Walter Baur, Neue Wege der betrieblichen Planung, Springer-Verlag, Berlin, 1967, 351 sider.

Den nye vej, der her betrædes i planlægningens jungle, består af opstilling og anvendelse at' lærekurver. Det er en bestemt iorm for lærekurve, nemlig den, der udtrykker at jo mere man beskæftiger sig med et stykke arbejde, jo klogere bliver man på hvordan det bør gøres. Dette skulle give sig; udslag i et stigende produktionsudbytte pr. tidsenhed jo større absolut niveau man får sig lagt på.

De eksempler, der findes i bogen, vedrører
så godt som alle relativt små produktionssteder
i en virksomhed.

Problemstillingen er i nær familie med den, der producerer en faldende omkostningskurve pr. produceret enhed for en voksende produktion pr. tidsenhed. Det, som det i begge problemstillinger drejer sig om, er at nå henimod et konstaterbart minimum.

Forfatteren er både tekniker og økonom, o<. hans forsøg på at forene tekniske effektivitetsobservationer med økonomiske omkostningsbetragtninger i en fælles lærekurve er interessant.

Spørgsmålet er så, hvad vi lærer af det.