Ragnar Frisch, Theory of Production, D. Reidel Publishing Co., Dordrecht, 1965, 370 s., $ 11,00.

I 1926 holdt Frisch en forelæsningsrække over produktionsteori ved universitetet i Oslo. Året efter udkom et stencileret referat, efterfulgt av 8 omarbejdede og udvidede udgaver, den sidste (fra 1962) i bogform. Hertil er yderligere kommet en fortsættelse (2. hæfte, stencileret) fra 1953.

Først nu, i 1965, foreligger dette monumentale værk på et verdenssprog. Dets siene fremkomst har ikke hindret, at Frisch's banebrydende indsats har kunnet sætte sig spor i den økonomiske litteratur. De to førende internationale standardværker indenfor produktionsteorien - Schneider's Theorie der Produktion fra 1934 og Carlson's A Study on the Pure Theory of Production, 1939 - er begge stærkt påvirkede av Frisch, hvad de to forfattere beredvilligt erkender. Men den definitive engelske udgave, der på mange punkter går adskilligt dybere ned i problemerne end disse to værker, har stadig meget at bringe engelsksprogede læsere.

Part I (kap. 1-4) definerer og diskuterer de grundlæggende begreber i produktionsfunktionen, technological change osv. Der er lagt særlig vægt på betydningen av at definere processens inputs således at de er teknisk helt veldefinerede og målbare. Disse kapitler indeholder en rigdom av værdifulde og dybe observationer; blot savner man en helt tilfredsstillende diskussion av de faste faktorers rolle i produktionsmodellen.

De næste fire kapitler beskriver og analyserer virksomhedens eller processens tekniske forudsætninger om kontinuert faktorsubstitution, med speciel diskussion av proportionsloven og proportionalitetsloven (»pari-passu loven«) og deres indbyrdes forhold. Denne tekniske del efterfølges av en økonomisk del (i tre kapitler), der behandler virksomhedens økonomiske tilpasning under forskellige markedsformer.

De følgende to kapitler giver en tekniskog økonomisk analyse av hvad Frisch kalder »limitationslove«. Med udgangspunkti det simple tilfælde med udelukkendelimitationale inputs generalisereslimitationsmodellen til produktionsmodellermed flere relationer svarende til

»ringe« av indbyrdes substituerbare faktorer,hvor de enkelte ringe (f. eks. produktionsfunktionerfor de enkelte dele av et sammensat produkt) står i en relationtil hinanden, som er analog med limitationsfaktorers indbyrdes relation. På dette punkt forekommer fremstillingen dog unødig langstrakt og formalistisk, idet produktionsfunktionen først formuleresmed inputs defineret som disponible faktormængder, hvorefter den tilsvarende model med inputs defineret som forbrugte mængder møjsommeligt udledes derav. Meget av denne møje kunne vel have været sparet, al den stund det er det sidstnævnte input-begreb, der har interessefor en omkostningsanalyse; hvorfor så ikke nøjes med det, når det oven i købet er simplere?

I denne forbindelse savner man i høj grad en fremstilling av tilfældet med diskontinuert substitution (lineære produktionsmodeller). Den udvikling, der er sket på dette område siden krigen, er helt forsømt i Frisch's bog, selv om man adskillige steder finder antydninger, der viser, at Frisch har været forud for sin tid (i. eks. avsnittet om parameterfremstilling av produktionsmodeller).

Det næste, der behandles, er flervareproduktion. Det er noget av en skuffelse, at dette praktisk vigtige tilfælde bliver spist av med 20 sider, der ikke giver nogen særlig udtømmende behandling av de mange tænkelige former for produktionsmodeller ved flervareproduktion. Fremstillingen her virker noget fragmentarisk. Men man glæder sig over nogle meget dybe betragtninger over flervaremodelers generelle struktur, med særligt henblik på antallet relationer og frihedsgrader.

Endelig slutter bogen med et par kapitler om dynamisk produktionsteori, omfattende sådanne emner som reinvesteringsprocesser og deprecieringsanalyse.

Man må håbe, at Theory of Production kun er den første av en serie engelske udgaver av Frisch's værker. Ingen økonom har vel skrevet så mange banebrydende ting som Frisch, og udgivet så få av dem i bogform. Uhyre mængder av råmateriale findes på norsk, det er bare at få det oversat og udgivet. Blot håber man på bedre oversættelser; den foreliggende bog fremtræder som en typisk translatøroversættelse, hvor oversætteren - der næppe kan være fagøkonom - har et yderst mangelfuldt kendskab til engelsk økonomisk terminologi og klarer sig med hjemmestrikede bogstavelige oversættelser. Eksempler: multi-ware production, product function (kun i overskrifter og index rettet til production function), adjustment når der skulle stå adaptation og omvendt, the in-every-respect economic substitution, factor bands, og mange andre sære udtryk, hvor confluence analysis (for »samløpsanalyse«, ikke konfluensanalyse!) bærer prisen. Det er synd at se et storværk maltrakteret på den måde. Svend Danø*)

---

*) cand. polit., lektor ved Kobenhavns Universitet.