Bent Plesner, Indkøbsteknik, Specialskolerne i København, København, 1970, 162 sider. H. J. Schmidt, Indkøb-teknisk styring, Specialskolerne i København, 1970, 209 sider. Nils Teisen, Indkøbsjura, Specialskolerne i København, 1970, 133 sider. O. Dahlin, Indkøbsaftaler og ledelsesmæssige opgaver, Specialskolerne i København, 1970, 178 sider. Caj-Gunnar Lindström, Om Informationen i Beslutsprocessen, Ett utkast till en systemanalys, skriftserie utgiven av Handelshogskolan vid Abo Akademi, A: 11, Abo 1971.

Gaj-Gunnar Lindstroms doktorafhandling er på 226 sider og indeholder 6 kapitler, foruden 3 appendix, litteraturfortegnelse og et engelsk resumé. Lindstrom har formuleret 5 hovedproblemer i sin afhandling. Det første problem består i at finde ud af, hvilke relationer, der kan beskrive et interaktionsfænomen mellem forskellige delsystemer i en virksomhed. Han formulerer den præliminære hypotese, at et interaktionsfænomen ikke på realistisk vis kan fremstilles som analytiske problemformuleringer.

Hans andet forskningsproblem er spørgsmålet om, hvorledes man kan karakterisere informationsstrukturen i operationsanalysemodeller. Hans hypotese er, at dette kan ske ved en informationsprofil, som består af numerisk information, strukturel information og beslutningsregler.

Det tredie spørgsmål går på, hva.d en modelkonstruktør kan forstå ved information og hvilken information beslutningstageren i det hele taget kan få frem i beslutningssituationen. Forfatterens hypotese er, at beslutningstagerens mulighed for at få relevant information beror på den aktuelle udformning af informationssystemet. Hvis dette er opstillet, således at del: kun tilfredsstiller lovens minimumskrav, kan det normalt ikke give den information, der kan få en operationsanalytisk model til at give resultat.

Det fjerde spørgsmål består i at finde ud af, hvilken minimumsinforrnation der skal til for at beslutningstageren i en beslutningssituation kan få tilfredsstillende beslutningsregler ud af en operationsanalytisk model. Forfatterens hypotese er, at informationsbehovet varierer med dels hvilken type beslutningstagere, der er tale om og dels beslutningsniveauet i organisationen; videre er hans hypotese den, at en sådan information kan centraliseres omkring estimerbare middelværdier i en tilpasningsproces.

Lindstroms femte og sidste spørgsmål går på, hvorledes vore beslutningsmodeller bør udformes, hvis de skal kunne anvendes i en total planlægningsaktivitet. Forfatterens hypotese er, at de må kunne indpasses i en løbende søge-lære-proces.

For at bekræfte eller afkræfte sine hypoteser kombinerer forfatteren tre metodekategorier: Litteraturanalyse og deduktioner herudfra, sensitivitetsanalyse på beslutningsmodellerne ved hjælp af simulation, og endelig normal empirisk observationsvirksomhed. Forfatteren er temmelig grundig med anvendelsen af disse metoder, og man kan vel sige, at han stort set efterviser rigtigheden i sine hypoteser.

Lindstrom formulerer resultaterne af sit arbejde i en sla.gs teori, der nærmest skal forstås som et udkast til en operationel beslutnings- og planlægningsteori.

Denne teori har 6 punkter (side 171):

1. Beslutsprocessen i ett foretag år en informations-transformationsprocess, inriktas på losning av ett specifikt problem i ett avgrånsat, totalsystem eller delsystem.

2. Målstrukturen i beslutssituationen år komplex. Varje delsystem som år involverat i beslutssituationen kan beskrivas utgående från en målsåttning som relateras till ett handlingsprogram.

3. Totalsystemet kan dekomponeras till elementårsystem, som kan beskrivas utgående från en singular målformulering, vilken kan ses som en funktion av a priori fixerade beslutsvariabler, mottagen tillståndisformation om andra elementårsystern och deras målformulering samt uppfattningen om omvårlden.

4. Aktivitetsprogrammet for varje delsystem (resp. elementårsystem) kan ses som en funktion av de a priori fixerade beslutsvariabl erna, tillståndsinf ormationen avseende ovriga relevanta delsystemen (resp. elementårsystemen), de ovriga delsystemens målformulering, uppfattningen om omgivningen samt den egna målformuleringen.

5. Planeringsaktiviteten utgor en sok-lår process, dår delsystemen och elementårsystemen sammenkopplas inom ramen for den gemensamma komplexa målstrukturen och dår sammankopplingen ses som en dynamisk informationsprocess for losning av interaktionsproblemen. Losningen av interaktionsproblemen sker genom alternativa utformningar av aktivitetsprogrammen for de involverade systemen.

6. De suboptimerade delsystemen sammankopplas inom ramen for en optimeringsteknik, diir optionering sker med avseende pa den strukturella informationen.

I mine øjne har Caj-Gunnar Lindstrom bidraget til udviklingen af teorien om virksomhedsledelse på tre væsentlige punkter. For det første har han struktureret et stort og heterogent stof omkring beslutninger og systemer af beslutninger. Det er i sig selv værdifuldt, når man tager det rådende kaos af ledelsesteorien i betragtning.

Dernæst har han integreret forskelige speciadiscipliners bidrag til en beslutningsproces. Denne integrationsvirksomhed er meget betydningsfuld for praktisk virksomhedsledelse. Dermed bliver dette punkt et væsentligt led i opbygningen af en egentlig teori for virksomhedsledelse.

Endelig har han trukket en bestemt mennesketype frem som et element i en realistisk beskrivelse af en beslutningstager, lian kalder denne type for heroic man. Det er en person, der træffer afgørelser, fordi han er nødt til det, vel vidende at hans informationsgrundlag er mangelfuldt.

Man kan videre pege på, at forfatteren har formuleret sin egen form for optioneringsteknik, som kan blive et værdifuldt hjælpemiddel i systemdesign samt at han har givet sin egen udformning af en søgelæreproces med henblik på informationsskabelse, herund :r navnlig skabelse af numeriske og strukturelle informationer.

Disse teoretiske bidrag har alle deres
spejlbillede i praktisk virksomhedsledelse.

Det er således lykkedes forfatteren gennem
sin afhandling at bidrage til både
ledelsespraksis og ledelsesteori.

Det er en afhandling der fortjener respons både af teoretikere og praktikere. Det er et forskningsdokument, som må danne basis for en videre udvikling indenfor