H. Uldall-Hansen, Om låntagers valg af rentefod, udgivet af ostifternes Kreditforening, november 1963 (18 sider).

Forfatteren belyser den markedsmekanisme, som gør, at den effektive rentefod af kreditforeningslån af en vis løbetid vokser med stigende nominel rentefod.

Derpå undersøges det, under hvilke betingelser en låntager vil have fordel af at vælge et 7 % lån, som i løbet af et vist åremål konverteres til et 5 % lån, frem for straks at optage et lån med lavest forekommende nominel rente (4 eller \^xh %). Undersøgelsen gennemføres for lån af forskellig løbetid og med hensyntagen til alternative beskatningsforhold for låntager. Forfatteren konkluderer derhen, at »For så vidt de fundne resultater kan anses for typiske, kunne en tommelfingerregel gå ud på, at låntagere, som er fritaget for indkomst- og formueskat, bør vælge lavrentede lån, medens låntagere med skattepligtig indkomst på 20-25.000 kr. og derover ,og som ikke skal svare formueskat, hyppigt vil have fordel af at vælge højtforrentede lån. Låntagere, der pålægges såvel indkomst - som formueskat, indtager en mellemstilling«.

Undersøgelsen bygger overalt på en forudsætning om en ganske bestemt kurskonstellation på det mulige konverteringstidspunkt; analysen ville have vundet i aJmen gyldighed, såfremt denne størrelse blev inddraget i modellen som en variabel.

Fremstillingen er beregnet på et bredt publikum inden for den hjemlige finansverden. Den er velskrevet og let tilgængelig - og særdeles aktuel.