Erik Kristoffersen, Salgets og reklamens terminologi, Dansk Salgs- og Reklameforbund, København, 1965.

Erik Kristoffersen er sikret den bedst tænkelige reklame gennem Bo Bojesens tegneriske respons på hans lille bog om den samling fremmedord, som reklamens område har betydet en udbygning koncisering af vort sprog.

Ord bruges normalt til at gøre sig forståelig med, eller i hvert fald til et forsøg herpå. Jo mere specifikt og teknisk et sprog kan gøres, jo større bliver muligheden for bedre kommunikation. Dette forudsætter dog, at de, der skal kommunikere, bliver enige om at anvende de samme gloser for de samme fænomener. Det er naturligvis mangel på enighed om, hvad man skal kalde fænomenerne, der giver det behov en ordbog skal dække. Hvis der er mangel på viden om fænomenerne, kan ordbogen studom blive til en lille lærebog, hvor der er ny information at hente.

Kristoffersens bog giver begge dele, man kan lære en del nyt, også selv om man er udlært marketingmand, og man kan ikke undgå at få stillet en række synonymer til rådighed, som letter kommunikationen. Det er anmelderens opfattelse, at Erik Kristoffersen har gjort en umulig opgave mulig og løst den næsten perfekt.

Den ikke perfekte tøddel vedrører desværre for forfatteren anmelderens speciale, idet det under operationsanalyse på s. 41 bl. a. hedder, at simulationsmodeller bygger på fiktive (anslåede) data. Det kan de gøre, men mange numeriske simulationsmodeller bygger netop på direkte observerede data. Anmelderen har til ti ods herfor taget bogen i anvendelse og har foreløbig haft megen nytte af den; den har udvidet hans ordforråd væsentligt.