Edwin H. Caplan, Management Accounting and Behavioral Science, Addison-Wesley Publ. Comp., London, 1971, 134 sider.

Denne bog rejser flere spørgsmål end den besvarer,
står der på bagsiden.

Dette er i og for sig rigtigt, men de stillede
sporgsmil er af en sidan karakter, at de lader
sig besvare, hvis man kombinerer vores viden om
klassisk regnskabsvEsen med den viden, vi rent
faktisk har inden for en rsekke adfserdsvidenskaber.

Bogens formal er at gore opmsrksom pi, at hvis
man vil have noget ud af et informationssystem,
in casu et regnskab, ma informationen udformes
pa en sidan made, at den er anvendelig til at aendre
en raskke adfasrdsprocesser i en onsket retning.
Det vil normalt ske i form af en lasreproces,
og derfor ma informationen vasre udformet pi en
sidan mide, at folk rent faktisk foler, at de lasrer,
nir de konfronteres med den pigaeldende form for
information.

Bogen begynder med at opstille Economic Man's
axiomer for klassisk regnskabsvæsen og se, hvad
de har givet sig udslag i af noteringer.

Derefter gennemgår han baseret på Cyert and March og andre organisationsforfattere axiomerne for den moderne organisationsteori. Baseret på disse axiomer udleder forfatteren kravene til et adfærdsbaseret regnskabsvæsen.

For at sige det kort, er der tale om, at en raskke enkelt-personer, som er motiveret bl.a. gennem regnskabsvassnet, skal have meddelelse om, at disse motivationer har mundet ud i resultater, som kan bedemmes som tilfredsstillende/utilfredsstillende, naturligvis baseret pi det, man var enige om at ville ni.

Baseret på en spørgeskema-undersøgelse udformes en budgetteringsteori, som skulle være mere lærevenlig, og der udformes også nogle principper for opgørelse af den menneskelige kapital i virksomheden.

Der er her tale om en meget koncentreret lille fremstilling, der klart påviser, at klassisk regnskabsvæsen relativt let lader sig udbygge, således at informationer, der er relevant for den virkelige og normale adfærd i virksomheden, kommer frem.