1. Indledning

De seneste års udvikling indenfor data- og informationsbehandlingsteknologien har givet organisationerne øgede muligheder for at oprette og anvende effektive informationssystemer. Dette er særdeles væsentligt for en organisation, idet informationsbehandling udgør en fundamental aktivitet i alle faser af enhver organisations arbejde.

Denne udvikling har forårsaget et stigende behov for at studere emnet
informationssystemer i en industriel organisation. Kriebel m. fl. (1971)
har opstillet følgende områder, dette studium bør omfatte:

1. Systemers struktur, d.v.s. beskrivelse af informationsbehandlingsaktiviteter.

2. Informationsbehandlingsteknologi.

---

*) Artiklen er bygget over et eksamensprojekt med samme titel. Eksamensprojektet er udført ved Driftsteknisk Institut, AMT, DtH. Forfatterne retter en tak til lektor, lie. tech., E. S. Derviniotis og lektor, Ph.D., J. O. Riis for væsentlige og nyttige kommentarer til manuskriptet.

**) Erhardt Mogensen er stud. polyt. Leif Rasmussen er civilingeniør og adjunkt ved Driftsteknisk Institut, AMT, Danmarks tekniske Højskole. Manuskript indsendt d. 20.3.1973.

3. Adfærdsvidenskaber.

4. Beslutningsprocessen.

5. System design teknikker,

Man kan således sige, at målet er at få konstrueret effektive informationssystemer
i organisationerne, idet forskningen på de fem områder
udgør midlerne hertil.

I denne artikel behandles pkt. 2 ikke eksplicit, idet vi mener, at (1) dette punkt er særdeles grundigt behandlet i litteraturen, og (2) man har forsømt at finde frem til det informationsbehov, som denne teknologi skal hjælpe med til at opfylde.

Denne hidtidige læggen vægt på studiet af informationsbehandlingsteknologi kan ses i sammenhæng med, at udviklingen inden for informationsbehandlingen i organisationerne er gået mod stort informationsforbrug med større og større vægt lagt på formaliserede systemer, hvilket stammer fra de hermed formindskede omkostninger ved at forsyne de enkelte led i organisationen med information og en iøvrigt øget efterspørgsel efter information.

Ikke formaliseret information forbliver væsentlig, og måske i nogle områder dominerende. Der er da også rejst kritik mod denne læggen vægt på formaliseret information. Denne kritik er specielt blevet udtrykt fra adfærdsvidenskabernes side, idet bl.a. følgende vigtige spørgsmål er blevet rejst:

»Tages der tilstrækkeligt hensyn til mennesket i de formaliserede
informationssystemer?« (Argyris, 1971)

»Ved ledere, hvilken information der er behov for?« (Ackoff, 1964) Ingen af spørgsmålene kan besvares med enten ja eller nej, idet debatten må dreje sig om, i hvilken grad der bør tages hensyn til mennesket, og i hvilken grad ledere forstår deres informationsbehov.

I det hele taget må det fastslås, at begrebet forståelse er centralt i de adfærdsmæssige aspekter vedrørende informationsbehov, idet kommunikation kræver forståelse mellem de, der kommunikerer, ikke blot simpel datatransmission.

2. Problemformulering

På denne baggrund er der behov for en integration af vor viden på de
menneskelige, beslutningsteoretiske og informationsteknologiske områder.
Vort mål for denne artikel har derfor været

1. at udvikle et rammesystem, der kan tjene til koordinering af
forskningen på området informationsbehov i en industriel organisation,
samt danne grundlag for

2. at udvikle en generel metodik for fastlæggelse af informationsbehov
i en industriel organisation.

Behandlingen i det følgende vil således først bestå i opbygningen af et grundlæggende begrebsapparat, hvor vi definerer de vigtigste begreber i den videre fremstilling. Dernæst udvikles en model af samspillet mellem individ, omgivelser, beslutning og information. Med udgangspunkt i denne models opdeling af informationsbehovet i en formel og en uformel del behandles dernæst grundlaget for dels det formelle, dels det uformelle informationsbehov. Faktorer, der påvirker disse informationsbehov, fremdrages, og disse faktorers indflydelse på informationsbehovet belyses. Dermed er rammesystemet udviklet.

På grundlag heraf beskrives dernæst den generelle metodik for fastlæggelse af informationsbehovet i en industriel organisation, idet dennes faser er opbygget efter faserne i konstruktionstankegangen, som denne er beskrevet af Riis (1971). Idet denne metodik er opbygget primært med sigte på fastlæggelse af informationsbehovet på et givet tidspunkt, belyses de dynamiske aspekter dernæst i et selvstændigt afsnit.

I sidste afsnit resumeres, og der drages en konklusion.

3. Udvikling af rammesystem

3.1. Opbygning af begrebsapparat

I dette afsnit skal vi kort gennemgå nogle af de vigtigste begreber,
der har betydning for forståelsen af det følgende.

En afgrænset beslutningsproces fastlægges ud fra Vesterager (1971) ved modellen i fig. 1. Opgaven udgør her et overordnet begreb for problemet, idet problemet er løst med problemløsningsprocessens output problemløsningen, medens opgaven først er løst efter planlægningen og selve den fysiske udførelse. Kontrolfunktionen må betragtes som indgående i alle faser.

Beslutningsprocessen kaldes her afgrænset, idet det antages, at den
kan behandles uafhængigt af andre beslutningsprocesser.
Et kommunikationssystem defineres som det specielle mønster af entiteter
eller systemer, som samler, kombinerer, transmitterer, anvender
eller på anden måde behandler information.

En be slutnings enhed defineres som en entitet eller et system, der får
tilført information, og som afsender behandlet information.
Alle disse begreber kan vi nu samle indenfor den fælles ramme af begrebet
organisation, der her opfattes som et system af beslutningsprocesser
og informationsstrømme.

Specielt opfattes den industrielle organisation som en organisation, der
har som sit formål at producere og distribuere varer, der kan tilfredsstille
menneskers behov.

3.2. Model af samspillet individ - omgivelser og beslutningsproces - information

Med udgangspunkt i ergonomiens mand-maskinsystemer og den afgrænsede beslutningsproces, og udfra en betragtning om nødvendigheden af hensyntagen til både organisationen, dens opgaver og de enkelte individer i organisationen kan vi opbygge en model, der kan danne udgangspunkt for en metodik til fastlæggelse af informationsbehovet. Modellen ses i fig. 2.

Anvendelsen af denne model kan beskrives således:

Et system eller delsystem tages ud af cirklen i højre side, og personerne i dette (delsystem) med opgaver i organisationen placeres i firkanten i midten af modellen. Herved er gruppen (personen) blevet en beslutningsenhed.

Beslutningsenheden modtager signaler fra de øvrige systemer i højre cirkel. Signalerne gennemløber sansning, omformning, udvælgelse, genkendelse og vurdering, hvorefter beslutningsenheden gennemfører beslutningsprocessen og påvirker omgivelserne, de øvrige systemer i og om organisationen, med en aktivitet. Alle disse processer sker i vekselvirkning med begreberne i venstre side, d.v.s. motivation og evner.

Hvis signalerne fra aktiviteten modtages af individer i et af de ovrige
systemer, befinder disse sig nu i samme situation som ovennasvnte
beslutningsenhed.

En del af de modtagne signaler er information, som opfylder et behov hos beslutningsenheden. Spørgsmålene er her: Hvorfor opstår dette informationsbehov? Hvilken information skal disse signaler indeholde? I overensstemmelse med opdelingen i modellen i fig. 2 vil vi opdele faktorer, som belyser disse spørgsmål, i formelle og uformelle faktorer. Formelle faktorer er nært knyttet til organisationen og dens opgaver. Uformelle faktorer er snævert knyttet til individet (motivation og evner). Opdelingen medfører, at vi udfra et gensidigt samspil mellem samfundets, organisationens og menneskets behov får delt informationsbehovet i et formelt og et uformelt informationsbehov. Opdelingen er arbitræt og vanskelig, men vi mener, at disse to sider hver for sig kræver en speciel analyse, for at emnet informationsbehov kan behandles forsvarligt. Samtidig omfatter de formelle og uformelle faktorer, som influerer på informationsbehovet, alle faktorer. Dette er vort udgangspunkt for den videre behandling, hvor vi i de næste to afsnit behandler grundlaget for det formelle og det uformelle informationsbehov.

3.3. Grundlaget for det formelle informationsbehov

3.3.1. Grundlaget for det formelle informationsbehovs opståen

Som nævnt er det formelle informationsbehov snævert knyttet til organisationen og dens opgaver. Som grundlag for betragtningen af organisationen har vi taget den i større og større omfang akcepterede og anvendte systemtankegang, idet denne giver os mulighed for at formulere og udvikle principper, der gælder generelt for alle systemer. Specielt giver den os mulighed for at betragte organisationen som et integreret hele og som et formålsretrtet system. Med dette som udgangspunkt og med baggrund i Kast & Rosenzweig (1970) kan vi sige, at grundlaget for det formelle informationsbehovs opståen er, at organisationen er et formålsrettet system og dermed har behov for

- dynamisk ligevægt eller stabilitet

- vedligeholdelses- og adaptationsmekanismer.

3.3.2. Faktorer med indflydelse på det formelle informationsbehov

Organisationen betragtes i systemtankegangen som et kompleks af interreleredesystemer. En sådan betragtningsmåde kan f. eks. medføre en beskrivelse af en organisation som vist i modellen fig. 3. Modellen er inspireret af en lignende model hos Hodge & Johnson (1970), og den skal opfattes som en beskrivelse af en generel industriel organisation.I en konkret organisation må man da finde frem til de systemer, man mener er relevante for den pågældende organisation. To systemer indgår dog i alle organisationer, og disse systemer er beslutningssystemetog

metogde menneskelige faktorers system. Til beskrivelse af disse anvender vi (ligeledes med inspiration fra Hodge & Johnson (1970)) beslutningscontinuet og de menneskelige faktorers continuum. Disse ses i fig. 4 og 5.

Ved en referencegruppe skal forstås en eller flere personer, der tjener som en standard for selwurdering i dannelsen af eller i forandringen af et individs holdning eller adfærd. Desuden danner referencegruppen et sammenligningsgrundlag for et individs periodevise sammenligning af egen adfærd og gruppe- eller sociale normer. Hovedforskellen mellem primære og sekundære referencegruppe ligger i den frekvens, hvormed en person har kontakt med og bliver påvirket af referencegruppen, således at frekvensen er størst ved den primære referencegruppe. (Det bemærkes her, at den primære referencegruppe ikke nødvendigvis behøver at være en psykologisk gruppe.)

Position defineres som autoritet (et sæt af rettigheder og privilegier) og ansvar (et sæt af pligter), der er knyttet til et individs beslutningsområde. Position kan underinddeles i roller, der er knyttet til et individs mindste beslutningsområder. Der kan blive tale om tre opfattelser af position frolle, nemlig organisationens (den tilsagte), individets (den opfattede) og referencegruppernes opfattelse.

Ser vi på det tidligere definerede begreb beslutningsenhed, kan vi se forbindelsen til de her definerede begreber, idet beslutningsenheden skal opfattes som den entitet eller det system, der tages ud af beslutningscontinuet og de menneskelige faktorers continuum til undersøgelse for informationsbehov (se iøvrigt under metodikken senere).

Deter her væsentligt at bemærke, at der ikke nødvendigvis er fuld
overensstemmelse mellem de beslutninger en beslutningsenhed skal
tage og de, der virkelig bliver taget.

På baggrund af denne korte behandling af det formelle informationsbehovs opståen og en model af organisationen som et kompleks af interrelerede systemer, mener vi, at følgende faktorer øver indflydelse på det formelle informationsbehov:

a. Behov for et formal for organisational.

b. Behov for dynamisk ligevaegt eller stabilitet i organisationen.
c. Behov for vedligeholdelses- og adaptationsmekanismer.
d. Behov for viden om systemtilstande.

e. Behov for viden om aktiviteternes indvirkning pa systemtilstande

f. Behov for koordination mellem systemerne.
g. Karakteristika ved beslutningsprocesserne.
h. Karakteristika ved informationen.

Nøjere specifikation af faktorer (specielt g. og h.) findes i Mogensen
& Rasmussen (1972).

Hvorledes disse faktorer kan inddrages i fastlæggelsen af informationsbehovet
vil vi vende tilbage til under afsnittet om faktorernes indflydelse
på informationsbehovet og under den generelle metodik.
Først skal vi dog se på grundlaget for det uformelle informationsbehov,
samt hvilke faktorer der øver indflydelse på dette.

3.4. Grundlaget for det uformelle informationsbehov

Som nævnt tidligere skal det uformelle informationsbehov opfattes som snævert knyttet til individerne i organisationen. Som grundlag for betragtning af mennesket har vi taget Maslows motivationsteorier og dermed teorier om menneskenes behov (Maslow (1954 og 1965)) og Guilfords teorier om menneskets evner (Wiseman (1968)). Disse teorier - som her vil blive beskrevet med relation til informationsbehov - betragter vi ikke som endegyldige teorier, men som skridt på vejen mod bedre forståelse for menneskers rolle i organisationerne, og dermed en bedre forståelse for informationsbehovet.

3.4.1. Grundlaget for det uformelle informationsbehovs opståen

Maslow (1954) har som grundlag i sin motivationsteori en holistisk, dynamisk tankegang. Han fastlægger således et syndrom som et sæt af symptomer, der alle har samme psykologiske mening. (En latter kan f. eks. være symptom på syndromet usikkerhed, hvad også rødmen kan.) Disse syndromer besidder visse egenskaber, som afspejler den dynamisk-holistiske tankegang.

1. Det samme syndrom kan manifestere sig under forskellige betingelser
ved forskellige symptomer.

2. Cirkulær determination (»vicious circle«).

3. Modstand mod forandringer.

4. En tendens til at ændre sig som et hele.

5. Indre konsistens.

Med disse egenskaber ved syndromer postulerer Maslow, at der eksisterer
et diskret sæt af behovssyndromer, der er fundamentale for alle
mennesker, og han kalder disse basale behov.

Maslow opstiller disse behov i et hierarki af dominans (»hierarchy of
prepotency«):

A. Utilstrækkeligheds behov (»deficiency needs«) - fysiologiske behov - tryghedsbehov - sociale behov - anerkendelsesbehov

B. Vækstbehov

- selvaktualiseringsbehov

Herudover omtaler Maslow asstetiske behov og erkendelsesbehov,
men han forsoger ikke at indplacere disse i hierarkiet.
lovrigt kan en model af behovshierarkiet ses i fig. 2, overte venstre
del.

Disse behov - med undtagelse af de fysiologiske behov - mener vi udgør grundlaget for det uformelle informationsbehovs opståen, idet tilfredstillelse af disse behov kræver samspil med andre individer for det enkelte menneske.

3.4.2. Faktorer med indflydelse pa det uformelle informationsbehov

a. Behovene, som ovenfor blev betragtet som grundlaget for det
uformelle informationsbehovs opstaen, udgor ogsa faktorer med
indflydelse pa dette.

b. Herudover betragter vi menneskets evner som værende faktorer
med indflydelse på informationsbehovet. Disse evner kan beskrives
som Guilford (Wiseman (1968)) har gjort det i sin
model af intellektets struktur. Denne ses i fig. 2., nedre venstre
del.
Guilford beskriver her menneskets evner til at udføre følgende
mentale processer: erkendelse, divergent tænkning, konvergent
tænkning, hukommelse og vurdering.
Disse processer mener han kan udføres på figurisk-, symbolsk-,
semantisk- og adfærdsmæssigt indhold.
Processerne på disse fire former for indhold menes at resultere
i følgende former for produkter: enheder, klasser, relationer,
systemer, transformationer og implikationer.
Man mener således indenfor psykologien at have fastlagt en
mængde af disse evner, og en del mener også, at man er i stand
til at teste menneskers evner på de nævnte områder.

Som det fremgår af fig. 2 anser vi evner og behov for at være i gensidigt

Udover disse faktorer mener vi også, at følgende faktorer må henregnes
til at øve indflydelse på det uformelle informationsbehov (de er
taget fra beslutningssystemet og de menneskelige faktorers system):

c. Den psykologiske gruppe.

d. Den af individet opfattede position frolle.

e. Den af referencegrupperne opfattede position frolle hos individet.
Vi har nu fået fastlagt informationsbehovets opståen, og hvilke faktorer
der øver indflydelse på dette informationsbehov. Det næste
spørgsmål er så, hvorledes disse faktorer øver indflydelse.

3.5. Faktorernes indflydelse

Antallet af faktorer med indflydelse på informationsbehovet er, som det ses, af omfattende størrelse. For at bevare overblikket har vi søgt at beskrive faktorernes indflydelse ved at opstille en række generelle postulater og hypoteser angående sammenhængen mellem faktorer og informationsbehov.

Disse korte og knappe udsagn har vi ladet følge de processer, signalerne
gennemløber fra de afsendes af et system til de indgår i beslutningsenhedens
beslutningsproces (fig. 2).

Som et eksempel kan vi nævne et generelt postulat begrundet i det
formelle krav om koordination mellem systemerne:

P. 1.: Signaler udsendt fra et system bor tilpasses, sa de i storst
mulig grad anvender et sprog, som er forstaeligt pa nserniveauet.

Desuden kan der henvises til hypoteser, som er opstillet af T. P. Ference
(1970), E. S. Derviniotis (1970) og Mogensen & Rasmussen
(1972).

Det må dog konstateres, at en generel vurdering af faktorernes indflydelse udgør et særdeles komplekst og vanskeligt område. Vi mener her, at der kræves en konkret situation for at trænge dybere ned i problemerne.

Vi har selv ved hjælp af et virksomhedsspil (»Supermarket Management Game«), som indgik som øvelse for studerende i faget »Ledelse og Organisation« på Driftsteknisk Institut, DtH, opstillet og søgt at teste en række hypoteser om sammenhængen mellem to faktorer. Det drejer sig om den uformelle faktor indlæring og den formelle faktor informationsmængde.

Herfra kan vi nævne følgende hypoteser, der gennem spillet har opnået

H. 1.: Under indlasring er det vassentligt at have en vel fastlagt
malsastning.

H. 2.: Under indliering opnas storst beslutningskvalitet, hvis informationen

H. 2.1.: Under indlzering opnas sterst beslutningskvalitet, hvis man
begynder med lidt, men relevant information for siden at
oge informationsniEengden.

En nøjere gennemgang af forsøgsbetingelser og andre hypoteser findes
i Derviniotis (1970) og Mogensen & Rasmussen (1972).

4. Generel metodik til fastlæggelse af informationsbehov

I de foregående afsnit har vi udviklet et rammesystem for koordinering af forskningen på området informationsbehov. Med baggrund heri skal vi i dette afsnit udvikle en generel metodik til fastlæggelse af informationsbehov i en industriel organisation.

Denne metodik er opbygget over de faser, som indgår i konstruktionstankegangen. Vi skal ikke her komme ind på konstruktionstankegangen, men blot nævne faserne i denne. løvrigt kan henvises til Krick (1969).

Faserne i konstruktionstankegangen er:

1. Problemformulering.

2. Problemanalyse.

3. opstilling af alternative løsningsmuligheder.

4. Konsekvensberegning.

5. Beslutning.

6. Gennemførelse.

I fig. 6 ses den opbyggede metodik. Metodikken er blevet opbygget
med støtte i en konkret analyse i en større dansk entreprenørvirksomhed.

4.1. Problemformulering

Dette trin kan tages som det, at en organisation finder ud af, at en klarlæggelse af informationsbehovet eller dele deraf ønskes, f. eks. fordi der ønskes en effektivisering af informationssystemet evt. i forbindelse med installering af EDB-anlæg. Problemformuleringen kan konkretiseres i et oplæg (indeholdende f. eks. tidsgrænse).

4.2. Problemanalyse

Dette trin er det mest omfattende, da der her indgår faserne fra økonomisk
vurdering angående klarlæggelse af informationsbehov til og
med fastlæggelse af faktorernes indflydelse.

En økonomisk vurdering af, hvor meget man vil ofre på klarlæggelse af informationsbehovet, er første fase i problemanalysen. (Det må her bemærkes, at økonomiske vurderinger indgår i alle faserne af metodikken, uden det specifikt fremgår af fig. 6.)

Næste fase bliver fastlæggelse af det hovedområde, som problemformuleringenomfatter.
Her vil en analyse af organisationens struktur
muligvis være nødvendig samtidig med en placering af hovedområdet.

Tredie fase bliver en nedbrydning af hovedområdet i beslutningsenheder,hvor der her ved en beslutningsenhed forstås den laveste positionsenhedinden for et givet beslutningsområde, som kender beslutningsreglerne,og som har adgang til den nødvendige information.

De to næste faser angår hver enkelt beslutningsenhed.

Fjerde fase omfatter dels en fastlæggelse af alle en beslutningsenheds
mindste beslutningsområder, dels en fastlæggelse af alle relaterede
beslutningsenheder ved hjælp af højre side i fig. 2.

Femte og sidste fase af problemanalysen omfatter en fastlæggelse af relevante formelle og uformelle faktorer med indflydelse på informationsbehovet (jvf. tidligere afsnit). Herigennem kan man søge at fastlægge faktorernes indflydelse, hvilket sandsynligvis bliver en noget uoverskuelig proces, hvorfor man måske her med fordel kan søge at udvælge de væsentligste faktorer i første omgang og så senere inddrage andre faktorer.

4.3. Opstilling af alternativer

Det foregående bør herefter udmøntes i et oplæg angående hver enkelt
beslutningsenheds informationsbehov. Eventuelt blot udfra marginale
ændringer.

Udfra en samling af hele hovedområdets informationsbehov kan man dernæst søge at opstille forslag til hovedområdets eksterne informationsbehov udfra ønske om forbedringer i beslutningerne og evt. en rationalisering af kommunikationen i organisationen. Endelig kan man foretage samme processer internt for hovedområdet.

4.4. Konsekvensberegning

En vurdering af de fremkomne forslag kan eventuelt kræve fornyede analyser, men vurderingen bør især foretages under hensyn til den dynamiske udvikling af individ, organisation og omgivelser. (Dette behandles i afsnit 5.)

4.5. Beslutning

Her fastlægges det endelige informationsbehov.

4.6. Gennemførelse

Hvor langt man skal gå i tilfredsstillelsen af det fastlagte informationsbehov
er afhængig af dels det foregående (hensyn til individ, organisation
og omgivelser) dels af økonomiske vurderinger.

5. Dynamiske aspekter, udvikling og vedligeholdelse

Den ovenfor beskrevne metodik giver især mulighed for fastlæggelse af informationsbehovet på et givet tidspunkt. Hensynet til udvikling og vedligeholdelse må behandles særskilt. Der kan her stilles to spørgsmål:

1. Kan man klarlasgge det totale statiske og dynamiske informationsbehov,

2. Skal man formalisere dets tilfredsstillelse?

Begge spørgsmål må besvares benægtende, og næste spørgsmål bliver
da, hvor langt man kan komme i klarlæggelsen, og hvor langt man
skal gå i formalisering af dets tilfredsstillelse.

Vi har valgt at søge at besvare disse spørgsmål gennem en række
hypoteser:

H. 3.: Gennem tilfredsstillelse af menneskets behov vil man kunne
øge mulighederne for klarlæggelse af organisationens fremtidige

H. 4.: Gennem udvikling af menneskets evner i organisationen
kan man øge mulighederne for klarlæggelse af organisationens
fremtidige informationsbehov.

H. 5.: Gennem udvikling af menneskets evner øges menneskets
muligheder for at tilfredsstille sine behov.

Disse hypoteser imødekommer endvidere en del af den kritik, adfærdsvidenskaberne har rejst mod formaliserede informationssystemer. Angående formaliserede informationssystemer har vi taget udgangspunkt i en parallel mellem begrebet »problem« i beslutningsprocessen (f. eks. i Vesterager (1971)) og Maslows grundliggende begreb »syndrom«. Ved således at udvide Maslows behovshierarki til et generelt problemhierarki for organisationer kan det andet spørgsmål i indledningen til dette afsnit besvares gennem følgende hypoteser:

H. 7.: Informationsbehov til problemer, der ligger til venstre for
organisationens øjeblikkelige position i hierarkiet skal søges
formaliseret.

H. 8.: Informationsbehov til problemer, der ligger til højre for
den øjeblikkelige position i hierarkiet, skal ikke søges
formaliseret.

En begrundelse herfor og samtidig en mulig løsning på konformitetskreativitetsparadoxet
indeholdes i følgende hypoteser:

H. 9.: Problemer, der hører til kategorier til venstre for den øjeblikkelige
position i problemhierarkiet, kræver konformitet.

H. 10.: Problemer, der hører til kategorier til højre for den øjeblikkelige
position i problemhierarkiet, kræver kreativitet.

En yderligere begrundelse for disse hypoteser fås fra problemernes opstillingi et hierarki af dominans, idet dette - overført på problemsyndromsammenhængen - vil sige, at når de mere dominerende problemer(fra kategorier til venstre i problemhierarkiet) er løst, vil der opstå nye problemer (fra kategorier til højre i problemhierarkiet), der nu skal løses, dog samtidig med at de andre problemer løses. Men

disse andre problemer er nu, da man er naet et skridt videre i hierarkiet,tilfredsstillende
lost, hvorfor man kan Soge at formalisere disse
tilfredsstillende losninger.

6. Resume og konklusion

Redaktoren af rubrikken »Information Systems in Management Science«
i tidsskriftet »Management Science«, H. Stern, skriver:
»Reviewing data processing literature, I have found no references
to the specific decisions which can be aided by creating a management
information system. I found only one article [Ackoff (1964)]
which explicitly discusses the decision process. To the best af my
knowledge, there are no definitive works covering what information
is needed to make any specific set of management decisions.«
(Management Science, Vol. 17, no. 2, Oct. 1970)

Det er udfra den samme opfattelse, at vi i nærværende artikel har lagt vægt på at søge en besvarelse af spørgsmålet »hvorfor« (i modsætning til »hvordan«) i forbindelse med fastlæggelse af informationsbehov i en industriel organisation.

Denne besvarelse har vi søgt gennem en klarlæggelse af formelle og
uformelle faktorer, der påvirker informationsbehovet til de beslutningsprocesser,
der kræves i en organisation.

Denne klarlæggelse kan herefter danne udgangspunkt for en afklaring
af, hvorledes disse faktorer øver indflydelse på informationsbehovet,
hvilket også er blevet behandlet.

En besvarelse af hvilke faktorer, der påvirker informationsbehovet til beslutningsprocesserne, og hvorledes denne indflydelse er, må efter vor opfattelse danne grundlaget i en generel metodik til fastlæggelse af en organisations informationsbehov, og dermed det naturlige og fundamentale udgangspunkt for oprettelse og anvendelse af et informationssystem (formaliseret og feller ikke formaliseret) i en industriel organisation.

LITTERATURLISTE:

1. Ackoff, R. L.: »Management Misinformation Systems*. Management Science, Vol.
14, no. 4, Dec. 1967.

2. Argyris, C: Information Systems. The Challenge to Rationality and
Emotionality«. Management Science, Vol. 17, no. 6, Feb. 1971.

3. Derviniotis, E. S.: »Concepts on Organizations, Computers and Managements.
AMT-rapport nr. 70.12, 1970.

4. Ference, T. P.: Communication Systems«. Management Science,
Vol. 17, no. 2, Oct. 1970.

5. Hodge, B. I. og H. J. Johnson: and Organizational Behaviors.
Wiley & Sons, 1970.

6. Huizinga, G. H.: ■DMaslow's Need Hierarchy in the Work Situation*. Wolters-
Nordhoof Publ., 1970.

7. Kast, F. E. & J. E. Rosenzweig: and Management*. McGraw-Hill,
1970.

8. Krick, E. V.: »An Introduction to Engineering and Engineering Design*. Wiley
& Sons, 1969.

9. Kriebel, C. H. m. fl.: »Management Information Systems, Progress and Perspectives*.
Carnegie-Mellon University, 1971.

10. Maslow, A. H.: and Personality*. Harper, 1954.

11. Maslow, A. H.: y>Eupsychian Management*. Irwin, 1965.

12. McGregor, D.: »The Human Side of Enterprise*. McGraw-Hill, 1960.

13. Mogensen, E. & L. B. Rasmussen: »Informationsbehov i en industriel organisation*.
AMT-rapport, nr. 65.208/67.217.72.1., 1972.

14. Riis, J. O.: »Konstruktion af ledelsessystemer*. AMT-forelsesningsnoter, 1971.

15. Rubenowitz, S.: »Personaleledelse og arbejdspsykologi*. Hasselbalch, 1970.

16. Schein, E. H.: »Organisationspsykologi«. Reitzel, 1971.

nr. 71.02, 1971.

18. Wiseman, S. (ed.): and Ability*. Penguin Books, 1968.