Ledelse og Erhvervsøkonomi/Handelsvidenskabeligt Tidsskrift/Erhvervsøkonomisk Tidsskrift, Bind 35 (1971)

Bo Casten Carlberg, Die Technik des Selbstmanagement, 126 sider

Dette er en tysk oversættelse af Carlbergs engelske bog fra 1967: Facing the Executive Challenge. Carlbergs grundlæggende hypoteser er, at direktører og andre virksomhedsledere ikke anvender deres tid rigtigt. Med rigtigt betyder rigtigt målt med vedkommendes egen alen. Hvis man analyserer hvad topledere bruger deres tid til, finder man, at størstedelen af dagen og ugen og måneden er optaget af rutinearbejde, mens det kreative og det ledelsesmæssige skubbes i baggrunden. Efter de undersøgelser, der er foretaget, udgør rutinearbejdet under ingen omstændigheder mindre end ca. 66 % af arbejdsindsatsen og normalt mere end 90 %.

Det er klart, at denne tingenes tilstand er utilfredsstillende og Carlbergs spørgsmål er, om det er muligt for folk at hive sig selv op ved håret, hvis man tager fat på den rigtige måde. Carlberg mener det, og hans metode er tredelt: En arbejdsanalyse, en herpå byggende selvadministration og endelig spørgsmålet om arbejdsvilje.

En analyse af ens eget arbejde er relativ simpel at gennemføre. Carlberg foreslår, at man beskriver sin dag med de opgaver, der skal gennemføres (skal-opgaver), kreative langfristede »Måske-opgaver« og endelig de personkontakter, som skal gennemføres. Det er klart at beskrivelsen af tidsforbruget i disse tre klasser skal gøre folk forskrækkede og få dem til at koncentrere evt. reducere rutineopgaverne med bedre tid til de øvrige to, dog måske også en vis reduktion af kontakttiden.

Administrationen af sin tid består dels i

Side 117

at udarbejde en egentlig arbejdsplan og dels i at delegere. Det er der i og for siig ikke noget nyt i, men Garlberg har eksemplificeretdet på en ganske instruktiv, sælgende måde, der ikke synes uoverkommelig.Når det drejer sig om den sidste synsvinkel arbejdsviljen er det efter Carlbergsopfattelse vigtigt, at man gør sig sin målsætning klar, at man gør sig klart, hvilkepersonlige kontakter man ikke kan være foruden samt endelig, at man gør sig klart, hvilken form for personlighedsudvikling, man ønsker at gennemløbe. Det er et koncistlille studium, som folk der beskæftiger sig med at lede andre, kan have en ikke ringe nytte af.