C. L. Cooper and I.L. Mangham, T-Groups, A Survey of Research, Wiley, London, 1971, 283 sider.

fra sensitivitetstræning, at det er muligt at systematisere
materialet fra „t-grupper".

En træningsgruppe er som bekendt en mindre gruppe, hvor det enkelte gruppemedlem udviser stærkt engagement og har helt fri kommunikation med de øvrige gruppemedlemmer. Kommunikationen er først og fremmest i den emotionelle dimension fremfor „sagindhold", og selve træningen er ikke på forhånd struktureret. Tingene udvikler sig og bliver individuelle for den enkelte gruppe. Men dog ikke mere individuelle end at et klart generelt mønster aftegner sig. Man ved f.eks. på forhånd, at nogle forholder sig passive, nogle bliver aggressive, andre forsøger at tage initiativ til at få diskussionen i gang, og atter andre forsøger at strukturere

Men der er en række erfaringer om selve sensitræningen
og dens indflydelse på person og job,
som gengives i bogen af forskellige forfattere.
Første afsnit behandler træningsgruppernes mulighed
for at ændre indstillingen til jobbet, specielt
behandles et lederudviklingsprogram. Erfaringerne
er relativt gode.

Næste afsnit har analyseret „før og efter t-gruppen", nærmere betegnet ændringer i indstilling, opfatteevne, personlighedstræk og evne til at „diagnosticere". Også her er der positive erfaringer. Om end de ikke er af en sådan størrelsesorden, at de ikke lader sig forbedre.

Et afsnit behandler t-gruppernes rolle i organisationsudvikling. Her har de stort set været betragtet som nødvendige. Men den konkrete udformning må man være varsom med, selv det ustrukturerede t-gruppe forløb kan blive for stereotypt. „Træneren" spiller en central rolle i sensi-gruppen. Også han kan (og bør) udvikle sin egen stil. Et afsnit har en analyse af t-gruppe trænere.

Det er klart, at en træningsgruppe kan sammensættes mere eller mindre hensigtsmæssigt, alt efter hvad man vil nå med den. Det er også klart, at „styrken" af den gruppedynamik, der udvikler sig, bl.a. er afhængig af gruppens sammensætning. Disse forhold påkalder sig derfor analytisk behandling. Ikke mindst for at finde ud af, hvorledes man skal forbedre sensitræningen.

For øjeblikket opleves et sensikursus som noget, der giver én noget, man ikke før har været opmærksom på. Men vi skal vel videre og lære os at eksperimentere mere aktivt med hinanden? Herom handler bogens sidste afsnit.

Den anbefales varmt til tilhængere oe modstan-