1. Introduktion og problemstilling

1.1. Krav til en metodelære

Indledningsvis skal videnskabelig metode defineres som en proces, hvorved der skabes ny viden, og hvor selve processen er den egentlige videnskab. Videnskabelig metode er således ikke blot akkumuleret viden, men en sammensat disciplin, hvor man producerer nogenlunde ensartede metoder til problemanalyse og løsning.

---

*) Cand. mere. Artiklen modtaget marts 1972.

I en tid, hvor desuden diskussionen om deltagelse i beslutningsprocessen er fremherskende, er det vaerd at pege pa. Churchman's (Churchman kap. 1) karakteristik af den »optimale« beslutningssituation, idet det fremhaeves, at:

- »Ultimately all interested persons should be partners in social
decisions,

- Good decision-making depends on the selection of relevant information
and its proper utilization,

- Only a few people have the time and means to obtain relevant
information and to ascertain its proper use«,

- Hertil må vi føje, at beskrivelse af den »normale« beslutningssituation
desuden kræver en redegørelse for de involveredes
emotionelle egenskaber.

Disse fremhævelser viser klart den konfliktsituation, der normalt præger en beslutningssituation, og hvis tværgående karakter bedst finder sin løsning i en systematisk metodelære. I denne sammenhæng ser vi samtidig en systematisk metodelære som et bidrag til det værktøj, der i fremtiden kan give det ellers så forkætrede begreb »organisationsudvikling« et operationelt indhold.

For at gøre metodelæren praktisk anvendelig forekommer det hensigtsmæssigt
at stille følgende krav til dens egenskaber:

- Kunne stille diagnose,

- Kunne besvare spørgsmål,

- Kunne anvise angrebsvinkler på grundlag af diagnose,

- Kunne løse problemer,

- Kunne udvikle stadigt bedre metoder til problemløsning,

- Kunne fungere som klassifikationssystem for teoribygninger.

1.2. Metodelæren som referenceramme

Ovennævnte krav til metodelæren er identisk med en metodemæssig
produktudvikling, der tilgodeser:

- Det generelle,

- Det specielle,

- Sammenligningsmuligheder i videst muligt omfang af specielle
discipliners indhold,

dvs., der skal tages stilling til en generel analyseproces' indhold og
et sæt af discipliner, der er relevante for forskning og praktisk problemløsning
i menneske-maskinsystemer (-miljøer).

Hvad enten metodelæren betragtes fra producent- eller konsumentsiden,eller der tages fælles udgangspunkt i problemsiden og løsningssiden,anvendes følgende formalisering: V(x) = f (X., Y.), hvor V(x) udtrykker værdien af systemets output, dvs. målsætningen. Denne er

da en funktion, f, af to typer beslutningsvariable, hvor X. er den modelvariabel,der kan fastsaettes og styres af beslutningstageren, og Y. er den modelvariabel, der ikke kan styres af beslutningstageren, dvs. Y. repraesenterer den omverden, dvs. de hensyn, hvori problemet forekommer,eller hvor losningen skal implementeres.

Denne formalisering er generel i forhold til metodelærens disciplinsæt. Valg af relevante discipliner for styring af menneske-maskinsystemer - specielt erhvervsvirksomheder og hermed beslægtede - er meget vanskeligt at tage stilling til.

Valget må i dette tilfælde determineres af vor erfaring og er således præget af det subjektive skøn. Problemel: kunne simplificeres ved at opstille et sæt selektionskriterier, der var problemorienterede f. eks. målsætningsproblemer, adfærdsproblemer i grupper osv. Det ønskelige ville være, om vi havde en accepteret operationel definition på styring af menneske-maskinsystemer, her virksomhedsledelse, men denne definition skal efter vor opfattelse netop fremskaffes som et resultat af metodeforskning og bevidst metodeanvendelse.

1.3. Metodelærens indhold — en oversigt

Grundlaget for gennemgangen af metodelæren er fig. 1. Der vil ikke her blive gjort nærmere rede for, i detaljer, hvorfor netop denne adfærdsklassifikationer valgt, idet dette vil føre os ind i en debat, der går ud over, hvad pladsen her tillader. Der skal derfor blot peges på, at fig. l's forspalte i det store og hele principielt er identisk med Ackoff's analyseproces og Johnsen's fremstilling af analysekredsløbet.

Til forskel fra ovennaevnte forfatteres fremstillinger skal det anfores, at analysekredslobet i fig. 1 eksplicit fremhaever problemerkendelsen. Baggrunden herfor er, at den vigtigste opgave i anvendt videnskab og research-arbejde er at transformer beslutningstagerens oplevede problemsituationtil en problemformulering, der kan kaedes sammen med analyseprocessens videre forleb.

I en analysesituation ligger der et ønske om at skelne mellem beslutningstagerens problemerkendelse defineret som oplevet utilfredshed og selve problemformuleringen. Dette forekommer naturligt, idet vi oplever symptomer på problemer forskelligt, men at der er en ret klar forskel på forskerens fanalysemandens respektive systemets beslutningstagers måde at opleve dette på. Ud fra et analysesynspunkt — og måske især hvis analysemanden er en tilkaldt konsulent med ledelsesrådgivning som levevej - må det centrale være, at transformationen af beslutningstagerens oplevelser så langt som muligt forbliver upåvirket af analysemanden. Problemerkendelsen er således en symptomorienteret søge-lære-proces, hvis formål er at danne grundlag for en præliminær dimensionering af symptomers og problemers omfang. Kredsløbet omfatter principielt: 1) søgemodel, 2) læremodel, 3) målsætningsmodel, 4) aktivitetsmodel og 5) kausalbeskrivelse, som det anbefales at gennemløbe flere gange på en ustruktureret måde f. eks. brainstorming. Denne fremstilling af metodelæren er således udtrykt i en generel analyseproces omfattende følgende faser: 1) problemerkendelse, 2) problemformulering, 3) modelvalg, 4) definition og måling, 5) løsning og test, 6) implementering, 7) kontrol og 8) søge-lære-proces. Analyseprocessen køres over følgende teoribygninger: 1) microøkonomi, 2) politisk økonomi, 3) værditeori, 4) psykologi, 5) sociologi, 6) organisationsteori, 7) operationsanalyse, 8) systemteori, 9) informationsteori, 10) kypernetik og 11) elektronisk databehandling.

Da der i anden sammenhæng tidligere i dette tidsskrift er bragt en udførlig gennemgang af metodelærens principielle indhold (se Erhvervsøkonomisk Tidsskrift 1964 f2 - Erik Johnsen: Analyseprocessen) vil der ikke her blive foretaget en lignende gennemgang. Den lidt ændrede specifikation giver ikke anledning til nogen nærmere beskrivelse, men det skal fremhæves, at analyseprocessens indhold ud fra forfatterens praktiske erfaringer er egnet til at holde styr på det praktiske analysearbejde, og at opdelingen i teoribygninger er i stand til at holde forskellige synsvinkler nogenlunde klar af hinanden.

Der er ved beskrivelsen af problemerkendelsen peget på en analysefase, der i særlig grad interagerer med menneske-maskinsystemet eller måske rettere »problemmiljøet«. For at fortsætte i denne linie, vil der i det følgende blive gået i dybden med problemerne og aktiviteterne i implementeringsfasen.

2. Implementeringsproblematikken generelt

2.1. Implementeringsprocessen

Når analyseteamet er kommet så langt, at der foreligger en løsning - principielt kun et forslag til løsning - drages ofte et lettelsens suk, men straks efter melder spørgsmålet sig: hvad nu - hvorledes kommer man videre? Løsningens første reelle bekendtskab med v irkeligheden er selve implementeringen i systemet, og kriteriet for hele analysearbejdets succes er, at problemet ikke er løst, før løsningens sæt af beslutningsregler er bragt i anvendelse og hai vist, at de kan tilvejebringe tilfredsstillende tilstande i menneske-maskinsystemet.

Problemet heromkring opfattes traditionelt som værende af praktisk natur og løses derfor i mange tilfælde ved en eller anden form for systembeskrivelse ledsaget af dokumentationsmateriale for de nye beslutningsregler, men selve interaktionen mellem beslutningsregler og beslutningstagere kan kun i de færreste tilfælde etableres på denne måde.

Der findes fra praktiske analysesituationer utallige eksempler på, at
det ikke er lykkedes at etablere nævnte interaktion, og årsagen hertil
synes at være:

1) der er ikke skabt klarhed over de problemer der knytter sig til
samspillet mellem aendringer i beslutningsregler og rniljo

2) der er ikke formuleret en definition af implementeringsbegrebet
og dermed grundlag for afgraensning af ncdvendige og tilstraskkelige

3) der har ikke udkrystalliseret sig regler for »god« implementering
fra praktisk gennemforte analyseprojekter

4) teoribyggerne har endnu ikke leveret en modelstruktur til afprovning
i praktiske analysesituationer.

Punkterne l)- er de generelle krav vedrørende udgangspunktet for skabelse af grundlaget for interaktionen, dvs. en egentlig modelkonstruktion. Hertil kommer kravet om specifikation af de konkrete betingelser, hvorunder løsningen accepteres og indføres.

Implementeringsproblemernes natur kan opfattes som strategiproblemer
for interesseadministration og konfliktløsning i samarbejdet mellem:

Hertil kommer de fysiske betingelser menneske-maskin-systemet, befindersig
i, og især systemtilstanden, som den udvikler sig under selve
researcharbejdet, dvs. det er vigtigt at gøre sig klart, at implementeringsmiljøeter

ringsmiljøeteri stadig forandring. Dette øger i sig selv vanskelighederneved at indføre nye adfærdsnormer og beslutningsregler. Implementeringsmodellenbør tilstræbe et indhold af dynamiske egenskaber i strukturen.

Med denne opfattelse af implementeringsmil jøet står det klart, at problemerne er af sociologisk, psykologisk og systemmæssig art. Forsøg på at strukturere den praktiske erfaring viser, at systemets magtstruktur og enkeltpersoners individuelle motiver er meget afgørende. Det er her vigtigt at slå fast, at vi ikke for øjeblikket på microplan er i stand til at analysere og beskrive magtforhold i organisationer tilstrækkeligt

2.2. En implementeringsmodel

Hvis vi betragter metodelærens referenceramme, fig. 1, viser denne en række teoribygninger (discipliner), der repræsenterer forskellige problemkredse og -miljøer med en varierende grad af menneske- respektive maskinagtige aspekter. Det er ønskeligt, at der i den hertil hørende analyseproces indgår et værktøj til løsning af interaktionen mellem analysearbejdets forslag til problemløsning og det øvrige system.

En optimal løsning på implementeringens strategiproblemer må derfor
være alternative modeller, der kan afbilde forskellige implementeringsmiljøers
specifikke egenskaber.

Der er tidligere peget på, at der ikke findes modelstrukturer til afbildning af specifikke implementeringsproblemer. Der er imidlertid indhøstet så mange erfaringer, at der kan gives et forslag til en præliminær generel modelstruktur. Denne artikels forfatter foreslår følgende udgangspunkt, fig. 2, hvoromkring den videre søge-lære-proces kan koncentreres:

Modellen består af komponenterne: 1) menneske-maskin-systemet med
implicit givne omgivelser, 2) systemets specifikke strukturer eksplicit
beskrevet, f. eks. motivationelle forhold og magtstrukturer, der i denne

forbindelse anses for at vaere de vaesentligste. Andre strukturelle relationerbeskrives ogsa her f. eks. produktionssystemet mv., 3) Implementorrollen,der kan vaere et norma.lt niedlem af systernet, men som i denne situation er tillagt en saerlig interaktionsskabende opgave. I mange situationer spilles denne rolle ogsa af udefra kommende konsulenter,men dette asndrer ikke principle It rollens placering. Derimod viser erfaringerne, at en udefra kommende konsulent har et andet forholdtil magtstrukturen end systemets egne medlemmer. 4) implementeringensteknikker, som omfatter implementerens anvendelse af parametre,samarbejdsform, selve losnings;forslagets tilblivelse mv.

Modellen afspejler for så vidt det forskningsmæssige stade på området, hvad angår fremhævelsen af de psykologiske forhold, idet den hidtidige vejledning til implementeringsaktf.viteter tager udgangspunkt i motivations- eller rollesiden. På grund af det veludviklede begrebsapparat i motivationsteorien og rolleteorien er dette naturligt, men vejledningen bliver utilstrækkelig. En specifikation af interessenternes forventninger må indgå som afgørende determinanter for løsningens accept.

For at få klarhed i problemerne og dermed mulighed for at skabe regler for løsningsforslagets indførelse og interaktion i et motivations- og rollesystem må implementeringsmodellen eksplicit fremhæve systemets hæmmende strukturer, f. eks. magtforhold og andre samarbejdsrelationer samt systemets - implementeringens - specielle teknikker.

For vurderingen af modellens adækvans er de enkelte modelkomponenters indhold af afgørende betydning. Menneske-maskinsystemet og dets omgivelser samt systemets specifikke strukturer er de miljødele, hvorimod implementeringsaktiviteter og løsning rettes. Disse områder udgør centrale forskningsobjekter for udviklingsarbejdets søge-læreproces.

I menneske-maskin-systemet er de for implementeringen væsentligste generelle egenskaber: den eksisterende rollefordeling, variationer i perceptionsniveau, motivationelle forhold, hvor behovet for anerkendelse, avancement og udviklingsmuligheder knyttet til den foreslåede løsning spiller en rolle. I systemets specielle strukturer må der peges på følgende egenskaber: magtfordeling, interessestrukturen hos systemets medlemmer og kommunikationsforholid.

Implementørrollen er karakteriseret ved., at indehaveren skal interagere med magtindehavere, administrere løsningens belønnings- og sanktionselementer, optræde med ekspertautoritet og garantere anvendelsen af implementeringens teknikker.

Der ma peges pa, at implementonollen er den vaesentligste drivkraft ved afslutningen af projektet, og rolleindehaveren ma iagttage en vsesentlig passivitet i implementeringsmiljoet, og der rettes staerke forventninger til, at implementoren kan overtage egentlige lederroller i en periode.

Implementeringens teknikker er den modelkomponent, hvortil de største krav rettes, og hvor viden og erfaringer foreligger usystematiseret. De hidtidige erfaringer synes at pege på, at implementeringsfasen i analysearbejdet betragtes som en isoleret fase, hvor analysemanden begynder at slippe analysemiljøet.

Følgende generelle retningslinier anføres som udgangspunkt for den fortsatte søge-lære-proces i implementeringsarbejdet: Det er vigtigt at betragte selve løsningens indhold og planlægningen af dens tilblivelse som en integreret del. Herfra foreskriver interaktionen i impleteringsmodellen yderligere regler til anvendelse af implementørrollen:

Kendskabet til konkrete værdier i menneske-maskin-systemet og tilstande i systemets specielle strukturer vil vise ad hvilke kommunikationskanaler, der skal skabes befordrende forventninger i miljøet. For yderligere at udnytte motivationelle egenskaber må implementøren søge at undgå »alt eller intet«-beslutningssituationer for at skabe accept. Implementeringsmiljøet må gives en vis opvarmningstid, som bør startes og vedligeholdes gennem et samarbejde og løsningens nødvendige

En af de stærkest virkende interaktionsfaktorer er en informationsproces, der foreskriver: megen og åben information, direkte og hurtig information samt: mulighed for en feed-back-information, der kan påvirke dele af løsningens udformning og tilpasning. Den mest aktive informationsproces er at lade personer på lavt organisatorisk niveau deltage i dokumentationsarbejdet til løsningen.

En vigtig teknisk implementeringsaktivitet er etableringen af procedurer
til registrering og måling af miljørespons fra selve implementeringsaktiviteterne.

De væsentligste observationsvariable er: 1) brugeres grad af accept f afvisning af løsningsforslaget, 2) antal fejl under en indledende iagttagelsesperiode og 3) nye oplevede problemer, der kan henføres til løsningens virkemåde.

3. Afslutning

Artiklens oplæg til en implementeringsmodel peger på et centralt metodeforskningsproblem. Det drejer sig om det generelle interaktionsproblem, der oftest ses behandlet som en interaktionsproces mellem modeller med nogenlunde homogene egenskaber.

Den her beskrevne interaktionsmodel rammer et af de vanskeligste interaktionsproblemer: interaktionen mellem egenskaber ved menneskelig adfærd og egenskaber ved »teknisk« betonede adfærdsforhold. Dette forekommer ingen unaturligt, og der kan let skabes enighed om, at »næsten alt« indgår i en interaktionsproces.

I vor terminologi drejer det sig imidlertid om at arbejde med modelstrukturer,
der har forskellige målestokke for variable og parametre.

Forskningsmålet for implementeringsproblematikken bør derfor være explicit at kunne gøre rede for lovmæssighederne i miljøets interaktionsmønster. Forfatteren ser en mulig udvej ved at integrere forskningens resultater på de måletekniske og modelskabende områder med konkrete analyseprojekter, konsulentopgaver og andre rådgivningsopgaver med udgangspunkt i dette modeloplæg.

Forskningsresultatet bør være skabelse af:

- mere relevante observationsivariable

- bedre målestokke og målemodeller

- mere stringent modelstruktur til afbildning af implementeringsmil
jøets egenskaber og adfærd.

Litteraturfortegnelse

1. Ackoff, Russel L.: Scientific Method - Optimizing applied research decisions.
Wiley. New York, 1962.

2. Ashby, Ross, W.: An Introduction to Cybernetics. London, 1965.

3. Churchman, C. West: Prediction and Optimal Decision. Prentice-Hall, Englewood
Cliffs, 1961.

4. Emery, F. E.: Systems Thinking. Kap. I af: A. Angyal. Penguin Education. Englarfd,

5. Johnsen, Erik: Introduktion til Operationsanalyse. Danmarks Erhvervsfond. København,

6. Johnsen, Erik: Studies in Multiobjective Decision Models. Kap. 5, 6 og 7. Studenterlitteratur.
Lund, 1968.

7. Johnsen, Erik: Analyseprocessen. Erhvervsøkonomisk Tidsskrift nr. 2, 1964.

8. Johnsen, Erik: Operationel Værditeori. Det Danske Marked, nr. 0, 1964.

9. Johnsen, Erik: Metodelære. Erhvervsøkonomisk Tidsskrift nr. 2-3, 1970.

10. Johnsen, Erik: En Metodeproblematisk Note. Erhvervsøkonomisk Tidsskrift nr. 1,
1965.

11. Katz og Kahn: The Social Psykology of Organizations. Kap. 13. Wiley. USA, 1967.

12. Madsen, K. B.: Motivation. Munksgård. 1968.

13. Nilson, Sten, S.: Økonomiske og politiske beslutningskonsekvenser. Økonomi og
Politik nr. 3, 1968.

14. Petersen, Ib D.: Interaktionsprocessen som integrerende led imellem beslutningsog
magtteori. Økonomi og Politik nr. 1, 1968.

15. Rigby, Paul H.: Conceptual Foundations of Business Research. John Wiley and
Sons, Inc. 1965.