Åke Bjerstedt: Selvinstruerende undervisningsmateriale. Oversat fra svensk af Gudrun Mørch og Wilhelm Marckmann, Munksgaard 1964. 243 sider. Pris kr. 39,50.

Selvinstruerende eller programmeret undervisningsmateriale er en relativ ny foreteelse indenfor pædagogikken. Man kan snart ikke åbne et tidsskrift uden at støde på en artikel om emnet, og mange af disse artikler er præget af en vis fanatisme. Ligesom indenfor andre områder findes der en vis modvilje mod noget nyt, og mange af disse fanatiske artikler og overstrømmende kommercielle meddelelser medvirker til, at mange er ret misti oiske overfor nyskabelser.

Bjerstedts bog indeholder en sober præsentation af en række hovedprincipper for konstruktion og bedømmelse af selvinstruerende undervisningsmateriale. Forfatteren gennemgår de forskellige led i det programmerede undervisningsmateriales tilblivelsesproces lige fra den forberedende målsætningsanalyse, elevanalysen og stof analysen over detailarbejdet med udarbejdelsen af den første udgave af materialet, dernæst de forskellige led i afprøvningen og revisionen af materialet, idet man ikke kan tale om en endelig afprøvning, da materialet må å jourføres hele tiden.

Selvinstruerende undervisningsmateriale er ikke et udtryk for en revolution indenfor pædagogikken. Enhver god lærebog indeholder elementer af en programmering, idet man tilpasser lærebogen til elevklientellet og det normerede antal timer. Man må snarere karakterisere selvinstruerende undervisningsmaterialer som en naturlig udvikling indenfor pædagogikken, baseret på at mange kurser og fag ikke har en klar målsætning og kontrol, bl. a. fordi alle elever nødvendigvis skal følges ad og kunne nå frem til det samme mål. Et rigtigt udført selvinstruerende undervisningsmateriale har som forudsætning, at undervisningens mål er helt klar, og at stoffet opdeles i elementer, der kan kontrolleres.

*) cand. mere, forstander.