Peter C. Fishburn, Decision and Value Theory, Wiley, London, 1964, 451 sider.

Fishburns bog hører til de store. Man står her overfor en meget grundig gennemarbejdning af moderne utilitetsteori, så omfattende at man fristes til at sige, at hvad vi op til i dag ved om operationalisering af utilitetsbegrebet er nedlagt i denne fremstilling.

Fishburn analyserer helt konkret nytte udtrykt som forventet værdi af konsekvenserne af handlealternativer. I analysen indgår en kritisk diskussion af en lang række af de modeller ved hjælp af hvilke man konverterer flere målsætninger til forventet værdi, altså til et eendimensionalt utilitetsmål.

Fishburns hovedindstilling er, at man kan udtrykke sine ønsker operationelt ved en eller anden formulering af maksimering af forventet nytte og at man kan formulere sine hanlealternativer således at dette nyttemål bliver det relevante afgørelseskriterium.

Anmelderens indstilling er den, at eendimensionale nyttemål er et specialtil-, fælde af en multidimensional formulering, som han finder mere realistisk, fordi den ikke kræver nogen eksplicit konvertering, som beslutningstageren ikke kan gøre rede for. Og som vi ikke er i stand til at observere.

I anmelderens øjne er Fishburns og navnlig hans læremestres (Churchman og Ackoff) utilitetsformulering een type ud af mange; den kan i nogle tilfælde gøres operationel og dermed gøres nyttig. Men formuleringens formelle egenskaber må nok anses for stærkere end dens operationelle.

Kunne man formå Fishburn til at tage fat på næste type, vil vi nå langt i vor erkendelse, thi hans evne til at analysere og syntesere er fremragende. ej.