En del virksomheder vil på et eller andet tidspunkt være i den situation, at en maksimal anvendelse af de skattemæssige tilladte afskrivninger vil føre til et underskud på selvangivelsen (eller en virksomhed er måske i den situation, at en mulig afskrivning undlades af »politiske«

Såfremt det nævnte underskud på selvangivelsen ikke kan anvendes andet steds (sambeskatningsarrangement eller lign.), rejser i begge tilfælde følgende spørgsmål sig: »Hvilke afskrivninger skal vi undlade i det eller de pågældende år?«

I foreliggende artikel opstilles en prioritering af de skattemæssige afskrivninger med specielt sigte på at besvare dette spørgsmål, idet det forudsættes, at virksomheden er et aktieselskab (underkastet de danske skatteregler), der ønsker optimal skattekredit. Der gives samtidig et mål for fordelen ved at undlade den ene afskrivningsart på bekostning af en hvilken som helst af de andre.

0. Konklusion

Prioriteringen af de skattemæssige afskrivninger med henblik på optimal skattekredit afhænger af 1) afskrivningens art (fleksibilitet) og 2) det afskrivningsberettigede aktivs alder. Konsekvensen i (kr. og øre) af et »forkert valg« vil afhænge af 3) virksomhedens marginalrente (alternativrenten) og er beregnet under forudsætning af uændrede afskrivningsregler og uændret skatteprocent på 36% samt under forudsætning af, at der er plads til den uudnyttede afskrivning i de efterfølgende år.

Tabel 1 nedenfor angiver således den optimale prioritering samt konsekvensen (Nutidstabet ved 8%) ved undladelsen af en mulig (i.e. der er »plads« i overskuddet) skattemæssig afskrivning og derfor indirekte konsekvensen af et »forkert valg«.

*) cand. mere, økonomichef MIG, København, febr. 1972.

1. Tab ved undladelse af en mulig skattemæssig afskrivning

Såfremt en virksomhed et enkelt år undlader en mulig skattemæssig afskrivning på 100 og derved pådrager sig en unødig tidlig skattebyrde på 36 (der er forudsat en beskatningsprocent på 36), vil tabet ved denne disposition opgjort på undladelsestidspunktet (nutidsværdien af tabet) afhænge af:

1) Ajskrivningens art (fleksibilitet),
alts! om deter en »Goodwill-«, »Bygnings-«, »Driftsmiddel-« eller
en »Varelagerafskrivning«, og i visse tilfaelde af:

2) Det afskrivningsberettigede aktivs alder,
som her males i forhold til anskaffelsestidspunktet - en forskudsafskrivning
svarer saledes til, at aktivet har en negativ alder, og af

3) Virksomhedens marginalrente (alternativrenten), som er den forrentning, den pagaeldende virksomhed opnar pa den sidst tilkomne kapital, her den forrentning som virksomheden kan opna pa de 36, som anvendelsen af afskrivningen frigor det folgende Ir (november mined) i form af en skattereduktion. 1) Ajskrivnlngens art og 2) aktivets alder over saledes indflydelse pa, hvornar den undladteafskrivning kan genindvindes, og 3) Virksomhedens alternativrenteer

renteerafgørende for, hvor meget denne tidsforskydning koster virksomheden.
- Er alternativ renten (efter skat) blot større end nul,
koster tidsforskydningen penge.

Beregningen af tabet ved undladelse af en mulig afskrivning er baseret på en opstilling af cash flows, som viser konsekvenserne af undladte afskrivninger for de forskellige afskrivningsberettigede aktiver. Ved opstillingen af nævnte cash flows har det været forudsat, at der fremover er »plads« til de undladte afskrivninger, hvorfor genindvindingen af afskrivningerne er foretaget i takt med »lovens« forskrifter.

Nutidsværdien af tabet, som er angivet i procent af den undladte afskrivning,er beregnet ved at tilbagediskontere de ovenfor nævnte konsekvenseraf undladte afskrivninger. Den tidligere nævnte marginalrenteer anvendt som kalkulationsrente, og nutidsværdien af tabet

giver således udtryk for virksomhedens tab ved undladelsen opgjort
på undladelsestidspunktet.

Resultatet af beregningerne er samlet i figur 1, hvoraf det nævnte tab ved undladelse af en afskrivning kan aflæses for de forskellige afskrivningsarter, ved varierende alder for aktivet og ved varierende marginalrente (alternativrente). Det fremgår således af figuren, at det største tab ved undladelse indtræffer ved bygningsafskrivninger - når bortses fra goodwillafskrivninger m. v., som fortabes for altid - grundet bygningsafskrivningernes generelt sene genindvindingsmulighed. Dog vil tabet ved stigende værdier for bygningens alder nærme sig tabet ved undladelse af driftsmiddelafskrivninger og senere tabet ved undladelse af varelagerafskrivninger m. v.

Er således

1) Virksomhedens alternative rente 8% efter skat,

2) Afskrivningen en »Drifsmiddelafskrivning« (saldoafskrivning)
er tabet ved undladelse af en afskrivning

3) uanset aktivets alder (dog anskaffet):
7% af undladelsen (opgjort pa undladelsestidspunktet);

hvorimod tabet ved undladelse, vedrorende

2) en bygningsafskrivning

3) pa en 10 ar gammel bygning, er:
ca. 26% (opgjort pi undladelsestidspunktet)

grundet den mindre fleksibilitet ved bygningsafskrivninger.

2. Optimal anvendelse af skattemæssige afskrivninger

Værdierne for tabet ved undladelse af mulige afskrivninger kan direkte
hjælpe til »optimal« anvendelse af mulige skattemæssige afskrivninger

- med henblik på at maksimere skattekreditten - i en situation, hvor maksimal udnyttelse af skattemæssige afskrivninger i et eller flere år undlades enten af »politiske« årsager eller på grund af »manglende overskud«.

Således bør prioriteringen af afskrivningerne være den, at afskrivninger, der har det største tab ved undladelse, opgjort som nævnt ovenfor, anvendes først, da dette er de afskrivninger, der er mindst fleksible (genindvindes først langt ud i fremtiden).

I figurerne 2, 3 og 4 er resultaterne fra figur 1 indtegnet - idet tabet nu blot er gjort til en funktion af aktivets alder - for henholdsvis 6%, 8% og 10% som alternativ renten efter skat (ca. 9%, 12% og 15% før skat). Dette giver mulighed for en direkte aflæsning af den optimale

Er således virksomhedens alternativ rente 8% efter skat (ca. 12% før
skat), bør de skattemæssige afskrivninger, jfr. figur 3 anvendes i
rækkefølgen, som fremgår af tabel 1 i kunklusionen.

Kan eller vil virksomheden et år ikke anvende maksimale skattemæssige afskrivninger, og har virksomheden eksempelvis anvendt afskrivninger på varelager, svarende til 1 mill, bør disse redresseres og erstattes med mulige afskrivninger, der står højere på listen ovenfor. Har virksomheden således mulighed for at forskudsafskrive 1 mill, på en bygning (et år før »leveringen«), vil der ved denne udskiftning af afskrivningerne opnås en rentegevinst svarende til et kontant beløb på 14% af afskrivningen eller 140.000 kr.

En ændring af alternativ renten medfører ingen betydelige ændringer i prioriteringen (faktisk kun mellem bygningsforskudsafskrivninger (år - 1 og - 2) og bygningsnormalafskrivninger (år 18-25) jfr. figur 1), men kun i tabet ved undladelse af afskrivningen.

En ændring af skatteprocenten ud i fremtiden medfører ingen ændring
i prioriteringen, men blot en ændring af tabet ved undladelse af afskrivningen.

25. februar 1972