Pou Nyboe Andersen m. fl., Det sovjetiske samfund, Det Dansk Forlag, KObenhavn 1963, 240 sider.

J Denne bog er resultatet af arbejdet i en studiegruppe, der har vseret ledet af professor Nyboe. Gruppens evrige medlemmer har vaeret cand. polit. Sven Aahling-Thomsen, stud. mag. Wilhelm Christmas-Møller, mas-Møller,stud. mag. Rolf Dorset, cand. mere. Poul Høj, cand. polit. Peter llsøe, mag. scient. Per Kongstad, cand. polit. Reinhard Lund, cand. polit. Preben Nielsen, cand. polit. Arne Slyngborg og cand. polit. Poul Sveistrup. Trods de mange kokke er bogen som helhed velskrevet. Man kan gætte på, at deter lederens tydelige og klare pen, der har fået lov at præge fremstillingen. Af hensyn til fremtidige udgaver skal dog bemærkes, at der er for mange lange opremsende sætninger og i hvert tilfælde én sætning, der gør ondt i hovedet, side 177: »Allerede på dette tidspunkt var tvungen voldgift dog indført; men det var næsten umuligt, at det skulle ske imod fagforeningerne.«

Forklaringen på disse formelle mangler er bogens meget betydelige fortjeneste: Man får på et begrænset antal sider et væld af oplysninger om Sovjet og udviklingen siden 1917. Der berettes på saglig og nøgtern måde om magtens opbygning, plansystemets virkemåde, den økonomiske vækst og befolkningen. Den almindelige beskrivelse uddybes ved specielle afsnit om hovederhvervene, om sociale forhold og det enkelte menneskes stilling. Bogen slutter med at pege på udviklingstendenserne ind i fremtiden. Forudsætter man stort set politisk status quo vil Sovjet ikke blot i levestandard, men også i økonomisk system nærme sig de vestlige forhold.

Nogen egentlige fejl i det beskrivende materiale har det ikke været muligt at finde, men der er tabeller helt uden kildehenvisninger.Derimod kan man jo altid overfor et så omfattende emne komme med bemærkninger om, hvad man selv yderligere ville have medtaget. For det første mere historie - f. eks. 10 sider om Rusland i det tyvende århundrede, indenbolsjevikerne sejrer. Det ville så bl. a. være klarlagt, hvad det ikke er i denne bog, at vestmagterne spillede en væsentligrolle ved invasionskrigene omkring

1920'rne. Det må være væsentligt at gøre rede lor, at den kommunistiske mistænksomhedmod Vest ikke var übegrundet. Et andet eksempel på et område, hvor anmelderenville være gået mere i enkeltheder.,er beskrivelsen af transporten. Forskellenmellem Sovjet og Vesten med hensyn til vejudbygningen har altid været og er fortsat så betydelig, at dette antageliger årsagen til, at Vestens almindelige levestandard ikke bliver indhentet i 1970. Som et tredie eksempel på et forhold, der burde være nærmere uddybet, skal nævnes Sovjets valutaproblemer. I forbindelsemed en kommentar til tabel 11.8 om prissammenligninger mellem Sovjet og Danmark får man det indtryk, at der kan være en vis mening i den nuværendekurs, men det er vel tvivlsomt set i forhold til andre lande. Tabellens resultatersynes iøvrigt overraskende i forholdtil det indtryk, man måtte få ved et besøg i Moskva og Leningrad i 1962. Omregnet elter kurs var de russiske priserendnu højere for en dansker, end tabellen giver indtryk. Ved internationale sammenligninger af levestandards må man holde sig til, hvad arbejdskraften får i realgoder for sin indsats. Endelig savnes i forbindelse med kapitlet om de menneskelige problemer forbindelseslinier til litteratur og anden kust. Kan man overhovedet sige Rusland uden at nævne Dostojefski? Studiegruppen vil svare, at anmelderen ville gøre bogen dobbelt så stor. Lad mig så slutte med endnu engangat fastslå, at der nu foreligger en længe savnet god og nøgtern bog om Sovjet-unionen, og da The Economist forleden dag gav udtryk for, at ingen - hverken inden for eller uden for Sovjetunionenhavde et egentlig kendskab til dette land, bortset fra nogle få amerikanskeprofessorer, glemte det ansete tidsskriftprofessor Nyboe Andersen, der bl. a. ved sin ledelse af dette arbejde har godtgjort, at han har begreb om Sovjetsamfundet.Niels