Readings on the Soviet Economy. Udgivet af Frankyn D. Holzman, Tufts University Rand Me Nally & Company, Chicago 1962. 763 sider.

Udgiveren har i denne bog om den russiske økonomi samlet en række værdifuldeartikler og kapitler fra specialværker.De fleste af bidragene er mindre end fem år gamle og giver et grundigt oplægaf

lægafde fleste af de problemer, som er knyttet til den sovjetrussiske planøkonomi.Man må endvidere anerkende udgiverenfor den udmærkede bibliografi, hvormed bogen afsluttes. Samlingen opdelesi følgende 10 afsnit: Statistik og måling, prissystemet, synspunkter på Sovjets industrialisering, økonomisk vækst, planlægning, industrivirksomhedernes organisation,landbrugets organisation og politik, finansieringen, forbrugeren og arbejderenog endelig det sidste afsnit om udenrigshandel. Hvert afsnit har udgiverengivet en meget knap indledning, der i det væsentligste begrænser sig til en pegepind til bibliografien. Den største mangel ved bogen er af ren teknisk karakter:Artikler og kapitler er fotografiske gengiveher med den originale paginering,men samlingen har ingen gennemløbendepaginering.

I det følgende skal der gives nogle smagsprøver på de oplysninger og vurderinger, der findes i de forskellige artikler og kapitler med tilføjelse af enkeite kritiske bemærkninger.

Om statistik er der tre artikler af henholdsvis Robert W. Campbell, Abram Bergson og Alec Nove. Disse bidrag belyser hver på forskellige områder usikkerhed og misvisninger i den sovjetiske statistik. Fra officiel side foreligger der næppe almindelige forfalskninger, men fortielser. F. eks. oplyste man først længe efter, en omlægning af udgangspunktet ved måling af kornproduktionen fra det i laderne indhøstede korn til den biologiske ydelse. På tidlige stadier i erhvervsprocessen kan der være forfalskede oplysninger for at dække manglende opfyldelse af planerne og fejl på grund af analfabetisme. Efter 1950 er nationalindkomststatistikken antagelig mere realistisk, fordi de uegnede basisår 1926 f27 bliver opgivet, men efter 1950 er oplysningerne på nogle områder færre. Den første femårsplan var således en bog på 4 bind, medens den femte 1951-55 kun fyldte 3 sider i Pravda.

Om prissystemet er der artikler af Bergson, Bergson og Hans Heynian Jr., Gregory Grossman, og af Maurice Dobb. De to første artikler, der handler om prismæssig korrektion af nationalindkomten burde være placeret et andet sted. En egentlig behandling af plansystemets prisfastsættelse gives af Grossman. Selv om Sovjet ved kontrol med planen og til planlægningsformål arbejder med kostpriser (-T- renter), forekommer en lang række forskellige prissystemer, der søges afpasset efter leverandørerne placering indenfor produktionsprocessen. Overfor husholdningerne anvendes omsætningsafgiften som efterspørgselsregulerende. Dobb's bidrag behandler den russiske diskussion om den praktiske prispolitik overfor den marxistiske teori. Denne diskussion var ikke velset i Stalins tid. men nu er den taget op. De mere ortodokse vil have priserne baseret på de direkte omkostninger med tillæg af en ensartet profitrate, medens mere driftsøkonomisk indstillede økonomer hævder nødvendigheden af en variation i tillægget for de indirekte omkostninger under hensyn til størrelsen af de faste anlæg.

Afsnittene om industrialisering og vækst indledes med en artikel af AlexanderErlich om Stalins syn på den russiskeøkonomiske udvikling. Stalin svingedefra nærmest at følge Buhkarin, der gav udviklingen af landbruget 1. prioritet,til det, der blev retningslinien, afgørendevægt på investeringerne i produktionsmiddelindustrien.Naum skriver om den første kollektivisering i landbruget, og hvad den kostede, herunderbl. a. om nedgangen i kreaturholdettil under det halve fra 1928 til 1933. Oleg Hoeffding gør i en artikel om statsplanlægningenog forøgelse af industrialiseringstempoetopmærksom på, at der ikke kan trækkes paralleller fra Sovjets industrialisering til u-landenes problemer,

fordi industrialiseringen allerede var i gang i Rusland i begyndelsen al' rhundredet.I kunne man antagelig regne med en opsparing på 10 %. Vækstproblemernebelyses iøvrigt i en rakke bidrag.Særlig læseværdig er en artikel af A. Nove, der f. eks. giver en række forklaringerpå den stærke industrielle vækst: Det politiske system gør, at folket tåler en høj investeringsrate. Det kommunistiskeparti skaber i stedet for konkurrencenansporing af indsats og initiativ.Det lave udgangspunkt, befolkningsreserveni landbruget, gode råstofkilder og tekniske idéer udefra er momenter af anden karakter. Hertil kommer, at de store investeringer i sig selv giver en betydelig vækst og den stærke bydannelseunder alle forhold et betydeligt industrieltforbrug. I flere af artiklerne om dette område foretages beregninger af vækstraterne. I 50'erne kan man herefter fastslå en vækstrate på ca. 7 % mod knap 3 % i U.S.A. I forbindelse med vækstproblemerne er der også bidrag om befolkningsspørgsmålet, der fremhæver krigenes indhug i befolkningen og den nuværende mangel på arbejdskraft.

Det centrale afsnit om plamsystemet indledes med en artikel af David Granick, der stiller en organisationsmodel overfor en markedsmodel, og herved søger at belyse en række faktorer, som forklarer, hvorfor den russiske planøkonomi på forskellige felter fungerer, og hvorfor der er betydelige vanskeligheder på andre områder. Forfatteren betegner selv fremstillingsformen som hybrid, fordi de anvendte symboler og effekten af det, de står for, hentes fra forskellige kundskabsområder. Det er noget af en smags sag, om man på denne måde har fået en klarere belysning af vigtige sammenhænge i det sovjetiske økonomiske system, men artiklen vil sikkert interessere de mange, der dyrker symbolsproget indenfor økonomien. I en artikel af Grossman redegøres for de vanskeligheder russiske økonomer nomerog ingenierer har haft m. h. t. at skabe et okonomisk grundlag for valget af den mest hensigtsmaessige kapitalinvestering. Baggrunden er naturligvis, at der ikke kan beregnes renter. Den russiske okonom Strumlin har sogt hjadp i Q folgende devalueringsformel: CC_{t =} , hvor C er et udtryk for kapitalens materielle vasrdi, og p et udtryk for arbejdsproduktiviteten i den samlede okonomi. Et andet centralt problem for planlaegningen belyses ved Benjamin Ward's anmeldelse af den russiske matematiker Kontorovich's bog om kalkulering. Russeren er heri pa linie med almindelig ekonomisk tankegang ved at hasvde, at det afgorende for valget af en produktion af en bestemt vare »2«, ma vaere den maengde af vare »1«, man ma opgive for at gennemfore denne produktion, og ikke de vilkarligt fastsatte priser. Kontorovich pastar iovrigt alvorligt, at han i 1939 har opfundet den linea^re programmering.

I afsnittet om industrivirksomhedernes organisation er der bl. a. to artikler af Joseph S. Berliner, hvor der gøres rede for industriledernes vilkår. Den første artikel bygger på interviews med 26 udvandrede industrifunktionærer. Selvfølgelig tages der forbehold med hensyn til det ringe antal og de interviewedes særlige stilling, men selv om artiklen oprindelig har stået i The Quarterly Journal of Economics, burde den ikke have været medtaget. Dens resultater er intet værd, når forholdene tages i betragtning. Mere solid viden er der i Nove's artikel om »Succes Indicators«, hvor nettooverskudet og navnlig planopfyldelsen er afgørende, medens der ikke er belønninger for sparede omkostninger og overtagelse af risiko.

Blandt artiklerne om landbrugspolitikkenlægger
man især mærke til en mindre
artikel, hvor Nove og Roy D. Laird på

grundig måde analyserer omkostningerne ved mejetærskning i Nebraska og i Stalingradområdet.Amerikanerne høster 24 bushels pr. time pr. mand, medens russernekun høster 2,5. Denne artikel er dog fra 1953. Det fremgår af andre fremstillingeri dette afsnit, at der har været ra væsentlig fremgang i landbruget efter Stalin. løvrigt belyses også her kollektiviseringensindflydelse på produktionen og betydningen af bøndernes private lodder.

Artiklerne under afsnittet om finansieringen har mest stof, der ligger noget tilbage i tiden. Her belyses bl. a. den store betydning de indirekte skatter eller vareafgifter har for finansieringen af den industrielle udvikling, og de inflationsperioder, Sovjet har oplevet.

Bogens afsnit om konsumenter og arbejdere belyser gennem flere interessante bidrag den russiske levestandard. Edmund Nash giver her følgende oplyninger om aflønning (1960 - 4 rubler = 1 dollar): Ufaglærte arbejdere 270-500 rubler pr. måned - professorer 6.-10.000 rubler pr. måned. Hvad disse lønninger betyder får man en forestilling om ved en beregning, hvorefter en moskvaarbejder må arbejde fire gange så længe for kød og flæsk som en arbejder i New York, 8 gange så længe for æg og 8-16 gange i så længe for beklædning. Husleje og \ varme koster på den anden side kun 10 % \ af lønnen, men det betyder kun 1 rum med fælles køkken og bad. For 15 % af lønnen får man i New York 4-5 rum med eget kokken. 47 % af de russiske kvinder har udearbejde mod 35 % i U.S.A. Dette afsnit har også artikler, der belyser den tvang arbejdskraften er underkastet. Herunder er der en gengivelse af en beretning til den amerikanske kongres, hvorefter man antager, at antallet af tvangsarbejdere i lejre er ca. 5 mill. (1955). Der kan iøvrigt også gribes ind overfor arbejderne ved forvisning til et undet område i Sovjet. Til tvangen overfor forarbejderne hører iøvrigt også fagforeningernes begrænsede muligheder for indflydelse på løn og arbejdsforhold.

Det sidste afsnit om udenrigshandel er det svageste i samlingen. Bidraget, der belyser østhandlen, har ikke senere tal end 1954, og en anden artikel om rublens internationale værdi har ikke valutareformen med fra begyndelsen af 1961. Af enkeltheder skal iøvrigt kun nævnes en artikel af Berliner om Sovjets ydelse til u-landene. Sovjets faktiske præstationer er væsentlig mindre, end de ser ud til. I 1957 (artiklen er fra 1959) har ydelserne kun udgjort 1-2 % af stigningen i Sovjets nationalindkomst. Hvis ydelserne skulle være af samme størrelse som de amerikanske, skulle de svare til ca. 12 % af stigningen i Sovjets nationalindkomst.

Selv om alt i denne samling »Readings« ikke med lige stor ret er viderebragt, er hovedindtrykket af en gennemgang af bogen, at den giver så mange værdifulde oplysninger om og klargørende analyser af den sovjetrussiske økonomi, at enhver, der vil arbejde alvorligt med emnet, må stifte bekendtskab med den.