George S. Odiorne, Management by Objectives, Verlag Moderne Industrie, Munchen, 1967.

Tyske virksomhedsledere er endnu ikke så amerikansklæsende, at de frivilligt går ind i et studium af de »nye« ting, som stadig kommer hjemme fra staterne.

For et par år siden udsendtes der i American Management Associations skriftserie en bog om et »nyt« ledelsesprincip, som man måske kunne kalde målrettet ledelse. Det går i al sin korthed på, at afgøi eiser bør træffes i henhold til en målsætning, som må være klar i beslutningssituationen. Lederens funktion bliver derfor mere at hellige sig målformuleringer end at arbejde med midlerne til at opfylde de opstillede mål.

Der sker ingen skade ved at rendyrke denne tanke, når man til stadighed har i baghovedet, at der må være tale om en kombination af mål-middel aspektet i enhver praktisk beslutningstagen.

Der er et aspekt i målformuleringen, som
- om det ikke kan kaldes egentlig nyt -

dog er vigtigt at understrege. Det er, at målsætningen for beslutningen skal være motiverende for beslutningstageren. Den skal samtidig med, at den nås i organisationen,dække et personligt behov for beslutningstageren.Dette aspekt har man arbejdeten del med i teorien i de senere år, men her skæres det ud i pap på basis af visse erfaringer. Som dog er meget sporadiske.Der er lang vej endnu, før ledelse på basis af målsætning kan realiseres.

Bogen kan betragtes som en inspirationskilde til et ledelsesaspekt, som ofte drukner i dagligdagens beslutningsstrøm. Og den er altså fortysket for den læser, der foretrækker at se verbet dukke op nederst på siden fremfor at slå op i den engelske ordbog.