Resumé

Den del af investeringsteorien, der tager sigte på at bestemme den optimale enkeltinvestering blandt flere mulige alternativer, inddrager ikke det aspekt, at en investering giver anledning til skattemæssige afskrivninger. Det illustreres i artiklen, v.h.a. investeringseksempler, hvordan de skattemæssige afskrivninger kan påvirke og ændre investeringers relative fordelagtigbed, bestemt v.h.a. kapitalværdimetoden, den interne rentefods metode og tilbagebetalingsmetoden.

1. Investeringsplanlægning

En virksomheds investeringsplanlaegning foregar ofte pa Here niveauer. Dels et overordnet niveau, hvor investeringsplanla?gningen tager sigte pa at bestemme en samlet optimal investeringsplan for hele virksomheden under hensyntagen til overordnede malsa?tninger dels et partielt niveau, hvor de enkelte investeringsbeslutninger iagttages isoleret og hvor problemet normalt drejer sig om at finde den optimale enkeltinvestering blandt Here mulige alternativer.

2. Partielle investeringer

På det partielle niveau kan en investeringsbeslutnings konsekvenser deles op i to grupper. Dels kvantitative konsekvenser, dvs. konsekvenser som det er muligt at gøre op i økonomiske termer, dels kvalitative konsekvenser, som f.eks. ændring i virksomhedens konkurrencesituation og fleksibilitet samt påvirkning af det samfundsansvar, virksomheden føler der påhviler

Ønsker man at inddrage skattemæssige afskrivninger i investeringsplanlægningen er det klart, at de udelukkende indgår i vurderingen af investeringers kvantitative konsekvenser. Det er derfor nødvendigt at gå ind i en vurdering af disse forhold, for at beskrive de skattemæssige afskrivningers rolle.

3. Kvantitative metoder til afdækning af optimalinvesteringen

Der opereres normalt med følgende 3 metoder i
forbindelse med valg mellem alternative investeringer:

- Kapitalvaerdimetoden

- Den interne rentefods metode
- Tilbagebetalingsmetoden

3.1 Kapitalværdimetoden

Grundideen bag kapitalværdimetoden er et formuemaksimeringsprincip. Metoden kan derfor ofte med fordel anvendes som alternativ til en maksimering af investors ukendte nyttefunktion.

Kapitalværdien beregnes efter formlen

hvor

bt= indbetalinger i periode t

at= udbetalinger i periode t

i= kalkulationsrente

På baggrund af en subjektivt valgt kalkulationsrente, der knytter sig til investors forrentningskrav, vælges den investering blandt de mulige alternativer, der har den største kapitalværdi, under forudsætning af at den er positiv.

3.2 Den interne rentefods metode

Metoden tager sigte på at bestemme den rente,
for hvilken kapitalværdien er nul, dvs. den
rentefod for hvilken ligningen

er opfyldt. Det drejer sig med andre ord om at løse en ligning af n'te grad, hvilket kan betyde, at der til en konkret ligning kan være flere løsninger og dermed flere interne rentefødder. Det er en af årsagerne til, at den interne rentefods metode kaldes investerings teoriens problembarn. Andre årsager er manglende hensyn til investeringens skala, løbetid og varighed.

3.3 Tilbagebetalingsmetoden

Denne metode fortæller investor, indenfor hvilken tidshorisont det investerede beløb tilbagebetales. Den er let at anvende, men forholdsvis unuanceret, fordi den ikke tager hensyn til rentebegrebet og til de betalinger, der falder efter tilbagebetalingsperiodens udløb.

3.4 Samlet vurdering

På baggrund af ovenstående må kapitalværdimetoden siges at være den bedste metode, som surrogat for investors ukendte nyttefunktion, til afdækning af optimalinvesteringen, idet den dog med fordel kan suppleres med de andre metoder, for at se om de peger på samme optimalinvestering.

Spørgsmålet er nu, om investeringen med den største kapitalværdi forbliver optimal, når skattemæssige afskrivninger inddrages i vurderingen.

4. Skattemæssige afskrivninger

Reglerne for skattemæssige afskrivninger er mangfoldige og jeg vil derfor nøjes med at se på afskrivning af driftsmidler. Hovedreglen for at kunne afskrive på et driftsmiddel (f.eks. en maskine) er, at det er leveret til virksomheden for at indgå i driften. Det er derimod ikke en forudsætning, at driftsmidlet er taget i egentlig drift. Der kan maksimalt afskrives op til 30% af den indeksregulerede afskrivningssaldo om året, dog kun op til 25% det første år.

5. Skattemæssige afskrivninger i investeringsplanlægningen

For at illustrere skattemæssige afskrivningers rolle i investeringsplanlægningen, tages der udgangspunkt i 2 eksempler på alternative maskininvesteringer, der opstilles i investeringskalkuler med forventet indtjening, anført i løbende

For de 2 alternativinvesteringer peger de 3 metoder til bestemmelse af optimalinvesteringen entydigt på I j som den mest fordelagtige investering.

For at give det mest overskuelige svar på spørgsmålet om hvorvidt dette forhold påvirkes, når skattemæssige afskrivninger inddrages i beslutningsgrundlaget, opstilles der en oversigt over de enkelte investeringers betalingsstrømme.

Følgende forudsætninger er lagt til grund:

- Afskrivningssaldoen indeksreguleres med
3% om aret.

- Opstar der som folge af maksimal udnyttelse af skattemaessige afskrivninger skattepligtigt underskud, forudsaettes det at underskuddet kan fradrages i indkomst fra anden overskudsgivende aktivitet.

- Investeringerne finansieres med 10-arige
annuitetslan med en rente pa 12% p.a.

- Overskudslikviditet kan lobende forrentes
med 8% p.a.

- Efter 10 ar har investeringsgoderne ingen
scrapvaerdi.

Af betalingsstrømsanalyserne fremgår det, at investeringen I2I₂ ved investeringsperiodens afslutning har givet investor den største akkumulerede likviditet, således at I2 på denne baggrund må foretrækkes fremfor Ij. Samtidig henstår der på afskrivningssaldoen ultimo år 10 et større uafskrevet beløb ved I2 end tilfældet er ved I]. Da denne afskrivningssaldo kan indgå i virksomhedens fremtidige afskrivningsgrundlag, taler dette forhold yderligere til fordel for 12.I₂.

6. Afslutning

Det viste eksempel illustrerer nødvendigheden af at inddrage det skattemæssige afskrivningsaspekt spekti beslutningsgrundlaget for valg mellem alternative investeringer. Specielt hvis der er tale om et særligt kapitalkrævende investeringsal ternativ med beskeden indtjening de første år, tager de traditionelle metoder til valg mellem alternative investeringer ikke højde for det betydelige skattemæssige fradrag, investeringen kan give anledning til i anden skattepligtig

Skattemæssige afskrivninger tilfører således investeringsplanlægningen et nyt aspekt, som investor bør inddrage i sine analyser, for at være sikker på at vælge den optimale investering blandt flere mulige alternativer.

Referencer

Hald, Niels & Hartmann-Olesen, A, Økonomisk styring,
finansierings- og investeringsbeslutninger, Athena, Gentofte

Lynggaard, Peter, Investering og finansiering, Nyt Nordisk
Forlag Arnold Busck, København 1983.

Lynggaard, Peter, Investeringskalkuler. Nyt Nordisk Forlag
Arnold Busck, København 1983.

Møller, Michael & Salojårvi, Liisa, Arbejdspapir 84-2, Sammenhæng mellem skatteforhold og optimal låntagningsVinvesteringspolitik for en investor. Institut for Finansiering, Handelshøjskolen i København.

Pedersen, Frank, Investeringsplanlægning under hensyntagen
til skat og inflation, Samfundslitteratur. Københavr
1983.

Vedde. Svend, Skattemæssige afskrivninger og særlig indkomst
m.v. Skematiske opstillinger og eksempler, Samfundslitteratur.
København 1985.