Jan Kobbernagel — 60 år

Jan Kobbernagel har skrevet adskillige bøger inden for en stor kreds af emner. Kobbernagels første bog fra 1939 handler om båndlæggelse af arv og gaver. Den er skrevet på grundlag af en afhandling, der bragte ham universitetets guldmedalje. Dens værdi består bl.a. i den redelige og nøjagtige oversigt, den giver over dansk domspraksis og administrativ praksis på dette felt. Kobbernagel viste sig allerede her som empiriker. Retstilstanden på dette område er i dag anderledes end i 1939, men da jeg en tid i 1950erne sad i et ministerielt kontor, som behandlede båndlæggelsessager, blev Kobbernagels bog flittigt brugt.

Et væsentligt bidrag til den juridiske lærebogslitteratur er Erhvervsretten i Hovedtræk, der siden 1943 er udkommet i 6 udgaver. Den giver en let læst og fyldestgørende fremstilling af de fleste juridiske emner, som en erhvervsøkonom har brug for at kende., En tilsvarende fremstilling findes mig bekendt ikke ved handelshøjskoler i andre nordiske lande.

Nævnes her må også den nyttige handelsretlige undersøgelse om Forhandlerkonsignation (1949). Kobbernagels videnskabelige hovedværk er dog efter mit skøn Konkurrencens retlige Regulering, hvoraf første bind udkom i 1957 og andet bind i 1961.. Også dette værk er det eneste af sin art i Norden. Bind I omhandler i hovedsagen reglerne om afsætningskonkurrencen i nær tilknytning til loven om uretmæssig konkurrence, og andet bind behandler mærkeretten. Begge bøger vides at være meget anvendt af praktikere, og der forekommer næppe en retssag om disse praktisk vigtige emner, uden at Kobbernagels værk konsulteres. For sin indsats på konkurrencerettens område modtog han i 1957 Dansk Erhvervslivs Pris for afsætningsøkonomisk

Det er altid forståeligt, hvad Kobbernagel mener. Dette gælder, både
når han taler og når han skriver. lian holder af klarhed og skyr det mystiske

---

*) Professor, dr. jur., Institut for europæisk Markedsret, Handelshøjskolen i København. 2-3-1970-5

og fortænkte. Han har bevidst bestræbt sig for at gøre sine ræsonnementer forståelige både for jurister og ikke-jurister og hans bøger leverer et godt bevis for, at den juridiske forfatter kan skrive sådan, at også ikke-jurister forstår ham. Jeg vil mene, at Kobbernagel hører til de juridiske forfattere, hvis værker er mest læst og mest benyttet uden for juristernes kreds.

Siden 1. august 1963 har Jan Kobbernagel været Handelshøjskolens rektor. Det har været den periode i Handelshøjskolens over 50-årige liv, hvor der er sket mest. Antallet af studenter og lærere er vokset voldsomt. Vi har bl.a. fået en ny bygning for sprogstudierne, et nyt revisorstudium, en ny lov for handelshøjskolerne og nu senest en ny ledelsesstruktur for Handelshøjskolen i København. Den kommende nye styrelsesordning, hvor det såkaldte professorvælde skal afløses af mere demokratiske styremåder, bærer i høj grad præg af Jan Kobbernagels indsats. Kobbernagel har været mere forstående over for studenternes og de yngre videnskabelige medarbejderes ønske om medindflydelse end flere af hans professorkolleger. Det behøver næppe siges, at han samtidig har været fuldt loyal over for sine kolleger på den mere konservative fløj. Han har i denne vanskelige sag vist betydelige evner som forhandler og der er for mig ingen tvivl om, at den fordragelige tone, der har hersket under forhandlingerne om den nye struktur, og de meget rolige forhold, der i det hele har rådet på Handelshøjskolen, i høj grad skyldes hans evne og vilje til at lytte til og forstå alles meninger. Kobbernagel er ikke principrytter, han er pragmatiker og hans evner som forhandler er kommet Handelshøjskolen til gode.