Almen erhvervsøkonomi

Den mest interessante bog indenfor området Almen erhvervsøkonomi
på det seneste er Albert Danielsson's Foretagsekonomi - en oversikt,
Studentlitteratur, Lund, 1975, 55 sv.kr.

Der er her tale om en stærkt personlig fremstilling af den klassiske driftsøkonomi gående over i en mere almen virksomhedsøkonomi. Bogen er et resultat af en halv snes års arbejde med at definere driftsøkonomien og skabe en samlet oversigt over denne. Formålet er altså at gøre driftsøkonomi til en egentlig videnskabelig disciplin på lige fod med andre.

Forfatteren tager udgangspunkt i udviklingen af disciplinen erhvervsøkonomi, som jo dels er blevet til en samling konkrete metoder til at løse konkrete problemer i den konkrete virksomhed, og som dels har sit udspring i den nationaløkonomiske prisdannelsesteori, hvor virksomhedernes økonomiske handlemåde skal medvirke til at forklare prisdannelsen i samfundet.

Efter at have defineret et foretagende (en virksomhed) som samlingen af de menneskelige adfærdsmønstre, der består i, at man vil »foretage sig noget« med et erhvervsmæssigt sigte, præciserer forfatteren (s. 17), at hans fremstilling bygger på den idé, at disciplinen erhvervsøkonomi eller virksomhedsøkonomi kun bør omfatte sådanne metoder og teknikker, som afspejler problemer hos de mennesker, der aktivt spiller erhvervsrollen.

Efter at have diskuteret hvorledes man overhovedet kan definere en virksomhed og den adfærd, der knytter sig hertil, og efter at have givet en historisk baggrund i form af en oversigt over markedsøkonomien og industrialiseringens udvikling, kommer Danielsson ind på styring

og regulering af en virksomhed som en helhed, som nok må opfattes
som hans primære svar på det spørgsmål, han stiller sig.

Der er her tale om at få lukkede og åbne kredsløb til at fungere i en markedspræget økonomi, og de klassiske driftsøkonomiske begreber kan sættes ind i en bredere og mere operationel referenceramme, baseret på forudsætningen om den åbne, dynamiske systemmodel. En række detailproblemer som prisfastsættelse,varedistribution, organisation, hårde kvantitative modeller, ekspansion og offentlig ekspansion får hver deres egen originale behandling med udgangspunkt dels i den generelle referencemodel, dels med udgangspunkt i forfatterens praktiske arbejde med disse spørgsmål i en halv menneskealder.

Albert Danielsson står som den skandinaviske driftsøkonom, som mest intenst har søgt at koble sin egen disciplin til den almindelige videnskabsteori - og omvendt. Derfor er hans vurdering af, hvorledes man kan og bør studere en virksomhed (s. 279-290) særlig interessant. Givet at erhvervsøkonomiens indhold er skabt som svar på de problemer både i virksomheden og organisationen og større samfundsenheder, er spørgsmålet om disse enkelte problemløsninger lader sig koble sammen til et kundskabsområde, som fremmer problemløsningen, eller om en sådan samling er mere hæmmende for løsning af de nye problemer, man står overfor i virksomhederne.

Danielsson's eget svar herpå er, at det drejer sig om at løse problemer således, at aktive handlinger kan foretages, det drejer sig ikke om at skabe »viden«. Klart er det imidlertid, at selve problemløsningsprocessen ikke kan forløbe uden i løbende samspil med en mere formel teoridannelse, og det er vel netop som aktiv sparringpartner for den praktiske forretningsmand og virksomhedsleder, at den teoretiske erhvervsøkonomi har sin primære mission. I det omfang, at dette samspil kan effekti vi seres, må man regne med at såvel praksis som teori vil profitere heraf.

Professor Danielsson's bog er et stærkt personligt dokument, som bør indgå i vores forsøg på løbende at udforme den almene erhvervsøkonomi som en videnskabelig disciplin, der i stedse større omfang ikke alene tilfredsstiller de sædvanlige videnskabelige krav, men som selv også kommer til at spille en aktiv rolle i udvikling af videnskabelighed, det vil sige giver aktive incitamenter til en videreudvikling af videnskabsteorien.

På området operationsanalyse er der kommet en del nye ting. Frederick S. Hillier og Gerald J. Lieberman's klassiske bog Operations Research, Holden-Day, 1974, 800 sider, 22,50 $, er udkommet i 2. forbedrede udgave.

Bogen har været anvendt i undervisningen ved Handelshøjskolen i
København, og må stadig anses for at være et signifikant lærebogsværk
fra det introducerende til det videregående stade.

Hovedopdelingen går på matematisk programmering, sandsynlighedsmodeller og videregående matematisk programmering. Hertil knytter der sig så en introduktion til selve den operationsanalytiske metode.

Hver af de tre hovedafsnit er opdelt i samtlige de modeltyper, som operationsanalysen har udviklet. Sproget er en blanding af let læst matematik og andre kvantitative metoder, og normal verbal fremstilling. Gode eksempler er strøet igennem hele bogens tekst og det er muligt at købe en facitliste til de problemer, der afslutter hvert enkelt kapitel, og som man kan lege videre med.

Man må sige, at det er en signifikant lærebog, og at det stofområde
den repræsenterer burde være kendt af enhver civiløkonom som led i
hans grunduddannelse.

En parallel fremstilling af operationsanalysen er kommet på markedet i form af Shiv K. Gupta's og John M. Cozzolino's bog Fundamentals of Operations Research for Management - An Introduction to Quantitative Methods, Holden-Day, 1975, 405 sider, 15,95 $.

Denne fremstilling adskiller sig fra ovennævnte ved at være mere strikt i sin formelle stofbehandling, men også ved at kun beskæftige sig med de mest fundamentale modeller samt at gøre det i en noget mere konstrueret

Bogen er disponeret efter de problemtyper, der svarer til de modelstrukturer,
der er udviklet.

Vurderer man nærværende fremstilling i et historisk perspektiv, kan man sige, at forfatterne behandler de samme emner som for tyve år siden, men at behandlingen nu både er mere elegant og mere baseret på summen af de mange, mange praktiske erfaringer, man har gjort.

En oversigt over operationsanalysens seneste udvikling har man i K. B. Haley, ed. Operationel Research' 75, Proceedings of the Seventh IFORS International Conference on Operational Research, July 1975, North- Holland Publishing Company, Amsterdam, 1976.

Dette er konference-referater fra det syvende IFORS-møde (det afholdes hvert tredje år), med temaet »Hvorledes kan operationsanalyse og operationsanalytikere medvirke til at tackle U-landenes problemer«. Indlæggene spreder sig fra oversigter over, hvorledes operationsanalysen arbejder i forskellige lande, til oversigter over de løbende erfaringer, specialteknikker anvendt på specialproblemer, transportproblematik i U-landene, den finansielle problematik, landbrugsproblemer, sundhedsproblemer, uddannelsesproblemer, samt de generelle ressourceproblemer.

Det er en spændende statusopgørelse over den kvantitative metodiks bidrag til løsning af større samfundsproblemer, hvor det pågældende samfund næsten ikke eksisterer eller er under en udvikling, der ønskes styret, men hvor styringen vanskeliggøres bl.a. af mangel på erfaring og navnlig på ønske om at styres på den måde, som der lægges op til i de formelle regeringsoplæg.

I FORS-konferencen i Japan 1975 var kædet sammen med The Institute of Management Science internationale konference. Fra en af sessionerne her foreligger der på Springer-Verlag, Berlin, 1976, i serien »Lecture Notes in Economics and Mathematical Systems«, som nr. 123 bogen Multiple Criteria Decision Making, Kyoto, 1975, redigeret af M. Zeleny. Formålet med denne samling indlæg er at give en slags international statusopgørelse over specialdisciplinen multimålsætningsteori.

De 16 indlæg strækker sig fra de løbende forsøg på at operationalisere klassisk nytteteori over politiske analyser af gruppeprocesser til egentlige konkrete beslutninger, baseret på multimålsætningsoplæg. Det kan være lige fra udnyttelse afvandressourcer i forskellige dimensioner til kravene til et specielt forsvarsmiddel og over til styring af universiteter og højere læreanstalter. Anvendelsen af multimålsætningsteknikker synes at være inde i en stærk udvikling.

Den nævnte fremstilling vil sammen med Erhvervsøkonomisk Tidsskrift nr. 4, 1976, fremstå som en henholdsvis global og lokal stastusopgørelse over denne nye disciplin og dens anvendelser, især på det erhvervsøkonomiske område.

I samme Springer-serie kan nævnes nr. 118, som er en samling »Traffic equilibrium methods« fra en konference i Montreal i 1974. Det drejer sig her om en række generelle trafikmodeller, beregningsmetoder af særlig betydning i trafikanalyser, dynamiske trafikmodeller, trafikligevægt og trafikstyring samt en række konkrete anvendelser af de mere teoretiske modelstrukturer.

Det er en slags statusopgørelse over trafikøkonomiske modeller.

Nævnte series nr. 112 som er skrevet af Jochen Wilhelm er betitlet Objectives
and Multi-Objective Decisionmaking under Uncertainty.
Det er en mere teoretisk præget fremstilling, som behandler usikkerhedsproblemet
som et sæt af multimålsætningsproblemer. Der er naturligvis
tale om en omskrivning eller omformulering af det klassiske
usikkerhedsproblem til en række mere specielle krav til en bestemt situation,
og hermed er man inde på et victoriansk synspunkt, der dækkes
af multimålsætningstankegangen.

En udløber af usikkerhedstankegangen er den almindelige beslutningsteori, og tre forfattere fra Handelshøjskolen i St. Gallen, H. Biihlmann, H. Loeffel og E. Nievergelt har skrevet en fremstilling betitlet Entscheidungs- und Spieltheorie, Ein Lehrbuch fur Wirtschaftwissenschaftler, 311 sider, 24,80 DM, Berlin 1975.

Der er her tale om en egentlig lærebog i den klassiske beslutningsteori baseret på spiltankegangen. Del I beskæftiger sig med beslutningsteori, del II med spilteori og del 111 med den egentlige statistiske beslutningsteori.

Der er tale om et glimrende oversigtsværk, som egner sig som lærebog på steder, hvor man har god tid, og hvor man først skal tage sig af de egentlige operationelle beslutninger, når man slipper ud fra læreanstalten.

En udløber af disse kvantitative bøger er Gert Bohme's Anwendungsorientierte Mathematik, som er en række forelæsninger og øvelser for studerende, primært på tekniske højskoler. Men dette bind 111, der beskæftiger sig med analytisk matematik, har naturligvis i uddrag anvendelsesmuligheder i den kvantitative uddannelse også af civiløkonomer.

Sluttelig skal på den teoretiske front nævnes Erik Johnsen, red. Aggregering, Nyt Nordisk Forlag, København, 1975, 89 sider. Der er i denne samling små afhandlinger fra Metodeforskningsgruppen gjort forsøg på at belyse det klassiske aggregeringsproblem. Hovedtankegangen i forfatternes oplæg er, at man erstatter den aggregeringstankegang, der består i at addere størrelser, med en systemkonstruktionsproces.

Bidragydere er Per Ellervik (En beslutningsmodel for besætningsallokering), Per Villum Hansen (Heuristisk programmering), Steen Hemmingsen (Organisation som en aggregeringsproces), Erik Johnsen (Information), John Nilsson (Operationel aggregering), Flemming Torp Petersen (Data-aggregering).

På »how to do«- har Instituttet for lederskab og lønsomhed
udgivet 3 nye bøger.

Det drejer sig om Robert A. Peters, Afkastningsgraden, Teknik, Nøgletal, Praksis, København, 1975, samt John Winkler, Systematisk overskudsjorbedring, Principper, Metoder, Gennemførsler, København, 1975, samt Aneus M. Thoresen, Lønsomhedsteknik, Programmer, Systemer, Rapporter, København, 1975.

Om den første hedder det i Palle Hansen's forord, at virksomhedsledere og økonomifolk i for ringe grad erkender, at afkastningsgraden er et nøgleværktøj i al økonomisk analyse, vurdering og beslutning, navnlig hvad angår tilpasning til forhold, som man ikke er i stand til at ændre ved egen kraft.

Bogen om overskudsforbedring har som tema, at det Palle Hansen kalder »destruktiv omkostningsreduktion« skal ændres til »konstruktiv overskudsforbedring«. Forfatteren John Winkler har så mange personlige erfaringer på den sidstnævnte filosofi, at man godt kan lære noget af ham. Bogen afsluttes med en slags checkliste over ideer til overskudsforbedring, som paradoksalt nok virker som omkostningsreducerende incitamenter, idet enhver partiel ændring jo griber ind i helheden på en måde, som det kan være vanskeligt at overse.

Bogen om lønsomhedsteknik er atter en erfaren praktikers udformning af den klassiske begrebsdannelse til økonomisk styring. Den særlige finesse ved nærværende fremstilling er et integreret begrebsapparat, som er gjort operationelt til en form for totalstyring af virksomheden.

Mens vi er ved økonomisk styring, skal det nævnes, at Kåre B. Dullum,
Udvikling af systemer for økonomisk styring, Gyldendal, København, 1976,
er kommet i 2. udgave. Denne adskiller sig fra første udgave navnlig
ved, at forfatteren har indarbejdet teorien om en virksomheds finansielle
beredskab i kapacitetsmodellen og dermed gjort et forsøg på at
integrere den finansielle planlægning med den økonomiske styring.
Dullum's bog er stadigvæk en overskuelig og instruktiv fremstilling af
de problemer, der knytter sig til den ledelsesfilosofi, man kalder økonomisk

Man får efterhånden på fornemmelsen ved at se forskellige praktikeres udformning af den økonomiske styring, at denne må udformes efter det konkrete lederteam, der til enhver tid sidder i en virksomhed. Der er derfor ikke noget »rigtigt« system, men enhver ledelse, herunder navnlig dens regnskabschef eller økonomichef, må se at få et styreapparat frem, der passer til ham selv og hans nærmeste kolleger i ledelsen. Dette synspunkt underbygges af en samling indlæg fra ledende praktikere betitlet How to improve profitability, redigeret af Thomas S. Dudick, Wiley, London, 1975.

Det er en bog i Wiley-serien om systemer til og styreproblemer i den finansielle ledelse. Ikke mindre end 22 ledende praktikere har udtalt deres uforgribelige mening om, hvorledes man skal styre den finansielle side af virksomheden, når og hvis man ønsker at realisere gevinstmaksimum - og det gør man jo.

Der skal ikke gives denne samling guldkorn anden kommentar med på vejen, end at kornenes værdi afhænger af, om forfatterne kan komme i dialog med andre i samme situation som de selv og derved udveksle sådanne typer af erfaringer, at erkendelsesniveauet kan befæstes, subsidiært højnes hos samtalepartnerne.

På det område af virksomheden, som fokuserer på produktionsproblematikken, har H. B. Maynard udgivet en publikation med titlen Production, An International Appraisal of Contemporary Manufacturing Systems and the Changing Role of the Worker, McGraw-Hill, European Series in Management, Maidenhead, 1975.

Om denne fremstilling skal det ganske kort siges, at et stort internationaltkonsulentfirma
har samlet en række af de erfaringer, man har fra

forskellige europæiske lande i at opstille, lede og ændre produktionssystemer,herunder
ikke mindst under medvirken af de mennesker,
som arbejder i selve systemet.

Bogen kan opfattes som en slags statusopgørelse om vor viden på området
ledelse af »maskinsystemer«.

Industrirådet har udgivet to bøger af almen interesse, Industrivirksomhedens
konjunkturvarslingssystem, København, 1976, og Industrivirksomhedens
produktpolitik, København, 1975.

Sidstnævnte er at opfatte som en række konkrete oplysninger om den
teknologiske service her i landet, finansieringsforhold, marketingforhold
og retsregler relateret til produktudvikling.

Den første bog er også at opfatte som en slags håndbog for de kilder, man kan øse af, når og hvis man vil lave klassiske konjunkturbedømmelser og klassiske konjunkturprognoser. Der er nogle enkelte eksempler på, hvorledes danske virksomheder har organiseret denne form for prognosevirksomhed.

På den beskrivende front af den almene erhvervsøkonomi har Børsens Forlag udgivet to bøger: Mindre virksomheders problemer, red. af Niels Ravn, København, 1975, og Derfor gik de ned, skrevet af Kjeld Rasmussen, København, 1976.

Om temaernes aktualitet kan man ikke diskutere. De små virksomheder er kommet i søgelyset, specielt i den periode vi har gennemlevet med svage konjunkturer. Niels Ravn har fået en række specialister til at behandle de generelle ledelsesproblemer, men i den lille virksomheds regie: ledelse, driftsøkonomiske problemer, finansiering, økonomisk styring, administration, edb, afsætning, generationsskifte, virksomhedssamarbejde, smådriftsfordele og endelig konsulentarbejde i den mindre virksomhed.

Bogen må anses for at være en god start på den intensiverede forskning og interesse, som vi her i landet må investere i for den lille virksomhed, på tilsvarende måde som man i Sverige i flere år har kørt resultastrige programmer på denne front.

Bogen om, hvorfor de gik ned, er en interessant casebeskrivelse af bisquitfabriken
National, BM-koncernen, JME, Silkeborg, Kirk-koncernen
og Schou-koncernen.

Først skal det siges, at det må være en væsentlig opgave at finde ud af, hvorfor velledede koncerner mister deres fodfæste. For det andet må man gøre opmærksom på, at det er en uhyre svær opgave i to dimensioner. Den ene er, at det kan være vanskeligt at få tilstrækkelig information frem, mens den anden vanskelighed ligger i emnets ømtålelighed. Man skal passe på ikke at pådutte folk, der er kommet i en vanskelig situation, egenskaber, som de ikke har, subs, at overdimensionere de egenskaber, som de har.

Kjeld Rasmussen's fremstilling af de 5 virksomheder er spændende læsning. I hvilket omfang det er lykkedes forfatteren at kombinere spændingen med det, man kunne kalde »nødvendig og tilstrækkelig information« til at beskrive den pågældende virksomhed, kan anmelderen ikke bedømme. Han føler sig dog overbevist om, at han ikke selv kan acceptere forfatterens forklaringer på »Derfor gik de ned« som gyldige forklaringer. Dertil er der gravet alt for lidt i de komplicerede årsags fvirknings sammenhænge, som ligger under den spændende og smukt glinsende del af isbjerget, som vi kan se over vandoverfladen.

Der er derfor god grund til at gå videre med emnet på en egentlig
forskningsmæssig basis.

På det man nu og da kalder det normative eller vejledende område af erhvervsøkonomien er kommet en interessant fremstilling fra Handelshogskolan i Goteborg, Anders Lundstrdm, Vessel allocation in containersystems, BAS, Vasagatan 3, S-411 24 Goteborg.

Dette er en afhandling, hvor forfatteren anvender matematisk programmering
på en række transportproblemer, der knytter sig til cons'tainer-teknologien.

Rederiets problem er naturligvis, i hvilket omfang man skal investere i container-skibe, og når man har investeret, hvorledes man så skal udnytte de havnemæssige faciliteter, der eksisterer, og lægge de bedste ruter for netop den pågældende type skibe.

Forfatterens formål bliver herefter at definere og beskrive retningsorienterederuteproblemer
i matematisk terminologi, samt at fremarbejdeog

bejdeogteste løsninger på disse problemer og endelig at anvende metodernepå
en række konkrete problemer af nævnte type.

Generelt kan Lundstroms afhandling dels tages som eksempel på en
smuk driftsøkonomisk analyse ud fra et metodesynspunkt, og dels kan
den tages som et nyttigt bidrag til ruteoptimering i skibsfarten.

Sluttelig skal nævnes Flemming Hansen, Familiens og dens enkeltes beslutninger,
Nyt Nordisk Forlag, København, 1975.

Flemming Hansen's bog bærer undertitlen »En økonomisk, psykologisk
fremstilling af individuelle beslutninger«.

Hovedformålet med fremstillingen er at beskrive, hvorledes vi som individer og primærgrupper træffer beslutninger om de fænomener, der angår os. Givet en sådan beskrivelse, kan de, hvis funktion det er at skabe rammen om vore beslutninger, hjælpes til at lave bedre rammer end de hidtil har gjort. De sidstnævnte er naturligvis politikerne, det være sig i samfundet som helhed eller i virksomheden eller i familiens nærmiljø.

Fleming Hansen har samlet den viden, vi stort set har, om beslutningssituationen. Han gennemgår først forskellige typer af beslutningsprocesser og peger på, at beslutningen normalt involverer en konflikt, som bevidst kan optimeres.

Han gennemgår de kognitive elementer og kognitive strukturer og
valg mellem alternativer. Dette er en psykologisk beskrivelse garneret
med praktiske eksempler, bl.a. i vælger sammenhæng.

Efter en analyse af vores evne til at modtage information gennemgår Flemming Hansen forskellige typer af beslutningsprocesser: første - gangsbeslutninger, rutinebeslutninger, mere involverende, gentagne beslutninger, impulsbeslutninger og samspillet mellem forskellige beslutningsprocesser. Det er klart, at disse typer er vigtige, både i købssammenhæng og individets produktionssammenhæng på jobbet.

Et vigtigt afsnit er personlighedens samspil med situationen, som her
er belyst navnlig forbrugeradfærd.

Den kollektive beslutningstagning og vor adfærd i samfundet udgør
de sidste afsnit. Vor samfundsmæssige adfærd, eller vor samfundsmæssige
rolle er den måde vi beter os på, f.eks. som vælgere, hvor for-

fatteren har en meget stor praktisk erfaring i beskrivelse af netop denne
adfærdsform og dens dynamik.

En meget omfattende litteraturfortegnelse afslutter bogen.

Megen beslutningsteori er abstrakt, og eksemplerne er enten konstruerede eller formaliserede i stærk grad. Flemming Hansen's bog har de modsatte karakteristika. Den er fortrinsvis beskrivende ved hjælp af operationelle modeller og hertil knyttede empiriske resultater. Det betyder, at materialet er direkte anvendeligt for beslutningstagere, som ønsker at arbejde med individets og familiens beslutninger som målsætning for sine egne beslutningsvariable.

Vi har således fået en signifikant fremstilling af operationel beslutningsteori
på dansk.

Docent Peter Soderbaum, Uppsala, anmelder:

Steen Hildebrandt, Operationsanalyse - implementering. Ett bidrag til belysning av operationsanalysens implementeringsproblem, Erhvervsøkonomisk institut, Handelshøjskolen i Århus, Skriftserie B Nr. 1 Århus 1975.

En stor del av litteraturen om operationsanalys år inriktad på optimeringstekniker och deras tillåmplighet i olika situationer. Implementeringen eller genomforandet av de losningar som analysen utpekat som bast betraktades lange som ett mindre viktigt problem och fick en undanskymd behandling.

Under senare år har en viss omsvångning skett. Man har olika hall uttryckt uppfattningen att en del misslyckanden vid forsok att tilllåmpa operationsanalys kan hårledas till ett otillråckligt beaktande av forutsåttningarna for implementering.

Mot denna bakgrund har Steen Hildebrandt funnit skål att ågna operationsanalysens implementeringsproblem en ingående granskning. Sedan olika i litteraturen forekommande definationer av operationsanalys och av implementering behandlats studeras implementeringsproblemen ur fyra synvinklar eller perspektiv. Dessa perspektiv avses komplettefa varandra till en helhetsbild.

En traditionell utgångspunkt år att se OA-processen som ett antal faser vilka foljer efter varandra nåmligen problemformulering, modellkonstruktion, test av modell m fl dår implementeringen kommer in som ett av de sista stegen. Hildebrandt återger i litteraturen forekom-

mande varianter av fas-modellen och diskuterar dessas anvåndbarhet
och tillråcklighet (kapitel 3).

I det efterfoljande avsnittet, kapitel 4, våljs ett komponent- och intressentorienterat synsått. Operationsanalysen ses som en del av en beslutsprocess dår olika parter eller komponenter år inblandade, nåmligen den komponent som utfor analysen, den komponent som fattar beslut mot bakgrund av genomford analys samt den komponent i organisationen som har att genomfora det handlingsalternativ som beslutsfattarna våljer. Dårutover foreligger enligt Hildebrandt ofta skål att beakta andra intressentgrupper ån de nåmda vilka påverkas av om man våljer det ena eller andra handlingsalternativet.

I ett tredje avsnitt bahandlas alternativa strategier vid genomforande av foråndringar i organisationer. Forfattaren anknyter hårvid bl a till Leavitts interaktionsmodell och till andra tendenser inom organisationsteorins område. Tre huvudtyper av strategier urskiljs nåmligen expertstrategi, utbildningsstrategi och interaktionsstrategi. Enligt den senare galler att analysprocessen och genomforandeprocessen till stor del forsiggår parallellt over tiden under omsesidig påverkan.

Det fjårde såttet att få perspektiv på implementeringsproblematiken år enligt Hildebrandt att mot bakgrund av den tidigara genomgången studera vad som sags om implementering i såvål teoretiskt som empiriskt inriktad litteratur. En kritisk diskussion av hittillsvarande bidrag redovisas.

Hildebrandts bok exemplifierar en typ av integrerande ansats som jag finner synnerligen angelågen. Den foretagsekonomiska forskningen liksom forskningen overhuvudtaget har haft en stark tendens att specialiseras. Foretagsekonomin har uppspaltats i ett antal delområden t ex marknadsforing, finansiering, organisationsteori och operationsanalys som vart och ett i hog grad levt ett liv for sig. På detta sått har helhetsbilden blivit lidande. Hur forhaller sig t ex operationsanalysen till organisationsteori eller socialpsykologisk kunskap ?

Hildebrandts skrift bidrar till att forbåttra denna helhetsbild. Utover kunskap om månniskans reaktioner infor foråndringar berors medinflytandeproblem och frågan hur de operationsanalytiska studierna forhaller sig till samhållsutvecklingen i stort.

Man kan alltså håvda att Hildebrandt onskar bidra till att bredda operationsanalytikernasperspektiv
i olika avseenden. Sådana krav på

breddning kan givetvis upplevas som »obekvåma« eftersom de innebårett ifrågasåttande av en del tidigare forenklingar. H ildebrand_ts budskap bor emellertid ej tolkas som att forenklingar bor undvikas e d vid fdretagsekonomisk analys. Forenklingar kommer åven fortsåttningsvisatt vara nodvåndiga men de bor genomforas forst sedan problemenuppfattats i hela sin komplexitet och kanske ibland med storre fdrsiktighet och efter andra linjer an de traditionella.

Boken rekommenderas for dem som år intresserade av utvecklingstendenser
inom operationsanalysen samt for dem som vill forbåttra
sin helhetsbild av foretagsekonomin.

Peter Söderbaum

Kvantitative metoder

Indenfor området Egentlige kvantitative metoder er der ikke sket de
store nydannelser.

Jan Kmenta's bog Elements of Econometrics, Macmillan Publ. Company,
London, er udkommet i ny udgave.

Den indeholder den for moderne økonometri relevante statistik, og
den for økonomer relevante basisviden om økonometri.

I. E. Lehmann's bog Non-parametrics: Statistical Methods based on Ranks, Holden-Day, San Francisco, 1975, er også kommet i 2. udgave. Fremstillingen har udviklet sig til en klassisk introducerende lærebog i ikkeparametriske, statistiske metoder. Ovenikøbet en introducerende lærebog, som kan læses af de, der måtte have lyst til at arbejde i særlig grad med ikke-parametrisk statistik.

Claude McMillan's bog: Mathematical Programming, Wiley, London,
1975, er også kommet i 2. udgave.

Det er en matematisk præget introduktion til og behandling af programmeringsproblemer
og programmeringsmodeller. Bogen er op-

delt i 4 hovedafsnit: Lineær programmering, ikke-lineær programmering, heltals- og netværks-programmering samt et nyt afsnit om formålsprogrammering, hvor forfatteren tager metoder op til optimering med flere samtidige målsætninger.

delt i

Fra Statistisk Institut ved Aarhus Universitet er komme en række skrifter. Jens Jeppesen's Statistisk Induktion, 2. udgave, og Kaffegrums, Noter til prognoseproblemer og prognosemetode, (Foreløbig udgave), 1975, er vel at opfatte som lærebøger, mens Ole Riis, Befolkningsstatistiske metoder, og Ole Knudsen, Generationsfertilitet og Fertilitetsprognoser er kompendieagtige fremstillinger, formentlig til lokalt brug, men iøvrigt anvendelige for statistikstuderende i økonomisk sammenhæng.

Fra Københavns Universitet, Økonomisk Institut, er på Akademisk
Forlag, 1974, kommet memorandum nr. 30 redigeret af Niels Erik
Jensen, med titlen Stikprøveteori.

Der er tale om en oversigtlig og for studenter nogenlunde fuldstændig
fremstilling af disse problemer.

Endelig kan der peges på en fremragende pædagogisk fremstilling af
simulation, Ingemund Hågg og Ulla Petterson, Simulering - En introduktion,
Studentlitteratur. Lund, 1975.

Denne bog diskuterer, hvilke egenskaber der må kendetegne et problem for, at man kan anbefale numerisk simulation, den viser hvorledes et simuleringsproblem kan formuleres. Det afgørende er naturligvis, om de forskellige øvelser kan give den ikke-ledelseserfarne studerende en form for indsigt i de reelle problemer. Det kan kun eksperimenter med denne bog afgøre. Den er iøvrigt så snedigt indrettet, at siderne kan rykkes ud og hæftes på, hvor man måtte have brug for dem i sit studiemateriale. Bogen kan vel bedømmes som en interessant nydannelse på undervisningsfronten indenfor ledelse.

Indenfor personaleledelse er Edwin B. Flippo's bog Principles of Personal Management udkommet i 4. udgave på McGraw-Hill, Diisseldorf, 1976. Det er, hvad man kunne kalde en heldækkende fremstilling af de personaleproblemer, man står overfor som personalechef: selve personalelederfunktionen, personaletilgangen, personaleudviklingen, personaleaflønning (belønning), integration og endelig vedligeholdelse af personalet.

En tysk fremstilling, Pristl & Franke, Arbeitsvorbereitung I é1 11, går ind i
forskellige personalekategoriers helt tekniske håndarbejdsproblemer,
Springer-Verlag, Berlin, 1975.

På Norstedt's forlag er i 1974 kommet en interessant fremstilling af
Harry Nystrom, Fb'retagskreativitet och innovationer.

Denne bog, som har undertitlen Foretagsutveckling i foranderlig miljo, er et forsøg på at systematisere en række forudsætninger for, at en virksomhed kan udvikle sig, baseret på kreativ indsats. Nystrom efterlyser en egentlig innovativ teori for virksomheder, den findes ikke, og det gør den stadig ikke. Hans hovedindsats ligger vel i at diskutere forudsætningerne for kreativitet i virksomheden på individuelt niveau, gruppeniveau og de økonomiske og organisationsmæssige forudsætninger for den kreative funktion. Nystrom mener, at virksomhedens kreativitet må bygge på individuel kreativitet, og at den kreative proces for individet kan beskrives i 4 trin: forberedelsesperioden, inkubationstiden, indsigt og verifikation. Det kreative individ kan beskrives ved de normale, velkendte egenskaber, men forfatteren kobler gruppen på som et væsentligt element for at individet kan fungere i et kreativt miljø, d.v.s. et miljø, der understøtter hans egne individuelle kreative

Kreativitet i virksomheden som helhed kan også opdeles i en række faser:1.
et informationsindsamlende stade, 2. en uformel informationsspredningog

spredningog-behandling og endelig 3. den formelle beslutningsproces,som skulle medføre, at man går ud i en nydannelse. Nystrom giveren række eksempler på markedsføringsstrategier, som kan siges at have været kreative i relation til virksomheden som helhed, og han afslutter sin fremstilling med en oversigt over empiriske indikationer på innovative incitamenter i virksomheden, samt en oversigt over de incitamenter, der kan komme fra det direkte miljø, der omgiver virksomheden(jvnf. oversigtsfiguren, s. 148).

Harry Nystrom's bog er i sig selv en nyskabelse og må vurderes som et allerførste forsøg på at samle nogle af de sporadiske erfaringer man har sammen på området kreativitet i virksomheden. Men bogen viser også, at der er lang, lang vej tilbage, før vi kan begynde at tale om kreativitet og anvende kreativitetsmetoden på samme måde som vi f.eks. anvender analytisk metodik.

Organisationslitteratur

På organisationsområdet er kommet en række nye, signifikante bøger.
Den mest interessante er måske Gunnar Westerlund og Sven-Erik Sjostrand,
Organisationsmyter, Norstedt, Stockholm, 1975, 206 sider.
En myte opstår ved, at en stor personlighed siger noget rigtigt, og at
andre umiddelbart accepterer dette som sandheden og handler derefter,
og bliver ved med det. Da store personer bl.a. er store, fordi de er
uenige med andre, er det naturligt at tale om en myte og en antimyte,
som kan synteseres til en alternativ myte.

Store folk har det også med at underholde sig selv ved at filosofere og skrive, hvorved andre tror sig underholdt. Sagaen har en sådan underholdningsfunktion, og generation efter generation kan underholdesig selv med forrige generations myter. Efterhånden som tiden går, får vi opført en kinesisk mur af selvfølgeligheder. Organisationsteorienkan beskrives som en sådan, og det er det, forfatterne gør på en yderst original måde. De stiller spørgsmålstegn ved den kunst overhovedetat beskrive en myte, de stiller spørgsmålstegn ved omverdensmyterne,den organisatoriske lære- og ændringsproces, de fortæller sagaen om rollespillet, de taler med og om »chefen« som offer for egneog

neogandres myter, de fortæller sagaen om den modsigelsesfri organisation,og de spiller bold med organisationsteoriens og økonomiens inderste sjæl, axiomet om at det ligger i menneskets natur at søge sin adfærd effekti viseret hele tiden og igen.

Lad os som eksempler på myter, antimyte og alternativmyte blot nævne nogle eksempler fra den organisatoriske lære- og ændringsproces. Man har myten om for megen information, antimyten om mangel på information og alternativmyten om informationstræthed. Man har myten om organisatorisk læring, antimyten om organisatorisk aflæring og alternativmyten om organisatorisk oplæring.

Man har myten om den vidensøgende organisation, antimyten om den videnintolerante organisation og alternativmyten om den organisation, der forsvarer sin viden. Man har myten om den planlagte organisationsændring, antimyten om den spontane organisationsændring og alternativmyten om den kontinuerte organisationsændring, også kaldet hverdagslæring. Og man har mange, mange andre myter og antimyter om ændringsprocessen. Det samme gælder organisationsomverdenen, rollebegrebet, ledelsen og den konsistente organisation.

Det er en teoretisk indsigtsfuld og for praktikeren uhyre tankevækkende fremstilling af de problemer, der knytter sig til at organisere en organisation, således at myten om organisationen aflives, og organisationen i stedet bliver organiseret.

På en helt anden front har vi en beskrivelse af de norske samarbejdsforsøg,
Jon Gulowsen, Arbeidervilkår, Et tilbakeblikk på samarbeidsprosjektet,
LO fNAF, Tanum, Oslo, 1975.

Samarbejdsprojektet fLO/NAF startede i begyndelsen af 60erne med
nøgleordene til virksomhedsdemokrati og medbestemmelse, psykologiske
krav til jobbet og selvstyrende grupper.

Baseret på aftale imellem hovedorganisationerne gik forskergrupper som bekendt efter nærmere aftale ind i forskellige virksomheder og foretog sammen med medarbejderne en lang række forsøg. Tretten specialafdelinger blev det til med det herostratisk berømte Tråd træk -

keriet pa Kristiania Spigerverk, Celluloseafdelingen hos Hundsfoss, Papirfabriken hos Hundsfoss, Hummelvik, Nobo, Godningsafdelingenhos Norsk Hydro og samme virksomheds Magnesium-afdeling samt syv andre virksomheder.

Resultaterne af disse forsøg ligger i mange dimensioner, men måske først og fremmest i, at man ved engagerede forskeres indsats (i deres egen interesse) fik aktiviseret medarbejderne i virksomhederne på en sådan måde, at man har fået tiltro til alternative industrielle nær-miljøer. Det er ikke sket uden vanskeligheder, fejltagelser og sværdslag, men mange detaljerede resultater foreligger. Så mange at nogle måske vil anse det for halsløs gerning at forsøge at sammenfatte dem.

Ikke desto mindre er Jon Gulowsen's indsats herfor bemærkelsesværdig
i sin indsigt i problemerne og den soberhed, hvormed han behandler

Han fortæller først noget om samarbejdsprojektet og de tretten forsøgsafdelinger. Herefter foretager han en analyse og gør rede for sine analysemetoder, de variabler han anvender og selve den empiriske analyse. I kap. 6 giver han en sammenfatning i form af en teori for samarbejde og arbejdsvilkår, og endelig spørger han tilsidst, om erfaringerne fra samarbejdsprojektet kan lære os noget.

Lad os referere lidt af indholdet fra det konkluderende kapitel 6, en
teori om samarbejde og arbejdervilkår.

Gulowsen siger her, at udviklingen af samarbejdsprojekterne er præget af følgende forhold: udviklingen af selvstyre og kompetence blandt arbejderne i forsøgsafdelingerne, tilfredsstillende arbejdshygiejniske forhold og en stabil bemanding er gunstige udgangsbetingelser for et samarbejdsforsøg, vellykkede projekter synes at bero på en dygtig projektledelse, udviklingen af projekterne synes at bero på en aktiv støtte og stabil forankring i topledelsen i virksomheden, og endelig det sociale fællesskab blandt medarbejderne og den lokale fagforenings styrke kan dels bidrage til en positiv projektudvikling og dels inddirekte ved, at en stærk fagforening med basis i godt socialt fællesskab kan sikre en langsigtet forankring i topledelsen.

I det afsluttende kapitel spørger Gulowsen om erfaringerne fra samarbejdsprojektetkan lære os noget. Svaret herpå er et klart Ja, men han giver udtryk for, at læreprocessen kan være smertefuld, forstået på den måde at der kommer helt andre ting ud af forsøgene, end de resultaterman

sultatermanhavde håbet og forventet. Der skal ikke her gås i detaljer med Gulowsen's vurdering, men der skal henvises direkte til bogen, som - med de forbehold forfatteren selv anfører - må siges at være et signifikant bidrag til vor forståelse af, hvorledes forsøg af den type, der er gennemført af forskere i LO fNAF's regie, giver sig udslag i en organisationsmæssig læreproces.

En af teoretikerne bag principperne for samarbejdsforsøgene er Philip G. Herbst, som har formuleret en række af sine teorier i bogen Sociotechnical Design, Strategies in Multidisdplinary Research, Tavistock Publications, London, 1974.

Herbst's tankegang og erfaring er vidtspændende. Han har inddelt sit univers i tre dele: design af socio-tekniske systemer, tiltag til integration af de naturvidenskabelige og adfærdsvidenskabelige videnskaber, og endelig en karakteristik af job og organisationsstruktur. Hertil kommer en indledning og en afslutning

Der skal ikke her gives nogen beskrivelse af indholdet i bogen, hertil er det for mangfoldigt for en kort anmeldelse. Det skal kun siges, at der er tale om en renfærdig videnskabsteoretisk fremstilling af en række af de problemer, den arbejdende organisations teoretiker står over for, og som Herbst har givet sine egne originale svar på.

Fra Herbst's tidligere produktion ved man, at hans kugler ofte afskydes
af andre, men det gør ikke hans egen våbensmedje mindre interessant.

Fra lærebogsfronten skal nævnes følgende bøger.

Peter M. Blau, On the nature of organizations, Wiley, London, 1974, 358 sider, indeholder 18 originalartikler struktureret således: begreber og metoder, uformelle processer i arbejdsgrupper og organisationers formelle struktur. Det er en artikelsamling af høj karat.

Harald Enderud, Beslutninger i organisationer i adfærdsteoretisk perspektiv,
Fremad, København, 1976.

Forfatteren har stillet sig den opgave at skrive en lærebog i adfærdsbaseret
beslutningsteori, primært til HD-studiet i organisation.
Enderud siger (s. 16), at fokus på adfærdsbeskrivelserne medfører, at
der lægges større vægt på beskrivelse og analyse af selve beslutnings -
processen ved siden af udfaldet af processen. Dette står i modsætning til
den traditionelle teori, hvor udfaldet anses for vigtigere end processen
(s. 17). Det er derfor med store forventninger nærværende bogomtaler
er gået igang med Enderud's bog. Han har faktisk forventet en form
for nyorientering. Men han må med beklagelse tilstå at han er blevet
alvorligt skuffet. Dette beror ganske simpelt på, at Enderud i stedet for
at beskæftige sig med beslutningsprocesser beskæftiger sig med en
række formelle modeller af postulerede beslutningsprocesser, i forfatterens
sprog: de analytiske modeller, de politiske modeller, de anarkiske
modeller og en række øvrige modeller. Hertil kommer et par irrelevante
kapitler om målsætninger og anvendelse af beslutningsmodeller
samt mangel på kreativitet i beslutningsprocessen.

De konkrete studier, nærværende anmelder har set og deltaget i af konkrete beslutningsprocesser med hovedvægt lagt på selve procesbegrebet, mister den væsentligste del af deres informationsindhold ved at blive beskrevet i de modeltyper, som Enderud her lægger til grund for sin beskrivelse af beslutningsprocessen, eller rettere de mange forskellige typer af beslutningsprocesser.

Et tilløb til at beskrive komplicerede adfærdsprocesser findes der dog i kapitlet om indflydelse i beslutningsprocessen samt afsnittet om langtidsplanlægning, men det er stadigvæk på det kompendieagtige plan. Hvis Enderud's behandling af beslutninger i organisationer i adfærdsteoretisk perspektiv skulle fremtræde som en slags statusopgørelse over vor viden på dette område, så ville vi faktisk vide væsentligt mindre, end vi hidtil har troet, at vi dog trods alt ved.

Når anmelderen udtrykker sig så kritisk, som han gør, hænger det udelukkende sammen med skuffede forventninger, idet forfatterens intentioner er gode, hans litterære viden er meget omfattende og hans praktiske, empiriske erfaring betydelig. Anmelderen nærer derfor en begrundet forhåbning om, at kompendiehammen kan kastes i næste omgang, og bogen om beslutningen som specifik adfærdsproces kan se dagens lys.

Reinhardt Lund & Bent Ranning, Skal virksomheden overleve..., Host, Kobenhavn, 1975, er et realistisk caseagtigt studiemateriale, skrevet i noget, der meget staerkt ligner dagligdagens sprog. Situationerne er sat sammen med sa meget teori, at man skulle kunne fa en meningsfuld diskussion »pa klassen«.

Goran Pettersson, Foretagsdemokrati for praktiskt bruk, Studentlitteratur,
Lund, 1975, beskriver forfatterens arbejde og erfaringer med gennemførelse
af demokrati på arbejdspladsen. Deter erfaren mands tale.

På personaleområdet er kommet Wendell Frinch, The Personal Management Process, Houghton Mifflin Comp., Boston, 1974, en 750 sider lang standardlærebog i personaleledelse og personalepleje. Hertil knytter sig den specifikke problemstilling for arbejdsledelse:

Robert W. Eckles, Ronald L. Carmichael & Bernard R. Sarchet, Essentials of Management for First-Line Supervision, Wiley, London, 1974. Denne fremstilling behandler selve funktionen overvågning, direkte arbejdsledelse, arbejdslederens daglige sysler og endelig arbejdslederens placering i virksomhedens miljø.

En mere empirisk beskrivelse af personaleproblemerne har man i
Lennart Orkan's doktordisputasts, Personal omsåtning, Orsaker, konsekvenser
och regional struktur, fra Umeå Universitet, 1974.

3 afhandlinger om egentlige organisationsproblemer er kommet fra Goteborg, Umeå og Århus i form af Hans Glimell, Designing Interactive Systems for Organizational Change, BAS, Goteborg, 1975, og Dezso Horvåth, Situationsanpassade organisationer, teori och tillåmpning, Umeå Universitet, 1976, samt Jens Genefke, Samordning, Arbejdsdeling og Planlægningssystemer, Akademisk Forlag, 1975.

I alle 3 tilfaelde er der tale om empirisk baserede afhandlinger, som
generelt set ma betragtes som ikke uvaesentlige tilbygninger til vores
teoretiske laerebygning.

Af andre empiriske arbejder kan der være grund til at nævne C. A.
Øberg, Den flexible virksomhed, Divisionering i praksis, Af S Forlaget Børsen,
København, 1976.

Øberg definerer en divisioneret organisation med 5 egenskaber. Den skal bestå af 1. mindst to produktorienterede basisenheder (divisioner), der, 2. pr. division råder over alle nødvendige funktioner til at producere findkøbe og sælge det pågældende produkt, 3. der er divisioner, der kan træffe relativt selvstændige beslutninger, og som indbyrdes er relativt uafhængige af hinanden, 4. der pr. division har et selvstændigt resultatansvar, 5. dér har en helhedsfunktion, som har til formål at hjælpe, koordinere eller styre de enkelte divisioner, så der bliver tale om en sund og harmonisk organisation som helhed, (s. 28). Forfatteren diskuterer, hvorfor man overhovedet skal ændre sin organisation, og svaret er vel, at strukturændringer er nødvendige for at reagere hurtigere og mere indgående.

I et næsten 100 sider langt afsnit beskriver Øberg så, hvorledes man
har divisioneret i praksis, det sker ved en detaljeret gennemgang af ni
virksomheder. Dette er et casemateriale, som man kan lære af.
Øberg spørger selv, hvilke overvejelser man skal igennem i divisionaliseringsprocessen,
og svarer: skitseprojektering, afklaring af toporganisationen,
detailprojektering og indsvingning og dokumentation.
I meget detaljeret form resumerer forfatteren begrænsningerne, faldgruberne
og ulemperne ved divisionalisering og lige så detaljeret,
hvad der kan opnås af resultater og fordele ved en divisionering. Disse
sidste er vel ikke de mindst interessante: Stor- og smådriftens fordele
kan kombineres, flexibiliteten bliver større, produktmarkedskombinationerne
sættes i fokus, topledelsen aflastes og får mere tid til planlægning,
det bliver lettere at måle effektivitet, ansvarsplaceringen bliver
klarere, opgaverne bliver mere koncist defineret og man får bedre

betingelse for lederudvikling og motivation, og endelig synes
divisionalisering at kunne medfore et foroget engagement og storre
indflydelse og dermed mindre fremmedgorelse.

Baseret på en analyse af Kjeld Arnth Jørgensen foretager forfatteren
derefter en diskussion af, hvor i en virksomheds udviklingsforløb divisionalisering
synes særlig velegnet.

Der er tale om en indsigtsfuld praktikers arbejde med et for mange virksomheder væsentligt organisatorisk problem, og Øberg's bog er en kilde, som såvel praktikere som teoretikere kan øse af, når det drejer sig om stillingtagen til og eventuel gennemførelse af en faktisk divisionalisering.

Et andet empirisk arbejde er en på spørgeskemaer opbygget undersøgelse
af P. T. Damgård ogj. O. Riis, Projektorienteret organisation: teori
ogpraksis? Polyteknisk Forlag, 1976, kr. 46,-.

181 virksomheder har været spurgt om deres anvendelse af projektorganisation, og heraf er 12 mere detaljeret gennemanalyseret. Det viser sig, at projektorganisationen ikke alene har været velkendt, ganske vist vel under andre betegnelser, men også at man har en ganske betydelig ekspertise i mange virksomheder med at få en projektorienteret organisation til at fungere.

Det er betegnende for projektorganisationen, at den stive matrixmodel, som den normalt er afbildet ved, i praksis er uhyre fleksibel og normalt tilpasset fuldstændigt til de konkrete personers præferencer, der indgår i et projekt. Gennem denne undersøgelse ved vi mere om projektorganisationen her i landet.

Afslutningsvis skal omtales Gullestrup, Hegland og Herskind, red.,
Eksperterne og magten, Professionelles rolle i organisationer og samfund, Nyt
Nordisk Forlag, København, 1975.

En gruppe eksperter fra Institut for organisation ved Handelshøjskoleni
København, har i fællesskab udarbejdet denne aktuelle fremstillingaf

lingafeksperternes rolle i form af 11 artikler disponeret i grupperne:
eksperterne og samfundet, eksperterne i organisationen og eksperterneog

Tore Jacob Hegland har analyseret ekspertfunktionerne i »ekspertsamfundet« . Hvis man opgør de direkte og inddirekte effekter af en forøget specialisering i form af ekspertise, er det forfatterens opfattelse, at den magt en ekspert får indenfor sit eget område, og som han forøger gennem specialisering, er en form for afmagt til i fællesskab at lede samfundets udvikling. Det er et ganske tankevækkende aspekt, som bl.a. må kalde på organisationsteoretikeres kreativitet med henblik på at organisere sig, således at den modsatte effekt kan opnås.

En professionel status som ekspert opnår man ofte gennem en lang og intensiv uddannelse og en lang indkøring i en bestemt organisatorisk sammenhæng. Denne status giver magt og Bjarne K. Herskind og Peter Kragh Jespersen diskuterer forskellige aspekter af denne professionalisering. De peger bl.a. på de professionelles interne og eksterne aktive politisering, hvor den samme gruppe normalt har udseende af at optræde neutralt. Dette fremkalder naturligvis det yderligere spørgsmål, om det er muligt for eksperter at undgå at politisere, hvis de skal optræde som faglige eksperter.

Jørgen Bakka's behandling af politikerne og deres eksperter er ligeledes tankevækkende. Han stiller spørgsmålstegn ved, om vores opfattelse af samspillet mellem embedsmænd og politikere er realistisk, det billede, der siger, at den neutrale administrator forbereder tingene for de folkevalgte politikere, som træffer beslutningerne på de politiske præmisser, hvorefter administrator foretager gennemførelse af beslutningerne på loyal vis. Spørgsmålet er, om ikke administrator selv politiserer, og et videre spørgsmål er, om han ikke er nødt til at politisere, når og hvis han skal leve op til det billede, han tror vi tror vi har af ham.

Peter Duus diskuterer socialarbejdernes placering i velfærdssamfundet, og stiller en række spørgsmål om det dilemma, socialarbejderen kan opleve mellem samfundets formelle krav til ham, og den måde han selv oplever sin funktion på.

I et andet hovedafsnit behandles de problemer, der knytter sig til, at
interne eksperter med længere ansættelsesforhold i en organisation
bliver toneangivende for denne organisations måde at fungere på. Der

er 3 empiriske beskrivelser. Bjarne Herskind har analyseret en behandlingsinstitution under Andssvageforsorgen, Tore Jacob Heglandhar analyseret en institution for adfaerdsvanskelige born og unge, og endelig har Harald Enderud beskrevet problemstillingen i universitets - og skoleinstitutioner med sporgsmalet faelles beslutninger i professionelleorganisationer - idealer og realiteter.

I tredje hovedafsnit beskæftiger 4 forfattere sig med spørgsmålet om specialistekspertise, som organisationer kan købe sig. Peter Kragh Jespersen behandler organisationens valg af eksperter, Britt-Mari Blegvad den juridiske ekspertise, Erik Bøje Larsen, den eksterne virksomhedskonsulent, og endelig diskuterer Hans Gullestrup bistandsekspertens

Professor Torben Agersnap siger i sit forord bl.a., at ekspertens såkaldte neutrale videnskabelige indsigt i mange tilfælde vil være påvirket af de sympatier og samfundsideer han har, hvorfor hans neutralitet ex definitione er diskutabel. Videre er det et spørgsmål, hvad man overhovedet kan bruge en ekspert til, ofte er denne selv den eneste, der kan give et svar herpå, hvad der medfører, at man ofte bruger folk til de forkerte ting. Der er mange problemer, siger Agersnap, men ekspertuddannelsen kan forbedres. Udforskningen af problemerne omkring eksperterne kan forstærkes og nyttiggøres, og samarbejdet mellem eksperter og andre i organisationer og samfund kan udbygges (s. 15).

Disponeringen af denne bog og den lange række af indsigtsfulde og kritisk spørgende artikler er i sig selv et godt eksempel på, at ekspertuddannelsen netop kan forbedres. Det kan vel bl.a. ske gennem en større bevidstgørelse af ekspertrollen, som vi for så vidt alle spiller nu og da, og nærværende fremstilling må anses for at dække en meget væsentlig del af de aspekter, der er forbundet netop med ekspertens rollespil. Derfor er det en værdifuld bog, som man bør stifte bekendtskab

Afsætningsøkonomisk litteratur

Også de sidste par års høst indenfor afsætningslitteraturen har stået i Max Kjær-Hansen's tegn. I 1974 kom på Nyt Nordisk Forlag Reklameni det 20. århundredes Danmark (sammen med Peter Olufsen), i 1975 kom på samme forlag Max Kjær-Hansen's egen retrospektive Dansk

salgsteori i 50 år, og endelig har Institut for lederskab og lønsomhed
den 21. februar 1976 udgivet Bogen om Max Kjær-Hansen, i anledning af
fixstjernens 80 årsdag.

Reklamen i det 20. århundredes Danmark er en yderst detaljeret fremstilling
af branchens start og udvikling, både hvad angår det aktive persongalleri
og hvad angår reklamens organisation her i landet.
Bogen, der er udgivet i forbindelse med 50 årsdagen for stiftelsen af
Dansk Reklameforening, indeholder foruden en tabula gratulatoria 6
hovedafsnit: Reklamen før reklamens tidsalder, grundlaget for vor
moderne reklame, den danske reklames kvantitative udvikling, den
danske reklames kvalitative udvikling, træk af reklamens vilkår 1920-49,
endelig træk af reklamens vilkår efter 1950.

Bogen kan måske bedst karakteriseres som den bedst tænkelige reklame for reklamen, det er en sober faglig og historisk fremstilling, som giver den yngre generation den bedst tænkelige baggrund for udøvelse af deres erhverv.

Max Kjær-Hansen's retrospektive fremstilling af dansk salgsteori i 50 år knytter sig til en vis grad til den foregående bog, men vedrører det, forfatteren selv kalder salgsteoriens udvikling, hvortil man kan føje: på almindelig erhvervsøkonomisk grundlag.

Kjær-Hansen gennemgår de første forsøg på at skabe en teoretisk erhvervsuddannelse her i landet og fortæller om de personer, der var involveret i starten af de erhvervsøkonomiske studier. En speciel gren af denne uddannelse er reklameundervisningen baseret på lokal forskning, som var fuldstændig ny her i landet, og afsnittet om pionerårene 1925-35 er måske særligt interessante i den sammenhæng.

Udviklingen å jour-føres helt op til bogens udgivelsesdato (juli 1975),
og forfatteren peger sluttelig på de personer, som han mener kan videreføre
arbejdet her i landet.

Det er en fremstilling, som enhver, der er beskæftiget med afsætningsøkonomi
må være glad for at have stående som et stykke levende historie
om sit eget faglige grundlag.

I anledning af Max Kjær-Hansen's 80 årsdag blev der taget initiativ til
at fremstille en bog til karakterisering af mesteren.

Den unge Max Kjær-Hansen og hans tid - er skrevet af Ole Bjørn
Kraft, og det er suppleret med en række avisartikler fra Max Kjær-
Hansen's tid som journalist.

Mogens Kaarøe har skrevet om M.K.H. som igangsætter. Det er naturligvis først og fremmest den teoretiske undervisning i driftsøkonomi, men det er også Dansk Oplagskontrol, Dansk Reklameforening, det nordiske reklamesamarbejde, Institut for afsætningsøkonomi (»Salgsorganisation og Reklame«), erhvervskontorerne her i landet, Dansk turistreklame, »København-skolen«, presseforskning, empiriske markedsundersøgelser, og man kunne næsten sige etc.

Også dette indlæg er efterfulgt af en række artikler af Max Kjær-
Hansen, der karakteriserer hans virke som initiativtager.

Peter Olufsen har skrevet om »Ordets magt og fagternes magi« eller -
mere dagligdags: læreren og taleren.

Roald P. Aukner supplerer dette med at lægge en special norsk synsvinkel
ind på læremesteren.

Erik Johnsen har foretaget en analyse af Max Kjær-Hansen som økonomisk skribent og omtaler den 80 åriges produktion i 5 grupper: virksomheden og dens afsætningsfunktion, empirisk afsætningsøkonomi, handelens problemer, reklamens problemer og erhvervspolitiske problemer mere generelt.

Disse faglige publikationer er båret af en kritisk spørgelyst, de har autodidaktens særpræg, og de vidner om et usædvanligt bredt menneskeligt og samfundsmæssigt engagement med pligt til at meddele sig til en større offentlighed.

Hakon Stangerup har skrevet om M.K.H., som journalisten og kulturelskeren, et indlæg, der følges op af nogle af Max Kjær-Hansen's kendteste sprogperler fra hans rejser både i exotiske og halvexotiske

En lang tabula gratulatoria afslutter dette værk om moderne dansk
erhvervsøkonomis grundlægger.

Erhvervsøkonomisk Tidsskrift burde have stået på denne liste bl.a. for
at mindes et mangeårigt parløb med Max Kjær-Hansen's eget tidsskrift
Det Danske Marked.

På lærebogsfronten skal omtales Niels J. Blunch, Lærebog i markedsanalyse,
Nyt Nordisk Forlag, 1974.

Det drejer sig om en a jour-fort dansk fremstilling af den klassiske
markedsanalyse.

Blunch har disponeret sin bog i tre dele: planlægning, dataindsamling
og dataanalyse, hvortil kommer et appendix.

Det er en stærkt kvantitativ præget fremstilling, hvor man ved hjælp af
enkle modeller og enkle eksempler erhverver sig en ganske omfattende
indsigt i, hvad markedsanalysen står for.

Lidt mere speciel er Kjell Grønhaug, Marked-Kommunikasjon - Analyse -
Planlegging- Kontroll, Universitetsforlaget, Oslo, 1974.

Forfatteren har, baseret på sit mangeårige akademiske virke på området markedskommunikation skrevet en let tilgængelig og å jour-ført fremstilling om kommunikationsprocessen i afsætningsøkonomisk sammenhæng. Der er tale om udformning af budskab, kanaler, teori om modtageren, og hvorledes man kontrollerer, at processen hele tiden forløber. Der er en del gode eksempler, som gør bogen til en forsvarlig introduktion til emnet.

Leif Holbæk-Hanssen har publiceret 3. bind i sit monumentale værk om metoder og modeller i markedsføringen. Det er betitlet Metoder og Modeller i Markedsføringen, Planlegging, Budsjettering og Styringssystemer, Tanum-Norli, Oslo, 1976.

Leif Holbæk-Hanssen's to første bøger i denne serie, System, Oppgave, Beslutning og Uvisshet, samt Markedsbeskrivelse, Markedsvarsling og Prognoser, udgør sammen med nærværende skrift på 444 sider et monumentalt værk.

Man kan ikke sige, at teksten blot vedrører afsætningsøkonomiske problemstillinger, forfatteren er en meget bredt tænkende personlighedmed en fortrinsvis fremadrettet tankegang. I nærværende sammenhængbehandler han således organisationstænkning, organisationsbeslutningernesarbejdsbetingelser, et fremtidsbillede af det socialbureaukratiskesamfund, det selvstyrende samfund som fremtidsbillede,planlægning,

billede,planlægning,budgettering og styring i tilbudsudvikling og tilbudstilpasning,markedskommunikation,
administrative beslutninger
og langsigtede kompetence-beslutninger.

Mens det første bind måske nærmest kan karakteriseres som teknik og metodeorienteret er det sidste bind her mere filosofisk orienteret og kan måske først og fremmest karakteriseres som forfatterens egen livsvisdom, idet han tager stilling til snart sagt alle de problemer, man løber ind i som samfundsborger i Norden idag.

En amerikansk lærebog kan nævnes i nærværende sammenhæng: Harry
A. Lipson & John R. Darling, Marketing Fundamentals, text and cases,
Wiley, London, 1974.

Der er her tale om en å jour-ført generel introduktion til markedsføring, herunder ledelse af marketingfunktionen, markedsanalyse, beskrivelse af konsumentadfærd, en analyse af virksomhedens udbud og endelig en fremstilling af virksomhedens resultat.

Det særlige ved denne fremstilling er, at hvert afsnit er opfulgt af en
række relevante cases til sammenstilling med teksten.

Fra Institut for afsætningsøkonomi er kommet 3 bøger:

Virksomheden i samfundet, redigeret af Cai F. Christensen 8c Hans Engstrøm,
Nyt Nordisk Forlag, 1974, er en sammenfatning af Afsætningsøkonomisk
Klubs seminar over emnet »Det samfundsbevidste salg«.

Orla Nielsen har redigeret bogen Industriel Markedsinformation, Behov, Metoder, Anvendelse, Nyt Nordisk Forlag, 1974, med indlæg om markedsføringens informationsbehov, desk research, analysearbejdets organisation, dataindsamling i marken, vurdering af analyseforslag og informationer vedrørende afsætningskanalen, konkurrenter og konkurrentaktivitet. Endelig er der et indlæg om etablering af informationscenter i virksomheden.

Om denne fremstilling såvel som den foregående gælder, at det drejer
sig om relevant å jour-føringsinformation på områder af afsætningsøkonomien,
der har vist sig at være særlig aktuelle.

Cai F. Christensen har redigeret De danske afsætnings- og reklame-omkostninger i 1973, Nyt Nordisk Forlag, 1975. Andre bidragydere er Ulf Kjær-Hansen og Peter Olufsen. Denne klassiker er velkendt, men der sker stadig en udvikling i stoffet.

I karriereserien udgivet af Instituttet for lederskab og lønsomhed er kommet Sidney Edlund, den professionelle sælger, metodik, ideer, erfaringer, København, 1974, og Peter J. Youdale, Sådan styres salgsfunktionerne, - vejviser for opbygning, bemanding og daglig ledelse, Instituttet for lederskab og lønsomhed, København, 1974.

I den første af disse bøger gås der ud fra, at afsætningen er den vigtigste
funktion i virksomheden, og den, der skal bære denne vigtige funktion
må hele tiden opdatere sig selv og træne sig selv.

I den anden bog lægges der ligeledes vægt på salgsfunktionen som den afgørende forudsætning for en virksomheds udvikling, og den skal naturligvis styres, og forfatteren giver en række praktiske råd og vink baseret på sine egne erfaringer.

I Gyldendals Management Serie, København, 1974, er udsendt Harper
W. Boyd jr. og Sidney J. Levy, Promotion, Markedsbearbejdning og køberadfærd.

Man kan vel ikke sige, at denne fremstilling indeholder særlig meget nyt, men disponeringen er stram og indholdet kontant: Markedsbearbejdningsprocessen, målgruppen, budskaber, markedsbearbejdningskanaler og senderen.

Det modsatte af at sælge er at købe, og man kunne måske afslutte denne omtalerække med J. H. Westing, I. V. Fine, Gary J. Zenz, Purchasing Management, Materials in motion, Fourth Edition, Wiley, London, 1976.

Indkøbsfunktionen har til stadighed været underdimensioneret i den danske handelshøjskoleverden, mens den til eksempel dyrkes intenst på merkonomstudierne. I praktisk virksomhedsledelse findes der efterhånden en indkøbschef i enhver større organisation.

Der er altså ikke tale om nogen negligabel funktion.

Det væsentligste ved denne fremstilling er, at den omfatter stort set samtlige aspekter af indkøbsfunktionen, og at der hertil knyttes et halvt hundrede aktuelle cases. Det er således en mulig lærebog for den eller dem, der vil satse netop på indkøbsfunktionen.