John M. Brion, Corporate Marketing Planning, Wiley, London, 1967, 577 sider, 105 sh.

Brion's fremstilling adskiller sig fra Fisk's og Jones' bøger ved at være lidt mere avanceret samt ved at forsøge at integrere marketingplanlægningcn med virksomhedens totale planlægning.

I princippet er der ingen forskel på marketingbeslutninger og alle andre beslutninger i virksomheden. Der er derfor heller ingen forskel på marketingplanlægningsproblemer og almindelige planlægningsproblemer. Bortset fra at man indskrænker sig til at arbejde med en ganske bestemt information, som er traditionelt bestemt, når talen er om marketing. Sådan omtrent er Brion's tankegang.

Dette betyder konkret, at den almindelige beslutningsteori og den almindelige planlægningsteori kan og bør anvendes på marketingproblemer. Det drejer sig i første omgang om planlægning. At denne så skal have et specifikt indhold, når talen er om marketing, må være en selvfølgelighed.

Den planlægning, Brion taler om, er ikke nødvendigvis den, der følger af kvantitative modeller, men mere den, der følger ved fornuftige folks ønske om at nå visse mål, givet at de disponerer over visse midler. Altså planlægning i klassisk forstand. Det nye er imidlertid de næsten opskriftsagtige anvisninger på, hvorledes en lang række marketingaktivitetcr har været planlagt i konkrete virksomheder og kan planlægges med udgangspunkt i disse erfaringer.

Der er i vidt omfang tale om verbalplanlægning. Som dog af mange opfattes som bedre end mangel på planlægning. Og i hvert fald bedre end teoretikernes krav om planlægning, f. eks. i form a( >:optimalt marketingmix«, »optimal parameterkombination« og hvad det nu hedder alt sammen. Som ikke lader sig realisen: i praksis.