Ole M. Olsen og Ebbe Sørensen: "Vi indfører Standardløn", Arbejdsgivernes kontaktserie. 138 sider. Pris kr. 15.00.

»Vi indfører Standardløn« er titlen på en ny bog i Arbejdsgivernes Kontaktserie, og den handler ikke om standardisering af selve lønnen, men derimod om et rationelt standardsystem for virksomhedernes lønadministration med anvendelse af elektronisk databehandling. Jern- og Metalindustriens Sammenslutning og Entreprenørforeningen har tidligere under medvirken af Dansk Arbejdsgiverforenings konsulenttjeneste udsendt rapporter om standardlønsystemet, og den nu foreliggende bog, der er udarbejdet al konsulenterne Ole M. Olsen og Ebbe Sørensen, er et forsøg på at videregive konsulenttjenestens erfaringer på dette område.

Med sine 63 sider tekst og 75 sider bilag indeholder bogen en fuldstændig gennemgang af, hvorledes en mellemstor virksomhed rationaliserede sin lønadministration. Virksomheden fandt en omlægning nødvendig, bl. a. fordi lønudgiften er en så væsentlig del af de samlede omkostninger, at den kræver omhyggelig efterbehandling med henblik på en effektiv rapportering. Desuden ville man gerne undgå de periodiske spidsbelastninger i lønadministrationen og slippe nemmere om ved arbejdet med at tilfredsstille myndighedernes stigende krav. Endelig ønskede man simpelt hen at nedbringe omkostningerne ved lønadministrationen gennem automation.

Også fra arbejderside var der fremsat ønsker, som tilskyndede til indførelse af Standardløn. Arbejderne ville gerne have en bedre specifikation på lønposerne, bl. a. vedrørende de enkelte akkorders resultater. De ville også gerne have lønkontoret til at foretage fradrag til forskellige fælles formål, og desuden var de interesserede i en bedre lønstatistik.

Også hensynet til det offentliges krav var en medvirkende årsag til indførelse af Standarløn,
idet det efterhånden er pålagt arbejdsgiverne at tilbageholde beløb både til dagpengefond,
ATP, skatterestancer, bidrag til offentlige kontorer etc.

Bogen beskriver de enkelte faser ved indførelsen af Standardløn bl. a. nedsættelse af en arbejdsgruppe, analyse af det hidtidige system og de informationsbehov, man ønsker dækket, forudsætningerne for dækning af behovet, afprøvning af oplægget, tilbud fra systemfirmaer, rapport til ledelsen og endelig den praktiske gennemførelse af rationaliseringen.

Trods det vanskelige emne er bogen let læst, fordi den er baseret på et praktisk eksempel, og den vil utvivlsomt være en værdifuld hjælp både i alle de mange virksomheder, som føler et behov for rationalisering af deres lønadministration, og i den kursusvirksomhed, som foregår inden for dette område.

Kjell Nowak, Benny Carlman, Karl-Erik Wärneryd: Masskommunikation och asiktsförøndringar. EFI/Norsteds, Stockholm 1967. 371 sider. pris 35:-

Skriften består av tre delar. Den forstå delen introducerar låsaren till problemområdeti stort, diskuterar olika forskningsinriktningar och metoder samt ger en historisk oversikt. Dårefter kommer bokens huvuddel, den teoretiska oversikten av forskning rorandekommunikation och åsiktspåverkan. Denna oversikt bygger på omkring 250 empiriska - huvudsakligen amerikanska - undersokningar av skiftande slag, de fiesta från perioden 1950-1965. Den overvågande delen av undersokningarna har utforts av sociologereller psykologer och en lang rad olika betraktelsesått har tillåmpats av olika forskare.Forfattarna har dock sokt integrera de skiida angreppssåtten och såtta olika rcsultati

sultatirelation till varandra, varfor boken ger en någorlunda sarnmanhångande bild av den empiriska forskning som utforts på detta område. Oversikten år visserligen teoretisktill sin karaktår men år skriven med syfte att kurmage utbyte for varje intresserad lasere.

Bokcns tredje del utgor en redovisning av en rad experimentella undersokningar r6rande betingelser for åsiktspåverkan, vilka utforts av EFI/Ekonomiska Forskningsinstitutet f under de senaste två åren. Dessa undersokningar har karaktåren av grundforskning, och projektet representerar det forstå samlade forsoket i Sverige att experimentellt angripa frågan om masskommunikation och åsiktsforåndringar. Arbetet kan ses som en forstå ansats att bygga upp ett mer långsiktigt forskningsprogram på detta område.