Resumé

I denne artikel peges på, at kulturbegrebet kan tolkes generelt på to måder: som variabel eller som social konstruktion. Sidstnævnte perspektiv bruges til at diskutere hvordan kulturbegrebet kan berige forståelsen for udvikling og anvendelse af regnskabssystemer i virksomheder.

Indledning

Mangt og meget siges i disse år om kulturbegrebet og dets anvendelse i erhvervsøkonomien (1). Organisationskultur anses ofte for et nyt og unikt perspektiv (2) på, hvad en organisation er. Definitioner er der flere af, men synes generelt at være »... en bestemt måde at se og tolke virkeligheden på,... et slags paradigme for, hvordan verden ser ud« (Bakka, 1986, s 35) (3). Det har noget at gøre med rutiner, normer, myter og traditioner; og måske væsentligst, så udtrykker kulturen sig gennem bløde faktorer såsom de ansattes mål og holdninger snarere end gennem virksomhedens organisationsstruktur og andre hårde forhold. Som det er antydet her glimrer begrebet ved lige dele selvfølgelighed og tvetydighed. Selvfølgelighed, fordi det jo er indlysende at »lugten« er forskellig i forskellige »bagerier«. Og tvetydighed, fordi dets anvendelser og definitioner er mangeartede : skal vi tale om monokultur eller multikultur i en organisation ? Har alle virksomheder en organisationskultur? Er begrebet organisationskultur et værktøj eller en filosofi? Er kultur et »mikro-« eller et »makro begreb«?

Det er måske derfor, at begrebet organisationskultur er blevet en af disse grandes idés, som på en gang fanger forskere, erhvervsfolk og konsulenter. sulenter.Forskerne anvender det som referenceramme for den del af virksomhedsteorierne, der ser organisationer som bløde sociale systemer (f. eks. Brown, 1978, March & Olsen, 1976, Pfeffer, 1981, Weick, 1969). Erhvervsfolk ser det som et kærkomment nyt koncept for strategiudvikling i en periode, hvor »almindelige« teorier om strategisk ledelse ikke er blevet anset for tilstrækkelige som baggrund for udvikling af succesfulde erhvervsvirksomheder (Carlzon, 1985). Konsulenter ser det som produktudvikling. Ikke mindst McKinsey, som i 1970'erne tabte markedsandele til Boston Consulting Group på »strategianalyse« markedet, havde behov for et nyt produkt: resultatet er velkendt, nemlig deres »7-S-Framework« lavet i samarbejde med Pascale & Athos (1981) og Ouchi (1981) ud af hvilket kom »excellence« (Peters & Waterman, 1982).

Også indenfor regnskabsforskningen er der diskussioner af, hvad kulturbegrebet betyder for udvikling og anvendelse af regnskabssystemer (Ansari & Bell, 1985, Berry m.fl., 1984, Flamholtz, 1983, Larsen, 1984). Regnskabsforskningens anvendelse af kulturbegrebet er selvfølgelig inspireret af andre erhvervsøkonomiske discipliner ikke mindst organisationsteorien. Studiet af regnskabssystemer i dette perspektiv er specielt interessant, fordi regnskabssystemer udtrykker mål og værdier, da de jo er udviklet til at støtte beslutningstagen. I det følgende diskuteres og eksemplificeres, hvordan kulturbegrebet kan berige forståelsen for udvikling og anvendelse af regnskabssystemer i virksomheder.

---

*) Cand. mere, M.A. lektor, Institut for Informatik og okonomistyring, HHK. Artiklen modtagct november, 1986.

I artiklen sondres mellem kultur som variabel og kultur som social konstruktion. Med udgangspunkt i sidstnaevnte praesenteres en case om anvendelse af regnskabssystemer i den engelske

To Kulturperspektiver

Smircich (1983) peger pa en vaesentlig made at opdele det vaeld af kulturdefinitioner pa, som eksisterer idag. Enten taler man om kultur som variabel; d.v.s. at en organisation har en kultur. Eller ogsa taler man om kultur som social konstruktion (4); d.v.s. at kultur er et udtryk for, hvad en organisation er. Figur 1 opsummerer nogle vaesentlige konsekvenser af at lave denne distinktion.

For det første er der den grundlæggende sondringmellem kultur som noget en organisation har vs. noget en organisation er. At en organisation har en kultur betyder, at kultur er et middel, som ledelsen kan bruge til koordinering af personers og gruppers handlinger henimod virksomhedens mål. Midlet er f.eks. Managment by Objectives (jvf. Peters & Waterman, 1982), hvorefter den enkeltes og ledelsens mål fastsættes i samarbejde; dette skulle borge for, at konsistente mål forfølges overalt i organisationen. - Kultur som social konstruktion indebærer, at kultur er organisation. D.v.s. at kultur er udtryk for den kontekstualitet (i form af en »fælles« referenceramme til fortolkning af handlinger og tildragelser), som ligger bag personers og gruppers handlen. Konteksttualitet baseres på historiske fænomener, aktørerne har hæftet sig ved. Hvad der er en betydende historisk begivenhed, og hvordan den skal tolkes, afgøres af den enkelte aktør (jvf. Smircich & Morgan, 1982). Det betyder også, at en ledelses forsøg på at implementere kultur i sig selv bliver fortolket kulturelt, hvor aktører forsøger på at forstå, hvad den »virkelige baggrund« bag det ledelsesmæssige tiltag er. Konsekvenserne kunne blive, at resultaterne er helt anderledes, end ledelsen havde tænkt sig.

For det andet repræsenterer de to perspektiver to forskellige videnskabelige hovedspørgsmål: Kultur som variabel realiseres gennem spørgsmalet: malet:hvordan skal man organisere kultur? D.v.s. at problemet er at skabe en effektiv organisation typisk overfor virksomhedens markedsmaessige problemer. - Kultur som social konstruktion er snarere orienteret mod sporgsmalet:

Hvorfor organisere? Hvorfor agerer personer og grupper som de gør overfor hinanden? Mens variabel perspektivet har en eksplicit normativ holdning til kultur, så har social konstuktion perspektivet et diagnostiserende, deskriptivt og forståelsesorienteret sigte.

For det tredie er de to perspektiver forskellige
m.h.t. hvad en organisation er. Under variabel

perspektivet findes en legalistisk definition af, hvad en organisation er. D.v.s. de forhold, som er vigtige for kultur, forefindes i stort omfang indenfor den formelle organisation. Heroverfor star social konstruktion perspektivet, indenfor hvilket formel organisation er utilstraekkeligt. Der laegges snarere vaegt pa organisering som proces og dermed pa alle forhold bade indenfor og udenfor den formelle organisation, som har konsekvenser for udvikling og fortolkning af de begreber, som de involverede parter forklarer deres situation med. Saledes kan man ikke pa forhand antage, at den betydning, personer og grupper tillaegger andre personers og gruppers handlinger, alene skabes indenfor rammerne af den formelle organisation.

For det fjerde er der i de to perspektiver forskelligvcegt pa forandring. Under variabel perspektiveter hensigten at fremme den bedste kultur. »Bedste« betyder her, at personerne i virksomheden skal laere mal, som leder frem mod handlinger, der forbedrer virksomhedens konkurrenceevne. Effektivitetsbegrebet defineresudenfor kulturen og er retninsgivende for, hvad der er bedst for hele virksomheden. Under social konstruktion perspektivet er forandringog definition af organisatorisk effektiviteten del af den kulturelle afklaring og ikke eksterne fortudsaetninger som under variabel perspektivet. Social konstruktion perspektivet laegger op til, at problemet er at finde ud af, hvad forandring og effektivitet egentlig betyderi den konkrete situation. Hermed bliver designprocesseri

signprocesserisig selv del af kulturel, organisatoriskforstaelse. Forandring er derfor ikke et mal eller en losning, men er netop det problem, der skal tages stilling til og forstas.

For det femte er synet på forandringsprocessen forskellig under de to perspektiver. Under variabel perspektivet er der en klar kausal række af beslutninger, som sikrer virksomheden integration og planopfyldelse: virksomhedens om - givelser —*■ strategi —*■ målformulering (d.v.s. for hvert enkelt person og gruppe f.eks. via MBO til at integrere virksomhedens og den enkeltes mål) -*■ straf og belønning af den enkelte (hvis målene under- eller overopfyldes) —»• økonomisk succes. Kultur kan hermed forandres og manipuleres rationelt — Under social konstruktion perspektivet er kulturbegrebet ikke et eksplicit værktøj, fordi socialt liv er en evolverende multidimensional proces snarere end resultatet af simple rsags-virkningssammenhænge. at alle aktører forholder sig til en strategisk implementeringsproces, hvilket i sig selv påvirker udfaldet heraf. Kultur er forankret i historiens inerti og derfor vanskelig at forandre rationelt og styret.

Falgelig, for det sjette, er anvendelse af regnskabssystemer forskellig under de to perspektiver. Under variabel perspektivet er regnskabssystemer (og organisationsstruktur) kulturuafhaengige. De relaterer sig alene til strategi og okonomistruktur. Men disse strukturelle faenomener »klistres« sammen v.h.a. en staerk kultur til en effektiv organisation. — Under social konstruktion perspektivet er regnskabssystemer i sig selv en kulturel artefakt. Bade regnskabsmodel og anvendelse heraf er et resultat af de personers specifikke historiske og sociale udvikling, som findes i den konkrete situation.

De to perspektiver er alt i aft udtryk for to opfattelser af, hvad erhvervsøkonomisk teori er, og hvad den skal bruges til. I variabel perspektivet lægges vægt på, at erhvervsøkonomisk teori skal kunne anvendes direkte som ethvert andet værktøj til løsning af et konkret defineret, praktisk problem. Som sådan forestiller man sig, at det er muligt via en række konkrete beslutninger at ændre den virkelighedsopfattelse, telse,de ansatte i en virksomhed har, i en forudsigelig retning og mod et specificeret resultat. Målt ud fra denne hensigt har kultur-begrebet ikke overbevist som effektivt værktøj. Oftest er der tale om helt generelle anbefalinger, som har meget lidt konkret indhold, udover at man skal gøre brug af problemløsningens faser. D.v.s. begynd med at formulere en filosofi, definer dernæst virksomhedens strategi, klarlæg folks roller, træn og udvikl, definer den enkeltes mål o.s.v. (f.eks. Albert & Silverman, 1984).

Under social konstruktion perspektivet er der intet eksplicit krav om anvendelighed udover - naturligvis -, at enhver viden kan anvendes. Der ligger ikke anbefalinger om, hvordan en given viden skal anvendes, men »blot« at viden i det hele taget er forudsætningen for at kunne foretage intelligente beslutninger. Mens hovedsigtet under variabel perspektivet først og fremmest er at specificere en (primitiv) ndrings og beslutningsmodel, er hovedsigtet i social konstruktion perspektivet at skabe viden om, hvilke dominerende ideer der eksisterer i en organisation samt forklare hvorfor disse ideer udvikles og vedligeholdes som legitime. Hermed skabes forståelse for de grundlæggende principper, som ligger bag menneskers handlen.

Der findes allerede en række fremstillinger af at opfatte kultur som variabel (f.eks. Christensen mil., 1984). I det følgende eksemplificeres derfor kultur som social konstruktion i relation til anvendelse af regnskabssystemer i den engelske

En case: Regnskabssystemer og kultur i den engelske kulmineindustri i 198O'erne.(5)

Den engelske kulmineindustri kan forekomme langt væk fra dansk erhvervsliv; men som case er den spændende, fordi den har en meget stærk kultur. Stærk betyder her, at kulmineindustriensansatte i høj grad identificerer deres egne livsbetingelser med kulmineindustriens ve og vel. Som f.eks. Griffin (1971) og Bodey

(1976) påpeger, har kulminefolk altid været isoleret fra andre grupper i det engelske samfundbåde geografisk og socialt. Geografisk, fordi kulminer typisk ligger langt fra andre bebyggelser;kulminelandsbyen er bygget op omkring selve kulminen. Og socialt, fordi kulminefolkaltid har været anset for at være lavstatusgruppeaf andre samfundsgrupper i England.Derfor identificerer kulminefolk sig i høj grad med deres industri: den er simpelthen ansetfor at være eneste overlevelsesmulighed.

Som virksomhed er kulmineindustrien organiseret som illustreret i figur 2. Hovedkvarteret varetager strategiske opgaver ikke mindst industriens relationer til Energiministeriet. »Area« er en central, geografisk administrativ enhed. Her varetages taktiske administrative og tekniske opgaver; Area er styrende enhed for ca. 10-11 kulminer, som udelukkende beskseftiger sig med produktion af kul. Ca. 1000 mand er ansat i hver kulmine.

Det lyder som en selvfolgelighed, nar minefolk siger, at de er her for at producere kul. Men nar de sa forklarer, at det skal ses som modsaetning til at skabe overskud, giver det mere mening. (We are here to cut coal, -not to find costs«). Dette grundlaeggende princip er meget vigtigt i forstaelsen af, hvordan regnskabssystemet anvendes.

Efter konventionelle driftsokonomiske kriterierer mineindustriens regnskabssystem »primitivt«.Nok er budgettet generelt set baseret pa planer over, hvad der skal produceres i en given periode; men rapporteringssystemet fokusererstort set alene pa arbejdskraftproduktivitet(output pr. skiftehold, lonninger pr. skiftehold,overtidsbetaling), pa produktion snarereend pa salg, og pa, hvor mange folk der arbejderunder jordoverfladen og over jordoverfladen.Der er ingen anerkendelse af sondringenmellem fast variable omkostninger, der er ingen statusopgorelse for en kulmine, der rapporteresikke

porteresikkeom kapitalomkostninger; og der
er »tilfældig« allokering af faste omkostninger
fra »Area« (»overheads«) til kulminerne.

Regnskabsrapportenie far i kulmineindustrien forst og fremmest meningsindhold gennem deres anvendelse pa nwder mellem overordnede og underordnede, hvor der folges op pa mal og resultater (accountability-meetings). Der er et meget udviklet saet afsadanne moder dagligt, ugentligt, manedligt, og kvartalsvist. De daglige moder vedrorer bade opfolgning og allokering af mandetimer til forskellige jobs; mens de ovrige, hvor de manedlige og kvartalsvise er mellem kulmine og »Area«, fortrinsvist harmed planlaegning og opfolgning at gore. Karakteristisk for alle moder er en paternalistisk ledelsesstil udvist af den overordnede, hvor denne pa detaljeret vis intervenerer i den underordnedes job bade med hensyn til problemformulering og med hensyn til formulering af losningsforslag. Disse moder er meget intensive (d.v.s. at den overordnede saetter sig helt pa samtalen f.eks. ved ikke at diskutere men ved at udsporge) og er tilrettelagt pa en sadan made, at produktionshensyn reproduceres som livsnerven for industriens overlevelse. Problemformulering og beslutningstagning baseres pa velkendte og veltestede tekniske produktionsmetoder, der repraesenterer en interesse for operativ effektivitet gennem allokering af maend og materialer. Der forsoges ikke raesonneret i finansiel/okonomisk effektivitet f.eks. ved at argumentere ud fra oplysninger vedrorende de okonomiske konsekvenser af forskellige mulige fremgangsmader.

Dette betyder imidlertid ikke, at regnskabssystemerne ikke bliver anvendt. Pa disse moder er fortolkning af regnskabsdata et fast punkt: men disse bliver anvendt selektivt, hvor den overordnede tager udgangspunkt i et »vilkarligt« tal for at fa den underordnede til at bevise sin evne til rent faktisk at forsta, hvad der sker i minen. F.eks. er det uvist for et mode, om den overordnede nu vil tage udgangspunkt i omkostninger, produktion, produktivitet eller overarbejde. Blandt disse vaelges fra den underordnedes synspunkt, et vilkarligt tal. Men det giver altid anledning til udsporgen. Regnskabsdata skabsdataer en kilde - blandt flere andre - til at skabe gennemsigtighed. Imidlertid er deres rolle i denne sammenhæng i høj grad tvetydig. fordi deres præsentation af virkeligheden viser sig at være i høj grad diskuterbar. Regnskabs data anses ikke for at reflektere, hvad der anses for at være industriens karakter, nemlig en lang tidshorisont.

For det første er, som det blev forklaret af minefolk, infrastruktur i en mine så kompliceret, at investeringer heri ikke bør være afhængig al kortsigtede fluktuationer i marked. Regn skabssystemet udtrykker en økonomistruktur, som ikke anses for velegnet som udgangspunkt for beslutninger fordi den afspejler en margi nalistisk økonomisk ide. Snarere end at tage beslutninger, på økonomisk grund tages ud gangspunkt i den tommelfingerregel, at kul skal produceres, hvis det er til stede. For det an det er et kulmine-system behæftet med store geologiske og tekniske usikkerheder (6). I en kulmine er alle dele af det teknologiske system i høj grad indbyrdes afhængige. Når der opstår fejl i den ene ende af en mine, kan det få konsc kvenser i den anden (f.eks. betyder et brud på et transportbånd i den ene ende af minen, al produktion i en anden sektor sættes i stå); del er stadig usikkert hvad der egentlig producerer fejlen p.g.a. mange mulige fejlkilder (d.v.s. del er ikke klart f.eks. om fejlen »egentlig« blev for årsaget af mekaniske eller elektriske proble mer). Regnskabsdata er i forhold hertil alt for aggregerede og kliniske til at kunne give et en deligt svar på, hvad der egentlig foregår i minen. Men de bliver brugt som løftestang for diskussion af disse forhold ved at blive anvendi selektivt.

Begge disse argumenter om regnskabssystc mers rolle peger pa det paradoks, at regnskaln systemerne gennem deres anvendelse bencegt^ som anvendelige til styringsformdl. D.v.s. ai regnskabsrapporterne nok diskuteres pa disse moder, men man finder igen og igen ud af, ai deres indhold er helt ude af trit med »virkelig heden«. okonomioplysninger benaegtes igen og igen at vaere egnede som grundlag for styring af minen. Ved at traekke selektivt pa regnskabsoplysninger kan man kommc til at disku

ere teknisk, hvad der sker i minen og saledes pege vigtigheden af teknisk snarere end af conomisk viden. Som papeget ferhen er enne diskussion ikke blot problemlasning en i hoj grad et middel til uddannelse og soalisering, fordi den underordnede derved laer, hvad er korrekte problemer og lasninger . ledelsesmaessige spergsmal i denne induri. D.v.s. anvendelse af regnskabssystemer er :keen tekniskplanlcegningsprocedure, menetsoalt fcenomen hvor regnskabssystemer anvendes m ressource i skabelsen afden specielle ledelsesosofi, som eksisterer i mineindnstrien. Saledes produceres den etablerede kultur gennem verordnedes dybtgaende sporgsmal til unerordnede om deres billede af »mining-maagement«. Denne viden er central som basis "or legitim kontrol over maend og ressourcer. D.v.s. ledelsen legitimerer dens status ved at dvise evne til at finde og lase »minens probleer«.

Og ved at løse minens problemer, sikres også minelandsbyens overlevelse. Regnskabssystemet bidrager hertil på 2 måder. For det første er forvanskningen af regnskabstal meget udbredt. Eftersom minefolk ikke accepterer, at et regnskabssystem kan forklare hvad der egentlig går for sig i en kulmine (p.g.a. geologiske, tekniske m.v. forhold) kan man heller ikke regne med, at regnskabstal og afvigelser fra budgettet reflekterer andet end midlertidige fluktuationer. Derfor anses det for nødvendigt at korrigere regnskabstallene for at vise den »egentlige« tendens i produktions- og omkostningsudviklingen. D.v.s. at forvanskningen af regnskabstal er forankret i et langtsigts syn for at gennemsigtiggøre, hvad der er normalt for en mine. F.eks. er produktionstatistikken udjævnet, således at de tal, som rapporteres opad, ikke afslører de fluktuationer i produktion, som ifølge den enkelte mines interne fuofficielle statistik rent faktisk finder sted. Og med hensyn til materialeomkostningsforbrug er der mange eksempler på, at man simpelthen stopper med at inddatere omkostninger, når budgettet for en given måned er nået. Hermed ses igen, at mine-viden fundamentalt set er kvalitativ og baseret på vurdering.

For det andet er der en vidtbredt krydssubsidiering af kulminer indenfor et givet »Area« ved hjaelp af interne afregningspriser. Herigennem stottes ikke-profitable miner af profitable miner ved, at profitable miner kober kul af den uprofitable mine til at blande op med sin egen kul. Nar dyr kul overfores til gennemsnitspris, overfares naturligt nok ogsa overskud. Saledes skabes en situation, hvor der ikke dokumenteres okonomisk grund til at lukke en mine med deraf folgende sociale konsekvenser for det lokale landsbysamfund. Deter anset for at vaere acceptabelt at have sa tvetydige regnskabssystemer, fordi det hermed er muligt at tage hojde for, at alle far deres fair andel af produktionen og at alle yder lige ofre for at sikre minernes fortsatte drift og dermed det bredere minesamfunds overlevelse; og deter alt for vigtig at overlade til bogholdere (7).

Regnskabssystemer og kultur

Hvad fortæler denne case om anvendelse af regnskabssystemer set i et kulturperspektiv? For det første er det væsentligt at påpege, at regnskabssystemer ikke har et »liv« uafhængigt af den kultur, indenfor hvilken de udvikles og anvendes. Det er især vigtigt at se, at ikke blot er anvendelse farvet af de dominerende ideer, som hersker i en organisation; men også at selve udviklingen af regnskabssystemets model er et socialt fænomen, hvor det besluttes af nogle forhold snarere end andre skal modelleres. I det givne case er det f.eks klart, at regnskabsmodellen ud fra en lang række konventionelle driftsøkonomiske kriterier er helt utilstrækkelig. Alligevel anvendes regnskabssystemet som ressource i reproduktionen af et sæt dominerende ideer, der dog paradoksalt nok forkaster økonomioplysninger som relevante for beslutningstagen.

For det andet skal det påpeges, at forståelse af regnskabssystemers konsekvenser og baggrunde ikke blot kan begrænses til fænomener indenfor den formelle organisation. Selv om kulmineeksempletantageligvis er ekstremt, så er det klart at anvendelse af det eksisterende interne regnskabssystemi stort omfang har baggrund i det bredere lokalsamfund. De bredere overordnedeværdier,

nedeværdier,som eksisterer i lokalsamfundet,
er ikke uafhængige af den udformning, det »interne«regnskabssystem
har fået.

Afslutning

Det kan forekomme helt utilstedeligt, at regnskabssystemerne i den grad bliver manipuleret som eksemplificeret overfor. Topledelsen har jo ingen chance for at se, hvad der egentlig foregår i virksomheden. — Og er det ikke lidt fattigt at konkludere, at kulturbegrebet blot kan bruges til at sige, at udvikling og anvendelse af regnskabssystemer hænger sammen med de dominerende ideer, som er i organisationen?

Jo, det kan man godt sige. Men hvis man som konsulent kom og sagde, at nu skal vi udvikle styringsrækker på alle ledelsesniveauer i kulmineindustrien ved at klarlægge folks mål, hvad ville så ske? Givet den uoverensstemmelse om, hvem industrien egentlig er til for, ville en rolle-afklaring næppe producere andet end konflikt, fordi blot det at tale om — og dermed specificere — mål direkte vil lægge op til formulering af interessekonflikter, modsætninger og måske industriel uro. Denne strategi er i princippet i overensstemmelse med variabelperspektivet; men den kan næppe i denne situation bruges til at skabe, hvad konventionelt anses for at være en slagkraftig virksomhed.

Social konstruktion perspektivet er her i langt større grad et potentiel. Ikke fordi der specificeres konkrete skridt til at løse konflikter; men fordi man herigennem får detaljeret viden om bevæggrundene bag folks adfærd. Og hvordan denne viden skal anvendes f.eks. af en topleder, afhænger af situationens konkrete betingelser. F.eks. selvom regnskabssystemet i kulmineindustrien forekommer ganske irrationelt ud fra økonomiske kriterier, er det interessant at se, at det ud fra f.eks. et konflikt-synspunkt, har et spændende potentiel: det reducerer simpelthen antallet af situationer, hvor topledelse, den lokale ledelse og medarbejderne ville komme i direkte konfrontation. Sådan muliggør dette system at produktionen kun i relativt lille omfang ligger stille i denne industri. Derfor kan social konstruktion perspektivet laegge op til strategier fra en top-ledelses side, som inddrager en rsekke forhold, konventionel erhvervsokonomisk teori ikke tager med i forhold til beslutningstagen.

---

Noter

1) Jeg takker Hanne Foss Hansen, John Christiansen, Dian Kjærgaard, Preben Melander og Peter Neergaard, alle kolleger ved Institut for Informatik og Økonomistyring. HHK, for værdifulde kommentarer til tidligere udkast til denne artikel.

2) Der er dog i et vist omfang snarere tale on en renaissance af ideer fra for 1960 (jvf. McGuire, 1964,kap. 10).

3) Vægtige danske bidrag til denne debater Christensen & Molin (1984), Christensen m.fl. (1984), Larsen (1983), Rieneck (1984).

4) Smircich (1983) betegner egentlig kultur som metafor snarere end social konstruktion. Jeg har valgt ikke at bruge metafor, fordi dette for mig snarere er erkendelsesteori end selve substansen (jvf. Morgan. 1980). Jeg kalder det social konstruktion med udgangspunkt i Morgan & Smircich (1980), hvorefter forskningsproblemet er at forstå, hvordan social virkelighed skabes bl.a. gennem den betydning (symbolik), kulturelle artefakter har.

5) Denne case er en del af resultaterne fra et forskningsprojekt med deltagelse af D. Co oper, T. Hopper, T. Capps, E. A. Lowe, T. Berry, P. Ferguson ogj. Mouritsen. Publikationer herfra er bl.a. Berry m.fl. (1985), Capps m.fl. (1986), Hopper m.fl. (1986). Mourtisen(l9B4).

6) Som det sikkert er bekendt, er den engelske kulmineindustri præget af et meget stærkt konfliktforhold mellem arbejdstagere og arbejdsgivere. Det har flere konsekvenser for produktionsplanlægning ikke mindst,at der er betydelige arbejdsmarkedsmæssigc usikkerheder også; jvf. Hopper m.fl. (1986).

---

7) Legitimiteten vedrerer selvfolgelig det lokale minesamfund. Ejeren af mineindustrien — den engelske stater —er skeptisk overfor den made at anvende regnskabssystemer (jvf. Hopper mil., 1986), fordi det vanskeliggor styring af, hvor investeringer skal laegges og af, hvilke miner der skal lukkes.

Litteratur

Albert, M. & M. Silverman: Making Managment Philosophy A Cultural Reality, Part 1: Get Started & Part 2: Design Human Ressource Programs Accourdingly. Personnel, (1984, s. 12-21 ogs. 28-35).

Ansari, S. L. &J. Bell: »Implications of culture for the study of accounting and control systems«, præsenteret på EIASM, Amsterdam (1985).

Bakkaj. F.: »Generelle træk i virksomhedens
kultur«, Erhvervsøkonomisk Tidsskrift (1986,
s. 35-46).

Berry, T.J., T. Capps, D. Cooper, P. Ferguson, T. Hopper &E.A. Lowe: »Managment Control in an Area of the NCB: Rationales of Accounting Practices in a Public Enterprise«, Accounting, Organizations and Society, (1985, s. 3-28).

Bodey, M.: Mining (London, 1976),

Brown, R. H.: Bureaucracy as Praxis: Toward a Political Phenomenology of Formal Organizations, Administrative Science Quarterly (1978, s. 365-82).

Capps, T., T. M. Hopper,J. Mouritsen, D. Cooper & E. A. Lowe: »Accounting in the Production and Reproduction of Culture«, i Chua, W. R, A. C. Puxty & E. A. Lowe: Radical Perspectives on Managment ControliMac- Millan, 1986).

Carlzon, J.: Riv Pyramiderne ned (Kbh.: Gyldendal,
1985).

Christensen, S. &J. Molin: Organisationskulturer
(Kbh.: Akademisk Forlag, 1983).

Christensen, S., P.Jacobsen, H. H. Larsen &J.
Molin: Carlzons klister (Kbh.: Forlaget Valmuen,

Flamholtz, E. G.: »Accounting, Budgeting and Control Systems in their Organizational Context: Theoretical and Empirical Perspektives«, Accounting, Organizations and Society (1983, s. 153-69).

Griffin, A. R.: Coal-Mining(london, 1971).

Hopper, T. M., D. J. Cooper, T. Capps, E. A. Lowe &J. Mouritsen: Financial Control and the Labour Process in the National Coal Board«, i Willmott, H. & D. Knights: Managment and the Labour Process (Aldershot: Gower,

Larsen, E. B.: »Organisationskultur«, i E. B.
Larsen (red.): Nye styremåder i den offentlige
se fffor(Kbh.:DJØFs Forlag, 1983, s. 155-93).

Larsen, E. B.: »Regnskaber og budgetter som kultur«, i Larsen, E. B. &P. Melander: Vi bruger også regnskaber. . . men til hvad? (Kbh.: Civiløkonomernes Forlag, 1984, s. 79-105).

March,J. G. &J. P. Olsen .Ambiguity and Choice
in Organizations(Os\o: Universitetsforlaget,
1976).

McGuire,J. W.: Theories of Business Behavu
(Prentice Hall, 1964).

Morgan, G.: »Paradigms, Metaphors and Puzzle
Solving in Organization Theory«, Administrative
ScienceQuarterly(l9Bo,s. 605-22).

Morgan, G. & L. Smircich: »The Case for Qualitative
Research«, Academy of Managment
Review(\9Bo,s. 49\-500).

Mouritsen,J.: »Accounting and Culture: The Role of Finance in Collieries«, Upubliceret M.A.-afhandling (Sheffield University, 1984).

Ouchi, W. G.: Theory Z(Reading, Mass.: Addison-Wesley,

Pascale, R. & A. Athos: The Art of Japanese Managment
(Hammondsworth: Penguin,
1981).

Peters, T.J. & R. H. Watermann: In Search of
Excellence (N. Y.: Harper & Row, 1982).

PfefferJ.: »Management as Symbolic Actions: The Creation and Maintenance of Organizational Paradigms«, i Cunnings, L. L. & B. M. Staw: Research in Organizational Behavio r_(1981).

Reinick, B.: Ledelsesfilisofi og virksomhedskultur
en tankegang og et værktøj (Kbh.: Militærpsykologi
Publikation nr. 104,1984).

Smircich, L.: »Concepts of Culture and Organi
zational Analysis*, Administrative Sciena
Quarterly (1983, s. 339-58).

Smircich, L. & G. Morgan: »Leadership: The
Managment of Meaning« Journal of Applied
Behavioral Science (1982, s. 257-73).

Weick, K. E.: The Social Psychology of Organizing
(Reading, Mass.: Addison-Wesley,
1969).