Ledelse og Erhvervsøkonomi/Handelsvidenskabeligt Tidsskrift/Erhvervsøkonomisk Tidsskrift, Bind 29 (1965)Rente og skat, metoder til beregning af netto-renten.direktør, cand. act. Børge Sørensen. I fuldmægtig Tage
Christiansens afhandling »Rente og skat« i tidsskriftets
nr. 4 f1964 (1) løst med
tilnærmelse ved formlen (2) hvor 100 i = p %
og 1435 kr. er den terminlige ydelse for et annuitetslån
på 100.000 Den fejl, der
begås ved at beregne rentefoden i efter formel (2), kan
ikke umiddelbart Ved (1) kapitaliseres en række ydelser begyndende med 1205 kr. pr. termin stigende til 2184 kr. pr. termin med en samlet sum på \ • 2205 • 120 + \ • 100.000 = 182.300 kr. Ved (2) kapitaliseres en konstant ydelse på 1435 kr. i 120 terminer, d. v. s. en sum af ydelser på 172.200 kr. En matematisk
påvisning af fejlgrænserne ved at anvende formel (2) vil
ikke have Højre side af (1)
er udtryk for kapitalværdien - efter rentefod i - af
ydelserne på Højre side af (1)
kan derfor fortolkes som halvdelen af kapitalværdien af
alle Da afdragene på et
annuitetslån vokser efter en geometrisk progression, er
det en Ligningen (1) kan
herved sammentrækkes til: (4) hvor 100 i = p %.
Vil man bortskære
ikke halvdelen, men kun en fjerdedel af lånerenten, skal
(3) blot (5) Ved hjælp af en
tabel over (I+i)120 finder man af (3), at netto-renten
bliver 3,69 % Efter forfatterens
tilnærmelsesformel (2) bliver resultatet henholdsvis
3,90 % og Side 60
Formlerne kan let
modificeres til brug ved beregning af netto-renten i
tilfælde af, Den her angivne metode til beregning af netto-renten kan, som det fremgår af (3) og (4), anvendes på ethvert annuitetslån. Ved beregningerne skal lånerenten ikke korrigeres efter m-skattens størrelse, da sidstnævnte kun påvirker koefficienterne til formlernes to led. Forfatterens tilnærmelsesformel er korrekt for annuitetslån med m-skatteprocent 0 og giver derfor en god tilnærmelse for meget lave m-skatteprocenter. For en m-skat på 50 % kan tilnærmelsesformlen, som det fremgår af eksemplet, føre til en afvigelse på et par enheder på første decimal i netto-renteprocenten. Det ræsonnement,
der ligger til grund for forfatterens
tilnærmelsesformel, vil derimod |