Landbrugsøkonomiske studier, Nr. l, udgivet af Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskoles landbrugsøkonomiske af-delinger, København 1967. 64 sider. Duplikeret.

Der har i mange år indenfor landbrugsøkonomernes kreds været udført en egentlig grundforskning, som andre udenfor denne forholdsvis snævre kreds burde følge.

Landbrugsøkonomierne har måske selv følt dette. I hvert fald foreligger der hermed et skrift fra Afdelingen for Landbrugsøkonomi og Afdelingen for landbrugsgeografi og markedsøkonomi, landbrugshistorie og -politik, som dokumenterer anmelderens påstand. Professorerne Erik Kritensen og Aksel Milthers lover i deres forord en fortsættelse af serien, når¹ der foreligger stof, som findes egnet til publicering.

Nærværende hæfte indeholder afhandlinger af to licentiater. A. Hjortshøj Nielsen har skrevet en 25-siders afhandling om En analyse af sammenhænge mellem variable i et regnskabsmateriale, og Frede Andersen har et 27 siders ræsonnement om Markedsmodeller og elasticitet er.

Hjortshøj Nielsen har underkastet 270 sjællandske ejendommes driftsregnskaber en faktoranalyse med henblik på at finde ud af hvilke faktorer, der måtte have størst indflydelse på resultaterne, Selv om lian (side 23) beskedent konkluderer, at der ikke er opnået resultater, som man ikke på forhånd kunne forvente, så er hans studium af betydelig metodologisk interesse.

Han har ikke kunnet påvise nogen særlige sammenhæng mellem produktionsstruktur og økonomisk resultat, hvilket vel giver anledning til undren. Derimod øver fodcrcfiekl.ivitet.cn indflydelse på driftsresultatet (hvilket ikke undrer, eftersom et godt resultat er identisk med en stor fodereffektivitet:).

En konklusion af Hjortshøj Nielsens resultat er, at faktoranalysen næppe er en god metode i dens nuværende skikkelse. Der kan derfor blive tale om at forfine den til det; rcsearchformål, Hjortshøj Nielsen har stillet sig, eller der kan blive tale om at afprøve eller udvikle helt andre metoder. Med den efter omstændighederne stanke mctodebehandling, forfatteren udviser, kan man med forventning se hen til næste trin.

Frede Andersen har stillet sig som formål (side 31) at »påpege nogle af de misforståelser, der ofte forekommer mellem de forudsætninger, som lægges til grund for formulering og estimering af deskriptive, stokastiske markedsmodeller for landbrugsprodukter, og de forudsætninger, der herefter lægges til grund for beregning og anvendelse af de til modellerne hørende elasticitetcr.«

Hermed får hans undersøgelse navnlig interesse lor afætningsøkonomer, navnlig sådanne der lægger noget i elasticitctsbegrebet, som de fik ind med lærebøgernes modermælk.

For nærværende anmelder har det længe stået klart, at elasticitetsbegrebet ikke er operationelt. Hvis man har fundet et eller andet beslutningsgrundlag og handler efter det, kan man jo godt bagefter finde visse forholdstal mellem de indgående beslutningsvariable,men det kan ikke have den store interesse. Det eneste, der har interesse,er, om man ved de foretagne beslutningerhar nået det mål, man satte sig inden og under analysen, for at finde bcslutningsreglen.I

slutningsreglen.Idenne forbindelse er
»givne elasticiteter« ganske simpelt meningsløse.

Frede Andersen gennemfører ikke desto mindre en gennemgribende analyse af elasticitetsbegrebet og dets anvendelse i forskellige modelsammenhænge. Det er en - efter anmelderens mening — grundig analyse, som der ikke her skal gås i detailler med. Men derimod skal forfatterens konklusion (eller rettere dele heraf) gengives (side 57):

Elasticitetsbcgrebets anvendelighed hører entydigt sammen med muligheden for at kunne anlægge en ceteris paribus betragtning med hensyn til virkningen af en given variabel.

I de reducerede systemer kan elasticitetsbegrebet kun finde anvendelse, såfremt den betragtede variabel ifølge modellens forudsætninger er uafhængig af de. øvrige variable i samme ligning.

Elasticitetsbegrebet kan kun finde anvendelse til en kvalitativ vurdering af et givet variabelsæt ved prognoseberegninger for een periode, når det lag, hvormed prædeterminerede endogene variable indgår i ligningen, er netop een periode. Ved prognoseberegninger for flere kommende perioder er elasticitetsbegrebet uden interesse.

Frede Andersen udtaler sig altså mere eufemistisk end nærværende anmelder, h\ ad der imidlertid på ingen måde skal komme ham til skade.

Vi glæder os til nr. 2 af Landbrugsokononiiske