1: Rationalisering af distributionens omkostninger

er en opgave, der nok er værd at gå i gang med. De samlede omkostninger til varefordeling her i landet skal regnes i milliarder. Grundlaget for rationaliserende indgreb er kalkuler over de omkostningsvirkrringer, indgrebene trækker efter sig.

De problemer, der knytter sig til kalkulation af virksomhedens distributionsomkostninger,
er emnet for nærværende artikel.

2: Afgrænsning af distributionens omkostninger

Distributionsomkostninger fastlægges her som de omkostninger, der påløber
ved udførelse af aktiviteterne i virksomhedens distributionsfunktion.

Afgrænsningen løser ikke det gamle problem om grænsedragning mellem
ordreeffektueringsomkostninger, der kan minimeres, og salgsfremmende
omkostninger, der skal optimeres.

Denne sondring har til formål at isolere de salgsfremmende omkostninger
med henblik på handlingsparametermodeller.

Derimod bruges her et organisatorisk afgrænset arbejdsfelt, hvis særlige
omkostningsforhold ønskes undersøgt.

*) cand. merc., amanuensis ved Det Økonomiske Forskningsinstitut, Handelshøjskolen i København.

3: Sigte

I det følgende opbygges en referenceramme, hvis formål kan udtrykkes
således: at beskrive aktuelle eller mulige distributionsprocesser således, at
de kan bedømmes omkostningsmæsigt.

Referencerammen indeholder derfor en række begreber, der i deres grundidé muligvis kan bruges alment, men i den specifikation, de her har fået, er klart særegne for distributionsfunktionen. Med henblik på at dække distributionsfunktionens kalkuleproblemer fuldstændigt, udrustes referencerammen imidlertid også med visse kalkulebegreber, der har mere almen gyldighed.

Det fremgår heraf, at artiklen har perspektiver langt ud over distributionsfunktionen. Og man kunne utvivlsomt nå frem til en begrebsdannelse beslægtet med den her fremlagte, der har helt generel gyldighed. Men ved at begrænse sig til distributionsfunktionen opnås, at man bedre kan konkretisere kalkulationsvejledningerne, end hvis man befattede sig med omkostningskalkulation i almindelighed.

4: Tre slags rationalisering

Rationalisering af en arbejdsopgave kan principielt finde sted:

(a): ved indførelse af en ny og billigere kombination af produktionsfaktorer
(substitution mellem produktionsfaktorerne),

(b): ved ny og billigere anvendelse af forhåndenværende produktionsfaktorer
(metodeforbedring),

(c): ved at arbejdsopgavens indhold forandres.

Rationalisering efter de to første principper ligger inden for enhver virksomheds

Derimod kan rationalisering ved forandringer af arbejdsopgavens karakter
være betinget af udefra kommende ændringer.

F. eks. medfører forpakning og varedeklaration en nedsættelse af ekspeditionstiden
i butikkerne.

Men virksomheden har også muligheder for selv at gribe ind i arbejdsopgavens

Hvis f. eks. en grossistvirksomhed bortskærer småordrer ved hjælp af
højere ekspeditionsgebyrer eller ny kundepolitik, kan den fordele samme
varemængde som før, men med mindre omkostninger.

Begrebsdannelsen omkring det sidste rationaliseringspunkt (c) vil få en
særlig fremtrædende plads, fordi arbejdsopgavernes mangesidighed efter
forfatterens mening ikke er tilstrækkelig erkendt.

5: Arbejdsmængden beskrives ved belastningsvariable

a. Eksemplet med grossisten, der bortskærer småordrer, kan også tjene til illustration af vanskelighederne ved at måle den arbejdsmængde, der præsteres. Man kan hævde, at den omtalte grossistvirksomhed arbejder mere effektivt end før, fordi samme præstation udføres med færre midler. Men man kan også hævde, at den udfører en mindre præstation end før, fordi den ekspederer færre ordrer.

I den første konklusion måler man aktiviteten ved varemængden, i den
anden ved ordreantallet. Der hersker imidlertid ikke tvivl om, at belastningens
sammensætning har ændret karakter.

Der udskiller sig altså et behov for at specificere arbejdsopgavens ind
hold.

b. De forhold, der er afgørende for, hvor stærkt en distributionsaktivitet
lægger beslag på produktionsfaktorerne, kan man passende kalde belastningsvariable.

Belastningsvariable kan finde anvendelse såvel på enkeltaktiviteter som
på grupper af aktiviteter.

Ønsker man f. eks. at vurdere arbejdsmængden ved udførelse af aktiviteten stuvning på lager, kan belastningsvariable som antal leverancer pr. dag, vægtmængde pr. dag, rummængde pr. dag, leverancernes spredning over dagen komme på tale. Ønsker man at vurdere arbejdsmængden ved udførelse af samtlige lageraktiviteter, kommer endnu flere belastningsvariable på tale, f. eks. ordreantal pr. dag, ordrernes størrelsesfordeling m. m.

Eksemplets mange belastningsvariable illustrerer arbejdsopgavens mangedimensionale
karakter1).

c. En anden sag er så, at man i praktiske analyser og kontroloplæg tvinges til at vælge et fåtal variable til beskrivelse af samtlige distributionsaktiviteter. Ellers kan man dårligt komme igennem med brugbare resultater.

Dette forhold overflødiggør ikke belastningsvariable som begreb. Ganske
vist kan der opstilles en meget lang liste over konkrete belastningsvariable,
som kommer den studerede aktivitet eller aktivitetsgruppe ved. Men ingen

---

1) G. G. Engstrøm fremhæver stærkt betydningen af en klar præstationsfastlæggelse. »Vid alia studier inomdi stributionen år det nodvåndigt att mycket noggrant definiera prestationssidan. Annars år det mycket oklart vad det år som jåmfores.« (I Detaljhandelns Rationalisering, Stockholm 1962, side 21). I et analyseskema, der skal fastlægge præstationen ved kundebetjening i en dagligvarebranche, opregner han 16 enkeltaktiviteter og 16 egenskaber ved arbejdet. (Samme værk side 107).

ville heller finde på at forlange af f. eks. en efterspørgselsanalyse, at den skal tage alle influerende forhold i betragtning. Den skal medtage så mange og bearbejde dem så vidt, at der er et rimeligt forhold mellem analysensomkostninger og beslutningens formodede risiko og afkast. En lignendeanalysetaktik må gælde ved udredning af distributionsfunktionens årsagssammenhænge.

6: Produktionsfaktorerne

Det er forbruget eller belastningen af produktionsfaktorer, der i sidste instans bliver til de omkostninger, der interesserer. Det er fristende at finslibe begrebsapparatet ved at give inddelinger af produktionsfaktorerne- Man kunne tænke sig inddelinger efter f. eks. følgende kriterier:

art
variabilitet
omflyttelighed.

I så fald måtte inddeling efter art nok være den primære, fordi den klarlægger substitutionsmulighederne (cf. rationaliseringsprincip (a)). At produktionsfaktorerne hver har deres særegenskaber og priser er den første betingelse for substitutionschancer. Men produktionsfaktorernes tekniske delelighed, deres an- og af skaf f elsestid²) såvel som muligheden for at flytte dem om mellem arbejdsopgaverne er med til at afgøre, om rentabel substitution kan ske.

Der er følgelig ingen grund til at fiksere én inddeling af produktionsfaktorerne.
Deres egenskaber i alle henseender må holdes for øje ved opstilling
af handlingsalternativerne.

7: Omkostningsvariabiliteten bestemmes bade aj belastningsvariable og produktionsfaktorer.

a. Det er Zakken Worre, der tydeligst har påvist, at omkostningernes
variabilitet beror på produktionsfaktorernes »og aktivitetens indbyrdes relative
delelighed«3).

b. Generelt øges omkostningsvariabiliteten, når det på præstationssiden
er muligt at arbejde til lager, at forudsige arbejdsmængden i lang tid fremover,og
at strække eller afkorte leveringstiderne. I distributionsfunktionen

---

2) Tidsrummet fra beslutning om an fafskaffelse til faktisk ibrugtagning ffjernelse. F. eks. opsigelsesvarsel eller demonteringstid.

3) Citeret fra: Zakken Worre, Nøglefaktorer i virksomhedens økonomiske tilpasningsproces. København 1967. Generelt behandles emnet side 21-34, specielt for distributionsfunktionen side 87-90 og 97-98.

eksisterer muligheden for at lægge præstationer på lager ikke. Muligheder for at forudsige arbejdsmængden er naturligvis til stede, men prognoser for rummelige perioder er ikke tilstrækkelige for planlægning af faktorindsatsen.Forudsigelser af arbejdets fordeling over korte tidsrum er påkrævede.Dette gælder ganske: særligt, hvis man af konkurrencehensyn er ængstelig for (som oftest) at strække leveringstiderne.

Jo kortere kundekøer og jo dårligere prognosemuligheder, desto større
må altså maksimalkapaciteten være i forhold til det gennemsnitlige kapacitetsbehov,
og desto stivere bliver omkostningsstrukturen.

Omkostningerne ved forskellige serviceniveauer er følgelig ikke umiddelbart
en forskel i time- og mængdeforbrug, men snarere en forskel i tilstedeværende
produktionsfaktorers kapacitet.

c. Et rask overblik over distributionsprocessen viser da også ,at den altovervejende
del af produktionsfaktorindsatsen består af faktorkapaciteter,
der kun i ringe grad kan disponeres i takt med arbejdsmængden4).

d. Altså må man vie den. allerstørste interesse til målingen af distributionsaktiviteternes belastningsegenskaber og produktionsfaktorernes kapacitet. De tekniske koefficienter præciserer sammenhængen, jvfr. afsnit 9 nedenfor.

8: Metodevariable

eller blot metodebeskrivelser præciserer ideelt, hvorledes produktionsfaktorerne
samvirker ved udførelsen af en aktivitet eller en gruppe af aktiviteter.

Eksempler på metodebeskrivelser er: forskrifter for blanketgang, for
ankommende varers afkonferering og stuvning, kørselsplanlægning, m. m. fl.

Men det er hensigtsmæssigt at bevare begrebet metodevariabel i en vid
betydning.

En given arbejdsopgave udføres altid efter en eller anden metode. Den anvendte metode kan være helt übeskreven. Måske veksler den fra gang til gang. I visse tilfælde er den observeret og beskrevet. I andre er arbejdsmåden endda foreskrevet, idet et metodevalg er gået fonid.

Regelmæssigt genkommende, rutineprægede arbejdsopgaver egner sig for en detailleret og programmatisk metodeforskrift. Andre arbejdsopgaver af vekslende indhold, høj kompleksitet, stærkt intellektuelt islæt, egner sig kun for vejledning i principielle vendinger. Men indgreb i distributionsprocessensomkostninger

---

4) Børge G. Christensen viser i to artikler, at distributionsfunktionen domineres af de faste og springvis varierende omkostninger. (Det Danske Marked 1955, side 234 og 1956, side 194).

processensomkostningervia metodetilrettelæggelse hører under alle forhold
begrebsmæssigt med til rationaliseringsmulighederne.

9: De tekniske koefficienter

a: Begreb

Ved en teknisk koefficient forstås et talmæssigt udtryk for, i hvilket omfang
udførelsen af en aktivitet (resp. aktivitetsgruppe) medfører forbrug
eller belastning af en produktionsfaktor.

I sin partielle udformning udtrykkes en teknisk koefficient ved antal aktivitetsenheder pr. faktorenhed eller ved reciprokværdien. Aktivitetsenheden er måleenhed for aktivitetens omfang, d. v. s. belastningens størrelse målt ved den mest udsagnskraftige belastningsvariabel. Faktorenheden er måleenhed for mængden af den indsatte produktionsfaktor.

Eksempler på tekniske koefficienter er: gennemsnitligt emballageforbrug pr. kolli, gennemsnitligt benzinforbrug pr. udkørt ordre, gennemsnitligt antal kolli stuvet pr. time, gennemsnitligt antal ordrer udkørt pr. vogn pr. dag.

Tekniske koefficienter er altså udtryk for, med hvilken effektivitet de enkelte produktionsfaktorer medvirker i udførelsen af en aktivitet. Der eksisterer for hver aktivitet én teknisk koefficient over for hver medvirkende

b: Éntydighed

Men det følger af den forudgående behandling af belastningsvariablene, at der ligger en grov forenkling i at udtrykke omfanget af en præstation ved kun én belastningsvariabel. Sammensætningen af alle de øvrige belastningsvariable, der vedkommer aktiviteten, er jo medafgørende for, hvor høj faktoreffektivitet der kan opnås. Principielt bør altså resultatet af en faktorindsats opgøres som en mangesidet præstation. Men derved fortoner mulighederne for at bruge simple tekniske koefficienter sig også⁵).

I beslutningssituationer, hvor en raffineret analyse er på sin plads, kunne

---

5) Arne Rasmussen påpeger samme problem. Under en diskussion af mulighederne for at bestemme produktionsfaktorers kapacitet siges: »In this connection the fact that the answers are multidimensional andfor qualitative is, of course, not calculated to facilitate the solution.« Og lidt senere: »However, such difficulties do not constitute sufficient reason for rejecting the specification of capacities with which we are at present concerned.« Fra artiklen: Semi-fixed (Stepped) Cost in Business Control Systems. Bidrag til Cost Problems in Modern Marketing. (Redigeret af Max Kjær- Hansen, København 1965).

man tænke sig, at en aktivitets faktorbelastning ved forskellige konstellationeraf
de vedkommende belastningsvariable blev undersøgt.

F. eks. kunne det være rigtigt at studere aktivitetens belastning i højog
lavsæson eller under en ny, planlagt ordretilgang.

Under et enklere, praktisk betonet analysearbejde må man nok stille sig
tilfreds med observationer af tekniske koefficienter, der kun indeholder
den vigtigste belastningsvariabel.

Fremgangsmåden betyder ikke, at øvrige belastningsvariable negligeres. Blot må man holde sig for øje, at alle variables .rømvirkning udtrykkes ved en relation, der kun indeholder én belastningsvariabel. Så længe de øvrige, næstvigtigste belastningsvariable holder sig i ro, eller deres udsving ophæver hinanden, er den partielle relation holdbar. Derudover kan man naturligvis supplere med skøn over følgerne af, at de øvrige belastningsvariable antager en anden højde end den i analyseperioden forudsætte (gældende). Det er i reglen ikke vanskeligt at vurdere, i hvilken retning forandringer i belastningsvariable påvirker præstationens tyngde. Derimod er det ofte umuligt at udtrykke effekten kvantitativt.

c: De tekniske koefficienter og omkostningsforløbet

Realistisk kan det slås fast., at tekniske koefficienter kun er et forsøg på approximativt at formulere sammenhængen mellem den studerede aktivitet og faktorforbruget, resp. faktorbelastningen. De beskriver den ene side af det dobbelte proportionalitetskrav®), der må være opfyldt, for at en omkostningsfordeling ikke skal va;re arbitrær.

Den anden side beskrives af de monetære koefficienter, jvfr. afsnit 10
lige nedenfor.

Formålet med beregning af tekniske koefficienter er ikke en fordeling af samtlige omkostninger. I de mange tilfælde, hvor produktionsfaktorerne må sættes ind som en til rådighed stående kapacitet, kan de tekniske koefficienter derimod anvendes til beregning af faktorbelastningen og faktorens kapacitet. Faktorens udnyttelsesgrad kan da igen tjene som beslutningsgrundlag ved omallokering eller kapacitetsudvidelser.

d: Kapacitetsbestemmelse

Det er hensigtsmæssigt at udtrykke en produktionsfaktors kapacitet som
det tidsrum, hvori den er til rådighed og ikke som en maksimal præstation
pr. tidsenhed. Dette følger af den enkelte præstations mangesidighed og af

---

6) Se f. eks. Bjarke Fog og Arne Rasmussen: Driftsøkonomi 11, København 1966, side 226.

omflytningsmulighederne. De tekniske koefficienter vis å vis aktiviteten
(aktiviteterne) specificerer udnyttelsen af faktorens kapacitet.

10: De monetære koefficienter

a: Begreb

Disse udtrykker den værdi, hvortil produktionsfaktorenhederne ansættes.

Eksempler på monetære koefficienter er: prisen pr. liter benzin, lønnen
pr. arbejdstime, (ansat) takst pr. vogntime.

De udgør sammen med de tekniske koefficienter grundlaget for opstilling
af kalkuler over omkostningskonsekvenserne ved indgreb i distributionen.

b: V airdiansættelsen

Den korrekte værdiansættelse af faktorenhederne er et problem af en
sådan dybde, at det ikke kan løses inden for en tidsskriftartikels rammer.

Nogle stikordsmæssige anvisninger til støtte for værdiansættelsen skal
dog gives. De fremstår som postulatoriske, men skulle kunne lede overvejelserne
på rette spor.

Den grundlæggende løsning er den, at faktorenhederne bør værdiansættes
ud fra en offerbetragtning.

Denne formulering skyder imidlertid blot problemerne over på opgørelsen
af alternativerne.

Mere vejledning er der i at fremhæve, at de monetære koefficienters
højde såvel som deres éntydighed beror på den foreliggende beslutningssituation.

Der kan generelt foreligge én af tre følgende situationer:

(a): en variation i arbejdsmængden, hvortil de indsatte produktionsfaktorer
kan afpasses fuldt ud,

(b): en variation i arbejdsmængden, hvortil faktorindsatsen ikke kan
afpasses fuldt ud, men som ikke medfører forandringer i faktorkapaciteten,

(c): en variation i arbejdsmængden så stor, at den medfører ndringer
faktorkapaciteten.

Formuleringen af de tre punkter må ikke hindre, at forandringerne kan
have deres udspring på faktorsiden.

Hver af disse tre beslutningssituationer kræver sin ansættelse af de monetære

Mulighederne for at etablere de tre beslutningssituationer er følgelig
afgørende for værdiansættelsen. De er drøftet ovenfor i afsnit 6 og 7.

Udover de således nævnte forhold afhænger de monetære koefficienters
højde og éntydighed af:

(a): om en forandring i arbejdsmængden ffaktorindsatsen kommer til
eller falder bort,

(b): om produktionsfaktorerne er i eje, om de hyres på tid eller om
deres færdige præstationer blot købes som eksterne ydelser.

11: Skitse til et analyseprogram

a: Gyldighed

Det er i konkret analysearbejde, begrebsapparatet skal stå sin prøve. Derfor skal der skitseres en procedure for analyse af distributionsfunktionens omkostninger, som nærva^rende forfatter har brugt med et vist held i praksis.

Som støtte fremlægges desuden oversigter over aktiviteterne i en typisk distributionsfunktion, belastningsvariable og metodevariable. Oversigterne skal betragtes som idégivende til analysearbejdet og til formulering af handlingsalternativer, men ikke som udtømmende. Fra disse lister og fra egen deduktion og erfaringsmateriale må en analytiker udplukke de forhold, der er afgørende i hans kalkulesituation.,

Udgangspunktet for rationaliserende indgreb er normalt en formodning om, at en bestemt opgave i distributionen kan udføres billigere. Da indsnævres de forhold, der skal tages i betragtning også hurtigt, og valget af metode for materialebearbejdning lettes betydeligt.

På dette sted er det imidlertid nødvendigt at tage et mere generelt udgangspunkt,
nemlig det, at den samlede distributionsfunktion er under
mistanke for ineffektivitet.

Derved vinder oversigterne i almengyldighed, men de taber i værdi som
vejledere i konkrete kalkulesituationer.

Af samme grund virker analyseprogrammets generelle krav om undersøgelse af belastningsvariable, metoder, etc. særdeles bombastisk. Et par forenklingsmuligheder vil dog blive skitseret undervejs; og i afsnit 12, efter analyseprogrammet, tages analysetaktikken op igen.

b: Analyseprogrammet

(1) Generel beskrivelse af distributionsfunktionen

Oversigt over samtlige aktiviteter i den studerede distributionsfunktion
søges opstillet. Strømskemaer er ofte velegnede til at vise aktiviteternes
rækkefølge og sammenhæng.

I skema I er som illustration vist en oversigt over distributionsaktiviteterne ien grossistvirksomhed⁷). Denne er valgt som eksempel, fordi alle funktioner er meget veludviklede og øjensynlige i en så typisk distributionsvirksomhed. I en konkret analyse bør aktiviteterne være noget dybere specificeret m. h. t. anvendt arbejdsmetode: det lønner sig i reglen kort at beskrive alternativt brugte metoder (f. eks. ordremodtagelse pr. telefon eller brev), papirgang og rapporteringsregler samtidig med aktivitetsoversigten.

Derimod bør detaillerede studier af arbejdsmomenter henlægges til et
senere trin i analyseproceduren.

(2) Studier i virksomhedens regnskaber

gennemføres med henblik på at konstatere omkostningernes tyngdepunkter. Formålet er at udpege de områder i distributionsfunktionen, hvor det lønnersig at analysere i dybden. Her er man stærkt afhængig af regnskabsvæsenetsoplæg. Det interne regnskab kan i reglen levere oplysninger om

---

7) Oversigten er en skematisering og udbygning af Børge G. Christensens funktionsoversigt i Det Danske Marked 1955, nr. 4, føromtalte artikel.

omkostningernes fordeling på omkostningsarter, men langtfra altid om fordelingenpå
delfunktioner inden for distributionen.

(3) Fastlæggelse af aktivitetsenheder og næstvigtigste belastningsvariable.

Her vælges for hver aktivitet (skema I) den mest udsagnskraftige belastningsvariabel som målestok for aktivitetsomfanget. Derudover udpeges ved ræsonnement eller analyser de næstvigtigste. Hvor raffineret analysearbejde som f. eks. simulering eller multipel regressionsanalyse er velmotiveret, tages de næstvigtigste variable med ind i materialebearbejdningen. Ellers må de blot holdes i erindring og indgå i en verbal kommentar.

I skema II vises en lang radkke belastningsvariable, der kan komme på tale. Samme belastningsvariabel kan meget vel berøre flere aktiviteter. Derfor kan variablene ikke samles i grupper med delfunktioner som overskrift. Derimod er de søgt samlet i grupper., som i aftagende grad kan underkastes forretningspolitisk påvirkning.

(4) Metodebeskrivelser

Det søges beskrevet, hvorledes de opregnede aktiviteter udføres ved en kombineret anvendelse af produktionsfaktorerne. Kildematerialet hertil er: udspørgning af de ansvarlige personer, observationer af aktiviteterne, eksisterende arbejdsforskrifter og arbejdsstudier.

I skema 111 er i stikordsform givet en oversigt over mulige metoder i distributionsfunktionen. Oversigten formår blot at navngive nogle valgmuligheder og måske antyde kombinationen af produktionsfaktorer. De simple stikord må ikke dølge, at der er betydelige analytiske vanskeligheder forbundet med at beskrive eller planlægge en metode for produktionsfaktorernes

Metoderne er i skemaet rubriceret efter de aktivitetsgrupper (delfunktioner), som de især eller udelukkende berører. Til sidst omtales dog metoder, som krydser flere delfunktioner og ofte også påvirker andre afdelinger i virksomheden.

(5) Fastlæggelse af de tekniske koefficienter

Den for hver aktivitet bedst egnede belastningsvariabel vælges som aktivitetsenhed
og sammenholdes nu med de forskellige produktionsfaktorer,
og tekniske koefficienter søges opstillet og beregnet.

Hvor samspillet mellem aktivitet og produktionsfaktorer ønskes beskrevet ved flere belastningsvariable pr. aktivitet, kan tekniske koefficienter ikke opstilles som simple, partielle forholdstal. Det er da nødvendigt at undersøge, hvorledes forskellige konstellationer af belastningsvariable medfører varierende kapacitetsudnyttelse⁸).

Måling af tekniske koefficienter er i distributionen overvejende et spørgsmål
om at måle produktionsfaktorernes tidsanvendelse på de specificerede
aktiviteter.

Kildematerialet hertil er: egentlige tidsstudier eller frekvensstudier over anvendelsen af mennesker og materiel, medarbejdernes egne notater om tidsanvendelsen, deres tidsstemplede kort, stillingsbeskrivelser, akkordgrundlag. Desuden fordres observationer af forbrug af formularer, hjælpematerialer og lign.

Nyt, grundlæggende analysemateriale må ofte fremskaffes.

(6) Fastsættelse af monetære koefficienter

Herom skal blot anføres, at de monetære koefficienters højde og éntydighed
helt beror på beslutningssituationen, sådan som det er vist i artiklens
begrebsmæssige del. (Afsnit 10).

Men en analytisk beskrivelse af den eksisterende distributionsfunktion
udført efter programmet ovenfor er et bagudrettet og historisk materiale.

Derfor giver de i virksomhedens regnskab brugte materialepriser, lønsatser
og fremfor alt afskrivninger dårlig vejledning ved formulering af
monetære koefficienter til beslutningsorienterede kalkuler.

---

8) Jvfr. programpunkt (3) og afsnit 9,b ovenfor.

(7) Opstilling og bedømmelse af handlingsalternattvet

a. Med viden fra de hertil foreliggende analyseresultater søges forslag
til indgreb opstillet.

b. Ændringer i belastningsvariablenes højde, herunder også generelt stigende arbejdsmængde, kan bedømmes realt på grundlag af den foreliggende analytiske beskrivelse. Hvis metoder og produktionsfaktorer bibeholdes, og hvis tekniske koefficienter forventes at holde stik, mangler kun indsætning af monetære koefficienter for at omkostningsfølgerne kan opgøres.

c. Derimod rejser kravet om yderligere analyse sig, hvis indgrebene
omfatter metodeforbedring, og analyseprogrammets punkt 4 og 5 gentager
sig, men nu anvendt på påtænkte processer.

Prospektive metoder og de tekniske koefficienter, der følger deraf, må
bedømmes ved egne eksperimenter, skøn eller eksternt materiale.

d. Der kræves også undersøgelse af metoder og tekniske koefficienter,
hvis en egentlig faktorsubstitution ønskes gennemført. Kildematerialet hertil
må i reglen hentes udenfor virksomheden.

e. Vejledningerne for fastsasttelse af monetære koefficienter følger ikke
den herværende gruppering af indgrebene, men andre kriterier, cf. punkt
(6).

12: Lidt analysetaktik

a: Formål

Med henblik på at optimere analysearbejdet skal her fremlægges nogle
overvejelser om forenkling af funktionsbeskrivelsen og et forslag til registrering
og bearbejdning af de; fornødne data.

b: Forenkling af funktionsbeskrivelsen

a. Man kan ofte forenkle funktionsbeskrivelsen ved så vidt muligt at gøre forskellige tekniske koefficienter ensbenævnte. Der vil være nogle få aktivitetsenheder, som formår at beskrive omfanget af flere forskellige aktiviteter; og der vil være nogle få produktionsfaktorer, som er indblandet i udførelsen af adskillige aktiviteter. Disse aktivitetsenheder og produktionsfaktorer placerer sig selvfølgelig centralt i en analyse, som sigter på kontroloplæg eller rationaliserende indgreb. Jvfr. artiklens afsnit 59).5⁹).

---

9) Helge Andersen har ien praktisk gennemført analyse af kunders rentabilitet demonstreret, at nogle få belastningsvariable kan give tilstrækkeligt grundlag for indgreb. Det Danske Marked 1961, side 10 og 11.

Der vil endvidere være aktivitetsenheder, som forekommer i et fast forhold til de centralt placerede. Hvis f. eks. ordreliniernes gennemsnitsantal pr. ordre og deres spredning ligger relativt fast, kan ordremængden indtræde som aktivitetsenhed i stedet for ordrelinier i en teknisk koefficient, hvor ordrelinier egentlig var det mest korrekte mål, og beskivelsen forenkles.

Relationen mellem de to belastningsvariable må da lejlighedsvis kontrolleres
ved stikprøver.

Tilsvarende medfører omjlytningsmidighederne, at tekniske koefficienter kan forenkles fra faktorsiden. Hvis f. eks. nogle konkrete arbejdsopgaver lige gerne kan henlægges til lagerarbejdere og administrativt personale, kan de tekniske koefficienter vedr. disse opgaver formuleres som præstation pr. übenævnt mandstime.

f>'. En sådan sammenkædning af de tekniske koefficienter kan ofte med
fordel henlægges til et tidligt tidspunkt i analyseproceduren, hvor målinger
og detaillerede metodebeskrivelser endnu ikke har fundet sted.

I mange tilfælde kan det konstateres ved ræsonnement, hvilken formulering af de tekniske koefficienter der er bedst egnet for hver aktivitet. Og de centralt placerede aktivitetsenheder og produktionsfaktorer kan findes ved en inspektion af rækken af tekniske koefficienter.

Ligeledes kan man med deduktive overvejelser komme langt i retning af at finde beslægtede belastningsvariable og omflytningsmuligheder. En sådan fremgangsmåde, der naturligvis billiggør analysearbejdet væsentligt, er imidlertid ikke helt risikofri: Man kan ikke med fuld sikkerhed vide, hvilken belastningsvariabel der er den bedst egnede som aktivitetsenhed, før man har målt samvariationen mellem faktorudnyttelsen og hver af de mulige belastningsvariable.

Og man kan slet ikke erstatte aktivitetsenheder mellem to tekniske koefficienter, uden at båndet mellem de to aktivitetsenheder undersøges. Derimod er kravet om analyse beskedent, for at produktionsfaktorernes omflytningsmuligheder skal kunne fastlægges.

Det er nærværende forfatters opfattelse, at man kan forenkle funktionsbeskrivelsen
i ganske gennemgribende grad, før egentlige målinger og
metodebeskrivelser må iværksættes.

c. Et forslag til registrering

Som skema IV er vist et analyseskema, der har til formål at registrere
alle detailler omkring hver studeret aktivitet. Kolonneoverskrifterne refererersig
nøje til de foran fastlagte begreber. Produktionsfaktorerne er inddelti

deltigrupper med substitutionssynspunktet som grundlag; men inddelingenberetter
også ganske godt om faktorernes delelighed10).

I skemaet er givet et helt hypotetisk eksempel på, hvordan aktiviteten stuvning på lager udføres. Således kan koden 3.3 betyde: lagringsfunktionen, aktivitet: stuvning. 3.3.f.2 kan betyde, at samme aktivitets omfang beskrives bedst ved antal kolli, næstbedst ved antal varelinier.

Videre kan 3.3.1.2.0.3 betyde, at stuvning ikke kræver hjælpematerialer,
men eksterne ydelser i form af kwh.

Metodebeskrivelserne er ikke egnede for kodning, da der eksisterer mindst
én metode for hver aktivitet, og da en metodebeskrivelse i sig selv er
mangedimensional.

Et indtryk af metoden får man dog af den kodede faktorkombination, og det er jo altid muligt at gå tilbage til aktivitetskortet. Hvor flere metoder pr. aktivitet forekommer, kunne man overveje at friholde en position i koden til at markere dette forhold uden dog at navngive metoderne.

Eksemplerne antyder, hvilke muligheder der ligger i koderegierne og
dermed i summationer over de kodede data.

De skitserede koderegier tillader summation over forekomsten af aktivitetsenheder, andre belastningsvariable og produktionsfaktorerne. Tilsvarende må omflytningsmuligheder og faktorernes tekniske delelighed også ind i kodningen, hvis bearbejdningen ikke skal være alt for besværlig.

Analyseskemaerne egner sig også til en tentativ beskrivelse af distributionsfunktionen
uden observationer og målinger, sådan som den er foreslået
ovenfor under punkt b.

Skemaerne kan naturligvis også anvendes til skildring af påtænkte metoder,
faktorkombinationer, etc.

13: Afrundende bemærkninger

Distributionsfunktionens særkende er på aktivitetssiden de mangesidige
præstationer og på faktorsiden de halvfaste og faste omkostninger.

Funktionens kalkuleproblemer synes at kunne løses ved hjælp af en særlig begrebsdannelse til beskrivelse af distributionsprocesser og ved en rubricering af handlingsalternativerne ud fra almene principper for disponering og kalkulation.

Artiklen repræsenterer et forsøg på at være dækkende i begge retninger.

---

10) Andre faktoregenskaber har interesse, cf. afsnit (6) ovenfor. Men den her brugte inddeling forekommer mest given de som primært grundlag.