrial renewal: The case of Elsinore. Cahiers irep/développement 12, 1988, Roskilde University Centre fGrenoble Social Sciences University.

Christensen, Jens Frøslev (1989): Strukturtræk og beskæftigelsesdynamik i Helsingør-områdets industri. Institut for Erhvervs- og Samfundsforskning, Handelshøjskolen i København.

Danmarks Statistik (1991): IDA - en integreret database for arbejdsmarkedsforskning. Hovedrapport (udarbejdet af Ruth Emerek, Per Vejrup Hansen og Søren Leth-Sørensen), København.

Danmarks Statistik og Teknologirådet (1990): Nye virksomheder. Statistisk belysning af virksomheder etableret i 1985 og 1986, (udarbejdet af Peter Bøegh Nielsen), Dansk Teknologisk Institut, Danmarks Statistik og Teknologirådet, Taastrup.

Dosi, Giovanni & Luc Soete (1988): Technical change and international trade. In: G. Dosi et al. (eds.): Technical Change and Economic Theory. Pinter Publishers, London.

Fagerberg, Jan (1988): Why growth rates differ. In:
G. Dosi et al. (eds.): Technical Change and Economic
Theory. Pinter Publishers, London.

Håndværksrådet fPlanstyrelsen (1983): Ungskoven i
dansk erhvervsliv 1. Iværksættere 1977-80 (udarbejdet
af Jane Wickmann), København.

Industri- og Handelsstyrelsen (1991): Iværksættere i tal 1985-89 (foreløbig titel), (udarbejdet af Iværksætter - og Produktideudvalget af Jens Frøslev Christensen, Peter Bøegh Nielsen og Jane Wickmann), København.

Lloyd, P.E. & CM. Mason (1984): Spatial Variations in New Firm Formation, in the United Kingdom: Comparative Evidence from Merseyside, Greater Manchester and South Hampshire. Regional Studies, Vol 18, 3 June.

Marskell, Peter (1989): Potentielle væksterhverv i Hovedstadsregionen - den industrielle omstilling frem til årtusindskiftet, notat, TTR, Handelshøjskolen,

OECD (1987): Structural Adjustment and Economic
Performance, Paris.

SOU (1987): Langtidsutredningen 1987: 3, bilag 19.
Industriel fornyelse - Bas industri/Hogteknologi,
Statens Industriverk, Stockholm.

Teknologirådet (1990): Regionale flokale initiativer på erhvervsfremmeområdet 1990. (Udarbejdet af Jeff Martinussen, Berit Nielsen og Jane Wickmann, Innovation fDansk Teknologisk Institut).

Wickmann, Jane & Niels Henrik Hansen (1989): Iværksætterpublikationer - bibliografi over danske publikationer om iværksættere og nye virksomheder 1983-89. Kommenteret udgave. Teknologirådets Iværksætter- og Produktideudvalg, Teknologisk Institut, Taastrup.