Resumé

/. Hovedtræk af erhvervsøkonomiens udvikling i Danmark, Almen erhvervsøkonomi.

2. Udviklingen ifuntionsøkonomierne.
2.1. Indkøbs- og produktionsfunktionen.
2.2. Afsætningsfunktionen.
2.3. Organisations- og personalefunktionen.
2.4. Finansieringsfunktionen.
2.5. Eksportfunktionen.
2.6. Regnskabsfunktionen.
2.7. Offentlig driftsøkonomi.
2.8. Udviklingen ifunktionsøkonomierne.

*) Professor, ekon.dr., Metodeforskningsgruppen, Handelshøjskolen i Kobenhavn.

3. Udviklingen i erhvervsøkonomiens metoder.
3.0. Synsvinkler.
3.1. Beslutningsteorierne.
3.2. Adfærdsteorierne.
3.3. Systemteorierne.
3.4. Metodeudviklingens konsekvenserJor erhvervsøkonomien.

4. Ledelsesfunktionen.
4.0. Ledelse.
4.1. Lederudvikling.
4.2. Specielle ledelsesfunktioner.

5. Samfundsmæssige aspekter.
5.0. Hvilke.
5.1. Holdningen til ledelsesmæssig adfærd.
5.2. Værdiændringer i ledelsesmiljøet.
5.3. Civiløkonomens indflydelse på holdninger og værdiændringer i ledelsesmiljøet.

5.4. Civiløkonomuddannelsen.

6. Erhvervsøkonomiens videnskab ste or etiske forankring og udvikling.
6.1. Paradigme.
6.2. Erhvervsøkonomiens verdensbillede.
6.3. Forskningsmetode og forskningens organisation.
6.4. Relationer til andre forskningsområder.
6.5. Forskningens strategiske målsætning.
6.6. Erhvervsøkonomiens/ledelseslærens paradigmeudvikling, resumé.

7. Stikordsagtigt resumé og konklusion.

1. Hovedtræk af erhvervsøkonomiens udvikling i Danmark. Almen erhvervsøkonomi

Den erhvervsøkonomiske forskning og herpå baserede undervisning i
Danmark daterer sig til 1920'erne. I forlængelse af den nationaløkonomiskeprisdannelsesteori
skabtes en selvstændig erhvervsøkonomisk

begrebsdannelse og virksomhedens funktioner blev underkastet beskrivelse.

I 1930'erne udvikledes omkostningslæren og prispolitiken som kernen i den generelle erhvervsøkonomiske disciplin, og der blev skabt et grundlag for de forskellige specielle funktionsøkonomier. De specielle brancheøkonomier blev fortsat udviklet som kombinationer af national- og erhvervsøkonomi.

I 1940'erne kan man vel tale om en egentlig etablering af funktionsøkonomierne: Indkøbsøkonomi, produktionsøkonomi, afsætningsøkonomi, organisation, finansiering, eksport og administration i form af regnskabsfunktionen. Den offentlige driftsøkonomi udvikles som en anvendelsesorienteret driftsøkonomi i de offentlige virksomheder og den offentlige sektor.

1950'erne er kendetegnet ved større empiri i forskningen og operationalisering af både den almene erhvervsøkonomi og funktionsøkonomierne. Det sker i form af operationsanalyse og indførelse af EDB på den ene side og en operationalisering af adfærdsvidenskaberne på den anden side.

1960'erne bringer systemtankegangene ind i studiet af virksomheden f organisationen. Samtidig er dette decennium præget af en meget stærk metodeudvikling og metodedifferentiering. Dette gælder både de sprog, der anvendes i beskrivelse af virksomhedens liv: Beslutningsteori, adfærdsteorierne og systemteorierne og i de metoder der anvendes til problemløsning: Analyse fsyntese, interaktion og søge-læring. 1970'erne har været kendetegnet af samspillet mellem dels virksomheden om dens omverden (interessenter og øvrige samfund) og dels mellem erhvervsøkonomisk forskning og ledelsesmæssig praksis.

Dette betyder at forskellen mellem erhvervsøkonomisk praksis, erhvervsøkonomisk teori og ledelsesfunktionen er blevet stedse mindre. 1980'erne vil formentlig bringe en egentlig integration af disse adfærdsformer, uden at de af den grund bliver indentiske.

Udviklingen af den almene erhvervsøkonomi her i landet kan resuméres

I GÅR beskæftigede man sig med omkostningslære og prispolitik, metoden
var primært deduktiv analytisk, resultatet var boglige modeller
uden særlig stor praktisk anvendelighed.

IDAG står den almene erhvervsøkonomi i metodelærens tegn.

Gen-

nem tæt interaktion med praksis har man udviklet et sæt operationelle
metoder og en række sprog, der kan producere differentierede nødvendige
og anvendelige modeller.

IMORGEN vil man indgå i en gensidig søge-læreproces med
forsknings-objektet og udvikle et fælles system i en gensidig vækst.
Morgendagen vil derfor stå i ledelseslærens tegn.

Der er mange aspekter i denne systemudvikling. Her skal de beskrives ved udviklingerne i funktionsøkonomierne, de erhvervsøkonomiske metoder, ledelsesaspekterne og nogle samfundsaspekter. Svarende til de uddybende artikler senere i dette skrift.

2. Udviklingen i funktionsøkonomierne

2.1. Indkøbs- og produktionsfunktionen

Wilsons formel om den optimale seriestørrelse og de tekniske transformations- og substitutionsfunktioner er kendetegnende for gårsdagens indkøbs- og produktionsteori. Deter en teknisk økonomi hvis formål deter at få produktionsstrømmen til at flyde bedre. Grænseræsonnementet spiller en stor rolle i den stedsevarende tilnærmelse til nye del-optima indenfor de uendelig mange kombinationsmuligheder et kompliceret lukket system synes at frembyde.

Den klassiske operationsanalyse satte så meget system i disse vanskelige operative ledelsesproblemer, at vi i dag har et model- og metodearsenal, der - stort set - kan klare indkøbs- og produktionsproblemer. Det er ikke simpelt, men det lader sig gøre, primært gennem kvantitativ metodik: EDB, matematiske og statistiske metoder. Plus den holdning, der er kendetegnende for operationsanalysen: Stille sig spørgende og kritisk overfor det tilsyneladende problem, anvendelse af kreativ utraditionel metodik til problemløsning og - ikke at forglemme - ikke høre op før en løsning er gennemført. Heraf betegnelsen managematics for optimerings- og satisfieringsmetoder, der faktisk fungerer i relation til ledelse på det såkaldt operative plan.

Det er klart, at succes på eet eller - som her - to områder giver blod på tanden og animerer til at flytte grænsepælene. Derfor ser vi en udvikling i retning af ledelse af virksomhedens logistiksystem, som indebærer samstyring af alle materielle aktiviteter fra og med råvareindkøb og styring af underleverandører over intern produktion og lagerføring til og med distribution til endelig aftager og finansieringen af disse mangeartede aktiviteter. Informationsbehandling spiller en afgørende rolle i et sådant system.

Medens man i dag taler om virksomheden som et menneske-maskinledelsessystem
vil man i morgen tale om et menneske-logistikledelsessystem.

2.2. Afsætningsfunktionen

I GÅR kunne man måske sige at det var afsætningsøkonomiens opgave at forme en disciplin, der kunne matche produktionsøkonomien. Sælge folk på idéen at der til »masseproduktion svarer massesalg«. Som ikke kommer af sig selv, men som må skabes professionelt parallelt med produktionsfunktionen. Københavnsskolens parameterteori og afsætningens omkostninger opdelt på de forskellige afsætningsfremmende foranstaltninger stod i focus.

I DAG er markedsføringsfunktionen differentieret, men samtidig integreret i virksomhedens strategiske, taktiske og operative ledelse. Afsætningstankegangen er med i så at sige enhver disposition, jfr. ræsonnementer over »Produkt-markeds matricen«, dvs. produktudvikling, markedsudvikling, behovdækning, markedssegmentering osv., osv. Man har en veludviklet og omfattende afsætningsøkonomisk teoridannelse, som her i landet er udviklet i tæt samspil med praktiserende marketingfolk. Måske kan man sige at successen har været så stor, at det ikke mere er et spørgsmål om at erkende og løse afsætningsproblemer, men at nydannelser på det seneste mere har været et spørgsmål om nye udformninger af kendte metoder. Det stiller afsætningsfunktionen spørgsmålet om dens fremtidige strategiske funktion i relation til virksomheden. Den være sig stor eller lille, offentlig eller privat.

Svaret herpå er måske kommunikationsfunktionen, altså det mere tættesamspil
mellem virksomheden og dens omverden i form af interessentgrupper,hvoraf
de klassiske »kunder« kun er een. Hvordan kommerman

mermanså meget ind under huden på hinanden, at man i gensidighedbetjener hinanden bedre og bedre? Afsætningsfunktionen bliver katalysator i den gensidige systemudvikling mellem virksomhed forganisationog samfund. Dens metoder vil blive mere systemorienterede og processuelle.

2.3. Organisations- og personalefunktionen

I GÅR er præget af scientific management synsvinklen og den administrative skole. Begge forenes de i principper for hvorledes virksomheden som lukket system kan bringes til at fungere mest effektivt. Det gælder både den enkelte medarbejder (»personalet«) og det gælder organisationen som helhed. Human relation skolen, som vel også tilhører gårsdagen, satte personalet og dets velbefindende i fokus. I stillingsbeskrivelsen forenes disse forskellige klassiske synsvinkler.

IDAG er karakteriseret af menneskets organisatoriske adfærd. Ikke så meget den organiserende adfærd som sådan, men mere at spille den række organisatoriske roller der kræves af een selv, gruppen, organisationen som helhed og dens omgivelser. Dette kræver en stedsevarende organisationsudvikling, hvor man må spille på også motivationelle og emotionelle strenge, ikke blot på forstanden som i gamle dage. Politisk adfærd, etisk fmoralsk adfærd og samfundsorienteret adfærd må gøres operationelt håndterlige på samme måde som arbejdsoperationerne under scientific management synsvinklen for at få organisationen til at fungere som organisation. Dvs. at den lever op til sin strategiske funktion i omgivelserne, at dens interne struktur og funktion stedse matcher kravene fra omgivelserne og at den enkelte organisatoriske enhed har styr på egne mål og midler.

Personalefunktionen består i dag i at medvirke til at »belønne« medarbejderen i mange dimensioner, ikke blot monetært, men også i form af personlig vækst og livskvalitet. Organisationsfunktionen består i at medvirke til at skabe basis for at de ønskede organisatoriske roller kan spilles.

IMORGEN vil blive kendetegnet af en højere grad af bevidstgørelse af det ønskelige i at integrere arbejdsrolle og familierolle og samfundsborgerrolle.Dette vil stille krav til måden at udføre sine organisatoriskeroller på, ligesom arbejdsrollen vil stille andre krav til ikkearbejds-rollerne.Demokratisk

arbejds-rollerne.Demokratiskbeslutningstagen, livskvalitet, humanistiskvækst, etik i de politiske afgørelser bliver nogle af de nøgleord, der kommer til at kendetegne de organisatoriske roller for at organisationenkan fungere som led i een eller flere metaorganisationer.

2.4. Finansieringsfunktionen

I GÅR var finansieringsfunktionen i virksomheden knyttet til fremskaffelse af lån og beregning af deres omkostninger. Finansiering som fag har iøvrigt sit udspring både i nationaløkonomisk pengepolitik og delvis også i regnskabsfunktionen.

Disciplinens udvikling her i landet har været knyttet stærkt til praktisk pengeinstitutvæsen. Kvantitative (operationsanalytiske) metoder synes at have særlig anvendelighed på de finansielle problemstillinger som porteføljevalg, investeringsvirksomhed, emissionspolitik, likviditetsstyring og differentieret kreditgivning, samt styring af valutaforretninger og udenlandske låneforretninger.

IDAG kan finansieringsfunktionen siges at være en selvstændig funktion med ovennævnte områder som nøgleord. Den tager sig af de meget komplicerede finansielle opgaver, der består i at sammenveje en næsten uigennemtrængelig jungle af fri information om muligheder, restriktioner og krav således at næroptimale beslutninger træffes i dag under hensyntagen til kalkulerede fremtidige resici. EDB og simulationsteknik danner grundlag for de mere rutiniserede beslutninger, ligesom de i høj grad medvirker til at skabe grundlag for mere langsigtede og strategiske beslutninger.

IMORGEN kan man forvente en større integration mellem virksomhedens strategiske ledelse og finansieringsfunktionen på den ene side og et mere intimt samspil med kapitalmarkedet på den anden side. Herunder det internationale kapitalmarked. Såfremt udbyttedeling, hensættelse til kollektiv investeringsfond ell.lign. bliver en realitet for den enkelte virksomhed vil afbalancering af afkast, dividendepolitik og henlæggelsespolitik blive akcentueret. Nøgleordet imorgen vil formentlig blive: Samspil med kapitalmarkedet.

2.5. Eksportfunktionen

Virksomhedens eksportfunktion, den internationale handels problematik, udenrigsøkonomi er forskellige betegnelser for virksomhedens relationer til markeder, kunder og egne afdelinger i udlandet. Internationalisering af virksomhedens aktiviteter har været voksende i det sidste halve århundrede.

IGÅR sprang viden om eksportfunktionen ud af nationaløkonomiens internationale handels teori, beskrivelse af varemarkederne og varestrømmene, samt den rent praktiske formidling af en handel over landegrænserne og specielt dens juridiske aftalemæssige baggrund.

IDAG står eksportfunktionen i teknikkens tegn. Hvorledes organiserer man sin eksportfunktion, hvorledes markedsfører man i udlandet, hvorledes finansierer man den, hvorledes tager man hensyn til de specielle normer, der eksisterer på aftagerstedet. Der er efterhånden udviklet et sæt meget differentierede teknikker til at tackle disse og analoge problemer, og man har således skabt en veludviklet selvstændig disciplin.

IMORGEN vil stå i den internationale virksomhedsledelses tegn. Intet tyder på at internationaliseringen af varehandelen bliver mindre i fremtiden. Det vil have den konsekvens at udenrigshandel bliver et integreret led i de fleste danske virksomheder, formentlig inclusive mange offentlige virksomheder og organisationer. I det omfang politiske aftaler stimulerer afsætning til områder i verden med en helt anden kulturbaggrund end den, der vanligt kendes i aftagerlandene, bliver den form under hvilken man leverer sine ydelser mere differentieret. Et af de problemer, man står overfor, er at udvikle og integrere international tænkning og et differentieret internationalt know-how i den normale virksomheds dispositionsgrundlag.

2.6. Regnskabsfunktionen

IGÅR. Regnskabsfunktionen har gennemgået en meget stærkt udvikling i dette århundrede. Man kunne starte i bogholderiet og se de forskellige bogholderityper og -former gå over i specielle typer af regnskabsføring for forskellige erhverv, som atter udvikler sig til specielle interne og eksterne regnskabsformer med årsregnskabet som kronen på værket. Nøgleord: Registrering.

IDAG står især tre regnskabstyper i fokus af den hjemlige debat: Bidragsregnskabet, variabilitetsregnskabet og pengestrømsanalysen. Regnskabsvæsenets opgaver er dog stedsegrønne: Hvad har man tjent per tidsenhed eller per mængdeenhed eller per anden enhed, hvad koster tingene, hvorledes kan man tjene hvor meget i fremtiden osv. Nøgleord: Økonomisk styring.

I denne sammenhæng er det interessant at konstatere integrationen mellem den klassiske regnskabsdisciplin, den klassiske erhvervsøkonomi og EDB-teknikken i modellerne for økonomisk styring af virksomheden eller organisationen. De ligger i dag fortrinsvis på det taktiske plan, medens produktions- og lagerstyringen vel mere foregår på det operative plan.

Regnskabsfunktionen differentierer sig for tiden ud i en række deldiscipliner: Skattesiden, styringssiden, finansieringssiden, revisionssiden, indkomstsiden og samfundssiden. Dette sker dels i form af bedre og bedre databaser for netop disse formål, dels i form af kombinationer af databaser og beslutningsmodeller til information om hvilke beslutninger, der bør træffes.

Dermed er man fremme ved nøgleordet for IMORGEN: Ledelsesinformation.

Regnskabsfunktionen er ifølge sagens natur kvantitativ i sin metode. En speciel udfordring ligger der derfor i at medvirke til at producere kvalitative data til strategisk ledelse. En anden ligger i samspillet revisionsfunktion-konsulentfunktion-informationsfunktion med henblik på en stedse bedre ledelse af virksomheden forganisationen/samfundet.

2.7. Offentlig driftsøkonomi

I 1930'erne udformedes den offentlige driftsøkonomi som en selvstændig disciplin herhjemme. Det var navnlig indenfor det der kunne tolkes som »trafiknet«, »Public Utilities«, som man var opmærksom på skulle køre efter andre retningslinier end gevinstmaksimering. Selv om omkostningsminimering ikke var forbudt. I GÅR er altså kendetegnet ved cost-benefit tankegang.

IDAG forsøger den offentlige sektor, de enkelte offentlige organisationerog
de offentlige virksomheder at få samme grad af styring på

deres aktiviteter som i det private erhvervsliv. Intentionen om at ville lede er den samme. Der er een afgørende forskel på ledelsesvilkårene, og det er at den offentlige sektor principielt er politisk ledet. Det betyderat det folkevalgte element samtidig skal politisere og administrere. Den snævre driftsøkonomiske tankegang, enten den udformes i form af cost-benefit, programbudgetering eller større programmerings- og planlægningssystemer er ændret til en samtidig politisk-administrativ beslutningstagning m.h.p. at nå flere mål.

IMORGEN vil nøgleordet derfor blive ledelse af politiske systemer. Hvorledes kommer vælgerbefolkningens ønsker til orde og hvorledes bærer man sig ad med at prioritere, altså hvorledes skaber man kommunikation mellem vælger, politiker og embedsværk. Hvordan sikres borgeren deltagelse i den offentlige beslutningsproces på anden vis end gennem det repræsentative demokrati. Hvordan forbedrer man samarbejdet mellem de sporadisk valgte politikere og den stedse mere professionelle offentlige administrator. Altså hvordan får man det politiske og administrative element til at gå op i en højere ledelsesmæssig enhed.

2.8. Udviklingen i funktionsøkonomierne

Ser man på udviklingen i funktionsøkonomierne, tegner der sig en
række interessante tendenser:

- Den enkelte funktionsøkonomi er blevet mere differentieret.
• Med henblik på dens opgave (opgaver).
• Med henblik på de anvendte metoder til at løse opgaverne.
• Med hensyn til de sprog, der anvendes i opgaveløsningerne.

- Den enkelte funktionsøkonomi er blevet mere afhængig af enhver
anden når den skal udfylde sin funktion.

- Den enkelte funktionsøkonomi er blevet en disciplin i sig selv med
eget verdensbillede, egen forskningsorganisation og metodik, egne
relationer til andre områder og egen strategisk målsætning.

- Den enkelte funktionsøkonomi er blevet mere afhængig af enhver
anden når den skal udfylde sin funktion.

- Der findes metodemæssige fællesnævnere imellem funktionsøkonomierne.

3. Udviklingen i erhvervsøkonomiens metoder

3.0. Synsvinkler

Jeg har i bogen Ledelseslærens elementer (København, 1976) argumenteret for at det metodemæssige grundlag for den almene erhvervsøkonomi og discipliner relateret hertil kan beskrives ved 36 dikotome egenskaber. Dette er ikke noget helligt tal. Men elementerne giver efter min opfattelse de nødvendige og tilstrækkelige ord til at beskrive hvorledes man arbejder med at fremme en stedse bedre anvendelse af knappe ressourcer, eller - om man vil - arbejder med at skabe ledelse på sin egen og andres adfærd.

Det afgørende er, at der er valgt nogle sprog til at beskrive fænomenerne

Det samme skal gøres her. Der skal vælges tre familier af sprog, der både udtrykker de problemer, man oplever ud fra det erhvervsøkonomiske/ledelsesmæssige verdensbillede og samtidig giver fremgangsmåder til at søge løsninger på disse.

De beslutningsteoretiske sprog behandler de problemer, der er forbundet
med at opstille og nå mål, når der er alternative fremgangsmåder
og omgivelserne sætter begrænsninger.

De adfærdsteoretiske sprog beskriver menneskelig adfærd ud fra forskellige synsvinkler: Individet, gruppen, organisationen, samfundet, politik, moral og etik, for at nævne de mest anvendte i forhold til adfærden i virksomheden.

De systemteoretiske sprog tillader ved hjælp af det rekursive princip at
et element opfattes som et system og at et system opfattes som et element.
De giver overblik og indblik.

Udviklingen i erhvervsøkonomisk metodik skal beskrives ud fra disse
tre synsvinkler.

3.1. Beslutningsteorierne

I GÅR var beslutningsteoriens formål at bidrage til den optimale beslutning.Dvs. maksimere en nyttefunktion, f.eks. gevinsten ved en dispositioneller et andet eendimensionalt udtryk for noget ønsket. Hertil havde man et sæt beslutningsvariable, som skulle indsættes i omgivelser,der enten var deterministiske, risikofyldte eller usikre. Den klassiskedriftsøkonomi er et specialtilfælde af den mere generelle beslutningsteori,læren

slutningsteori,lærenom den rationelle beslutning, idet driftsøkonomienstår for optimering af en del eller en helhed på kort eller langt sigt. IDAG er beslutningsteoriernes formål stadig at bidrage til bedre beslutninger,idet man ikke skyr noget middel til at producere »relevante« beslutningsgrundlag. Før var den rene analytiske metode, analyseprocessen,den foretrukne. I dag arbejder man også syntesisk, dvs. man forsøger - stadig med data og information - at opbygge en systemmodelaf så kompleks natur, at beslutningstageren kan anerkende den som en adækvat repræsentation af den komplicerede virkelighed, han skal træffe beslutning om. Ofte simuleres en række konsekvenser af alternativebeslutninger for at indkredse den, der giver et tilfredsstillenderesultat i henhold til en målsætning, der ofte ændres undervejs, og som iøvrigt indeholder mere end eet element.

Beslutningsteorierne er også begyndt at drage beslutningstagerne mere aktivt ind i selve formuleringen af beslutningsmodellerne, således at beslutningstageren (beslutningstagerne) så at sige bliver en integreret del af modellen. Dette giver en mere realistisk beslutningssituation og det af teorien fremarbejdede beslutningsgrundlag får større troværdighed overfor beslutningstageren.

Medens nøgleordet I GÅR således var »anvendt kvantitativ metode på beslutningsproblemet« og medens det IDAG er »løsning af komplekse problemer i et samspil mellem klient og konsulent« vil nøgleordet IMORGEN være »integration i ledelsen«, managematik.

Beslutningsteori er i praksis identisk med operationsanalyse, hvis udvikling er baseret på løsning af konkrete komplekse ledelsesproblemer primært ved hjælp af kvantitativ metodik. De for den professionelle ledelse særlig relevante metoder er formuleret som managematik. Den står for at konsulent og klient går utraditionelt til værks i løsning af ledelsesproblemerne, men hele tiden forsøger at formalisere deres erfaringer i en fortløbende søge-læreproces.

3.2. Adfærdsteorierne

Økonomisk tankegang og økonomisk adfærd er en speciel adfærdsform, man prøver at beregne »hvad der bedst kan betale sig«. Teoretisk har man fuld information om sine alternativer og deres virkning på sin nyttefunktion, som man kender, og hvis opfyldelse man kan måle også små udsving i.

Økonomisk adfærd er en idealisering. Den kan beskrives på basis af
adfærdsmodellen »economic man«.

Beslutningsteoretisk adfærd kan beskrives ved hjælp af »decision making
man«, en idealisering, der består af de egenskaber man tillægger
netop denne adfærd.

På samme måde har man klassificeret en række adfærdsegenskaber,
der tilsammen skulle give et billede af menneskelig adfærd i virksomheden,
i arbejdsrollen.

Det drejer sig om det psykologiske menneske med motiver, følelser og forstand. Det drejer sig om gruppemennesket, der er med til at producere effektivitet, trivsel og personlig tilfredsstillelse. Det drejer sig- om organisationsmennesket, som tager del i realiseringen af organisationens strategiske funktion, udfører en række roller i dens struktur og funktion og realiserer sine individuelle mål og midler. Det drejer sig også om det politiske menneske, der ønsker magt, bruger sine politiske beslutningsvariable til at nå denne og som er sig sin magtbase bevidst. Det drejer sig om det etiske menneske, som er defineret dels gennem ydre krav til dets adfærd, dels gennem de krav man internt i organisationen stiller til denne, og endelig de krav det stiller til sig selv. Samfundsmennesket spiller erhvervsrollen, familierollen og samfundsborgerrollen.

Det fælles træk ved alle disse modeller er at de I GÅR var idealiserede teorier i periferien af det, der interesserede erhvervøkonomen. IDAG er de gjort operationelle som led i virksomhedens lederrollespil. De er også gjort operationelle i funktionsøkonomierne. Der anlægges idag et meget bredt adfærdsmæssigt aspekt på virksomhedens drift, tilpasning og udvikling.

Det er en meget betydelig udvidelse af det erhvervsøkonomiske metodearsenal, der her er tale om. Samtidig er de videnskabsteoretiske problemer ved integration af disse aspekter kommet i fokus. Samtidig med at »economic man« er kommet i mindretal, for ikke at sige anbragt i en marginalposition.

IMORGEN vil vi se adfærdsteorierne integreret i ledelsen af virksomheder og organisationer og vi vil se en gensidig udvikling af begge. Lederadfærd har målorienteringen og det søgende fælles med økonomisk adfærd. Så økonomisering som adfærdsform kan godt gå hen og få en renaissance.

3.3. Systemteorierne

Et system er et system. Dvs. en übrydelig sammenhæng af dele. I GÅR var et system i økonomisk forstand dels et ligningssystem, dels et reelt system af fysiske strømme og betalingsmiddelstrømme. Virksomheden var beskrevet ved et regnskabssystem, de enkelte dele ved organisationsskemaer eller produktionsgange. Fælles for disse beskrivelser var det lukkede system af information, fysiske strømme og penge. Det kunne reguleres ved at inputtet ændredes efter at outputtet var sammenlignet med det ønskede output. Eller et system var ganske simpelt en model af de væsentlige årsag-virkning sammenhænge i virksomheden.

IDAG er systemet åbent og dynamisk. Det betyder at virksomheden står i en sådan forbindelse med sine omgivelser, at de kan påvirke den med tilpasning til følge, eller at virksomheden kan påvirke sine omgivelser med udvikling til følge. Dette sidste betegnes strategisk ledelse. Grundtanken i strategisk ledelse er at få hold på det kaos, man lever i, ved at skabe en bedre bidrags-belønningsbalance til samtlige interessentgrupper, der netop udgør virksomhedens (relevante) omverden. En stedsevarende oplevelse af at éns belønninger er større end bidragene er identisk med at omverdenen er påvirket indefra. Man har foden på udviklingen og er ikke presset til løbende tilpasninger udefra. IMORGEN vil den strategiske ledelse gå over i innovativ ledelse og i politisk ledelse, som begge er en form for erkendt systemadfærd. Man bevæger det hele samtidig, man bevæger omgivelserne og man bevæger det i ønsket retning.

Dette kræver løbende bevidstgørelse af en søge-læreproces med interaktion
og analyse fsyntese som iboende problemløsningsmetoder.

3.4. Metodeudviklingens konsekvenser for erhvervsøkonomien

I GÅR beskæftigede erhvervsøkonomen sig med at beskrive, analysere
og beregne. Hvis han optrådte som erhvervsøkonom.

IDAG beskæftiger han sig dels med funktionsøkonomi, dels er han lederaf en sådan funktion og dels er han leder. Subsidiært er han selvstændigerhvervsdrivende. I alle tilfælde gør han meget mere end at beskrive og beregne. Udviklingen af praktisk know-how og teoretisk metodeudvikling er gået hånd i hånd, således at vi i dag har et realistiskog

stiskogoperationelt metodearsenal for den praktiserende erhvervsøkonom.Det består dels i en række problemløsningsmetoder: Analysefsyntese, interaktion og søge-læring. Dels - som nævnt - i en række sprog: Beslutningssprog, adfærdssprog og systemsprog.

Klassificerer man groft virksomhedens målsætninger i

- effektivisering afdriften under stabile omgivelser,

- effektivisering af struktur- og funktionsdlpasningen til nye omgivelser

- effektivisering af udviklingen af nye omgivelser,
så har man

- problemformuleringselementer, hvor målsætninger og sprog kombineres,

- problemløsningselementer, hvor målsætninger og problemløsningsmetoder
kombineres og

- implementeringselementer, hvor sprog og problemløsningsmetoder
kombineres.

For en nærmere diskussion af disse, se Erik Johnsen, Ledelseslære, Erhvervsøkonomisk
Tidsskrift, 1978, nr. 4, side 216.

Kombinerer man mål, sprog og metoder til et målbevidst, problemløsende
samspil med andre, har man lederrollens karakteristika.
Den i praksis arbejdende civiløkonom er nødt til at optræde også som
leder for at »få lov til« at udøve sin virksomhed som professionel erhvervsø
konom. Netop derved er erhversøkonomi også blevet til ledelseslære,
idet teoriens fornemste opgave er at optræde som sparringspartner
for praktikeren, således at han bedre løser sine personlige opgaver.
Og derved bidrager til en bedre teori.

Erhvervsøkonomiens metodearsenal er meget kraftigt udvidet fra
midten af halvtredserne, så meget at den fortjener navneforandring til
ledelseslære.

Hermed afsluttes metodediskussionen for at give plads for ledelsesfunktionen.

4. Ledelsesfunktionen

4.0. Ledelse

Der er nogen sprogforbistring vedrørende funktionen som leder. Man kan have en position som formel leder, hvor det ligger i stillingsbeskrivelsen at man ikke alene er legitimeret til at træffe afgørelser på andres vegne, men at det forudsættes at man gør det.

En leder kan også være en person, der »leder og fordeler arbejdet« for
andre.

I begge tilfælde er det ikke sikkert at den formelle position udøves som
egentlig lederadfærd. Denne er nemlig defineret som et målbevidst,
problemløsende samspil med andre.

Det er denne samtidige tredimensionale adfærd, der konstituerer lederadfærd.

Det betyder atter at alle spiller en lederrolle nu og da. Ikke hele tiden.
Det gør ikke engang formelle topledere.

Man taler derfor mest hensigtsmæssigt om at udføre en lederrolle, og det gør man, når man deltager i et målorienteret, problemløsende samspil med andre. I andre tilfælde spiller man rollen som fagmand i gammeldags forstand.

Virksomhedens ledelsesfunktion er den bevidste udførelse af samlingen
af lederroller.

Ligesom man kan have en faglig uddannelse som civiløkonom kan
man ønske en faglig udvikling af de egenskaber, der skal til for at spille
en lederrolle bedre og bedre. Man taler om lederudvikling.

4.1. Lederudvikling

I GÅR var kendetegnet ved at specialisten (fagmanden) fik en »lederuddannelse«, når han blev udnævnt til formel leder. Eller også gik man ud fra at den, der kvalificerer sig til et fagligt krævende job, næsten naturgivent også indeholder råstoffet til at spille den formelle lederrolle. Resten lærer han hurtigt i sin praksis.

IDAG ser man lederudvikling som et løbende samspil mellem en personlig bevidstgørelse af evne og vilje til et differentieret lederrollespil og praktisk problemløsning sammen med andre i selve jobsituationen.

Det, der kan indlæres på skolebænken, er hvad der under pkt. 3.1. er kaldt managematik, de mere formelle problemløsningsmetoder, samt alle de sprog, man betjener sig af, og de sprogelementer, man skal have for at lave nye sprog i selve ledelsessituationen.

Resten skal indlæres på jobbet. Det betyder at virksomheden som helhed skal på skolebænken. Den må lære at betragte sig selv også som et slags universitet for udvikling af dens ledelsesfunktion. Det kræver naturligvis et samspil med eksterne lærerkræfter. Ligesom disse må udvikle sig ved at påtage sig medansvar for en stedse bedre ledelsesfunktion i eksperimentvirksomhederne.

Idealuniversitetet for lederudvikling er en handelshøjskole i samspil
med lærevenlige erhvervsvirksomheder og offentlige institutioner.
Udviklingen bliver altså et samspil mellem den lærende medarbejder,
den lærende organisation og den lærende forsker fkonsulent. Det er en
vedvarende proces, der ikke giver diplom efter tre års studium, men
som til gengæld fordrer det engagement i sin egen livssituation, der er
en forudsætning for at lære sig noget som helst.

IMORGEN er kendetegnet ved netop disse nøgleord: Lederudvikling bliver integreret i både den faglige udvikling og i individets personlige udvikling. Det sker i et samspil mellem det arbejdsmæssige nærmiljø og et eksternt forsker fkonsulent miljø.

Udviklingen kan måske i stikord karakteriseres således: Fra gårsdagens
lederskikkelse over dagens organiserede formelle ledelse til morgendagens
i mig og i os integrerede lederadfærd.

4.2. Specielle ledelsesfunktioner

Enhver virksomhed eller organisation udvikler sin egen ledelseskultur,
som er helt speciel, netop fordi man er gået ind i en langvarig, bevidst

Men dermed er jo ikke sagt, at der ikke kan være en række fælles teoretiske elementer, som man kan anvende i sin egen videreudvikling. En anden måde at sige det på er, at man kan tilstræbe en specialisering af sine lederroller.

Denne specialisering kan foregå efter klassiske funktionsområder som
indkøbsledelse, produktionsledere, salgsledelse osv. Eller den kan foregåbranchevis

regåbranchevissom landbrugsledelse, industriledelse, pengeinstitutledelse,serviceledelse, osv. Eller indenfor den offentlige sektor: Offentligledelse, sygehusledelse, plejehjemsledelse, forsvarsledelse, skoleledelseosv.

Baseret på den generelle ledelseslære må man forudse en række specialer udkrystallisere sig i firserne. Offentlig ledelse og international ledelse vil ud fra nødvendighedens lov tiltrække sig stor opmærksomhed. Men hertil kommer spydspidser som serviceledelse, ledelse i den mindre virksomhed og ledelse af ændringer i store organisationer, samt fortløbende løsning af problemerne omkring demokratiske ledelsesformer, medledelse under forskellige former, dvs. egentlig politisk

5. Samfundsmæssige aspekter

5.0. Hvilke

Der skal i denne sammenhæng kun peges på fire af de uendelig mange
aspekter, der kan anlægges på samspillet mellem disciplinen erhvervsøkonomi
fledelseslære, dens udøvere og »samfundet«.

Det første er holdningen til ledelsesmæssig adfærd. Det andet er værdiændringer der giver sig udslag i nye krav til selve udformningen af ledelsesprocessen. Det tredje er udøvernes, dvs. civiløkonomernes indflydelse på de to første. Det fjerde er den fortløbende civiløkonom uddannelse.

5.1. Holdningen til ledelsesmæssig adfærd

Een af den økonomiske tankegangs aksiomer er, at mennesket ønsker
en stedse bedre fordeling af de knappe ressourcer.

Dette ligner meget et af ledelseslærens aksiomer, der siger at mennesket
ønsker en stedse bedre ledelse af sin adfærd.

De færreste er uenige i disse forudsætninger. Og de færreste er enige i
hvorledes de skal effektureres. Og sådan har det tilsyneladende altid
været.

Det, man kan håbe på, er at en mere bevidst beskæftigen sig med sin
egen og sit nærmiljøs ledelse kan nå til en bedre erkendelse af hvorledesman

desmankonkret skal udforme den. Sammen med de andre. En sådan læreproces indebærer naturligvis slagsmål, men også her har det vist sig muligt at fremarbejde regler, der - hvis de overholdes - undgår de helt store konflikter. En tilpasningsproces til nye betingelser kan også ledes.

Der er hos nogle ideologer skepsis overfor økonomiseren og ledelse, idet denne adfærdsform kobles til en »arbejdsgiver«, eller i bedste fald en »arbejdsleder«. Ligesom man kan anlægge et magtaspekt på al adfærd og se vort liv som en stadig kamp, kan man anlægge en etisk synsvinkel på alt hvad man foretager sig. Erhvervsøkonomien og ledelseslæren er åben for enhver, der ønsker at anvende denne form for verdensbillede i deres eget forsøg på en bedre ledelse af deres egne forhold.

Hvorledes man anvender den, er et personligt etisk problem. Der er her ikke tale om egenskaber ved den opsummerede viden, der udgør den videnskabelige disciplin, der er tale om egenskaber - og mangel på sådanne - hos brugeren.

Der er en stærkt voksende erkendelse af det ønskelige i at forbedre vores
evne og vilje til at lede. I modsætning til at lade sig lede.

5.2. Værdiændringer i ledelsesmiljøet

Ser man på normerne hos de interessenter, der omgiver virksomheden,
tegner der sig i stikordsform en række udviklingslinier over den
sidste generation.

Medarbejderne er gået fra at være jobsbevidste over fagforeningsbevidsthed
i dag til en gryende arbejdsmiljøbevidsthed som led i egen
udvikling.

Kunderne er gået fra ønsket om simple, fysiske forbrugsvaner over
den uhæmmede konsumption til forbrugerbevidsthed parret med miljøbevidsthed
og beskæftigelsesbevidsthed.

Samarbejdet mellem virksomheder i form af leverandørrollen er gået
fra de små tekniske opfindelsers filosofi over industriel markedsføring
til en gryende samarbejdsfilosofi aftagere og leverandører imellem.
På ejerskabssiden er udviklingen gået fra den enkelte ejer som finansieringskilde
over pengeinstituttet og kapitalmarkedet som ejer og finansieringskilde
til ønsket om medarbejderne som medejere og selvstændige
finansieringskilder for virksomhedens udvikling.

På konkurrencesiden er udviklingen gået fra en uhæmmet konkurrence over brancheforeningernes samordnede bestræbelser til en gensidig forståelse af at samarbejde og konkurrence må foregå i en balance, hvis dynamik har været accelererende.

Det offentlige, specielt repræsenteret ved lovgivningssiden, har udviklet sig fra en regulerende holdning på makroplan over en mere detailleret indgrebsbølge til en form for ramme, hvor man ønsker virksomhedernes aktive deltagelse i langtidsudvikling af samfundet.

Politisk har man gennemlevet samfundskrise, samfundssammenhold og samfundsdifferentiering, herunder polarisering. Idag synes det politiske meningsspektrum at være væsentlig mere differentieret end før med det krav til ledelsen, at den i videre omfang må optræde som aktiv politiker, hvis opgave det er at spille magtspillet med henblik på en koordinering også af de forskellige fraktioner i virksomheden.

Værdimønstret omkring (udenfor) virksomhedens interessent-grupper er i skred. Idag slapper folk mere af og er mere stressede, søger dybere ind i sig selv og søger længere udad, er mere uinteresserede i samfundsudviklingen og mere engagerede, er anti-religiøse og dybt værdibevidste osv. Det synes som om det værdi-skizofrene menneske parret med følelsen af magtesløshed overfor det komplekse er en væsentlig del af det værdigrundlag, på hvilket vi skal forsøge at udvikle fremtidens værdier. Man ved at aktive mennesker spiller en afgørende rolle heri, og man ved at ledere i private virksomheder og offentlige organer tilhører denne aktive gruppe, selv om de ikke er identisk med den.

Ledelsen vil i firserne blive stillet overfor en række dilemmaer alene
som følge af vor skizofrene værdiopfattelse som medarbejdere i virksomheden/organisationen

- vi ønsker ledelse, men opponerer mod »stærke« ledere,

- vi ønsker demokratisk ledelse, men opponerer mod dens ineffektivitet,

- vi ønsker selv at deltage i ledelsen, men gider alligevel ikke tage det
slæb, der skal tages, hvis tingene skal ledes,

- vi ønsker kollektivt lederskab, men overlader det til en primus inter
pares at administrere den,

- vi ønsker medejerskab af virksomheden/organisationen, men vi ønsker
også sikre kontante hurtige belønninger for medarbejderskabet,

- vi vil have større magt i virksomheden, men opponerer mod den
voksende politisering af arbejdspladsen,

- vi erkender den voksende kompleksitet og uigennemsigtighed i virksomheden og dens relavante omgivelser, men vi sætter ikke tid og kræfter af til at lave et »verdensbillede«, der er i forenklet form er kompliceret nok til at tackle kompleksiteten,

- vi erkender, at virksomhedens omgivelser ændrer sig hurtigere og delvis uforudsigeligt med en stressende tilpasningsaktivitet til følge, men vi undlader at opprioritere udviklingsledelse på bekostning af dagen og vejen, vi afskærer os bevidst fra at få egen fod på egen udvikling,

- vi erkender at en stigende internationalisering af virksomhedens adfærd
er nødvendig, men vi isolerer os hårdere og hårdere i mangelen
på lokal ledelseskultur,

- vi erkender at et øget samarbejde mellem den private og den offentlige
sektor er hensigtsmæssig for virksomhedens vækst, men vi gør
hvad vi kan for at forhindre fornuftig ledelse af joint ventures,

- vi erkender at innovationsledelse er nødvendig for overlevelse, men vi gør hvad vi kan for at hindre innovationer af enhver slags i at effektueres, vi ønsker en stedse forbedret status quo uden at røre en finger for det.

Fællesnævneren i værdiudviklingen kan måske siges at have gået fra et relativt stabilt værdimønster af mekanistisk tilsnit I GÅR til DAGENS polarisering og kollektive skizofreni. IMORGEN vil vi være vidner til et mere differentieret værdimønster med plads til subkulturer indenfor en større mere velledet sammenhæng.

5.3. Civiløkonomens indflydelse på holdninger til og værdiændringer i ledelsesmiljøet

Civiløkonomens rolle i virksomheden og dens omgivelser er undergåeten
række ændringer i den periode, vi her interesserer os for.
Indtil midt i halvtredserne byggede civiløkonomens faglige grundlag
på rationelle økonomiske modeller, han var værdineutral i forhold til

den opgave, han blev sat på. Han var en slags konsulent, der afgav rigtigeresponsa
til den beslutningstagende ledelse, primært om et funktionsøkonomiskspeciale.
Han var fagmand og ikke politiker.
Et mere differentieret menneskesyn kommer ind i civiløkonomverdenenfra
midten af 50'erne, hvor billedet af »Economic man« om
ikke bryder sammen, så dog differentieres væsentligt ved adfærdsvidenskabernesindkorporering
i den erhvervsøkonomiske uddannelse,
primært gennem organisationsfunktionen.

Med de frihedsgrader, der i dag præger den erhvervsøkonomiske uddannelse
kan man her arbejde med stort set de samme værdiopfattelser,
som præger ledelsespraksis. Plus en del flere.

Den arbejdende civiløkonom er ikke mere værdineutral, han er bevidst på at han er part i de beslutninger, han selv har anbefalet. I konsulentsprog interagerer han, og han eksperimenterer sammen med den formelle ledelse.

Civiløkonomen spiller mere og mere lederrollen. Er han funktionsspecialist er han normalt med i funktionsledelsen. Er han formel leder, ansat eller selvstændig, trækker han på et større og større batteri af generelle ledelsesmetoder. Er han regnskabsmand eller revisor gør det samme sig gældende. I og med erhvervsøkonomiens grundlag er under ændring til egentlig ledelseslære får netop den arbejdende civiløkonom under sit studium en teoretisk sparringpartner, der sætter ham i stand til i højere grad at realisere netop de værdier, han står for, sammen med »de andre«.

Civiløkonomen er i dag engageret aktivt i arbejdet med tackle de i forrige afsnit nævnte værdi-dilemmaer. Han er mangedimensional også i sit teoretiske grundlag, han behøver ikke som sine forgængere udelukkende at bygge på egne erfaringer og den højt besungne sunde fornuft. Han kan have et aktivt søge-lære samspil med teorien, som på sin side netop søger at udvikle sig brugervenligt. Dvs. i direkte samspil med brugeren.

Civiløkonomens verdensbillede er gået fra praksis I GÅR over economic
man til et aktivt differentieret værdibevidst verdensbillede IDAG.
IMORGEN vil han formentlig ændre funktion.

En lignende udvikling afspejler sig i civiløkonomernes organisation,
FDC. IGÅR havde man faglige, selskabelige klubber. IDAG er FDC en
stærk faglig organisation, så stærk at den har kapacitet til at interessere

sig for at påvirke samfundet baseret på den særprægede kompetence,
organisationen og dens medlemmer kan siges at stå for. IMORGEN
er aftegnet i FDC's langtidsprogram.

5.4. Civiløkonomuddannelsen

Civiløkonomuddannelsen har været under stadig ændring. I GÅR var det en klassisk skoleuddannelse under Piet Heins devise: »I skolen terper man de små tabeller. I livet lær man, at de ikke gælder«. Noget lærer man altså.

IDAG er grunduddannelsen universitetspræget, der er et stort udvalg af fag og stor mulighed for at lave sin egen kombination. Videreuddannelsen sker dels på individuel basis og dels på virksomhedens. FDC's egen efteruddannelsesinstitution arbejder både med specialistkurser og med mere generelle ledelsesmæssige kurser.

IMORGEN er usikker. Man ser dels ønsket om at virksomheden som helhed er »i skole«, dvs. at der skabes et lærevenligt miljø, hvor folk kommer videre ved hjælp af hinanden og virksomheden kommer videre gennem investering i løbende uddannelsesaktivitet af blandet intern og ekstern natur. Dels ser man ønsket om ren studenterstyret undervisning, hvor folk selv definerer hvad der er studierelevant. Endelig ser man en forskningsorienteret undervisningsform, hvor folk studerer ved i en årrække at deltage direkte i professionelle forskningsprojekter.

Man kan gætte på at uddannelsen IMORGEN integreres i arbejdslivet, jfr. også den organiserede livslange uddannelse. Dette akcentueres af udviklingen fra klassisk erhvervsøkonomi til ledelseslære. Lederrollerne kan kun spilles i praksis, og praksis synes nødvendig for udvikling af egen ledelsesteori, som atter er nødvendig for at deltage professionelt i ledelsen.

Civiløkonomuddannelsen har hidtil været organiseret i snæver forbindelse med forskningen her i landet, vore nabolande og i den såkaldte vestlige industrialiserede kulturkreds. For handelshøjskolerne har et forskningsprojekt normalt også et undervisningsaspekt, der er adskilt fra selve forskningsobjektet, som normalt udgøres af virksomhedens problematik. Ligesom forskningen som i andre videnskabsgrene kan være primært målorienteret eller kan være primært orienteret mod grundforskning.

Forskningsfunktionens præmisser må hele tiden være klare og velargumenterede, idet troværdigheden af dens produkter er afhængig af akcept af hvilke forudsætninger, man lægger til grund for sin forskningsaktivitet.

Erhvervsøkonomiens forskningsmæssige forudsætninger har ændret sig gennem den sidste menneskealder, og den fremtidige forskningspolitik er uafklaret. De bør kunne formuleres nogle destinationer gennem en dialog mellem forskere, direkte brugere og andre interessentgrupper.

6. Erhvervsøkonomiens videnskabsteoretiske forankring og udvikling

6.1. Paradigme

Ved paradigme forstås her en samling af hver for sig nødvendige og
tilsammen tilstrækkelige aksiomer for at definere en videnskabelig disciplin.

Her vælges følgende fire elementer i paradigmet:

- Disciplinens (erhvervsøkonomiens) verdensbillede,
- forskningens metode og organisation,
- disciplinens forhold til andre videnskaber og
- forskningens målsætninger og rolle i omgivelserne.

Andre aspekter kunne naturligvis vælges, det afgørende er at man i en
videnskabsteoretisk dialog præciserer sine forudsætninger.

6.2. Erhvervsøkonomiens verdensbillede

Som man råber i skoven får man svar. Den måde man spørger på, udløser
omverdenens reaktion.

I GÅR fokuserede erhvervsøkonomien på virksomhedens økonomiske
adfærd, hvor virksomheden som helhed betragtedes som objektet.
IDAG er interessen koncentreret om både individets, gruppens, organisationens,samfundets
og metasamfundets erhvervsmæssige adfærd

med den specifikt økonomiske som specialtilfælde. Der er sket en markantændring i tolkningen af »Erhvervsøkonomi« fra en beskrivelse af erhvervsmæssig adfærd i økonomisk terminologi til ledelse af erhvervsmæssigadfærd i almindelighed.

IMORGEN vil interessen koncentrere sig om ledelse af ledelsesfunktionen.

Det er vigtigt at bemærke, at selv om der sker en ændring i en disciplins verdensbillede over tiden, kan der godt ske en intensivering også af gårsdagens interessefelt. Dette viser sig f.eks. i de stærkt operationaliserede og differentierede funktionsøkonomier.

6.3. Forskningsmetode og forskningens organisation

I GÅR var metoden deduktiv og delvis empirisk. Idealet var den naturvidenskabelige metode udformet som logisk empirisme. Forskningen var i vidt omfang organiseret som skrivebordsarbejde. Med visse databehandlinger

IDAG er både analytisk og syntesisk metode veludarbejdet, og interaktive metoder er indført med held. Induktion og deduktion er gået op i en højere enhed. Eksperimentel metodik er ved at blive udformet. Forskningen er i vidt omfang organiseret som aktionsforskning.

IMORGEN vil søge-lære metodikken blive den centrale med ovennævnte metoder som elementer. Forskningens organisation vil integrere den klassiske eksterne forskerrolle med forskningsobjektets egen søge-læreproces.

Igår havde man så godt som kun individuel forskningsindsats. I dag er erhvervsøkonomisk fledelsesmæssig forskning næsten altid organiseret som en eller anden form for team-work, hvor den enkelte spiller en nødvendig, men ikke tilstrækkelig rolle for produktion af forskningsresultatet. Imorgen får vi en integreret individuel og kollektiv søgelæreproces.

6.4. Relationer til andre forskningsområder

IGÅR gik den bærende relation for erhvervsøkonomien til nationaløkonomienog
dennes nabovidenskaber og interessefelter.
IDAG er erhvervsøkonomisk- og ledelsesforskning transdisciplinær,
man interesserer sig for de forskningsområder der kan bringe ny informationtil

formationtilløsning af de opgaver, man sætter sig, uden smålig hensyntagentil om man også er »fagmand« på det pågældende område. Dette er en funktion dels af forskningsmæssigt team-work, dels af den større metodebevidsthed og -know-how, der sætter forskeren på dette felt i stand til at kommunikere med forskere på andre felter. Dette gælderbåde socialvidenskaberne, de tekniske videnskaber, sundhedsvidenskaberne,jordbrugsvidenskaberne og en række naturvidenskabeligefelter. Det gælder også humaniora, jura og filosofi.

IMORGEN vil man få både mere specifikke opfattelser af hvad der er »videnskab« og en række opfattelser af, hvad der er nødvendigt at associerer sig med som videnskabsmand, selv om det ikke er videnskab. For erhvervsøkonomien fledelseslæren kan en adækvat model af et system nu og da være repræsenteret i en person eller i en organisation, hvor selve dennes (disses) adfærd er analog med et videnskabeligt udsagn. Det gælder f.eks. politisk adfærd, det gælder typer af beslutningsadfærd, det gælder typer af adfærd, som forskeren ikke kan påvirke interaktivt, men observere på samme måde, som astronomen observerer stjernernes gang og fremsætter videnskabelige udsagn baseret herpå. Analogt vil erhvervsøkonomien fledelseslæren blive anvendt af en række andre specialdiscipliner. Det vil specielt gælde ledelse af forskningsaktivitet, men også, naturligvis, forskningsøkonomi.

6.5. Forskningens strategiske målsætning

Forskningens funktion i dens omgivelser er udtrykt i dens strategiske målsætning. Den udtrykker det sæt af »belønninger« disciplinen skal yde sine interessentgrupper for at de vil bidrage til at opretholde den. Eller rettere den fællesnævner, de kan være enige om.

Det er derfor nødvendig kort at se på erhvervsøkonomiens fledelseslærens
interessenter og udviklingen i deres krav.

Forskernes belønning var I GÅR pionérarbejde og bevidstgørelse om et nyt fagområde, IDAG er det et aktivt fagområde i vækst, kvalitativt og kvantitativt og IMORGEN vil det være et styret og kreativ samspil med forskningsobjekterne.

Kundernes belønninger falder i to dele, idet den ene kundegruppe er
studenterne (dimittenderne) og den anden er aftagerne af dimittender.

Studenterne fik IGÅR en bedre forståelse af deres fremtidige arbejdssituation,IDAG får de en faglig basis for personlig udvikling og I MORGEN vil forskningen spille en varieret rolle i en livslang uddannelsesproces.Virksomhederne fik IGÅR en bevidstgørelse af deres ledelsesproblemeri økonomisk terminologi og erhversøkonomisk metode.IDAG får de en faglig basis for organisationens drift, tilpasning og udvikling og IMORGEN vil de få en samfundsmæssig og politisk akcept af virksomheden forganisationen som produktionsenhed.

Leverandører skal i nærværende forbindelse opfattes som andre fag eller discipliner. De fik IGÅR den form for belønning, der består i at betjene erhvervsøkonomien som disciplin med specialudformninger af den egne disciplin. IDAG er erhvervsøkonomi fledelseslære i vidt omfang integreret hos leverandørerne og IMORGEN vil de få miljøincitamenter til egen udvikling.

Ejerne og finansieringskilderne af forskningsinstitutionerne fik IGÅR af disciplinen erhvervsøkonomi et teoretisk fundament for praktisk virksomhed, samt en formel uddannelse. IDAG er belønningen meget differentierede operationelle modeller for økonomisk styring, samt et uddannelsesforløb med mange variationsmuligheder. IMORGEN vil forskning og uddannelse være integreret i individuelle og kollektive søge-læreprocesser forskningsinstitution og virksomhed imellem.

Organisationer, der arbejder parallelt med forskningsinstitutionerne som dimittendorganisationer, medarbejdende kolleger, forskningsråd fik IGÅR den belønning, at de kunne se deres aktive støtte gøre nytte for forskningsproduktet. IDAG får de en vækst i disciplinudviklingen og IMORGEN vil de få bidrag til en bedre faglig målopfyldelse for deres eget vedkommende.

Den offentlige og politiske sektor fik IGÅR via erhvervsøkonomisk forskning kandidater med driftsøkonomisk og offentlig-administrativ ekspertise. IDAG får man samfundstilpassede kandidater og IMORGEN får man bidrag til den samfundsudvikling man ønsker.

Den strategiske målsætning for disciplinen erhvervsøkonomi fledelseslære
kan herefter formuleres som:

IGÅR: Få virksomheden forganisationen til at køre bedre som
menneske-maskin-system, specielt for kunder (effektivitet) og for medarbejdere

I DAG: Få organisationen til at fungere på et bredere almenmenneske -
ligt grundlag og få den til at køre bedre for samtlige interessenter,
samt udvikle disciplinen i samspil med disse,

IMORGEN: Aktiv disciplinudvikling i samspil med gamle og nye interessenter.

Normalt vil man for at gøre en diskussion af den strategiske målsætning operationel kræve parallel information om de bidrag, de forskellige interessenter vil sætte ind på at få deres respektive belønninger. Fællesnævnerne kan kortelig siges at være:

I GÅR: Ressourcer i form af tid, penge og nøglepersoner,

IDAG: Ressourcestyring af samspillet mellem forskningsinstitutioner
og forskningsobjekter, engagement i fælles projekter, individuel motivation
og kommitment,

IMORGEN: Bedre teori for ledelse, herunder forskningsledelse, engagement
på et differentieret og dynamisk værdigrundlag.
Hermed sluttes denne gennemgang af erhvervsøkonomiens paradigme.

6.6. Erhvervsøkonomiens/ledelseslærens paradigmeudvikling, resumé

I omstående figur er stikordene i paradigmeudviklingen resumeret. Paradigmeudviklingen repræsenterer en fortløbende læreproces og paradigmets fire elementer repræsenterer hver for sig et individuelt eller kollektivt søge- eller læreelement. Tilsammen beskriver de fire elementer i paradigmet den søge-læreproces, som ledelseslæren tilstræber en fortløbende effektivisering af.

7. Stikordsagtigt resumé og konklusion vedrørende erhvervsøkonomiens strategiske funktion