Erhvervsøkonomisk litteratur

Palle Hansen, Profitcenter-organisation med de rigtige interne afregningsprincipper,
230 sider + 3 båndkasetter i mappe, Instituted for Lederskab og
Lønsomhed, København, 1980, kr. 480,- + moms.

Palle Hansens nyeste bog aktualiserer profitcenter-tankegangen. Selve den skriftlige fremstilling på 151 sider er (vel)disponeret som følger: udviklingen mod profitcentre, sund profitcenter-organisation forudsætter fortrolighed med kapacitetsregnskabets økonomibegreber og hovednøgletal, detailanalyser af indtægtssektorer præciserer profitcentrenes økonomibegreber, tre slags profitcentre (resultaterne), organisationsplaner med profitcentre, økonomistyringsprocessen i profitcenter-organiserede virksomheder, interne afregningspriser - anvendelse og faldgruber, ægte og falske profitcentre - nogle modeleksempler og hvad bør profitcentret tjene?

Denne indholdsfortegnelse giver nogenlunde klart forfatterens indfaldsvinkler.

Palle Hansen definerer et primært profitcenter som en organisatorisk enhed der helt eller sektorvis administrerer økonomikomponenter, der indgår i kapacitetsmodellen. I det sekundære profitcenter er ansvaret delt ud, og i omkostningscentrene kan ydelsesindtægten kun fastsættes kalkulatorisk.

Hvis man ønsker at arbejde med profitcentre bliver der derfor en række organisatoriske og interne afregningsmæssige problemer, der skal løses »rigtigt«. Det gives der i fremstillingen en lang række illustrerende eksempler på.

Værket er tænkt som en egentlig lærebog, eller bedre læremateriale,
idet der til hvert afsnit er knyttet en række spørgsmål, som Palle Han-

sen diskuterer på medfølgende kasettebånd, baseret på stort praktisk kendskab til hvad folk i almindelighed tager op af problemer. Båndene er ligeledes introduktion til teksten. Hvis folk døjer med at følge forfatterens inciterende tale, kan de i stedet - eller samtidig - følge med i et bilagt hæfte. Det er måske lidt synd at Palle Hansen disciplinerer sin velkendte og skattede tale til at kunne læses direkte.

Men det hindrer ikke, at der her er lanceret det første forsøg på at intensivere studieprocessen gennem en kombination af skrift og tale. I vor lokale regnskabsverden. Det bliver spændende at se, hvorledes det modtages, for man er i dag nødt til at rationalisere læreprocessen, hvis kunden skal opfatte den som et profitcenter også for ham.

Af nyere danske fremstillinger kan nævnes Finn C. Sørensen, Regnskabsanalyse og kreditvurdering, Schultz, Kbh., 1979, 339 sider. En ganske omfattende lærebog beregnet på regnskabsanalyse og kreditvurdering for HD-studerende i finansiering og kreditvæsen. De 9 kapitler beskæftiger sig med pengeinstitutternes kreditformidling til erhvervsvirksomheder, pengeinstitutternes kredit- og engagementsvurdering, kreditværdighedsundersøgelser, årsregnskaber og regnskabspraksis, særlige regnskabsproblemer, analyse af driftsregnskaber og rentabilitet, analyse af kapitalbehov, finansiering og likviditet, kreditengagement med koncernvirksomheder og kreditengagement med kriseramte

Generelt kan det siges at man her har en omfattende, detaljeret og
kompetent fremstilling af det man idag opfatter som hovedproblemer
i vurdering af kreditværdighed.

En pendent har man i Poul Erik Griining og Frank Schjøtt, Håndbog i
debitor styring, Af S Forlaget Børsen, Kbh., 1979, 131 sider.

Forfatterne fremhæver i deres forord at målsætningen med denne fremstilling er en mere generel behandling af debitorstyringen, de vil skrive en bog der kan give idéer til brug ved virksomhedens bearbejdelse af konkrete problemer og løsninger på disse i samarbejde med egne specialister eller eksterne rådgivere. Bogen er udformet som 9 problemstillinger: Generelt om debitorer, debitorpolitikken som handlingsparameter, budgettering omkring debitorer, registrering omkring debitorer, rykningen af debitorer, finansiering af debitor-

porteføljen, sikring af debitormassen, manglende evne eller vilje til at
betale hos debitorerne og hvorfra rekvireres soliditetsoplysninger?
Begge forfattere underviser på revisionsstudiets praktiske del på Handelshøjskolen
i København og fremstillingen kan vel opfattes som en
for studerende og praktikere anvendelig checkliste på de problemer
der skal løses vedrørende debitorstyring.

Sluttelig kan nævnes Bernhard Gomard, Revisors stilling i retlig belysning, Munksgaard, Kbh., 1979, 116 sider. Denne bog behandler lovgivningen omkring revisorer og lovgivningens to hovedkrav: Faglig kunnen og objektivitet, kvalitetskrav til revisorarbejdet, tavshedspligt og oplysningspligt, revisors ene- og fortrinsrettigheder, straf- og erstatningsansvar, uafhængighed, inhabilitet og forbud mod at udøve andet erhverv samt revisor antegnelser.