Hvorfor er Schweiz sa konkurrencedygtig indenfor netop farmaceutisk industri, bankvaesen og praecisions/kvalitetspraeget mekanisk industri?

Hvorfor er Vesttyskland sa konkurrencedygtig
indenfor kemisk industri, traditionel mekanisk
industri og biler?

Hvorfor kan lille Danmark vaere med, nar det
gaelder mejeri- og slagteriprodukter, insulin
og mobler?

Hvorfor tager og bevarer nogle lande og disses industrier og virksomheder forertrojen globalt set i nogle konkrete brancher, men ikke i en rakke andre brancher?

Hvilke er de mest centrale faktorer for konkurrenceevne
pa samfundsniveau, brancheniveau og virksomhedsniveau

Deter nogle af de meget bade aktuelt praktiske og teoretisk fundamentale sporgsmal, som analyseres og vurderes i et omfattende internationalt forskningsprojekt om ledelse, strategi og okonomi pa mikro- og makroniveauerne i 10 lande.

Projektet blev startet op i efteraret 1986 af
Professor Michael Porter fra Harvard Business

Michael Porters bog med hovedkonklusionerne udkommer til august 1989. Derefter faerdiggores en raekke studier af forskellige lande og brancher, herunder Danmark.

10 lande del tager: Danmark, Vesttyskland, Italien,
Japan, Korea, Singapore, Sverige,
Schweiz, England og USA.

Michael Porter har vaeret assisteret af et forskningsteam i hvert land. For Danmarks vedkommende har undertegnede vaeret den direkte forbindelse til Michael Porter og ledet den danske gruppe af forskere sammen med lektor, lic.merc. Kim Moller og lektor, lic.merc. Klaus Moller Hansen, begge fra INT, Handelshojskolen i Kobenhavn.

De danske midtvejsresultater er publiceret i 1988 (se litt. 3), medens den endelige rapport om Danmark forst kan forventes faerdig ultimo

Den foreliggende artikel resumerer en raekke af de midtvejskonklusioner, som ikke er indeholdt i litt. 3, men som gerne ma publiceres inden Michael Porter's bog (litt. 1) udkommer.

Hovedfaserne:

Projektet er opdelt i folgende hovedfaser:

A. Indledende fase med undersøgelser af eksisterendeudenrigshandelsteorier og eksisterendegenerelle udenrigshandelsmønstre i en række forskellige lande.

B. Fase 1: En større statistisk undersøgelse af
de mest konkurrencedygtige industrier og
produktgrupper i de 10 lande.

C. Fase 2: Detaljerede casestudier af udvalgte
industrier og feller produktgrupper i de 10
lande.

D. Fase 3: Analyse og vurdering af de centrale faktorer for konkurrenceevne på samfunds-, branche- og virksomhedsniveau, dels landeundersøgelser på tværs af brancher, dels på brancher på tværs af lande, og dels på brancher over tiden mere generelt set.

Den indledende fase:

Konkurrenceevnen i teori og praksis: Med hensyn til den indledende fase, så illustrerer bogen i litt. 4 et eksempel på en sammenlignende fremstilling af en produktgruppes konkurrenceevne og udvikling over tid i to forskellige lande. Det hedder bl.a. i konklusionen, at lande konkurrerer ikke alene på deres basale faktor udrustning, deres generelle økonomisk-politiske instrumenter og deres generelle erhvervspolitik, men ligeså vigtigt er det, at analysere og vurdere betydningen af den branche- og produktgruppe specifikke faktorudrustning, de generelle økonomiskpolitiske instrumenters og den generelle erhvervspolitiks direkte virkning på udbud og efterspørgsel indenfor den enkelte branche og feller produktgruppe.

Endvidere er det vigtigt, at konstatere, at det er virksomhederne, som er de egentlige udøvere af en nations konkurrenceevne. Derfor er ikke alene disse virksomheders generelle og specifikke rammevilkår, men også deres respons herpå, deres valg af ambitionsniveau, deres strategier og deres ledelses- og organisationspraksis (se litt. 5 til 10) afgørende for konkurrenceevnen og denne må derfor analyseres og vurderes på flere niveauer (samfunds - kontra branche fproduktgruppe kontra

Konkurrenceevneteorierne

Fortsat om den indledende fase, så rummer litt. 2 en række overvejelser over de basale teorier om økonomi og ledelse, som kan bringes til en meningsfuld anvendelse, når det gælder definitionen af et lands konkurrenceevne på forskellige niveauer:

På mikrosiden finder vi umiddelbart Adam Smith, hvis ideer i »The Wealth of Nations« er videreudviklede via Marshall og andre i en rig mikroteori.

På makrosiden finder vi Karl Marx, Lord Keynes
og Milton Friedmann samt Joseph
Schumpeter.

Eksisterende udenrigshandelsteorier bør ses i
sammenhæng med disse klassikere.

Et afgørende spørgsmål synes at være, hvorvidt
deres teorier hviler på en dynamisk eller
statisk opfattelse af konkurrenceevne.

F.eks. lå det Adam Smith og hans samtidige udenrigshandelsteoretikere temmelig fjernt, at konkurrenceevnen kunne udvikles dels via en opgradering af faktorbestanden, jord, kapital og arbejde, dels af en produkt-, serviceog kvalitetsdifferentiering, dels via afsætningsmæssig segmentering ffokusering.

Med andre ord, Portugal ville blive ved med at udbyde vin i større mængder og de ville blive ved med at bytte vin med klæder fra England i det engang givne bytteforhold.

Også Lord Keynes og hans efterkommere blandt embedsmænd, akademikere og politikere har i meget høj grad taget et lands konkurrenceevne og baseret det på dets faktorudrustning som et meget statisk begreb, i bedste

fald troet, at større offentlige budgetter til undervisning og forskning i sig selv kunne skabe bedre konkurrenceevne, men uden at sætte nævneværdige spørgsmål ved programmernes validitet, eller ved den private sektors evne til at oversætte disse generelle faktorinvesteringer i international konkurrenceevne og nettovalutaindtjening.

Debatten om konkurrenceevne bliver entop mangelfuld, dels på grund af mange af de eksisterende teoriers opfattelse af konkurrenceevne som et statisk snarere end et dynamisk begreb, dels på grund af deres partielle fokus enten på mikro- eller makrosiden af økonomien, og dels på grund af deres manglende belysning af samspillet mellem forskellige faktorer for konkurrenceevne på henholdsvis mikro- og makrosiden.

Dermed kan man i teorien lære forholdsvis meget om konkurrenceevne ved at gå tilbage til Joseph Schumpeter's innovationsprægede teorier. Og i praksis kan man lære en hel del ved at studere den meget hurtige udvikling af en række produktgrupper og brancher i Japan efter 2. Verdenskrig og op til vore dage (se litt. 4).

De indledende fasers såvel teoretiske som praktiske studier kan påvise, at der er behov for en revurdering af de centrale faktorer for konkurrenceevne, dels på mikro- og dels på makrosiden og dels med hensyn til disses sammenhæng indenfor og på tværs af enkelte lande og brancher samt over tiden.

De Danske eksporterhvervs fragmenterede struktur:

Med hensyn til fase 1: En større statistisk undersøgelse af de mest konkurrencedygtige industrier og produktgrupper i de 10 lande, så er disse analyser baseret på U.N. statistikken og dens SITC opdelte varekategorier på et 3-cifret kode niveau (kapitel). Disse er forestået af Klaus Møller Hansen, (se litt. 3., kapitel 1).

Dette giver et udmærket indledende billede
af et enkelt lands eksport af forskellige produktgrupper,
duktgrupper,som man så bagefter kan aggregere
på brancheniveau eller videre i de såkaldte
industrielle komplekser.

Figur 1 viser »De mest konkurrencedygtige
danske varer i 1985 målt med andel af industrilandenes

Det fremgår tydeligt af denne opgørelse på de mere bredt definerede produktgrupper, at Danmark er mest konkurrencedygtig indenfor landbrug, fiskeri, og dertil hørende produkter samt på møbler.

Af figur 2 og 3 fremgår at »Det landbrugs- og fiskeriindustrielle kompleks og dets andel af den totale danske eksport udgør ca. 30% i 1985.«

Ser man på de øvrige eksporttal, så fremtræder
der et billede af en meget heterogen og fragmenteret
dansk eksporterhvervsstruktur.

Den rummer mange forskellige produkter og
produktgrupper.

Når man aggregerer disse tal, så ses et meget
overordnet og meget generelt udviklingsmønster,
som er nærmere beskrevet i litt. 3.

Statistik- og måleproblemer:

Umiddelbart kan man dog ikke af disse tal få et egentligt billede af de forskellige konkurrenceevnefaktorer, og man kan heller ikke yde virksomhedernes ledelsesindsats og iværksætternes indsats fuld retfærdighed uden at gå ned på brancheniveau og virksomhedsniveau.

Medens de aggregerede tal og tallene på 3 cifret kapitel synes at indicere, at dansk erhvervsliv er mest konkurrencedygtigt internationalt på det landbrugs- og fiskeriindustrielle kompleks, idet dette udgør 2 f3 af de danske internationalt konkurrencedygtige virksomheder, (defineres som de produktgrupper, der har mere end 1% andel af verdensmarkedet) så ville en nedbrydning af tallene naturligvis vise enkeltvirksomhedernes styrke netop indenfor deres specielle produkter.

Mange danske virksomheder har således opnået op til 40% af verdensmarkedet for netop deres produkter uden at disse andele tæller særligt meget i de aggregerede tal på grund af den danske fragmenterede erhvervsstruktur.

På baggrund heraf ses let, hvordan debatten om dansk konkurrenceevne bliver misvisende og ofte yderst besværlig, når f.eks. en succesrig virksomhedsleder eller en erhvervsorganisation tager udgangspunkt i enkeltvirksomheder og feller enkeltprodukter og embedsmanden, politikeren eller forskeren tager udgangspunkt i de aggregerede tal.

Sammenlignes de danske tal på 3 cifret kapitel med de øvrige 9 landes tal, så fremgår det, at vi i Danmark i lighed med f.eks. Italien har en relativt fragmenteret eksporterhvervsstruktur, hvorimod lande som Japan, Vesttyskland og Korea har en langt mere koncentreret eksporterhvervsstruktur.

For at få et bedre billede af de centrale konkurrenceevnefaktorer er det nødvendigt, at analysere og vurdere en række brancher og f eller produktgrupper nærmere i det enkelte land over en længere periode.

Brancheanalyserne:

Med udgangspunkt i udenrigshandelstallene i 1975 og 1985 blev der for Danmarks vedkommende valgt følgende brancher fproduktgrupper:

1. Mejerier

2. Bioteknologi

3. Landbrugsmaskiner
4. Medicinalindustrien
5. Møbler

6. Elektronik

7. Telekommunikation

8. Miljøudstyr

9. Rådgivende ingeniører

Disse udgør dels et passende repræsentativt spektrum af dansk erhvervsliv og dels har nogle været i vækst, medens andre er stagneret og atter andre oplevet tilbagegang i perioden 1975 til 1985.

For de øvrige lande er gjort tilsvarende valg,
dog således at der er sammenligningsmuligheder
mellem enkeltbrancherne i flere lande.

Alternativt kunne man f.eks. have studeret 10-12 og disses udvikling i alle de 10 lande. Det ville have givet bedre sammenligninger på brancheniveau, men tilsvarende ville man måske så have mistet noget på samfundsniveau.

Disse branchestudier kan for Danmarks vedkommende ikke konkluderes før end udgivelsen af Michael Porters hovedkonklusion i august 1989 fra de mere primære lande i undersøgelsen (USA, Japan, Vesttyskland, England og Korea).

Midtvejsstudierne i litt. 3 er derfor desvaerre ukonkluderede, empiriske studier, som ikke meddeler meget om den dybere set liggende gennemgaende metode i branchestudierne.

Det meste af disse empiriske studier er sogt
opbygget sa ensartet som muligt med folgende
hovedkategorier afdata:

1. Karakteristik af branchen/produktgruppen
og dens eksportperformance.

2. Den historiske udvikling.

3. Konkurrenceevnefaktorerne og disses betydning.

4. Sammenfatning og situationen i dag.

Med henblik pa de videre analyser vil konkurrenceevnefaktorerne blive kategoriseret naermere efter den folgende generelle inddeling:

Konkurrenceevnefaktorer:

1. Individuelle virksomheders strategi, ledelse
og internationalisering.

2. Branchestrukturen og samspillet/konkurrencen
mellem virksomhederne hjemme og

ude samt alliancer og brancheforeningernes
rolle.

3. Faktorbaserede fordele, kvantitet, kvalitet og priser pa jord, kapital og arbejde, infrastruktur, forskning, undervisning, teknologi m.v.

4. Hjemmemarkedets eftersporgsel, kvantitet,
kvalitet og timing i forhold til udlandet.
Forbrugernormer og standarder.

5. Tilsluttede industrier: Som leverandorer, kunder eller overforere af teknologi, samt af arbejdskraft, produktionskapacitet, ledelse og/eller know-how.

6. Regeringens, statens, det offentliges og politikernes
betydning for og bestemmelse af
ramme vilkarene:
Generel okonomisk - politik.
Generel erhvervspolitik.
Branchespecifik erhvervspolitik.
Eksport og importbestemmelser.
Saerlige normer og standarder.
Saerlige offentlige institutioner pa forskning.
Undervisning, teknologi og eksport m.v.
Saerlige stotteordninger samt erhvervsorganisationernes
rolle og samspil med brancheforeningerne
og virksomhederne samlet og enkeltvis.

Deter afgorende at analysere og vurdere dels hvilke faktorer, der har va>ret mest centrale for konkurrenceevnen hen over tiden, dels hvordan de har spillet sammen over tiden med virksomhederne som de egentlige udovere af konkurrenceevnen.

Det vil sige, at man i hver branche skal forsøge at finde ud af, hvilke virksomheder, der har båret konkurrenceevnen, og derefter først beskrive virksomheds interne og så virksomheds eksterne forhold af afgørende betydning for den realiserede eksport.

Dermed kan man komme ind på det interessante samspil mellem faktorer på mikro- og makroniveauet og disses samspil hen over tiden inden for den specifikke branche eller produktgruppe.

Man kan så opsummere per branche fproduktgruppe hen over tiden og dernæst analysere på tværs af brancher indenfor landet og på tværs af lande inden for produktgrupper f brancher.

Alt dette arbejde er nu undervejs, og det vil
være alt for tidligt at komme til entydige konklusioner

Nogle Succesvirksomheder:

Derimod kan vi her gengive hvad det er for eksempler på enkeltvirksomheder, som hen over tiden har båret konkurrenceevnen i en række af de udvalgte brancher i Danmark.

1. Mejeribranchen:

Mejerikontoret: Lurpaksnior
Dansk Ost A.m.b.a.: Fetaost

Danske Sukkerfabrikker: Mejeriteknologi

2. Landbrugsmaskiner:

Dronningborg Maskinfabrik
Tarup Maskinfabrik

Kongskilde Maskinfabrik

3. Bioteknologi:

Novo: Enzymer og gensplejsning
Nordisk Gentofte: Gensplejsning

Chr. Hansens Laboratorium: Ostelobeenzymer

Grindsted Products: Emulgatorer

4. Medicinalindustrien:
Novo: Insulin

Ferrosan: Vitaminer

Løvens Kemiske Fabrik: Antibiotika

5. Elektronikindustrien

Radiometer, Re-Instruments, Briiel 8c Kjær,
Foss Electric, Dantec Elektronik, S & W Medico
Teknik: Forskellige typer af måleudstyr.

6. Telekommunikation:

GN Store Nord, NKT Elektronik, B 8c O, Regnecentralen,
Alcatel, Søren T. Lyngsøe mil..

7. Møbler:

Fritz Hansen, Kevi, Labofa, Magnus Olesen
mil.

Nogle fællestræk i succesvirksomhederne på tværs af brancher:

1. Høj forsknings- og udviklingsindsats i
produkterne og i produktionen.

2. Høj kvalitet og ensartethed i produkterne
og i produktionen.

3. First mover advantage, dvs. virksomhederne
var tidligt ude på de internationale
markeder.

4. Høj volumen i snævert segment, ofte med
op til 40% af verdensmarkedet.

5. En kraftig fokuseret salgs- og marketingsindsats
over en kortere, men meget afgørende
periode.

6. Veluddannede medarbejdere og organisation.

7. Professionel ledelse, som arbejder kontant, målrettet, kreativt og velovervejet, og som udgørden nødvendige ledelseskapacitet til at bevæge produktet, markedet, organisationen, leverandørerne og det offentlige. Dvs. en afgørendeevne til at bedrive drift-, tilpasning,

udvikling, politisk og international ledelse (se
litt. 5-10).

8. Internationalt fokus hos ledelse og medarbejdere. Man er klar over, at hjemmemarkedet er for lille, at der skal satses internationalt, man er parat til at gøre det og man »lever det« i hverdagen.

Nogle foreløbige konklusioner:

1. Nationen konkurerer ikke generelt på sin faktorudrustning, men specifikt på dennes anvendelse på brancher og produktgrupper. 2. Traditionelle definitioner af konkurrenceevne har taget et afgørende udgangspunkt i basisfaktorerne, jord, kapital og arbejde, den økonomiske politik og de offentlige investeringer i infrastruktur.

De nødvendige fremtidige definitioner må herudover lægge vægt på den private sektors branchevise udnyttelse af de offentlige rammevilkår, samt de private investeringer i produkt/proces/markedsudvikling, pacitetog innovation i det hele taget.

3. Konkurrenceevne må ses som et dynamisk
snarere end et statisk begreb, fordi det kan
udvikles eller mistes over tiden.

4. Økonomisk genopretningspolitik er konkurrenceevnepolitik, dvs. hvordan påvirker de økonomisk-politiske rammevilkår virksomhedernes muligheder i de enkelte brancher, hvordan kan den private og den offentlige sektor bedre spille sammen for at fremme innovationen på samfunds-, brancheog

5. Vi må i teorien genopdage Schumpeter og Kondratieff og give dem en positiv vurdering på lige fod med Adam Smith, Lord Keynes og Milton Friedmann.

6. Japans udvikling i efterkrigstiden kan være
det praktiske udgangspunkt, men det skal tillempes
vestlige forhold!

Nogle foreløbige anbefalinger specielt for Danmark:

1. Investere, udvikle og eksportere mere ud fra styrke, dvs. landbrug, sundhed, velfærd, og baseret herpå.

2. Skabe flere specifikke og eksporterbare
fordele ud fra de generelle investeringer i den
offentlige sektor.

3. Løse specifikke flaskehalsproblemer på en række tekniske områder f.eks. EDB-eksperter, tekniske forskere, produktionsingeniører i elektronik osv.

4. Motivere entreprenørship, intraprenørship
og risikopåtagelse mere.

5. Skabe gradvis højere kvalitetsstandarder
på hjemligt forbrug og produkter.

6. Udvikle nye samarbejdsprocesser for den
meget opdelte fragmenterede erhvervsstruktur.

7. Skabe flere drivlokomotiver, der kan
trække denne struktur med i investeringer,
produktion og eksport.

8. Opbygge kritisk masse i international forstand
på udvikling, produktion og afsætning
branche for branche.

9. Provinsialisme og Jantelov skal erstattes af selvtillid, samvirke og internationalt fokus. 10. Behov for en ny dynamik i den private sektor, som værdsættes af samfundet og medierne.

11. Den danske mediehelt/heltinde er en hyggelig, jovial, rar kunstner ej en dynamisk, målrettet international, struktureret erhvervsleder.

12. Højere dansk ambitionsniveau. Fælles visioner om at ville noget ude i verden. Belønne og værdsætte de, der går i spidsen herfor i erhverv, organisationer, politik, medier, forskning og undervisning.

Behov for fortsat intens debat om økonomi og ledelse:

Det ses heraf, at der er behov for en masse debat i mange forskellige fora og medier, organisationer, institutioner, partier, virksomheder og koncerner, såvel som i TV og aviser.

Netop gennem debatterne kan holdninger ændres og med holdningsændringer kommer adfærdsændringer efterhånden som mulighederne herfor opstår i praksis.

At domme efter intensiteten og kvaliteten af de danske debatter isaer i 1988-89, synes vi at vaere positivt pa vej, selvom vores store udlandsgaeld og vores relativt lille private sektor stiller krav om nok nogle nok, ogsa ved at gore naervaerende projekt faerdigt og fa konklusionerne videre formidlet.

Litteraturliste

1. Michael Porter: »The Competitive Advantage
of Nations« Harvard Business School Press, Boston,
1989 (i trykken).

2. Henrik Pade: »Fra Forvaltningsstat til Udviklingssamfund. Brancheledelse og konkurrenceevne som ny central diciplin for erhvervsøkonomi og ledelse i 1990'erne«. Fra ledelseslærens værksted - nogle tanker om ledelse på tærsklen til 90'erne. Redigeret af Jørgen Frode Bakka. Udgivet på foranledning af professor Erik Johnsens 60 års fødselsdag den 16. november 1988. Dafolas Forlag, 1989.

3. Kim Møller og Henrik Pade (red.): »Industriel
succes: Konkurrencefaktorer i 9 danske brancher«.
Samfundslitteratur, København, 1988.

4. Henrik Pade: »Competing Enterprise Systems:
The Case of the U.S. versus Japan in Semiconductors.
Harvard University, Boston, USA 1986.

5. Henrik Pade: »Internationalisering af dansk elektronikindustri: Status, udfordringer og handlingsforslag. Elektronikfabrikantforeningen, København,

6. Henrik Pade: »A new spirit for enterprise, nation
... and politics«. Ledelse og Erhvervsøkonomi
nr. 1, 1989.

7. Louis Printz: »Ledelsesudvikling som international
konkurrenceparameter«. Ledelse og Erhvervsøkonomi,
no. 1, 1987, København.

8. Erik Johnsen: »Introduktion til ledelseslære«.
Nyt Nordisk Forlag, København, 1983.

9. Stig Ree: »Bedre politisk ledelse, en bog om
politisk praksis«. Nyt Nordisk Forlag, København,
1986.

10. Henrik Pade: »Udviklingslinier i strategisk ledelse i 1970'erne med nogle udsigter for 1980'erne«. Erhvervsøkonomisk Tidsskrift no. 1, 1979.

11. Michael Porter: »Competitive Strategy« New
York, The Free Press, 1980.

12. Michael Porter: »Competition in Global Industries«.
Harvard Business School press 1985.

13. Michael Porter: »Competitive Advantage« New
York, The Free press, 1985.