Lærebøger i driftsøkonomi

Jan Rasmussens og Kjeld Scherfigs Driftsøkonomi 1, 2 og 3 er kommet i revideret udgave ved Sven Danø, Akademisk Forlag, København, 1981. Den første bog omhandler regnskabsvæsen og omkostninger, den anden afsætning og produktion og den sidste investering og planlægning.

Fælles for fremstillingen er at det er den klassiske på mikroøkonomisk
basis udviklede driftsøkonomi, som her i let tilgængelig formaliseret
form fremstilles på pædagogisk måde.

Men spørgsmålet er stadig hvad dette har med virksomhedens ledelse
at gøre, ja selv dens økonomiske styring.

Jens Gunsts og Mogens Munck Rasmussens Virksomhedsøkonomi for private
og offentlige virksomheder, bind 1 og bind 2, er på Samfundsvidenskabeligt
forlag publiceret i 1979.

I lighed med de nævnte tre bøger kan disse to siges at indeholde den
klassiske driftsøkonomi, men her udsat for Forvaltningshøjskolens
sprogbrug, som er lidt anderledes end Københavns Universitets.

I bind 2 er der dog en række ræsonnementer, som nærmer sig det for
offentlige virksomheder og institutioner relevante.

Men der er lang vej fra disse driftsokonomiske modeller til den virkelighedens
verden, hvori beslutninger traeffes, og hvor rudimenter af
den driftsokonomiske tankegang nu og da spiller en rolle.

Store studentertal og en relativ billig fremstillingsteknik gør at enhver
lærer i dag på en forholdsvis prisbillig måde kan få sit eget materiale
frem, jf. ovennævnte fremstillinger.

Det samme gælder Erik Hansen, Partielle investeringkalkuler, Samfundslitteratur,
København, 1981 og Vagn Thorsgaard Jacobsen, Prognoser og
prognosevalg, Samfundslitteratur, København, 1980.

For begge gælder at det er velgennemarbejdede undervisningsoplæg,
lidt mere realistiske i deres information til studenterne end det helt
klassiske mikroøkonomiske oplæg. Og samtidig let tilgængelige.

Men om nogen nydannelse er der ikke tale i disse fremstillinger, dansk driftsøkonomi synes at være stagneret på 50-ernes vidensniveau. Havde man endda så blot præciseret i hvilke situationer man anbefaler modelræsonnementerne, ville noget have været vundet.

Man kan vel ikke tillade sig at blive ved med at hælde 50-ernes tankegang
i 80-ernes studenter? Eller kan man?

En slags driftsøkonomisk debatbog stiller en række spørgsmålstegn ved vores driftsøkonomiske fundament. Det drejer sig om Nils Brunsson, red., Foretagsekonomi — sanning eller moral?, Studentlitteratur, Lund, 1981.

Brunsson starter sin indledende diskussion af driftsøkonomien som akademisk disciplin med at fremholde at den er ung, den er fra ca. 1933. Det er jo rart at vide. Driftsøkonomiens forskellige opgaver er formuleret af diverse forfattere i tidens løb, hovedskellet går vel mellem den beskrivende og den vejledende driftsøkonomi. Men dette suppleres altså af bogens titel, sandhed eller moral?

Ren videnskabsteoretisk kan man spørge sig om driftsøkonomien som
videnskabelig disciplin har forsøgt at leve op til videnskabsteoretiske
krav i form af et eller flere paradigmer.

Er man primært en socialvidenskab, eller er man primært en teknisk
videnskab? Eller er man primært en spekulativ, deducerende videnskab
i slægt med den klassiske nationaløkonomi?

I hviket omfang kan driftsøkonomisk tankegang overføres fra det miljø,hvori
det er skabt, nemlig den industrielle produktionsvirksomhed i

et relativt stabilt ydre miljo? Kan man umiddelbart overfore vejledendetankegange baseret pa sma og overskuelige beslutningsomrader til en situation, hvor en virksomhed skal tilpasse sig en ny omverden, for ikke at tale om en situation, hvor man skal skabe sin egen omverdeni form af en strategisk ledelse. Og kan man umiddelbart overfore de pa rationalitet baserede beslutninger til den politiske beslutningsprocesi den private virksomhed og den offentlige administration?

Hvad sker der med driftsøkonomien, hvis man forlader producentkonsument
ideologien, og siger at man har en virksomhed primært for
medarbejdernes skyld?

Hvad sker der med driftsøkonomien, hvis man vil betragte virksomheden som primært et socialt system. Og hvad sker der hvis man betragter en virksomhed som et forum for mange typer af menneskelig adfærd, det sted hvor man lever sit erhvervsliv?

En række - primært yngre — svenske forskere har forsøgt at tage stilling
til nogle af disse fundamentale spørgsmål på et seminar i Uppsala,
foråret 1980. Indlæggene er betitlet:

- Driftsøkonomi som forskningsemne, korrumperet opportunisme
eller samfundsvidenskabeligt ideal.

- Om udviklingen af markedsføring og distributionsøkonomi i Sverige.
- Driftsøkonomi og historie.
- Kondottiererne.

- okonomerne og det normative.

- Udvikling af god regnskabsskik - lovgivning, teori, praktik eller?
- Om behovet for harde data.

- Validering og generalisering - problemer i driftsokonomisk forskning

- Driftsokonomi - afbildning eller sprogdannelse.

Hver artikel er garneret med passende litteraturhenvisninger. Dette er
en af de fremstillinger som professionelt tænkende driftsøkonomer
bør tage stilling til.

Måske kunne driftsøkonomiens nuværende stade resumeres ved Paulsson
Frenckners 23 teser i en 38 sider lang hurtig bog med titlen Tankar
kring ekonomistyrning, Studentlitteratur, Lund, 1982.

Forfatteren, som horer til de mest erfarne driftsokonomiske forskere,
laerere og praktikere i Skandinavien formulerer sig med en hertil
horende naturlig tyngde.

Let omskrevet og oversat lyder teserne som folger:

A. Nuværende system

1. Ved systemopbygning bør anvendelighedskriteriet komme før systemlogik, økonomisystemet bør lette beslutningstagning og samarbejde gennem en hurtig, relevant information til linjens folk uden andre krav til systemets indre logik end den, sikkerheden kræver.

2. Følsomhedsanalyse: Deter bedre at økonomisystemet er relevant
end at deter eksakt men forkert. Hvad er sammenhængen mellem
målopfyldelse og de formulerede antagelser.

3. Økonomichefopgaven: At forelægge en bred fortolket information om hvorledes virksomhedens resultat beror på de forskellige forhold inden for produktion, markedsføring, udviklingsarbejde, administration, osv.

4. Decentralisering: Økonomisystemet må følge organisationen og
ikke omvendt.

B. Produktkalkuler

5. Der er en tendens til at omkostningsforhold undervurderes.

6. Med hensyn til omkostningsfordeling kan de forskellige produkters
bærekraft med henblik på hvad markedet er villigt til at betale i priser
være et muligt fordelingsmotiv.

7. Sortimentskalkuler: Omkostnings- og indtægtssammenhæng mellem forskellige produkter ved udviklingsarbejde, i produktionen, på afsætningssiden og inden for administrationen motiverer udvikling af sortimentskalkuler for at kunne se helheden; matematisk programmeringstankegang er anvendelig hertil.

C. Nogle omkostningsproblemer

8. Kapitalomkostninger: Argumenter for en ændret synsvinkel er at afskrivninger, renter og større reparationer specielt ved varierende teknisk udvikling og inflation kan motivere en strategisk total bedømmelse.

9. Internpraestationer: Forskellige priser for forskellige malsaetninger. onsker om en bade markedsmaessig prisfastsaettelse som led i decentraliseringen og en omkostningsforbunden prisfastsaettelse i koncernplanlasgning b©r i datamatalderen kunne loses gennem flerdimensionale beregninger.

D. Budget og budgetopfølgning

10. Budgettering og planlægning: Forskellige former giver forskelligt
indhold i budgetterne. Dvs. at man må arbejde med forskelligt opbyggede

11. Budgetteringens særpræg: Mindre fastlåsning og mere kreativitet i
budgetlægningen.

12. Budgetopfølgning: Forenkling og hurtighed.

13. Påvirkning og medarbejderindflydelse: Forskellige typer af hurtig
information til forskellige opgaver.

E. Investeringer

14. Investeringskalkuler: Mange faldgruber. Alle typer af investeringskalkuler har svagheder som deter vigtigt at være opmærksom på, ikke mindst i inflationstider og i et samfund, hvor deter svært at beregne skattens indflydelse.

15. Investeringsbedømmelser: En komplettering til kalkulen, dvs. hvilke andre konsekvenser har investeringen på konkurrencesitua tionen, fleksibilitet, finansiel planlægning, beskæftigelse, arbejdsforhold, samfundsansvar, osv.

16. Initiativ: Kan hæmmes af formalisme.

F. Nøgletal m.m.

17. Der må advares mod en række kvotakriterier hvor der indgår forholdet mellem to foranderlige størrelser, f.eks. rentabilitets- eller andre lønsomheds- eller effektivitetstal. De kan let give misvisende information og i øvrigt manipuleres med simple midler.

18. Årsagssammenhæng: Nøgletallenes funktion som hurtige advarselssignaler forudsætter større kendskab til egentlig rsags-virkningssammenhæng væsentlige faktorer og de pågældende nøgler end man normalt er i stand til at fremarbejde i virksomheden. Deter vigtigt at udvikle en egentlig diagnostisk kultur.

19. Effektivitetskriterier: Disse skal ga pa bade kapital- og personaleaktivitet.

G. Videre om økonomisystemer

20. SkalaefFekter m.m. må belyses klarere.

21. Konkurrencesituationen: Økonomifunktionen må have ansvaret for at man i virksomheden alsidigt følger resultaternes afhængighed af virksomhedens konkurrencekraft og relative kompetence i udviklingsarbejde, produktion, markedsføring og administration, altså virksomhedens relative position.

22. Tryghedskrav kræver langsigtet bedømmelse.

23. Inflationshensyn: Diskussionen omkring inflationsregnskaber har mest gået på at opretholde kapitalens købekraft eller aktivernes præstationsevne uden at tage hensyn til hvorledes en ujævn prisudvikling på ressourcer og produkter kan fremtvinge en nødvendig mekanisering, ekspansion, strukturforandring m.v.

»Sætningerne« er garneret med en kort og koncis argumenterende
tekst.

For praktikeren som skal have sin tro på økonomistyring pudset op og
for studenter, der skal eksamineres, er disse 38 sider en guldgrube. Og
springer man indledningen over er der kun 31 tryksider.

Det burde være overkommelig læsning for de fleste.