Erhvervsøkonomisk litteratur

Civiløkonomernes Forlag Af S er et aktivt foretagende. Det fremstiller forskellige våben til sit arsenal, som har til formål at bestryge civiløkonomstanden med åndelige kugler fra og med fodfolket til og med de avancerede højere cirkler i hierarkiet.

Kommunikation består i at skabe forbindelse mellem sender og modtager. På begges præmisser. Det betyder, at mediet og dets budskab må varieres, og netop variationen er åbenbart en bærende værdi i forlagets

I den erhvervsøkonomiske debatserie er under redaktion af Bøje Larsen
og Preben Melander kommet hæftet, Vi bruger også regnskaber . . .
— men til hvad?, København, 1984.

Dette hæfte på 159 sider indeholder 6 afhit, som tilsammen udgør et signifikant indlæg i den regnskabsmæssige diskussion. Preben Melander og Bøje Larsen giver i en interessant oversigtsfigur på side 6 bolden op til en diskussion af regnskabets udviklingsfaser. Formentlig vil menigmand mene, at der ikke er sket nogen udvikling i regnskabsvæsenet så langt tilbage, som han kan huske, men det er — ifølge figur 1 — slet ikke rigtigt.

Regnskabet har udviklet sig fra dokumentation af beholdninger og mellemværender, via statusteori og vurderingsmetoder og overskudsteori og kapitalværditeori, regnskabsanalyse og regnskabskontrol over produkt- og priskalkulation og resultatkontrol til efterkrigstidens budgettering og økonomisk styring, likviditetsorienterede resultatsbegreber, strategisk planlægning og simulation af denne med slutstenen udviklings - og anvendelsesproblemer omkring økonomisystemerne.

Ser man på eksempler på modeller og metoder, har regnskabsvæsenet
— især på det sidste — absorberet alt, hvad man ved i almindelig erhvervsøkonomi
og ledelseslære, og det kan vi kun være trygge ved.
Denne danske tryghed far lidt af et knæk, når man læser professor Sten
Jonssons artikel om, hvem der fastlægger regnskabsvæsenets stærke
normer. Det er nemlig i Sverige kun en begrænset elite, »måske ca. 20
personer er aktive i normarbejdet og processen er stærkt institutionaliseret«
(side 45). Men det er jo heldigvis kun i Sverige, så det behøver vi
ikke at kere os om.

Peter Neergaard slår i sin artikel om »Anvendelse af regnskaber i små
virksomheder« til lyd for, at revisorerne må påtage sig en væsentlig
mere konsulentpræget rolle i relation til den mindre virksomhed. Specielttil

cielttilden regnskabsførende ægtefælle. Hvad så end konsulentbetjeningenmåtte
bestå i.

Torben Leinsdorff har en opsang om årsberetningen som kommunikationsmiddel. Han siger, at årsrapporten er et godt medium for virksomheden til at skabe viden og forståelse omkring sig selv i omverdenen, samt at virksomhederne i tiden fremover vil kunne forvente et større pres fra omgivelserne i retning af at legitimere deres rolle i samfundet.

Størst glæde af en årsberetning burde virksomheden selv have som et
led i dens organisatoriske læreproces.

Mens vi er ved det regnskabelige, kan der være grund til at kippe med flaget for forlaget seneste tidsskrift-initiativ: Økonomistyring og information redigeret af lektor Preben Melander, Institut for Informatik og Økonomistyring ved Handelshøjskolen i København.

Det lykkedes at samle en imponerende redaktionskomité af koryfæer på området. Med reference til ovenfor omtalte bog kunne man spørge om redaktionskomitéen udgør den danske elite. I så fald måtte man jo kunne nøjes med at læse de seks numre om året, som er planlagt.

Preben Melander skriver i sit forord om idéen bag den nye skriftserie om økonomistyring og informatik, at man vil bringe artikler indenfor områder som ledelse, organisation, planlægning, finansiering, regnskabsvæsen, databehandling etc. Fælles for artiklerne er, at de skal behandle aktuelle problemer, som den professionelle ledelse og økonomifunktion står overfor i den typiske virksomhed.

Tidsskriftet skal skabe et åbent fagligt forum, forsøge at give et fagligt overblik, samt konkrete anvisninger på, hvorledes man kan angribe og analysere et givet problem. Sluttelig skal skriftserien anvendes til at skabe en direkte dialog med læserne.

Oplægget om økonomistyring og informatik — nogle centrale problemer og udviklingsperspektiver er (naturligvis) nødvendig og informativ. Det er Melanders og instituttets referenceramme, der her præsenteres. Den følges op af et case med udformning og gennemførelse af økonomisystemer i praksis.

Kommende artikler vil bl.a. omhandle budgettering og regnskab med virksomhedens personelle ressourcer, fokusbudgettering, strategisk planlægning som en integreret del af virksomhedens økonomistyring, teknologiaftaler på edb-området, anvendelse af eksterne databaser og en oversigt over standardsystemer på markedet.

De 6 årlige hæfter, ind. kassette og årbog koster kr. 1.200,- eller kr.
900,- excl. moms. Peter Blay har gjort dem lækre med et fantasifuldt
design.