Ledelse og Erhvervsøkonomi/Handelsvidenskabeligt Tidsskrift/Erhvervsøkonomisk Tidsskrift, Bind 37 (1973) 4

Erhvervsøkonomisk litteratur En oversigt over nyere edb- og systemteoretisk litteratur samt management litteratur

Erik Johnsen

Computer Science

Den danske betegnelse for computer science er en del af datamatikken, der knytter sig til datamatens praktiske udnyttelse. En å jour-ført opsummering af denne problemkreds findes i: Alfonso F. Cardenas, Leon Presser og Miguel A. Marin, ed., Computer Science, Wiley Interscience, Wiley, London, 1972, 522 sider, B£.

Fremstillingen behandler i 14 tæt skrevne oversigtsartikler dels systemteknologi og dels datamatiske sprog, oversættere og anvendelser. Der er bl.a. en å jour-føring af anvendelser inden for virksomhedsledelse skrevet af Sprowls, og en tilsvarende for informationssystemer, skrevet af Amstutz.

En egentlig lærebog af den selvlærende type og af høj karakter er Alexandra I. Forsythe, Elliot I. Organick og Robert P. Plummer, Computer Science, Projects and Study Problems, John Wiley and Sons, London, 1973, 292 sider, 2,85 £. Bogen er disponeret i 13 typiske projekter involverende simulation, løsning af simultane lineære ligninger, lønningsregnskaber, jobshop simulation, fordeling af arbejdskraft, sorteringsopgaver, statistiske analyser og informationslagring og sortering. Til hver af de 13 typiske opgaver er der knyttet yderligere

American Society for Information Science, ASIS, udsender årbogen Annual Review of Information Science end Technology redigeret af Carlos A. Cuadra. Bøgerne udsendes af Wiley, London. Årbøgerne er disponeret i 4 afsnit: planlægning af informationssystemer, metoder og teknikker, anvendelser og endelig selve edb-professionen. Af rbøgerne 1971 og 1972 kunne man især pege på en række anvendelser indenfor medicinsk databehandling, juridisk databehandling, automatisering af bibliotekstjeneste og edb's anvendelse i humanistiske videnskaber. Hertil kommer naturligvis den løbende forøgelse af vores viden om en hensigtsmæssig organisering af informationen.

Side 238

Lærebøger om selve datamaten, dens indretning og anvendelse er ikke alene talrige, men der begynder også at udvikle sig et vist erfaringsgrundlag, der giver bedre og bedre lærebøger. M. David Friedman, Principles on Digital Computer Operation, Wiley, London, 1972, 223 sider, 4,10 £, er en af de bedre lærebøger. Det er en veldisponeret å jour-føring omkring datamatens typiske funktion. J. MackAdams & Douglas H, Haden, Computers, Appreciation, Applications, Implications, An Introduction, Wiley, London, 1973, 584 sider, 4,80 £, er en ganske omfattende, let læselig og seriøs introduktion. Den behandler de gængse problemstillinger og fører læseren lempeligt ind i programmering af forskellige opgaver, som efterhånden er blevet standard. En interessant tilbygning til litteraturen er:

Fred Gruenberger & David Babcock, Computing with Mini-computers, Melville Publ. Comp., Los Angeles, 1973, 288 sider. Bogen distribueres via Wiley, London. Forfatterne baserer deres fremstilling på den devise, at der er én og kun én måde at lære en datamat at kende på, og det er at anvende den. Da det drejer sig om minicomputers, må opgavevalget ifølge sagens natur være forholdsvis begrænset, netop til regnemæssige opgaver. Forfatterne anvender FORTRAN og BASIC som deres foretrukne sprog.

På simuleringsjronten kan der være grund til at nævne 3 nye bøger. Den første er Hans E. Andersin og Reijo Sulonen, Simuleringsteknik, Studentlitteratur, Lund, 1972, 370 sider, sv. kr. 59.—.' Fremstillingen er disponeret i 3 hoveddele: en introduktion, et metodikafsnit og et teknikafsnit. Introduktionen omfatter simulering som problemløsningsproces og de særlige problemer, der knytter sig hertil. Det metodiske afsnit behandler modelopstilling, programmering af modellen og test af modellen samt eksempler på modelløsning. I teknikafsnittet gås der i detaljer med simuleringssprog, herunder GPSS, SIMULA, DYNAMO, generering af tilfældige tal og de statistiske problemer, der knytter sig til en simulation. Fremstillingen er gennemillustreret med eksempler fra praktisk problemløsning. Den egner sig helt generelt som lærebog i simulationsteknik.

L. R. Carter & E. Huzan, A Practical Approach to Computer Simulationin Business, George Allen & Unwin, London, 1973, 298 sider, er et skud på stammen af Unwin Professional Management Library. Denneserie udmærker sig ved en forsvarlig teoretisk standard og en høj grad af praktisk faglig expertice. Dette gælder også nærværende fremstilling,som giver en glidende indførelse i statistisk simulationsteori og særligt velegnede computersprog som CSL, FORTRAN og BASIC: På den anvendte side arbejder forfatterne fortrinsvis med køsystemer, prognose- og lagersystemer, men strør i øvrigt en del andre godter rundt omkring i teksten. Videre kommer Guetzkow, Kotler & Schultz,

Side 239

Simulation in Social and Administrativ Science, Overviews and Caseexamples,Prentice-Hall, London, 1972, 768 sider, 7,50 £. Dette er en ganske betydelig statusopgorelse over simulationsstudier i adfserdsvidenskabeligtregie. De 13 afsnit er skrevet af liver sine specialister. En betydningsfuld oversigtsartikel om simulationsmetodikkens indtrasngeni socialvidenskaben indleder bogen. Der gives herefter en raskke eksempler pa simulationsmetodens anvendelse pa individuel adfserd,sociale og kulturelle systemer, okonomiske systemer, politiske processer, internationale relationer, samt geografiske problemstillinger. Sasrlig interesse knytter der sig til Newell og Meier's fremstilling om simulation af og i virksomheder. Marketingsystemer far naturligvis sin del, men ogsa budgetsimulationen (her pa prim:erkc:nmunalt plan) introduceres. Afslutningsvis gives der eksempler pa, hvorledes simulationsmetodenhar medvirket til skabelse af ny teori indenfor det adfasrdsvidenskabelige omrade. Det er et ganske betydeiigt referencevasrk,som formentlig vil blive en af grundbogerne for de n^este aringersarbejde med simulationsteknik.

Arthur I. Siegel & J. Jay Wolf, Man-Machine Simulation Models, Wiley, London, 1969, 177 sider, er en fremstilling, der går i detaljer med systemsimulation af mennesket som psykologisk og socialt væsen. I konstruktionen af fysiske menneske-maskin systemer er det af betydning at kunne sige noget om, hvorledes til eksempel stress-faktorer, gruppemoral, trivsel og gruppe-effektivitet udvikler sig, ligesom systemoperatørens individuelle funktion i forbindelse med en kompleks maskine tilsammen har afgørende betydning for, hvorledes menneskemaskin systemet fungerer. Dette må man tage hensyn til allerede i design-fasen. Studiet viser for det første, at det lader sig gøre at måle såvel komponenter som sammenhænge mellem en lang række socialvidenskabelige grundbegreber som normer, formål, samhørighedsfølelse, lederskab, rolle, status og anvende disse til vejledende udsagn om en gruppes optimale størrelse og sammensætning, når man ved, at gruppen bliver udsat for en række forstyrrende faktorer i sin omverden og skal præstere en effekt af en bestemt type. Det er et metodestudium af høj interesse for specialisten.

På området system-arbejde, systemkonstruktion, er der først og fremmest
grund til at pege på 3 fremstillinger.

Chr. Andersen, Frits Krogh-Jespersen og Anders Petersen, Syskon I og Syskon 11, G. E. C. Gad, København, 1972, er det længe ventede resultat af et intenst og vidtspændende samarbejde udført under EDBrådetsauspicier, under betegnelsen systemkoiistruktions-projektet. Stort set må arbejdet siges at være lykkedes, for så vidt som vi nu har en dokumentation for, hvorledes man i detaljer kan gå frem, når og hvis man vil opbygge et datamatisk system. Bøgernes styrke ligger naturligvisi

Side 240

ligvisiden meget store praktiske erfaring, der er nedlagt i de enkelte afsnit. Uden at gå i detaljer med indholdet kan det ganske kort siges, at her er det beskrevet — så enhver kan forstå det - hvorledes man går frem i systemarbejde.

På Studentlitteratur i Lund er kommet en fremstilling, der knytter sig delvis til Syskon. Det er Mame Båckstroms Systemarbetets Metodik, 231 sider, 35 sv. kr. Bogens formål er at argumentere for de enkelte trin i en systemkonstruktion baseret på klassiske systemtanker. Man kan således sige, at Backstrom kan hjælpe med at argumentere fra trin til trin for den måde, som Syskon arbejder på.

Borje Langefors, Theoretical Analysis of Information Systems, Studentlitteratur, Lund, 1973, 489 sider, 75 sv. kr., er udkommet i 4. bearbejdede udgave. Langefors' værk, der stammer fra 1964, har nu efterhånden opnået en international anerkendelse og anvendes i mange forskellige undervisningssammenhæng. Det har sin styrke i et simpelt og operationelt systembegreb, som letter den svære vej fra de enkle men uoverskuelige data til skabelsen af en egentlig information. Langefors har disponeret bogen i 3 hoveddele: systemteori, informationssystemteori og en mindre tredjedel om databehandlingsproblematik. Den principielle styrke ligger i første del, den praktiske ligger i de mange erfaringer, der er nedlagt i anden del. Det er en anvendelig lærebog, til eksempel på cand.merc.studiet.

Hans Jørgen Helms, red. Vejledning i konstruktion af datamatiske systemer, Studentlitteratur, Lund, 1972, 182 sider. Der er her tale om en let tilgængelig og praktisk men samtidig principiel fremstilling af systemkonstruktionsproblematikken. Bogen er disponeret i en problemdefinition, skitseplanlægning, detailplanlægning, implementering og afprøvning og overdragelse. Der er tale om en meget klar, overskuelig og praktisk fremstilling.

Jørgen Pedersen og Sven Skau Nielsen, Datateknik 111, Specialskolerne i København, 1971, 317 sider, er fortsættelsen af Datateknik I og 11, der anvendes på merkonom-uddannelserne. Bogen udmærker sig som sine forgængere navnlig ved at være uhyre praktisk i sit eksempelvalg og dermed instruktiv og levende op til det formål, som den er beregnet på at dække.

I Studentlitteratur's serie om EDB er følgende fremstillinger af interessei relation til systemkonstruktion: Tom Gilp, Reliabel ED~P-applicationdesign, Studentlitteratur, Lund, 1973, 200 sider, sv. kr. 43.-, Harald Haugeland, Programutvikling, 1972, 80 sider, og Gunnar Bach og Rune Brandinger, Arbete med informationssystem, 1972, 220 sider, samt Ole Dopping, Kort och brett om adb, 1971, 225 sider,

Side 241

28,50 sv. kr. Samtlige Studentlitteratur's markedsfores i Danmark af
Akademisk Forlag, Kobenhavn.

Paul Lindgreen, Introduktion til informationsanalyse, Af S Regnecentralen, København, 1973, 109 dupl. sider; Paul Lindgreen har i flere år beskæftiget sig med systemarbejdets problematik og har fremstillet dette kompendium til anvendelse i faggruppe 8b på cand.merc.studiet ved Handelshøjskolen i København, databaseret ledelse. Han beskriver informationsanalysens begrebsmæssige grundlag, den kvalitative informationsteori (hvor data kan transformeres til information, som skal repræsenteres og erkendes), datamatiske systemer og informationsanalyse i praksis. Der er tale om et yderst distinkt og seriøst arbejde, som går noget ud over kompendiets egentlige form, og som kan betegnes som et praktisk betonet forskningsarbejde.

Databehandling og databehandlingscentre

Der sker en stadig opdatering af erfaringerne indenfor den automatiske databehandling. Lorenz S. Orilia, Nancy Stern og Robert A. Stern, Business Data Processing Systems, Wiley, London, 1972, 310 sider, er en sådan opdatering på det introducerende lærebogsmæssige plan.

Bogen er udarbejdet som introduktion i faget databehandling og er dimensioneret til et semester. En pædagogisk innovation er et case, der løber hele bogen igenem parallelt med de mere indlæringsprægede afsnit.

Også erfaring med service-centre begynder at udkrystallisere sig i bogform: Svend Hellfors, Management Betrieblicher Datenverarbeitungszentren, Theorie und Praksis der Organisation, Leitung und Verivaltung von Rechnenzentem in grdsseren Betrieben, R. Oldenburg, Miinchen, 1971, DM 38.- og Hermann M. Weisman, Information Systems, Services and Centers, Wiley, 1972, 265 s., 4,65 £. Begge bøger går ind i en systematisering af den særlige problematik, der knytter sig til drift af servicebureauer.

Systemteori

Systemfilosofi og systemteori er efterhånden blevet et vidt favnende
begrebsområde, som er i stadig udvikling. Der foreligger fra de sidste
par år flere signifikante bidrag.

Poul Sveistrup, EDB og samfund, G. E. C. Gad, København, 1972, 237 sider. Poul Sveistrup har baseret på mange års erfaring filosoferet over mennesket i fremtidens datasamfund. Menneskets situation i dataalderener, at det nu har bedre mulighed for at kommunikere. Hvis

Side 242

man vel at mserke udnytter mulighederne. Og maske navnlig skaber mulighederne. En af mulighederne er at ssette os i stand til at omformedata til information pa en systemudviklende made. En videre mulighed er at anvende vor viden om styringssystemer til ogsa at gaslde en del af samfundet. Hvis dette folges op af koinokratiet eller fasllesstyreti form af en samling overlappende grupper, hvis indbyrdes informationsudvekslingtil en vis grad kan datamatiseres, sa er man ovre i at anvende den viden, vi har om systemer til at fa systemet til at fungere.Dette krsever naturligvis, at vi ikke informations-forurener for groft samt ikke lader os paralysere af systemer og stikker halen imellembenene og lober fra de datamatiske incitamenter, som vi kan give os selv. Et af dem er at gore det naturligt for os at tenke kreativt problemformulerende og problemlosende sammen med andre. Da det netop er kernen i datalogien, er det nasrliggende at indarbejde datalagre i uddannelsessystemet.

Sveistrup's bog er en stadig kilde til inspiration omkring systemproblematik,
informationsproblematik og disse spørgsmåls indvirkning på
vores adfærd, ikke mindst samfundsmæssigt.

Stafford Beer, Brain of the Firm, The managerial cybernetics of organization, Allan Lain, The Penguin Press, London, 1972, 319 sider. Stafford Beer begyndte at udsende bøger om cybernetik og ledelse allerede i 1958. Denne bog betegner en sammenskrivning af de erfaringer, man har gjort indenfor området samtidig med, at den udbygger det teoretiske grundlag for styringsfænomenet, idet Beer navnlig relaterer det til cybernetisk teori. Bogen er inddelt i fire dele: begrebsdannelsen, modelstrukturen, modelanvendelser og et appendix. Bogen skal omtales nærmere, når den danske udgave foreligger på Branner og Korch's forlag.

Russell L. Ackoff og Fred E. Emery, On Purposeful Systems, Tavistock Publ., London, 1972, 288 sider. Bogen, som bærer undertitlen An Interdisciplinary Analysis of Individual and Social Behavior as a System of Purposeful Events, er en betydningsfuld milepæl i systemfilosofiens historie. Baseret på en række axiomer diskuterer forfatterne den proces, der overhovedet tenderer mod målopfyldelse, interaktion mellem formålsbestemt systemer og sociale systemer. Bogens formål er at bidrage til at beskrive menneskelig adfærd som et system af meningsfulde begivenheder. Baseret på denne forudsætning, afledes begreber som funktion, valg, målsøgning og meningsfuldhed, idet de samtidig gøres operationelle. Det samme er tilfældet med begrebsdannelser som følelser og kommunikation, tegn, meddelelser og sprog, kommunikationsmodeller, konflikt, samarbejde og konkurrence samt ikke mindst sociale grupper som systemer. Deter en fremstilling, som er nødvendig for den, der beskæftiger sig med systemteori.

Side 24

Milton D. Rubin, Ed., Man in Systems, Gordon and Breach, Science Publ., London, 1971, 496 sider. Dette er en samling af korte artikler af en raekke specialister indenfor systemteorien. Redaktoren har udvalgt sadanne indlseg som fokuserer pa menneskets situation, beskrevet ved udvalgte dele af systemteorien. De 6 afsnit indeholder dels en introduktion til »General Systems«, General Systems udformning pa det pasdagogiske omrade, pa de sociale systemers omrade, pa organisation og ledelse, evaluering af videnskabelige discipliner og endelig Internationale systemer, herunder navnlig krigs- og fredsforskning. Hovedindkeggene udgores af Alfred Kuhn: Types of Social Systems and System Controls og Schossberger: The Individual as a Complex Open System.

På overgangen mellem det operationelle systemteoretiske og det datamatiske foreligger et par fremstillinger. George K. Chacko, Computer-Aidet Decision-Making, Elsevier Publishing Company, 1972, 373 sider. Dette er et bidrag til teorien om kunstig intelligens, herunder navnlig problemløsning via datamat. Bogen er meget teknisk præget. Frank G. Kirk, Total System-development for Information Systems, Wiley, London, 1973, 284 sider, 7,5 £, fokuserer på menneske.-'maskine informationssystemer. I princippet starter fremstillingen ved problemformuleringen og slutter efter implementeringen. Der er tale om en oversigtlig og redelig fremstilling.

Systemteorien og systemmodellerne er vanskelige at anvende efter deres pålydende. Stor kreativitet må stadigvæk udvises, såfrem man skal have en systemmodel til at afbilde et fænomen på forsvarlig vis. Ida R. Hoos, Systems Analysis in Public Policy, Le Critique, University of California Press, London, 1972, 259 sider, 4,5 f, har forsøgt at analysere, hvorledes systemmodellerne har været søgt anvendt i styring af offentlige virksomheder og offentlige områder i det hele taget. Efter en kritisk gennemgang af teorierne analyserer hun systemtankegangens anvendelse på teknologiske udviklingsområder, forureningsproblematik, uddannelse og sundhedsvæsen. Hun afslutter med et afsnit om ledelsesinformationssystemer i relation til offentlig virksomhed. Bogen udmærker sig mere ved en kritik af det, der ikke findes, end ved det positive bidrag til det, der gerne skulle findes. Der er lang vej tilbage.

Ledelseslitteratur

Ledelseslitteraturen kan stort set opdeles i 2 kategorier. Den første er,
hvad man kunne kalde for ny ledelseslitteratur, d.v.s. de forfattere, der
forsøger at analysere et nyt område indenfor det meget brede spektrum,som

Side 244

trum,somerhvervsokonomien og dens relationer til virksomheclerne
har skabt gennem tiderne.

Det er aspekter som leder-adfærd, lederstil, ledelsesformer m.v., som
har bragt helt nye synsvinkler ind i diskussionen.

Den anden kategori består i, at veletablerede klassiske discipliner, atter indenfor den meget brede erhvervsøkonomi, fokuserer på ledelsesaspektet og anvender de metoder, de altid har gjort men nu blot på ledelsesproblematik.

Man kan blive klogere af begge opspil.

Der skal i det følgende gives en oversigt over bøger, der behandler
ledelsesproblematik fra den adfærdsvidenskabelige side og fra den
kvantitative side.

Det adfærdsvidenskabelige synspunkt

Den adfærdsvidenskabelige synsvinkel er stærkt repræsenteret i Gyldendals Management-serie, der bærer undertitlen Virksomheden, arbejdet, samfundet. Rensis Likert, Nye ledelsesmetoder, Gyldendal, København, 1973, 320 sider, er en oversættelse af Likert's klassiske bog fra 1961. Selv om der er løbet en del vand i stranden siden da, er det rart på dansk at have Likerts egen argumentation for den overlappende gruppestruktur, som efterhånden er ved at vinde indpas.

M. Scott Myers, Ledelse og motivation, Gyldendal, København, 1973, 246 sider. Denne bog, der bærer undertitlen Vejen til meningsfyldt arbejde, diskuterer som bekendt betingelserne for menneskelig effektivitet og advokerer for job-berigelse. Når medarbejderne selv drages ind i planlægningen af deres eget arbejde, vil de også finde det mere tilfredsstillende. Atter må det siges at være rart på dansk at have forfatterens egen og fulde argumentation for det synspunkt, der bl.a. indgår i den løbende diskussion om arbejdspladsens organisering.

Per Sørensen og Nils Villemoes, Nøgle til organisationsudvikling, Gyldendal, København, 1973, 127 sider. Forfatternes hovedsynspunkt er, at en virksomheds sociale og tekniske system er to sider af samme 2-krone. Hvis man vil have hele mønten forgyldt, kan det ikke nytte noget at pudse bare den ene side, som man har været tilbøjelig til, når man har talt om økonomisk udvikling af virksomheder. Forfatterne lægger vægt på, at hvis man ikke får hold i virksomhedens »kultur«, altså den sociale side, har man ingen chance for at udvikle organisationen. Det er godt, at dette synspunkt nu fremføres også af professionelle

Side 245

Peter F. Drucker, Den effektive virksomhed, Gyldendal, København, 1973, 235 sider, indtager som bekendt et andet synspunkt. Det, det drejer sig om, er stadigvæk at maksimere dækningsbidraget, og selv om midlerne hertil bl.a. er virksomhedernes organisation, bliver selve kravene til organisationens funktionsmåde stadigvæk et middel og ikke et mål i sig selv. Men det betyder jo ikke, at man ikke skal forsøge at diagnosticere sine stærke sider og udvikle disse, som Drucker i bogen giver en form for opskrift på. Paul Blumberg, Arbejdspladsens demokrati, Forholdet mellem grupperne, Gyldendal, København, 1972, 290 sider. Dette er en mere ideologisk præget fremstilling, idet Blumberg forsøger at analysere de forskellige erfaringer, man har med »arbejdspladsdemokrati« i form af mere intense gruppeaktiviteter. Velvilligt tolket kan man argumentere netop for gruppen som den mindste fungible demokratiske enhed, lige så vel som både trivsel og effektivitet kan knyttes til gruppen som socialt fænomen. Det er vigtigt at arbejde videre med de erfaringer, man har, og som f.eks. er nedlagt i Blumbergs fremstilling.

I forlængelse af demokratiserings- og samarbejdstankerne falder Flemming Agersnap m.fl., Samarbejdsforsøg i jernindustrien, Institut for organisation og arbejdssociologi, København, 1973, 143 sider. Ud fra den opfattelse, at samarbejde involverer job-udformning, selvstyrende grupper, en organisk organisationsstruktur (organisationsudvikling) og eventuelt ØD, har en gruppe undersøgt samarbejdsforsøg i 7 virksomheder: Danfoss, N. Foss Electric, Haustrup, Højbjerg Maskinfabrik, Nordiske Kabel- og Traadfabrikker, Philips Radio og SAS, Teknisk afdeling. Det giver anledning til det, arbejdsgruppen kalder deres preliminære resultat i form af tværgående kommentarer til jobudformning, lønforholdene, indflydelse, værkførerens situation og en række detaljerede forudsætninger for nye samarbejdsformer. Det er en god begyndelse, som bør fortsættes.

Kjell Inge Bjorvik, Arbeids- og lederpsykologi, Bedrifcsøkonomens Forlag, Oslo, 1973, 336 sider. Ganske kort kan det siges, at Bjorviks bog er en sammenfatning af samtlige de tendenser, der har været fremme i adfærdsvidenskabelig virksomhedsledelse. Det er en særdeles seriøs fremstilling i »næsten videnskabelig stil«, men samtidig læselig for menigmand. Og ikke alene læselig men ligefrem slugelig.

Bogen er disponeret som en introduktion til den psykologiske synsvinkel, herunder lidt motivationspsykologi, perception og indstillinger, individet og gruppen, indlæring, personlighedspsykologi, trivsel på arbejdspladsen, incitament til arbejdende mennesker, om at lede mennesker i arbejdssituationen og endelig udvælgelse af folk til den rette placering. Det er en lærebogsagtig fremstilling af høj karat.

Side 246

En lignende fremstilling findes pa engelsk, idet man blot har taget udgangspunkt i en organisationsmsessig synsvinkel. Burt K. Scanlan, Principles of Management and Organizational Behavior, Wiley, London, 1973, 512 sider, 5,50 £. Bogen er disponeret i 5 hovedindkeg: Planlaegning og beslutning, organisering, et adfasrdsvidenskabeligt synspunkt pa organisation, lederskab og kontrol. Afsnittene om adfserdsvidenskab og lederskab er fine a. j our-f©ringer.

C. A. Øberg, red., Management 83, Forlaget Øberg-ODC, Dalgas Boulevard 20, 2000 København F., 1972. 218 sider. Foruden redaktøren har syv specialister forsøgt at fremskrive udviklingen indenfor det management område, de har beskæftiget sig særligt med. Det drejer sig dels om udviklingen af menneskelige ressourcer (Scott Myers), samarbejdsudviklingen (konsulent Poul Erik Schmidt), udviklingen i organisationsudvikling (driftsleder Erik Brandby og stud. soc. Jan Øberg), ledelse og problemløsning (professor Erik Johnsen), og den sociale rolleudvikling i virksomheden (chefredaktør Ole Bernt Henriksen). Det er en fremstilling, der afspejler væsentlige tendenser i tiden og giver en å jour-føring af aktive resultater indenfor den adfærdsorienterede

Kvantitativt orienteret ledelseslitteratur

Lars Samuelson, Effektiv Budgettering — en Analys av Beslut om Budgetteringens utformning, EFI, Handelshogskolan i Stockholm, Stockholm, 1973, 187 sider, 53 sv.kr. Dette er en disputats fra Handelshøjskolen i Stockholm, som analyserer budgetlægningen. Samuelson behandler tre hovedområder, nemlig dels den rationelle beslutning, som budgetteringen jo baserer sig på, dels budgetteringens beslutningsvariable og dels måling af budgeteffektiviteten. Han forsøger også at analysere muligheder for at automatisere selve budgetteringsprocessen. Det er en å jour-ført teoretisk behandling af emnet.

Vagn Madsen fSandor Asztély, Budgettering, P. A. Norstedt och Soners Forlag, Stockholm, 1973, 276 sider. Dette er professor Asztély's bearbejdning af professor Vagn Madsen's velkendte bog om budgettering. Der sker ofte det i en sådan bearbejdning, at den lokale »kultur« slår igennem på selve udformningen af grundstoffet i form af en strammere disponering og små tilbygninger, hvor lokale vægtfaktorer vejer til i skålen. Det er en ganske fremragende lærebog, der er kommet ud af kombinationen Århus fGoteborg.

Robert J. Mockler, ed. Readings in Business Planning and Policy Formulation,Appelton-Century-Crofts,
New York, 1972, 507 sider. Dette

Side 247

er en samling principielle udtalelser i form af barberede smaartikler, som i det sidste tilr har skabt den information, vi bygger pa idag vedrorende:planlasgning, strategisk planlasgning, organisation af selve planlaegningsproceduren, grundlaget for planlasgning, gennemforelse af planlasgningen, samt kontrol med og udvikling af selve planlasgningsprocessen.Der er tale om 40 indlasg, fortrinsvis af amerikanske forfattere. De udgor tilsammen en ganske relevant nutidshistorie.

Indenfor det område, som den forenklede lønsomhedsmodel dækker, kan man nævne tre fremstillinger; Patrick H. Irwin, Forenklet Totalplanlægning - Nøglen til øget overskud, Instituttet for lederskab og lønsomhed, i samarbejde med Branner og Korch, København, 1972, 141 sider, giver en instruktiv indførelse i og oversigt over det, der på dansk går under navnet lønsomhedsmetoden eller som bogens titel siger, en forenklet total planlægning.

Peter A. Pyhrr, Zero-Base Budgetting, A Practical Management Tool for Evaluating Expenses, Wiley, London, 1973, 231 sider, 6V2 £, fører den forenklede totalplanlægning et skridt videre i retning af anvendelsesmuligheder i offentlig virksomhed. Zero-Base Budgetting består i, at man med udgangspunkt i en identifikation af mulige aktiviteter og alternativer former det, forfatteren kalder beslutningspakker, hvorefter man rangordner disse med henblik på deres effekt. Begge disse tilløb kræver naturligvis sin egen teknik. Thomas S. Dudick, Profile for profitability: Using Cost Control and Profitability Analysis, Wiley, London, 1972, 253 sider, 5,45 £, giver den praktiske management konsulents bidrag til operationelle ræsonnementer omkring den forenklede total-planlægning, her først og fremmest i form af incitamenter til omkostningsreduktion.

Lederstil

James M. Black, Rette mand på rette plads, Instituttet for lederskab og lønsomhed i samarbejde med Branner og Korchs Forlag, København, 1972, 120 sider. Det er en klar ledelsesopgave at få de rette folk ind i organisationen og få den udviklet ved hjælp af dem. Nærværende fremstilling er en oversigt over lederens beslutningsvariable i sin egenskab af personalechef. Fremstillingen lægger vægt på interviewet og hvad man kan lytte sig frem til gennem en samtale. Specielt beskrives ansættelsesinterviewet, bedømmelsesinterviewet, forfremmelsesinterviewet og afskedigelsesinterviewet. Disse afsnit suppleres med rådgivning af medarbejdere, irettesættelser og advarsler samt en række generelle retningslinjer og testmuligheder. Det er en velkommen personalehåndbog på det danske marked.