Resumé

Forfatteren har med støtte fra Statens Samfundsvidenskabelige Forskningsråd oprettet en databank med konsistente tidsserier for produktion og udenrigshandel. Dansk vareproduktion er opdelt i knap 100 varegrupper, hvorom der finde s oplysning om samlet salg til hjemmemarkedet, til eksport og samtidig oplysning om omfanget af den konkurrerende import. Til serierne er knyttet oplysning om væksten i priser og i produceret mængde. Endvidere findes oplysninger om hver varegruppes salg på en række relevante markeder.

Under forberedelse er oplysninger om eksportens fordeling på varegrupper og
lande, samt eksportens markedsandele af det pågældende lands tilsvarende import.

---

*) Cand. polit., p.t. forskningsstipendiat ved institut for nationaløkonomi, Handelshøjskolen i København. Tilknyttet handelshøjskolen siden 1958.

Databankens oplysninger kan foruden til videnskabeligt arbejde, benyttes af private virksomheder, brancher, erhvervsorganisationer og af den offentlige sektor ved strategiske overvejelser over udviklingen på de enkelte markeder, direkte ved budgettering 0.1. samt ved efterfølgende kontrol af den enkelte virksomheds markedsandele, og den enkelte branches relative udvikling i forhold til andre områder.

I nedenstående artikel redegøres for en referenceramme for virksomhedens strategiske overvejelser omkring sin konkurrenceposition, samt for udviklingen i dansk producerede varers hjemmemarkedsandele fra 1966-1975, og tillige for ændringen i omfanget af den del af produktionen der er gået til eksport.

1. Om datamaterialet

De data¹) der indgår i undersøgelsen, stammer teknisk set fra de sammendrag af primærstatistikker vedrørende produktion og udenrigshandel, der i Danmarks Statistik aggregeres til input-output-tabellerne, der opstilles til brug for nationalregnskabsstatistikken.

Disse input-output-tabeller har vareproduktionen opdelt i 98 fremstillingserhverv
(sekundære erhverv), hvoraf dog nogle er håndværksfag
med übetydelig eller ingen udenrigshandel.2)

Referancerammen for konstruktion af datamaterialet er den i figur
1.1. viste simple produktionsmodel.

---

1) En redegorelse for konstruktionen af tidsserierne og for de indgaende varenumre i BTN og SITC findes i Gudrun Svcistrup Jacobsen: Konsistente tidsserier for produktion og udenrigshandel og i Konsistente tidsserier for produktion og udenrigshandel, transformationsnogler, begge i kommission hos Samfundslitteratur 1979. En analyse af udviklingen af de enkelte varegrupper findes i Gudrun Sveistrup Jacobsen: Studier i amdringer i dansk produktions markedsandele pa hjemmemarkedet og i eksportens andele af den samlede produktion 1966-1975. (Endnu upubliceret).

2) Jvf. opgørelse af håndværksandelen i 1973 i bilaestabel VI i »Konsistente tidsserier«.

Interessen for datamaterialet har oprindelig ved arbejdet med nationalregnskabsstatistik været centreret omkring virksomhederne og deres produktions- og omkostningsstruktur, jfr. øverste venstre del af figur 1.1. ligesom industristatistikken iøvrigt. Imidlertid er problematikken omkring markedsandele knyttet til varekategorierne, og da der ifølge materialet på en række områder er sket en ikke übetydelig flytning fra branche til branche for produktionsvirksomhederne, er databanken bygget op over de knap 100 varekategorier, som er karakteristisk produktion for de ovenfor nævnte fremstillingserhverv.

2. Virksomhedens strategiske overvejelser omkring sin konkurrenceposition i en dynamisk markedsudvikling

Ifølge undersøgelsen er der i den betragtede periode sket en ikke helt uvæsentlig ændring i de enkelte virksomheders konkurrenceposition, dels fordi der kan konstateres meget store relative forskelle i udviklingenaf det samlede salg på de forskellige markeder, herunder forskelligvækst

skelligvæksti den afsatte mængde og i de opnåede priser. Dels viser
undersøgelsen tillige, at der er sket en ikke uvæsentlig brancheglidningi
den pågældende periode.

Til brug for virksomhedens strategiske overvejelser kan figur 2.1. betragtes.

Ud ad den lodrette akse er afsat virksomhedens ekspansionstakt målt som f.eks. mængdevækstpct. pr. år, og udad den vandrette er afsat det enkelte varemarkeds ekspansionstakt.³) Akserne betegner O-vækst og de stiplede linier den gennemsnitlige vækst i de producerede mængder.

---

3) Vækst pr. år Vr beregnet ved regressionsanalyse efter følgende formel P_t = A eVrt

Figuren er opdelt i felter, der afspejler forskellige typer af »gunstighed«
i virksomhedens markedsudvikling.

Befinder virksomheden sig over vinkelhalveringslinien vindes markedsandele,
men selve markedets absolutte vækst har betydning for
virksomhedens strategiske position.

I felt I, II og V produceres varetyper, der har en større vækst i efterspørgselen
end den gennemsnitlige men kun virksomheder, der befinder
sig i I a, vinder markedsandele på det voksende marked.
I felt I b og II er der tale om absolut vækst for virksomheden, selv om
denne taber markedsandele. Produktionsvæksten er altså udtryk for
en relativ tilbagegang.

I felt 111 og IV a derimod vinder virksomheden markedsandele, men markedet er om end ikke i absolut tilbagegang, så dog i relativ tilbagegang, og selv i felt IV b kan der være tale om absolut produktionsvækst for virksomheden, selv om positionen kan betegnes som mindre

Det forekommer af yderste vigtighed for virksomhedens strategiske
overvejelser, at det eksterne statistiske grundlag for placering af virksomhedens
konkurrenceposition er let tilgængeligt.

For hjemmemarkedet er dette grundlag nu etableret på det i artiklen nævnte aggregeringsniveau, medens man for de udenlandske markeder i vid udstrækning mangler oplysninger om den lokale produktion. Imidlertid har man gennem den af OECD indsamlede og publicerede statistik mulighed for at foretage en vurdering af den del af markedet, der består af importerede varer, at undersøge dettes vækst og at se på de danske eksportvarers andele heraf. Dette arbejde er i gang på det i artiklen nævnte aggregeringsniveau. Der er dog intet i vejen for, at en virksomhed kan ligge i en nicheposition måske endda med en overordentlig tilfredsstillende indtjening, selv om virksomheden er placeret mindre »gunstigt« i figur 2.1.

I felterne VI og VIII og selv i IX a vinder virksomheden markedsandele, men markederne er i absolut tilbagegang og i felterne V og VII er virksomhederne i absolut tilbagegang til trods for at markederne er ekspanderende.

Til illustration af det danske hjemmemarkeds fordeling fordeling langs
den vandrette akse er udarbejdet figur 2.2., hvor markedernes omfang
er fordelt efter vækstrater.

Omsætningen kan dog beskrives på flere måder end ved væksten i producerede
mængder. Også den relative prisstigning har sin betydning
og er forskellig fra branche til branche.

Uafhængig af om man teoretisk og feller i praksis har den opfattelse, at priserne spiller en mindre rolle for afsætningens størrelse, har det betydning for en regnskabsmæssig vurdering af produktionsresultatet at kende prisstigningstakten ikke alene på de forskellige varegrupper, men også på omkostningsarterne.

Der er i undersøgelsen konstateret ikke blot en særdeles stor variation i de enkelte markeders mængdemæssige vækst, der er også en meget stor spændvidde i den prisudvikling, der har kunnet konstateres, jfr. figur 2.3. der afbilder produktionens fordeling efter prisstigningstakt fra 1966-1973. Prisstigningen varierer fra 0 til mere end fordobling på et tidspunkt, hvor olieprisstigningerne m.v. endnu ikke har nået at præge data.

En redegørelse for beregningsmetoder for de benyttede prisserier findes
i »Konsistente tidsserier«.

3. Beregningen af eksportkvoter og importandele

For hver enkelt af de knap 100 varegrupper er nu beregnet importens
andel af det samlede salg på hjemmemarkedet.

Undersøgelsens importbegreb er import af konkurrerende varer beregnet
cif. incl. told og importafgift.4)

---

4) Allc data for dansk produktion, der er malt som salg af varer af dansk oprindelse i overensstemmelse med produktionsstatistikken, er beregnet i basispriser, medens importer! er beregnet cii og includerer told og importafgifter. (Ornsaetning og avancer indenfor handelsleddene er ikke medtaget i undersegelsens data for omsaetningens siorrelse). Jfr. KonsistenteTidsserier p. 15, ogThage, NationalokonomiskTidsskriit 1978.

Der er i denne undersøgelse ikke gjort rede for den ikke-konkurrerende import, d.v.s. varer der ikke produceres i Danmark, men der må gøres opmærksom på, at disse ligesom konkurrerende import kan indgå som råvarer i det produktionsbegreb, som undersøgelsen benævner »dansk producerede varer«.

For hver enkelt varegruppe er tillige beregnet eksportens andel af den
samlede produktion (omsætning) af dansk producerede varer. Denne
benævnes eksportkvoten.

4. Kortfattet beskrivelse af fremstillingserhvervenes samlede udvikling fra 1966 til 1975

Den andel af hjemmemarkedet for fremstillingserhvervene, der forsynes af dansk importkonkurrerende produktion er for nedadgående. Importerede varer har vundet markedsandele i den undersøgte periode. Til gengæld er den andel af dansk produktion, der eksporteres, stigende. Dette kunne umiddelbart tydes som en udvikling i retning af en international specialisering. Der kan imidlertid konstateres en meget stor variation i udviklingen i delbalancerne for de enkelte varearter.

Det ses af figur 4.1. at den samlede omsætning af indenlandsk producerede varer målt i 1970-priser knap er vokset med væksten i landets samlede efterspørgsel efter tilsvarende varer, idet produktionen af varer ikke helt har kunnet holde trit med omsætningen på hjemmemarkedet, der har haft en vækstrate, der har været 0,1 pct. større end produktionen. Dette betyder, at den omlægning af afsætningsmønsteret, der er sket ved den stigende specialisering og dermed internationalisering af omsætningen, ikke har medført en tilstrækkelig stor stigning i produktionen til at man kan tale om status quo i den betragtede periode. Der er sket en tilbagegang.

Der kan dog konstateres den udvikling, at medens eksporten i 1966

skulle have været 14 pct. eller ca. 2 mia. kr. højere for at dække den
konkurrende import, skulle den i 1975 »kun« have været 10 pct. større,svarende
til ca. 5 mia. kr.

Eksporten målt i faste priser er steget mere jævnt end hjemmemarkedets samlede anvendelse af varer og med en noget større stigningstakt. Vækstraten for produktionen har været på 3,4 pct. målt i mængder, men både for eksporten og importen 6,1 pct.

Figur 4.2. giver en oversigt over importens markedsandel dels i løbende priser og dels i faste 1970-priser. Året 1970, med det meget store efterspørgselspres, markerer sig tydeligt på figuren. Endvidere fremgår det, at importen i alle årene har vundet markedsandele målt i faste priser. Niveauet i periodens slutning har været, at 40 pct. af den konkurrerende omsætning på hjemmemarkedet har bestået af importvarer, medens det tilsvarende niveau i 1966 var 32 pct.

Kan denne udvikling tolkes som en international specialisering, skulle dansk produktion tilsvarende have vundet markedsandele på udenlandske markeder. Industrirådet nævner imidlertid, at danske industrivarer fra 1970-1978 har tabt markedsandele på de udenlandske markeder, idet væksten i eksporterede mængder for verden ialt har været 29 pct. medens væksten i dansk eksporterede mængder kun har været 19 pct. i samme periode.⁵)

Den lidt svagere udvikling for dansk-producerede varer fremgår også af figur 4.3. der fremstiller samlet eksport som andel af samlet produktioni både løbende og faste priser. Af figuren fremgår, at det er eksportkvoten målt i mængder, der er steget stærkest, svarende til, at

---

5) F.eks. Ove Munch i Provinsbankens Temablad maj 80. Forskningsprojektets fortsættelse sigter bl.a. på en afdækning af dette forhold.

de varer der eksporteres er steget noget mindre i pris end de varer, der
udpræget produceres til hjemmemarkedet.

5. Udviklingen i importens markedsandele på et disaggregeret niveau

Figuren 5.1. afbilder importandelen i 1966 og 1975, og den læses således, at punkter over 45° linien giver udtryk for en stigning i andel, og under 45° linien et fald i andel for det enkelte erhverv fra 1966 til 1975.

Den foreliggende undersøgelse viser en overraskende stor variation i
erhvervsudvikling, men det fremgår af figuren, at det hovedsageligt er

varegrupper, der i 1966 overvejende har afsat deres produktion på
hjemmemarkedet, der et gået relativt tilbage i markedsandele.

6. Produktionens eksportkvote på det disaggregerede niveau

Det er tillige disse grupper, der har haft den største vækst i eksport og
ved at analysere eksporten år for år ses, at den store og på årsbasis betragtetrelativt
jævne udvikling med få og små afvigelser fra trenden,

set ud fra et disaggi egeringsniveau som det foreliggende er sammensataf
en uhyre varieret udvikling.

Denne variation er afbildet i fig. 6.1, der læses på samme måde som
fig. 5.1, idet punkter over 45°-linien illustrerer varegrupper, der har
større eksportkvote i 1975 end i 1966.

Som det ses er stigningen i eksportkvoten overvejende sket for de varegrupper, der i 1966 havde lav til middel eksportkvote, medens adskillige varegrupper med en meget høj eksportkvote i 1966 har måttet opleve et fald.

Referencer:

Kvartalsstatistik over udenrigshandlen. Danmarks Statistik.

Kvartalsstatistik for industrien. Danmarks Statistik.

Forsyningsstatistikken. Danmarks Statistik.

Statistiske Efterretninger; 1972 nr. 80, 1978 nr. 20 og 1979 nr. 22. Danmarks Statistik.

Statistiske Undersøgelser nr. 30 og 31. Input-output tabeller for Danmark 1966. Danmarks Statistik

Trade by Commodities; Market Summaries, serie C vol I, II og 111, Export, Imports, Statistics og
Foreign Trade, OECD.

Danmarks vareindførsel og -udførsel 1976 bn. 1, bilag 8 (BTN til SITC) og bilag 9 (SITC til
BTN). Danmarks Statistik.

Commodity Indexes for the Standard International Trade Classification. Rev. United Nations,
serie M no 38 vol 1.

A System of National Accounts. United Nations, New York 1968.

Jacobsen, Gudrun Sveistrup: Konsistente tidsserier for produktion og udenrigshandel. Samfundslitteratur

Jacobsen, Gudrun Sveistrup: Konsistente tidsserier for produktion og udenrigshandel, transformationsnøgler.
Samfundslitteratur 1979.

Jacobsen, Gudrun Sveistrup. Markedsandele. Studiet i ændringer i dans produktions markedsandele
på hjemmemarkedet og i eksportens andele af den samlede produktion 1966-1975. (Endnu

Jørgensen, Niels L.: Rektangulære statiske input-output modeller. Københavns Universitets
Økonomiske Instituts gule memoserie nr. 35.

Kjeldsen Kragh, Søren: Specialisering og Konkurrenceevne. København 1973.

Kjeldsen Kragh, Søren: International Handel og Investering. København 1977.

Rasmussen, P. Nørregaard: Forelæsninger om nationalregnskaber, Memorandum fra Københavns
Universitet, Økonomisk Institut nr. 16.

Thage, Bent: Det nye nationalregnskab. Nationaløkonomisk tidsskrift, 1978 nr. 3.

Thage, Bent: Introduktion til input-output analysen. 1975. Københavns Universitets Økonomiske
Instituts blå memoserie nr. 38.

Økonomiske Råd, Det. Markedsperspektiver og Strukturproblemer. København 1971.