1. Indledning

Edb-teknologien er efter opfindelsen af mikroprocessoren kommet ind
i en ny rivende udvikling.

Kun fantasien sætter grænser for, hvad mikroprocessoren kan tænkes
anvendt til.

Persondatamaten eksisterer allerede. Mikrodatamat - baseret legetøj,
TV-spil og skakspil har kunnet fås siden 1979.

De første biler med mikrodatamatbaserede instrumenter og datastyrede
bremser er kommet på markedet.

Og sidst og ikke mindst har mikroprocessoren sænket prisen på
mindre datamaskiner til administrativ databehandling under navnet
mikro-, kontor- og minidatamater.

I det følgende gennemgås nogle af de faciliteter, som de små datamater
til administrativ databehandling tilbyder virksomhederne.

---

*) Lektor ved Institut for Regnskabsvæsen, Handelshøjskolen i Kobenhavn.

2. Små datamaters historie

Videnskabelige beregningsteknikker til anvendelse inden for astronomi, landmåling og navigation daterer sig tusinder af år tilbage. Den klassiske kinesiske kugleramme, abacusen, er et af de første eksempler herpå.

Det næste vigtige skridt var Pascals konstruktion i 1643 af den mekaniske regnemaskine, der ved hjælp af tandhjul kunne addere i 10-talssystemet. I første halvdel af 1800-tallet opfandt Babbage en »analytisk maskine« der fungere ved hjælp af et lagret program i form af sammenbundne perforerede træstykker. Hollerith anvendte perforerede adskilte papkort til at drive mekaniske tælleværker, hvormed hulkortanlægget var skabt. Dette lagde grunden til IBM.

I slutningen af 2. verdenskrig opfandtes de første elektroniske computere.

Howard Aiken konstruerede MARK I, som fungerede v.ha. relæer. MARK I var en første generations datamaskine. To år efter konstruerede Eckart og Mauchly ENIAC, der fungerede ved hjælp af 18000 radiorør. Dermed var 2. generations datamaskinen skabt.

Samtidigt havde Von Morgenstern i 1945 skabt begrebet, det lagrede
program, hvor lagrede programmer og data skabte grundlag for en
generel anvendelse af datamaskinen til beregninger.

Den første UNIVAC datamaskine (UNlversal Automatic Computer) blev konstrueret som en radiorørs-datamat til USA's folkeregister og blev dermed den første datamaskine til ren administrativ databehandling. IBM's tilsvarende maskine, IBM 701, fremkom i 1953. I Danmark konstrueredes midt i 50'erne DASK som en 2. generations datamaskine til videnskabeligt brug.

Transistorens fremkomst i slutningen af 1950'erne gav stødet til udviklingen
af 3. generations datamaskiner.

Det er således IBM's 3. generations datamat, 360'eren, markedsført i
1964-66 som alternativ til hulkortmaskinen, der gav IBM dets nuværende
førerstilling som producent på verdensmarkedet.

Med PDP 8 introducerede Digital begrebet »minicomputer« dækkende
en lille prisbillig datamaskine. Herhjemme konstrueredes GIER. I
sidste halvdel af 60-erne lykkedes det at pakke stadig flere transistorer

på en enkelt siliciumkrystal, en chip, og 4. generations datamaskinen så
dagens lys.

Samtidigt var grundlaget lagt for konstruktion af en processor, datamaskinens
regneenhed, på en enkelt chip.

I 1971 lykkedes dette for firmaet INTEL, og den første mikroprocessor, INTEL 4004, så dagens lys. I løbet af få år fremstilledes en række af de mikroprocessorer, som kendes i dag, INTEL 8080, MOTOROLA 6800, ZILOG ZBO, MOSTEC 6502 osv.

De første år anvendtes mikroprocessoren først og fremmest til teknisk
videnskabeligt brug.

Men i 1975 markedsførte det amerikanske firma MITS datamaskinen
ALT AIR, og den første mikrodatamat var introduceret.

De første mikroprocessorer havde en ordlængde på 1 byte = 8 bits.
Med dobbelt ordlængde til adresser satte dette en naturlig øvre grænse
på primærlageret til 64 kbytes.

I 1980 er markedsført masseproducerede 16 bits mikroprocessorer til
priser i størrelsesorden 5000 kr. med adressering af op til 256 kbytes.
Og udviklingen vil næppe stoppe dér.

3. Mikro-, kontor- og minidatamater

Efter at Digital havde markedsført PDP 8 under betegnelsen minidatamat blev der opnået en vis enighed på det amerikanske marked om at betegne en datamat til under 100.000 $ som en minidatamat (minicomputer).

Da pris fydelsesforholdet imidlertid faldt med ca. 30% om året kunne
denne definition ikke holde.

Derefter omtaltes først og fremmest datamaskiner med 16 bits processorer
som minidatamater. Men med fremkomsten af 16 bits mikroprocessorer
kan heller ikke denne definition holde.

Det må derfor i dag konstateres, at der findes ingen klar definition på hvad der bør benævnes henholdsvis mikro-, mini- og maxidatamater. Man kan højst opregne nogle egenskaber som er typiske for, hvad der i øjeblikket, januar 1981, benævnes som henholdsvis mikro-, kontor- og minidatamater.-)

En sammenfatning af disse egenskaber er vist i figur 1.

---

*) Idet peisondatamaten er htSldt udenfor.

4. Mikrodatamaten til administrativ databehandling

En typisk mindre mikrodatamat til administrativ databehandling består
af en dataskærm med to indbyggede disketteenheder, et tastatur
og en matrixskriver.

Processor og primærlager rummes i skærmens kabinet. Og primærlageret rummer 32, 48 eller 64 kbytes. Disketterne rummer fra 2x90 kbytes til 2xl Mbytes, dvs. i det sidste tilfælde 2 millioner karakterer på disketterne.

Der er ekstra udgange på centralenheden til tilkobling af yderligere sekundærlager via en standard databus, i.e. datasti, og en V24 udgang til tilkobling af ekstra printer eller et modem til teletransmission. Opbygningen er modulær, idet de enkelte enheder sammenkobles med kabler via en standard snitflade, i.e. standard interface.

Den samlede pris på det danske marked for dette hardware er p.t. ca.
35.000 kr.

Den lidt storre mikrodatamatlosning bestir af en saerskilt centralenhed, der rummer processor, primasrlager og sekundaerlager. Primaerlageret er mellem 64 og 256 kbytes. Sekundasrlageret bestir af disketter pa op til ca. 4 Mbytes eller en fast Winchesterdisk pa 10 eller 20 Mbytes, med disketter eller en bandkassette pa 10 Mbytes som backup. Centralenheden har udtag til en eller flere skasrmterminaler af standardtype, samt til printer, modem m.v.

Tilslutning af dataskærm via kabel sikrer, at arbejdspladsen kan fjernes
fra den ikke helt lyd- og trækfri centralenhed.

Den samlede pris for dette hardware på det danske marked er p.t. i
størrelsesorden 60-80.000 kr.

For begge de beskrevne typiske konfigurationer gælder, at der må forventes
betydelige prisfald i 1981, jævnfør figur 2's priser på det amerikanske

Priseksempler Skurs 6,00.
Ultimo 1980.

Det administrative programmel er ofte udviklet i business basic eventuelt en multiuser-version. Programmellet er købt af et programmelhus, der enten selv har udviklet det, eller som har tilpasset udenlandske

Programmelsiden er overalt præget af standardløsninger, idet operativsystemet f.eks. er standardsystemet CP/M. For nogle få tusind kr. kan yderligere købes standardoversættere til for tran, cobol eller pascal - figur 2. Programmel til tekstbehandling og databaser er lidt dyrere, fordi det danske programmelhus har måttet gøre en indsats for at få det pågældende amerikanske standardprogrammel til at acceptere de specielle danske bogstaver, æ, ø og å.

Programmel til økonomistyring er danskudviklede eller danskbearbejdede
importerede systemer.

De fleste udbydere har standard systemer dækkende en løsning til en mindre handelsvirksomhed. Dvs. finansbogføring, fakturering, lagerregistrering, debitorstyring med rykning, kreditoroversigter og faciliteter til checkudskrivning, girerering m.v., samt funktionærløn og simple statistikker.

De nævnte moduler koster tilsammen 10-20.000 kr. i dagens marked.
Men der sker også en hurtig udvikling af systemer til mere specielle
virksomheder.

Især for programmer til mindre installationer gælder, at de rummer få faciliteter og dermed er præget af at skulle køre på små maskiner. Anvendelse af disketter bevirker, at systemerne er enkeltstående, og overførsel af data ofte må ske ved fornyet indtastning.

Større systemer med anvendelse af fast disk giver mulighed for brug af
overlay i programmerne og samtidig adgang til alle filer, dvs. opbygning
af integrerede økonomisystemer.

De løsninger, der udbydes, har som mål, at de skal kunne anvendes af
brugere uden kendskab til edb.

Men generelt må det konstateres, at markedet p.t. er præget af pionerløsninger
og manglende økonomisk soliditet på udbyderside.
Så brugere med en vis viden om edb og en vis portion pionerånd selv
har de største udsigter til at få tilfredsstillende løsninger op at stå.

Andre brugere gør klogt i at søge sagkyndig bistand, f.eks. hos deres revisor
eller deltage i et kursus i mikrodatamater, før de vælger system.

5. Kontordatamater til administrativ databehandling

Som det fremgår af figur 1 følger kontordatamaten i stort omfang mikrodatamatens

Den væsentligste afvigelse ligger i, at kontordatamaten er en sammenbygget
enhed specielt beregnet til administrativ databehandling.
Den skal især ses som en videreudvikling af traditionelle bogholderiautomater,
og udbyderne har da næsten også alle en fortid som producent
af bogholderi- og faktureringsautomater.

Dens manglende fleksibilitet og begrænsede produktionstal vil med tiden
betyde, at kontordatamaten vil blive udkonkurreret af (eller udskiftet
med) de masseproducerede modulære mikrodatamater.

6. Minidatamater til administrativ databehandling

Hvor minidatamaten ved sin fremkomst først og fremmest solgtes som en billig masseproduceret lille datamat som alternativ til de mindre maskiner i IBM's 360 serie, skal motiverne til anskaffelse af minidatamater i dag tillige ses i et lidt andet lys.

En stor traditionel datamat med en række integrerede systemer kørende
kræver en driftsorganisation.

Det komplicerede mix af opgaver, der kører på maskinen, kræver af systemkonstruktører og programmører, at de har kendskab til maskinens kørselsmiljø, operativsystem, registre m.v., så de kan indpasse nye opgaver i dette miljø.

Den traditionelle edb-organisation omkring større datamate kommer
derved ofte til at virke som en hindring for den indsigtsfulde bruger,
der selv vil bruge datamaten til at løse sine opgaver.

Det kan virke dræbende for en bruger med idéer at skulle indpasses i en prioriteringsrækkefølge og være nødt til at kommunikere med systemprogrammører omkring udformning af mindre ad hoc prægede

Anvendes servicebureau skal der måske tillige kommunikeres gennem
en sælger, hvad der skaber yderligere distance.

Og da edb-uddannelsesniveauet hos edb-brugerne er stigende, vil brugerne ikke i længden holdes borte. De vil enten kunne komme til datamaten i et interaktivt on-line miljø, eller de vil have deres egen lille datamat.

Hvilken af de to løsninger, der gennemføres, er først og fremmest et
økonomisk spørgsmål, og minidatamaten er ofte det fordelagtigste alternativ.

Årsagerne hertil er flere.

For det første er minidatamaten i høj grad et serieproduceret standardprodukt
for såvel centralenhedens som de perifere enheders vedkommende.

For det andet er minidatamaten skabt til at skulle fungere i et miljø uden edb-organisation. Minidatamatens driftssystem, operativsystemet, er udformet som en automatisk driftsplanlægger, der inden for visse rammer administrerer datamaten helt automatisk og selv melder, når der kræves indgreb udefra til skift af papir, montering af disk eller lignende. De sidstnævnte operationer kan brugeren hurtigt lære.

For det tredie benytter moderne minidatamater den virtuelle teknik. Det medfører, at maskinens primærlager i princippet ikke sætter nogen grænse for størrelsen af de programmer, minidatamaten kan køre. Kørsel af store programmer sker ved at læse programdele ind fra og ud på disken, i.e. paging. Vilkårligt store programmer kan derfor køre på en minidatamat, men de kører selvfølgelig langsommere, end hvis de kørte på en stor datamat.

For det fjerde har de fleste minidatamatproducenter udviklet netprogrammel, således at minidatamaten kan fungere som en enhed i en distribueret edb-løsning med datamater af eget eller andet fabrikat. Der er således stadig mulighed for fra minidatamaten at udveksle data med virksomhedens eller servicebureauets store anlæg.

For det femte udfoldes der store bestræbelser fra programmelleverandørernesside for at udvikle brugervenlige programværktøjer, de såkaldteAPG'er, (Application Program Generators). Et eksempel er programsystemer,makrosprog, til budgetsimulering, hvor brugeren ved hjælp af et særligt modelsprog hurtigt kan lære at opbygge budgetsystemerevt. ved træk af data fra virksomhedens database. Modelsprogetsmakroer

getsmakroergenerer et program kodet i et højere programmeringssprog,Fortran,
PL fI e.lign., som dermed skrives af en bruger uden
kendskab til det pågældende programmeringssprog.

Disse udviklingsværktøjer reducerer tidsanvendelsen til programmering
og dokumentation med en faktor 10 eller mere.

7. Det integrerede kontor

Da de første automater til tekstbehandling fremkom, spåedes de en stor fremtid. Men anvendelsen af ren tekstbehandling i danske virksomheder er gået meget langsomt, bortset fra specialområder som typografi

Det hænger sammen med en vis konservatisme og manglende kendskab
hos kontorpersonalet.

Det kan også ses på baggrund af en stadig bedre kvalitet og faldende
priser inden for anlæg til fotokopiering.

Enkeltstående anlæg til tekstbehandling har derfor næppe den fremtid,
som de oprindeligt blev spået.

Da enkeltstående tekstbehandlingsanlæg tillige rummer en mikroprocessor og disketter eller båndkassetter, er det oplagt at anskaffe en mikro - eller minidatamat til brug for såvel tekstbehandling som virksomhedens øvrige administrative opgaver, i.e.en integreret kontorløsning. Den integrerede kontorløsning giver foruden elementær teksteditering og renskrivning:

Arkivering, derunder registrering og arkivering af modtagne
skrivelser.

Informationssøgning.

Redigering af regnskabsrapporter og statistikker.
Elektronisk post.

Ved det sidste punkt kommunikeres enten over datanettet i en distribueret
løsning, eller der kommunikeres over P &T modem med fremmede

Den integrerede kontorløsning er især muliggjort ved et stærkt prisfald
på pladelagre.

Den snarlige fremkomst af optiske lagre vil yderligere forbedre økonomien
ved lagring af dokumenter på maskinlæsbar form.

8. Om behovet for efteruddannelse

Viden inden for edb-området forældes meget hurtigt.

Årsagen er først og fremmest den rivende teknologiske udvikling, der
trækker udvikling af nye programprodukter med sig.

De nye programprodukter af APG-typen giver ledergruppen i virksomheden en række faciliteter til selv formulere og dække sit informationsbehov, hvad der kan forbedrer virksomhedens styringsmuligheder.

Anvendelse af integrerede kontorløsninger kræver et omfattende analysearbejde, og den senere implementering forudsætter en omfattende instruktion af personalet. Denne opgave kan overlades til konsulenter udefra, men så vil en stor del af honoraret gå til, at konsulenterne sætter sig ind i virksomhedens informationssystem.

En måske bedre fremgangsmåde er, at virksomheden uddanner sine
egne medarbejdere på kurser og derefter lader dem udarbejde løsningerne
eventuelt med en vis begrænset ekspertstøtte.

Mikrodatamater som stand-alone løsning giver et særligt problem. Disse løsninger er billige, og leverandørens dækningsbidrag er dermed begrænset. Der er ikke plads til omfattende behovsanalyser før salget. Kunden må i høj grad selv vurdere den tilbudte løsnings eventuelle tilstrækkelighed.

Der kan hentes hjælp til denne opgave fra uafhængige edb-konsulenter.
Men honoraret løber op, fordi konsulenten også her skal bruge tid
på at sætte sig ind i virksomhedens opgaver.

Det turde være en oplagt udvidelse af revisors arbejdsopgave, at revisor
uddannes til at kunne rådgive sin klient om valg af databehandlingsløsning
baseret på små datamater.

Litteratur:

Rasmussen, Flemming: »Små datamaler til administrativ databehandling«, Civiløkonomernes Forlag
1981.