J. R. Lawrense, ed., Operational Research and the Social Sciences, Tavistock Publications, London, 1966, 669 s., 5 1/2 gns. net.

Operationel analyse af virksomheder har ikke kunnet undgå at inddrage en række af de metoder, som traditionelt har beskæftiget socialvidenskaben. Omvendt, hvis man vil anvende socialvidenskab på konkrete problemer i en virksomhed og finde frem til beslutningsregler, så nærmer man sig på det stade vi står i dag automatisk den operationelle analyseform, som den er udformet i operationsanalysen. Det er derfor ikke mærkeligt, at personer med rod i hvert af de to felter har folt, at nu er tiden inde til snakke om de samme sager.

Konferencen var vellykket set fra vor ikke-deltageres side, eftersom vi kun kan dømme fra konferencereferatet her. (Jeg ved, at adskillige deltagere var skuffede over, at der »ikke kom mere frem«. Men hvad kunne man vente?) Konferencereferatet indeholder så vidt det skønnes færre helt tilfældige bidrag end vanligt. Skønt det skal indrømmes, at der også her er folk, der har betalt billetten til Cambridge med dækningsløse papirer.

Redaktøren har inddelt de 49 bidrag i syv dele: Introduktion, organisation og kontrol, måling af sociale virkninger af en politik, konfliktløsning, systembegrebet som en general referenceramme og endelig en konklusion, som inkluderer en 20siders bibliografi over litteratur som skønnes relevant på området operationel socialvidenskab.

Bogn er for omfattende til, at eet bidrag kan omtales og diskuteres frem for et andet, så det skal siges helt generelt, at det er en bog, hvis indhold man skal stifte bekendtskab med, hvis ens interessefelt strejfer operationanalyse og anvendt klassisk socialvidenskab.