Dick Ramström, The Efficiency of Control Strategies, Communication and Decision-Making in Organizations, Almqvist & Wiksell, Stockholm, 1967.

Hvordan skal nødvendig og tilstrækkelig information allokeres ud i en organisation for at de enkelte beslutningstagere kan tage »rigtige« beslutninger? Det ved vi ikke. Derfor står vi overfor et helt klart forskningsfelt, idet enhver virksomhedsleder onsker spørgsmålet besvaret, for ikke at tale om enhver beslutningstager.

Dick Ramstrom har i en bog på 442 tættrykte sider givet et bidrag til løsning af delte forskningsproblem. Det er et pionerarbejde, som indbragte ham den filosofiske doktorgrad ved Uppsala universitet. Bortset herfra er det et arbejde som den, der i dag vil forske på dette område, må gennem dele af.

Der skal her gives en kort oversigt over indholdet i bogen. For den, der er interesseret i en mere detailleret analyse, henvises til nærværende anmelders artikel om bogen i Ekonomisk Tidsskrift, The Swedih Journal of Economics, 1968.

En styrestrategi er i Ramstroms terminologi dette at sammensætte informationspunkter, beslutningspunkter og kommunikationsrclationcr således at et ude fra givet mål opnås (kapitel 2). En styrestrategi er effektiv, når det givne mål nås ved anvendelse af mindst mulig indsats.

Dcn »mindst mulige indsats«, som giver
beslutningsgrundlaget, kan atter måles cfler
forskellige kriterier, og er bl. a. af-

hængig af beslutningstagerens opfattelse al
hele beslutningssituationen (kapitel 4).

Selve beslutningsgrundlaget er beskrevet
ved tilstandsinformation, procesinformation
og kriterieinformation.

En objektmængdc kan være i en vis tilstand, en aktivitetsmængde kan udgøre en proces, og en målsætningsmængdc kan udgøre et kriterium.

Informationsindholdet i en sådan niæiigde
kan beskrives ved informationens kvantitet
og dens kvalitet.

Informationens kvantitet måles i rum, tid og i visse attributter eller dimensioner, som er karakteristiske for vedkommende mængde.

Informationens kvalitet består f. eks. i om den er »realistisk«, om den er tilstrækkelig omfattende, om den er korrekt, altså egenskaber som forskeren arbitrært vælger som kvalitetsindikatorer (kapitel 5).

I kapitel 6 opstiller Ramstrom en model af beslutningsprocessen. Denne model er baseret dels på teoretiske overvejelser, dels på et empirisk studium af ansættelsesbeslutningeri en afdeling i en virksomhed. Selve beslutningen er en funktion af beslutningsgrundlaget,og i en organisation er den opsplittet i et antal beslutningstrin. I et konkret eksempel er beslutningen beskreveti seks trin: specifikation, informationskilde,søgning, overblik, arbejdsbetingelser,og endelig udvælgelse (det drejer sig om en ansættelsesbeslutning). I almindelighedkan trinene i beslutningsprocessenbeskrives ved følgende tre: bcgrænstiingaf

tiingafinformation, generalisering og transformation. løvrigt kan beslutningen karakteriseres ved mange egenskaber: organisationsniveauet,foreløbig eller endeligbeslutning, beslutningens omfang, beslutningsindflydelse.

I kapitel 7 diskuteres kommunikationskanalerne. De karakteriseres ved tre egenskaber: pålidelighed (som influerer på den modtagne informations rigtighed og præcision), hurtighed (som influerer på informationsindholdets aktualitet) og kapaciteten, som er bestemmende for om informationen sendt gennem de pågældende medier er komplet. Det er klart, at kanalomkostninger spiller en selvstændig rolle, og de behandles da også indgående. Ramsc roms teoretisering over kommunikationskanaler er bygget op omkring empiriske studier.

1 kapitel 8 behandles organisationsstrukturens rolle for informationens udseende. Grundtanken er, at informationen skal se anderledes ud, når den skal bruges til at styre »organisationen« end når den skal bruges til at styre en enkelt del heraf. Hvis der er tale om en organisationsstruktur implicerer dette at der findes relationer, der er relativt stabile. Hvis dette atter er tilfældet, kan man gå ud fra at relativt stabile relationer på mikroniveau ikke ndrer selv om man skulle finde på at aggregere dem sammen til »totalrelationcr« på et »højere« beskrivelscsniveau. Ramstrom forudsætter da også simpel additivitet i sine aggregeringer. løvrigt starter han med en diskussion al: autoritet som et kendetegn ved en organisation. Han holder det for meningsfuldt at tale oni organisationsniveauer, selv om han erkender at disse ikke nødvendigvis behøver at være pyramidalt opbyggede. Der er en tendens til at entydige autoritetsrelationer mere og mere erstattes af multi-autoritets relationer. For øjeblikket kan begge beskrivelser anvendes, når det drejer sig om niveauets informationsbehov, men deter naturligvis simplest analytisk at arbejde med det entydige.

Informationen til beskrivelse af organisationen kan struktueres på forskellig måde. Ramstrom foreslår, at man skelner imellem om det drejer sig om en komponent eller det drejer sig om hele organisationen. For hver af de to muligheder kan man vælge at anvende enten en delmængde af egenskaber der karakteriserer netop den enkelte del af organisationen eller egenskaber, der er failles for alle dele. Dette giver partiel og total information, begge med en vis »dybde« og »bredde«, og det giver en spredt, henholdsvis homogen beskrivelse. M. h. t. målemetoder for opnåelse af numerisk information argumenterer Ramstrom for at der bliver tale om gennemsnitsberegninger. Informationen til og om en beslutning kan gives udseende af en informationsprofil, som der gives et konkret eksempel på i appendix 8.1.

I resten ai dette vigtige kapitel 8 diskuterer Ramstrom integration af aktiviteterne, specielt gennem planlægning ved anvendelse af feed-back princippet.

Organisationens struktur er hermed beskrevet i den mformationstenninologi, som Ramstrom har dannet som en syntese af teori og af egne empiriske observationer, »informationsprofilcr«.

I det vigtige afsluttende kapitel 9 diskuterer Ramstrom informationens allokering ud i organisationen ud fra ønsket om størst mulig styreeffektivitet. Problemet om at realisere en effektiv styring bliver herefter ensbetydende med at vælge sådanne bcslutningspunkter, som ved lavest mulige omkostninger transformerer den nødvendige information derfra hvor den kommer ind i organisationen til det punkt, hvor den skal bruges.

Den enkelte informationskomponent karakteriseresved to egenskaber, nemlig antalmeddelelser, den indeholder, (målt i visse informationsenheder) og længden af den vej, den gennemløber. Aspekter af disse to egenskaber kan eventuelt samles

i et inlormationsomkostningsbegreb, som
bliver den tredje egenskab ved informationskomponenten.

Disse komponenter fordeles nu ud på bcslutningspunkter efter de i organisationen givne aktiviteter og den interaktion, der findes mellem disse, således at informationsomkostningerne minimeres. Dette sker under visse forudsætninger vedrørende autoritetsforholdene, specielt om disse er entydige eller flertydige.

Selve fordelingsproceduren sker i princippet ved simulation af alternative »informationsstrategier« og dertil svarende xbeslutningsstrategier« for aktiviteterne. Ved sammenligninger kan den bedste samlede strategi udvælges, og styreeffektiviteten er optimeret, subsidiært har man nået en tilfredsstillende effektivitet.

Princippet om informationens interferens med beslutningsmodellerne og disses fordeling på beslutningstagere må anses som uhyre vigtigt. Ramstroms oplæg har pionérkarakter, han har skabt en basis at arbejde videre på. Endemålet må være at »ore interaktionen mellem information og beslutningsmodel og beslutningstager operationel, således at princippet kan virkeliggøres i normale virksomheder. Dette fordrer en videre forskning, men lyset skimtes